Læserbrev

Skær ikke i udviklingsbistanden

29. august 2015

Regeringens ønske om at skære u-landshjælpen ned fra 0,87 procent til 0,7 procent af BNI har vakt ramaskrig blandt u-landsorganisationerne. Men gør næppe det store indtryk på Christiansborg, fordi kritikken kommer fra levebrødsidealisterne, der selv lever af bistanden. Det er ærgerligt, for der er behov for en bred folkelig og politisk debat om, hvad vi vil med dansk u-landspolitik.

Vi overser, at u-landshjælpen spiller en beskeden og dalende rolle for u-landenes økonomiske situation. Langt vigtigere end bistand er u-landenes adgang til i-landenes markeder, herunder det europæiske.

Private overførsler (såkaldte remitter) fra asiater, afrikanere og latinamerikanere, der arbejder uden for deres egne lande, er i virkeligheden også langt mere økonomisk betydningsfulde end u-landshjælpen.

Vi glemmer tillige, at bistanden i første række er et instrument i dansk udenrigspolitik. De strategiske overvejelser har altid spillet en rolle for udformningen af hjælpen fra Danmark. I nyere tid er bistanden en central komponent i den hårde, militært orienterede udenrigspolitik. Klarest illustreret for Danmark først i Irak og nu i Afghanistan.

Flygtningepresset på Europa og Danmark er stigende. Det øger kravene til kortsigtet nødhjælp. I en tid, hvor de gamle industrilandes eksportmuligheder er udfordrede, bruges bistanden i stigende grad også til at skabe eksport og arbejdspladser i giverlandene.

Der er efter min opfattelse ikke noget odiøst i, at vi gennem u-landshjælpen også varetager danske eksport-, flygtninge- og sikkerhedsinteresser – men det bør foregå i åbenhed. Og vi bør skille skidt fra kanel, så det er klart, hvornår det er u-landenes behov, og hvornår det er danske interesser, der er i spil.

Tilbage står, at der fortsat er behov for u-landshjælp af hensyn til de fattigste i verdenssamfundet.

Der er over en milliard fattige mennesker på kloden. Der er trekvart milliard analfabeter. Og 25 procent af alle børn under fem år lider af fejl- eller underernæring.

Selv har jeg under mine udsendelser til Afrika oplevet glimrende Danida-indsatser – for eksempel i Zimbabwe til fordel for rent drikkevand og bekæmpelse af aids og til fremme af menneskerettigheder i Sydafrika.

Erik Boel, København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu