Kommentar

New Orleans mærker stadig orkanen

Det sidste årti har ført til en tilstand af kollektiv Katrina-træthed for mange sorte indbyggere i New Orleans. Genopbygningen er nemlig først og fremmest kommet den hvide middelklasse til gavn
Debat
29. august 2015

I dag er det ti år siden, orkanen Katrina ramte den amerikanske golfkyst. Med sig bragte den de største ødelæggelser, regionen har set i nyere tid. 80 procent af New Orleans blev oversvømmet, og omkring 1200 mennesker blev slået ihjel i og omkring byen alene.

Ødelæggelserne gik uproportionelt hårdest ud over den sorte del af befolkningen, og hvor årsdagen for Katrina i disse dage trækker stor medieopmærksomhed til byen, vidner den materielle tilstand og forandrede demografiske sammensætning i dele af New Orleans om 10 år med ulige og mangelfuld genopbygningsindsats.

Læs også: En usikker genfødsel for New Orleans

Ligesom i en række andre post-industrielle amerikanske storbyer har gentrificering i uproportionel grad tvunget store dele af den sorte arbejderklasse ud af New Orleans. Udviklingen er blandt andet drevet af boligreformer implementeret i Katrinas slipstrøm. Antallet af offentlige boligbyggerier er minimeret, og på det private boligmarked er priserne steget markant – en typisk lejebolig koster nu det tredobbelte af, hvad den gjorde inden Katrina. I det traditionelt sorte arbejderkvarter The Lower 9th Ward, bidrager offentlig overtagelse og videresalg af privatejede boliggrunde desuden til udviklingen.

Kollektiv Katrina-træthed

Under et antropologisk feltarbejde i netop The Lower 9th Ward deltog jeg i en lang række møder med kvarterets beboere.

»Den her by er blevet kaldt den bedste nye dit og den bedste nye dat,« nåede ordstyreren til et af disse møder at sige, før hendes kommentar blev efterfulgt af en ældre beboer, der tørt konstaterede: »Ja, men det er på den anden side af kanalen – i Bywater.«

Det tilstødende kvarter, Bywater, er ligesom størstedelen af byens øvrige kvarterer blevet genopbygget. En massiv nysatsning på entreprenørskab samt skattefordele til mindre opstartsvirksomheder har ført til en fornyet tiltrækningskraft for en yngre, hvid, amerikansk middelklasse og sikret byen omtale hos både Forbes og Time Magazine for dens frugtbare miljø for unge entreprenører.

The Lower 9th Ward fremstår derimod stadig som en håndgribelig påmindelse om omfanget af Katrinas ødelæggelser og ikke mindst dybe socioøkonomiske uligheder, der kun er blevet tydeligere henover de seneste 10 år. Biltrafik i området besværliggøres af meterbrede og dybe huller i vejene, flere husgrunde er tilvokset med høj vegetation og kun omtrent hver fjerde er bebygget.

»Vi har så mange problemer her. Der er for få folk og for meget, der skal gøres,« fortalte en beboer.

Det sidste årti har ført til, hvad flere beskriver som, en tilstand af kollektiv Katrina-træthed for bydelens indbyggere. Kun omkring 4.500 af de 18.000 beboere, kvarteret husede inden Katrina, har været i stand til at vende hjem og genopbygge, og for disse er den kollektive kamp for at få kvarteret på benene igen efter noget nær total udslettelse, gået hånd i hånd med individuelle kampe med forsikringsselskaber, de føderale hjælpeprogrammer Road Home og FEMA, håndværkere samt ikke mindst traumet over at miste hjem, ejendele, naboer og familie.

Afskåret befolkning

Før Katrina var The Lower 9th Ward det område i Louisiana med den statistisk højeste andel af husejere. En del af forklaringen på den langsomme genopbygning skal findes i netop det specielle ejerforhold, der har karakteriseret området.

Institutionel racisme har historisk set afskåret store del af den sorte befolkning fra at optage konventionelle banklån og dermed husskøder, og som konsekvens er størstedelen af boligerne i området i stedet oprindeligt selvbyggede familiehjem overgivet gennem generationer.

Dette har besværliggjort det for beboerne specifikt i The Lower 9th Ward at tilgå midler til at genopbygge deres huse, da de bureaukratiske forhold omkring ejerskabet af deres boliger i mange tilfælde ikke har kvalificeret dem til at modtage støtte fra Road Home.

Som konsekvens er en række husgrunde i området i løbet af de sidste 10 år desuden blevet beslaglagt af bystyret. Er en ubeboet ejendom først erklæret i overtrædelse af officielle bestemmelser om vedligeholdelse af ejendom, kan den i sidste instans beslaglægges, rives ned og videresælges på auktion.

Som en beboer i The Lower 9th Ward fortalte mig: »Der er en mulighed for nogle grådige folk for at tjene en masse penge – og de har ikke tænkt sig at lade den undslippe! De har aldrig før haft muligheden for at tage det her kvarter, fordi før i tiden ejede folk her deres kvarter.«

Kvarteret står tilbage som den sidste del af New Orleans, der stadig har brug for gennemgribende genopbygning, men udviklingen rejser spørgsmålet: Hvem er fremtidens beboere i New Orleans?

Tilde Siglev er M.Sc. i Urbane Studier og studerer antropologi

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her