Kommentar

Sydamerika i kamp mod korruptionen

Korruption, magtmisbrug og protester er normen snarere end undtagelsen i Brasilien og en række andre latinamerikanske lande. Men nu er retssager og demonstrationer mod korrupte magthavere med til at sætte dagsordenen
21. august 2015

12 års fængsel. Så hård var den seneste dom, en forbundsdommer i mandags afsagde i den hidtil største korruptionsskandale i Brasiliens historie, petrolão. Den tidligere chef for den statslige oliegigant Petrobras’ internationale afdeling, Néstor Cervero, blev dømt for korruption og hvidvask af penge i forbindelse med bestikkelse af flere politikere og private selskaber. Dommen åbner for nye udløbere i den politisk betændte milliardskandale. Blandt andet peger den på den konservative formand for Kongressens andetkammer og præsident Dilma Roussefs tidligere koalitionspartner, Eduardo Cunha.

Petrolão er den seneste i en lang række korruptionsskandaler i Brasilien. I 1992 blev den konservative præsident, Fernando Collor de Mello (der havde lovet at bekæmpe korruptionen) tvunget til at træde tilbage på grund af korruption. I 2005 truede en omfattende stemmekøbsskandale, kendt som mensalão, den populære præsident Luiz Inácio ’Lula’ da Silva. Hans nærmeste rådgiver, José Dirceu, blev dømt, Lula slap – og blev genvalgt i 2006.

Nu bliver Dirceu så efterforsket for sin mulige rolle i petrolão, som begyndte i 2006 – og Lula for sin mulige rolle i mensalão.

Udviklingen og de omfattende protester med flere hundrede tusind på gaden i omrking 200 byer i søndags får nu højrefløjen til at vejre morgenluft. Den vil have præsident Dilma Rousseff stillet for en rigsret. Lykkes det, vil det dog næppe løse noget. Dels er højrefløjen mindst lige så fedtet ind i korruption som regeringen, dels vil det næppe løse den økonomiske krise Brasilien befinder sig i med udsigt til negativt vækst i år.

Ikke kun i Brasilien

Udviklingen i Brasilien er dramatisk, men langt fra enestående i Latinamerika. Korruption, magtmisbrug og protester er normen snarere end undtagelsen. I Guatemala – et af kontinentets mest voldsplagede lande – er folk i over tre måneder gået på gaden hver lørdag for at kræve stop for korruption, magtmisbrug, vold og straffrihed. Det første resultat kom den 8. maj efter den første store demonstration, da vicepræsident Roxana Baldetti måtte træde tilbage, sigtet for tilegnelse af offentlige midler. Nu kræver demonstranterne præsident Otto Pérez Molinas afgang.

I nabolandet Honduras, som har verdens næsthøjeste mordrate, og hvor medier og journalister dagligt forfølges, er tusinder af især unge gået på gaden hver fredag de seneste to måneder i protest mod korruption, overgreb og straffrihed.

I Mexico er regeringen stærkt presset af utallige protester mod vold, forsvindinger, systematisk korruption, magtmisbrug og straffrihed.

I den anden ende af kontinentet i Chile, der ellers har ry som et af Latinamerikas mindst korrupte lande, har præsident Michele Bachelet og hendes regering fået en plet, som er svær at vaske af . Efter afsløringen først på året af, at hendes søn havde brugt insider-viden til at spekulere i jord, er tilliden til hende styrtdykket.

I Panama bliver tidligere præsident Ricardo Martinelli, der afsluttede sin embedsperiode for ti måneder siden, nu efterforsket for sin mulige medvirken i en sag om returkommission i forbindelse med nødhjælp til udsatte lokalsamfund og store anlægsarbejder.

Korruptionens kultur

Mange politikere vinder valg på løfter om bekæmpelse af korruption, hvorefter de tager en luns af kagen. Sådan har det været i generationer. De fleste har resigneret, især hvis regeringerne har kunnet fremvise økonomiske og sociale fremskridt.

De høje priser på energi, råvarer og fødevarer de seneste par årtier har betydet en stor økonomisk vækst i det meste af Latinamerika. Det har betydet en større kage at dele. Korruptionen er vokset kvantitativt samtidig med, at der har været midler til at bekæmpe fattigdom og forbedre sundhedsvæsen, uddannelse og infrastruktur.

Men nu er det slut. De høje årlige væksttal er i bedste fald reduceret til et par procent. Brasilien har måttet nedskrive forventningerne til under nul procent i år, og for 2016 ned til minus to procent. Det mærkes mange steder og er med til at øge utilfredsheden, ikke mindst når regeringerne skærer i sundhed, uddannelse og sociale ydelser, samtidig med at grådige politikere rager til sig. Korruption og økonomisk nedtur er en brandfarlig cocktail.

Magten griber til vold

Volden ligger ikke langt væk – både den vold, der udspringer af den sociale og politiske utilfredshed, og den vold, magthaverne griber til for at bevare kontrollen. Det har de har gjort i generationer. Ofte i samarbejde med den organiserede kriminalitet, som i dag i domineres af narkokartellerne.

Dette er tydeligst i Mexico, hvor kartellerne har direkte og indirekte kontrol med op mod halvdelen af det offentlige, især på lokalt og regionalt niveau. Politi og militær er gennemkorrupte og synes nogle steder helt uden for statens kontrol.

Selv om utilfredsheden med korruptionen – og den ulighed, diskrimination, vold og straffrihed, der knytter sig til den – er voksende, er den svær at få bugt med. Generationer med korruption har lært latinamerikanerne en slags ’sund fornuft’, der gør korruptionen til en integreret del af deres adfærd, gør korruptionen til en del af dagligkulturen, som bl.a. indebærer, at mange ser det som en selvfølge, at den, der har en stilling eller et hverv, er forpligtet til at hjælpe slægtninge og venner. Folk ønsker ikke at være korrupte, men det er uundgåeligt i det meste af Latinamerika. Demonstrationerne viser, at nok er nok.

Jens Lohmann er journalist med speciale i Latinamerika og har bl.a. skrevet ’Noget for noget. En håndbog om korruption’ (2005)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu