Tal rødt, din dovne hund

Vi er nødt til at udvikle et sprog på venstrefløjen, der afspejler vores værdier. For hver gang vi siger ’skattelettelser’, gør vi vores publikum en lille smule mere højreorienteret. Vi risikerer, at fundamentet smuldrer under velfærdsstaten
Vi er nødt til at udvikle et sprog på venstrefløjen, der afspejler vores værdier. For hver gang vi siger ’skattelettelser’, gør vi vores publikum en lille smule mere højreorienteret. Vi risikerer, at fundamentet smuldrer under velfærdsstaten
Pernille Sloth/iBureauet
20. august 2015
Delt 59 gange

»Jeg har ikke noget imod skattelettelser,« har tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sagt. Men det burde hun have. Ikke fordi hun partout skal forsvare det nuværende skatteniveau, men fordi ordet ’skattelettelser’ afspejler en dybt højreorienteret opfattelse af, hvordan vores samfund hænger sammen. Og den opfattelse forstærkes ukritisk af både venstrefløjen og journalister, hver gang ordet gentages.

Ord er vigtige i politik. De skaber billeder og forståelser, der kan forstærke hinanden og understøtte en bestemt udvikling. Som politisk engageret med et ønske om at trække samfundet i en bestemt retning, gør man derfor klogt i at vælge sine ord med omhu.

For 35 år siden udgav den amerikanske sprogforsker George Lakoff et skelsættende værk i sprogforskningen Metaphors We Live By. Hans budskab var, at metaforer er mere end bare sproglig pynt. Metaforer er først og fremmest kognitive redskaber, hvormed vi opfatter og forstår verden omkring os.

I Ludvig Holbergs komedie råber Jeppe på Bjerget: »Tal dansk, din sorte hund!« til advokaten, der taler kancellisprog. Jeppe ønsker et sprog, han kan forstå, forholde sig til og føle. Et sprog, han kan kende sig selv og sine værdier i. Venstrefløjen har både været dum og doven, når den så længe har forsømt at udvikle sit eget sprog, men blot har benyttet sig af højrefløjens.

Tak for kaffe

Ifølge Lakoff kan sproget (og verden) deles ind i to overordnede grupper: Konkrete koncepter og abstrakte koncepter. Konkrete koncepter er alt, hvad vi kan opfatte med vores sanser. Abstrakte koncepter er resten. En ’byrde’ er for eksempel et konkret koncept, som kan mærkes. Det er en fysisk ting, som man bærer. ‘Skat’ er et abstrakt koncept. Skat kan hverken ses, røres, høres, smages eller lugtes.

Den eneste måde, vi kan forstå og tale om abstrakte koncepter er ved at frame – eller indramme dem i konkrete koncepter – ved brug af metaforer. Vores hjerner er ganske enkelt ikke gearet til at begribe sådan noget som skat uden metaforer.

For eksempel giver ordet ’skattelettelse’ ikke mening i bogstavelig forstand.

At ’blive lettet’ betyder ifølge Den Danske Ordbog at ’gøre mindre tung’. Skat er noget, vi betaler til staten mod at få adgang til en række fælles goder som politi, retsvæsen, veje, osv. Det er ikke en fysisk ting, som kan veje mere eller mindre. Dermed er skat ikke noget, man kan blive lettet fra. Når vi forstår, hvad der menes med ordet ’skattelettelser’ skyldes det, at vi alle deler en fælles forståelse af, at skat er en byrde.

Det afspejler sig i vores sprog ved andre ord som ’skattetryk’, ’skattebyrde’ eller ’byrdestop’. Det er metaforiske ord, som ikke bogstaveligt talt giver mening, hvis ikke skat opfattes som en byrde. ’Byrdestop’ var i øvrigt overskriften på Venstres kampagne for at sænke skat og afgifter for virksomheder tilbage i 2013.

På daværende tidspunkt udtalte Lars Løkke Rasmussen, at »det bør være i regeringens interesse at lave en politisk aftale om et byrdestop, som værner virksomhederne mod nye skatter og afgifter.« Tak for metaforisk kaffe.

Men hov. Vi er jo faktisk en del, som ikke mener, at skat er en byrde, når vi sådan rigtigt tænker over det. Ikke desto mindre forstærker vi den idé, hver gang vi bruger ordet ’skattelettelser’.

