Klumme

Røveri ved højlys dag

De sociale medier er blevet fantastiske megaplatforme for nyheder. Problemet er, at de stjæler med arme og ben
19. august 2015

I ofte hede diskussioner med net-entusiaster og ved læsning af hundreder af mere eller mindre tænksomme skriverier om nettets og ikke mindst de sociale mediers betydning for journalistikken møder jeg ofte synspunktet, at de ’nye’ medier er fyldt med nyheder, og at man derfor slet ikke har brug for de ’gamle’ af slagsen. Internettet i sig selv er en kæmpestor nyhedsskabende maskine, lyder argumentet. Og derfor er der ikke er brug for journalister, redaktionelle processer, radio eller tv. Det er håbløst gammeldags. Fremtiden er her allerede på Facebook, Google, Linked-in, Twitter, Instagram, Viper og alle de andre.

Jeg ser dagligt mange nyheder på f.eks. Facebook og Twitter. Både nyhedsartikler, analyser og kommentarer. Stort set altid nyheder fra ’gamle’ medier i form af links til det, der nu hedder premium content. Det var via Twitter, jeg først læste om Statsløsekommissionens rapport, om brandstiftelse på et islamisk center og The Economists analyse af den kinesiske valutanedskrivning.

Fælles for de historier og stort set alle de andre var, at de kom fra et ’gammelt’ medie. Facebook er på samme måde en distributionsmetode for rigtige nyheder, lavet af andre. Google er også et genialt gigantisk arkiv, der opdateres hvert sekund.

Rigtige nyheder, som når vor nye justitsminister synes, at han skal delagtiggøre befolkningen i hans syn på dette eller hint, kommer direkte fra ham til Facebook. Hvis ikke han havde været justitsminister, ville hans synspunkter have været en lille dråbe i oceanet af andre meningstilkendegivelser og meddelelser om fødsler, død, solnedgange, grill i sommernatten eller en sød ny kattekilling.

De sociale medier er blevet fantastiske megaplatforme for nyheder. Det fik i weekenden Murdoch-imperiet News Corporations øverste chef, Robert Thomson, til at tage bladet fra munden i en tale under en prisuddeling i Australien. Han beskyldte f.eks. Google for at være en piratvirksomhed, der snylter på journalistiske virksomheder, LinkedIn betegnede han som »indbildske spammere«, og som det er tilfældet for Facebook, er disse organisationers nye interesse for premium content baseret på det, journalistiske virksomheder har produceret i dyre domme – »og de har vel at mærke en udpræget modvilje mod at betale for det«, sagde han.

Der er utallige journalistiske årsager til at være dybt mistænksom over for den globale mediemaskine News Corporation, men Thomson rører ved et centralt økonomisk problem i den igangværende mediekrise. Nemlig, at journalistiske arbejdspladser over hele verden trues, og at de journalister, der nu ansættes på sociale medier eller Google, ikke skal skrive eller lave nyheder, men kuratere, altså udvælge og sammensætte, nyheder, som de stjæler med arme og ben fra ’rigtige’ indholdsproducerende virksomheder.

Medievirksomhedernes modtræk er at bygge betalingsmure. De kan så medvirke til en stigende irritation hos millioner af tilvænnede gratister, der i stigende grad løber panden mod betalingsmuren, når Facebook eller Twitter linker til en artikel. De medievirksomheder, der i årevis selv har lagt deres stof ud til fri afbenyttelse og stadig gør det i stort omfang, er derfor i høj grad selv skyld i problemet. Det er en sørgelig og selvskabt plage, for nu at omskrive den gamle salme. Teknologien og ikke mindst globaliseringen har gjort det næsten umuligt effektivt at standse dét, Thomson anser for at være røveri ved højlys dag. Den digitale tidsalder har med Thomsons ord »skabt en atmosfære præget af had mod at investere i journalistik«.

Når en topchef for en af verdens største nyhedsorganisationer i den grad går til angreb på de store digitale virksomheder, er der grund til at lytte. Men han anviser ingen konkret vej ud af den misere, han og tusinder af hans kolleger selv har været med til at skabe.

Lasse Jensen er mediejournalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jacob Engelbrecht

Traditionel journalistik har jo også en lang tradition for at 'stjæle' nyheder fra andre og hinanden, og det er der jo ikke nødvendigvis noget galt med. Det store problem er hvordan man sikrer en nyhedsformidling som ikke er afhængig af politiske og økonomiske interesser. Det har altid været et problem. Med nyheder viderebragt og evt. produceret i de nye medier på internettet er det ofte ikke tydeligt hvilke interesser de repræsenterer. En ting er dog sikkert, det er ikke gratis, vi betaler bare på en anden måde, fx. ved at der bliver handlet med oplysninger om vores adfærd på nettet.

Torsten Jacobsen

Tiden er løbet fra de 'tilstræbt objektive' nyhedsmedier. For længst, faktisk, men først med de digitale mediers udbredelse indhentes disse i egen selvforståelse 'hæderkronede' medier af virkeligheden. Dødsstødet kom allerede med den såkaldt 'sproglige vending', som for alvor slog igennem i den sidste del af det 20.århundrede. For de ikke universitetstrænede, er her en glimrende definition af denne 'sproglige vending':

Den indsigt, at vores forståelse af virkeligheden er formidlet af sproget, dvs. at sproget ikke blot er neutrale etiketter, vi sætter på ting, men bestemmende for hvad vi opfatter som værende en bestemt ting (fx en stol eller en and). Denne "vending" dateres af nogle tilbage til tyskeren Wilhelm von Humboldt omkring 1800, af andre til fx Wittgenstein og Rorty i det 20.århundrede. Måske har synspunktet (og dets modsætning: naiv realisme, empirisme) altid eksisteret, men blot været mere eller mindre dominerende.

Set i dette lys, giver den eksisterende model for nyhedsmedier, særligt aviser, selvfølgelig ikke mening: Forestillingen om at man på lederplads kan udtrykke en avisens holdning, altså forholde sig aktivistisk til dagens nyhedsstrøm, samtidig med at man hævder, at avisens øvrige journalistiske indhold er 'tilstræbt objektivt'. Det er vist kun blandt journalister og redaktører, at myten om 'uafhængighed af politiske og økonomiske interesser' de sidste mange år er blevet taget for pålydende.

Fremtiden tilhører de medier, som åbent står ved deres aktivisme. For de er de eneste, som kan tiltrække den nødvendige kapital. Og den nødvendige loyalitet fra brugerne. Drømmer man om en fortsat abonnementsordning, hvor den enkelte bruger i dyre domme betaler for et 'særligt kvalitetsprodukt', bør man nok rette blikket mod musikindustrien, som allerede er længere henne i den udvikling, som nyhedsmedierne nu må gennemløbe.

Det er et enormt demokratisk problem, naturligvis. For mens en Medina ikke truer andet end de finere fornemmelser blandt kendere og elskere af musik, så har Medina-medier allerede gjort stor skade på den demokratiske samtale i Danmark. En udvikling, der kun vil forværres.

Og alligevel er det svært at føle sympati med de nu snart historiske medier, som kommer til at bukke under for udviklingen. For de havde alle muligheder, i meget lang tid, for at præge udviklingen, få den til at gå i en anden retning. Og de svigtede. Hver og en. Eklatant. Men dét vil man stadig ikke erkende. Og denne mangel på erkendelse, blev deres død.

Børge Rahbech Jensen

De sociale medier formidler også mange nyheder, som ikke formidles af traditionelle medier. Nogle nyheder formidles af elektroniske medier, mens andre formidles af beslutningstagere el. deres medarbejdere. Mange af disse nyheder er ikke fra uafhængige kilder, men til gengæld er der ikke meget tvivl om kildernes baggrund og interesser, og de må formodes at være velunderrettede og til tider "tæt på forhandlingerne", som traditionelle medier ofte kalder sine anonyme kilder.

-----------
Torsten Jacobsen:

"For mens en Medina ikke truer andet end de finere fornemmelser blandt kendere og elskere af musik, så har Medina-medier allerede gjort stor skade på den demokratiske samtale i Danmark."

Det bliver ikke bedre af, at Medina og useriøs underholdning omtales mest, når sociale medier tages til debat. Hvilken demokratisk samtale sigtes til? De traditionelle danske medier støtter kun en sparsom demokratisk samtale om udvalgte, populære emner oftest med en nationalistisk indfaldsvinkel.

For at gøre ondt værre nævnes rapporten fra statsløsekommissionen som et eksempel i det oplæg til denne artikel, der kan læses på forsiden. Den rapport er et godt eksempel på en ubehagelig tendens i de danske nyhedsmedier: Meget traditionel journalistik overlades til Folketingets ministerier og kommissioner.

Det bliver ikke meget bedre af, at artikler fra The Economist nævnes som et andet eksempel. Det er et ugeblad fra USA. Selv abonnerer jeg på andre ugeblade fra USA, som er billigere men leverer bedre journalistik end danske medier.

Børge Rahbech Jensen

Fx. læste jeg først om atomforhandlinger mellem Iran, USA og EU på nogle af Europa-Kommissionens profiler på Twitter. Irans officielle reaktioner på aftalen kan bedst følges på profiler tilhørende Irans regering og åndelige leder.

Andre af Europa-Kommissionens profiler formidlede mange nyheder og fotos fra Cop 20 i Lima i december, og en af dens satireprofiler var første sted, jeg læste identiteten på den aktivist, der smed konfetti mod ECBs formand tidligere på året. Da jeg så nyheden om den hændelse, havde en af Europa-Kommissionens satireprofiler allerede haft en kort dialog på Twitter med aktivisten, som gav mulighed for at "follow" hendes profil. Hendes profil var eneste sted, jeg læste om en senere hændelse, hvor hun optrådte i Kølns domkirke og blev idømt en bøde for det.

En nyhed, som jeg foreløbig kun har læst på Twitter, var om udnævnelsen af en ny vicepræsident for Verdensbanken i sommer. Det var først en EU-kommissærs profil, der bragte den nyhed. Den nye vicepræsident var en kvinde fra Nigeria, som ikke ligefrem passer ind i de historier, vi normalt kan læse fra Afrika.

Sådanne nyheder på sociale medier interesserer tilsyneladende ikke de traditionelle danske medier. I stedet interesserer de traditionelle danske medier for de opslag på sociale medier, som "går viralt", hvad det så end betyder.
Foreløbig er det også kun på Twitter, jeg har læst om to robotter, ESA tilsyneladende vil sende til Mars næste år.