Ifølge nyere forskning forstærkes ideen endda fysisk i vores hjerner. Det skyldes, at metaforer eksisterer som fysiske forbindelser mellem forskellige centre i hjernen. Disse forbindelser forstærkes, hver eneste gang de aktiveres. Og det gør de, hver gang ordet bruges.

Skat er fundamentet

Men hvad skal man så gøre, hvis man ønsker at tale om skattepolitik uden at bruge højrefløjens sprog? Problemet er, at det er så dominerende og udbredt i debatten om skattepolitik. Og det gælder ikke kun i Danmark.

Da George W. Bush Jr. tiltrådte som præsident i 2001, blev tax relief (skattelettelse) kanoniseret som Det Hvide Hus’ officielle term. Indtil da havde det kun været promoveret i konservative kredse, primært via det netværk af tænketanke og kommentatorer, der udgør højrefløjens idépolitiske infrastruktur.

Med andre ord er den måde, vi taler om skat på, om ikke opfundet så i hvert fald fremelsket af den amerikanske højrefløj ud fra en bevidst strategisk kommunikativ agenda. Og noget kunne tyde på, at Løkke og den danske højrefløj har set samme lys.

Venstrefløjen, derimod, render rundt med sproglige skyklapper og gentager bevidstløst højrefløjens fortælling. Hver gang man taler imod ’skattelettelser’, forstærker man højrefløjens idé om, at skat er en byrde. Det ligger også i den gamle socialdemokratiske traver, ’De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs’.

Ved at tale om ’skattelettelser’, leverer venstrefløjen bolden til modstanderne foran eget mål. En Jesper Olsen ’86. »Den er livsfarlig, den dér,« konstaterede kommentator Svend Gehrs. Vi er enige. I vores øjne er billedet om ’skat som en byrde’ et kæmpe politisk selvmål.

For os er velfærdssamfundet grundlæggende for alles ret til og mulighed for at søge lykke. For os er velfærdssamfundet Danmarks største bedrift til dato. Og skat er fundamentet.

Så her ligger kimen måske til et venstreorienteret sprog om skat.

’Velfærdsstaten er en bygning’. Det er en klassisk socialdemokratisk vinkel. En bygning, vi rejser hedder værket fra 1954 om Socialdemokratiets Danmarkshistorie.

Hvis velfærdsstaten er en bygning, bliver skatten metaforisk til fundamentet for den bygning. Således bliver ’skattelettelser’ til ’skatteforringelser’ eller ’skatteerosion’, fordi en sænkning af skatteniveauet svækker fundamentet for vores fælles velfærdssamfund (bygningen).

Hvis man omvendt blot ønsker at tale (så) neutralt (som muligt) om skat, kunne man tale om skat, som om det var en stang, der kan hæves og sænkes: Jensen har fået en ’skattesænkning’, eller: ’Jensen har fået hævet skatten’.

Et tredje alternativ kunne være at frame en skattenedsættelse som en gave. At betale mindre i skat er en gave fra staten. Ikke en ret. Jensen har derfor fået en ’skatteforæring’.

Opråb!

Vores ærinde her er ikke at konkludere, hvad det nye sprog om skat skal være for venstrefløjen. Dette er blot et opråb. En invitation til alle de, der mener, at velfærdsstaten er værd at bevare og udvikle, til at definere et fælles sprog, som afspejler vores – og ikke højrefløjens – værdier.

Og i mellemtiden – mens vi venter på, at sproget udvikler sig – vil vi gerne give nogle her-og-nu-råd, idet vi letter på hatten til førnævnte Lakoff, hans kollega Elisabeth Wehling og deres seneste bog, The Little Blue Book:

Stop med at gentage højrefløjens sprog og ideer. Også når du argumenterer imod dem.

Hvis du tror, at du kan tale objektivt og værdineutralt om din politik, har du misforstået, hvordan hjernen og sproget fungerer.

Gentagelse styrker framing. Hver gang du gentager en frame, styrkes den fysisk i hjernen hos de mennesker, som lytter og læser. Hver gang du siger ’skattelettelser’ gør du dit publikum en lille smule mere højreorienteret.

Deltag i debatten om vores nye sprog! I denne kronik har vi fokuseret på debatten om skatteniveauet. Men krigen om sproget udkæmpes på alle politiske fronter.

Vær med til at støbe kuglerne via #talrødt på sociale medier.

Vi mener ikke, at Lars Løkke og højrefløjen er hverken onde eller manipulerende, når de bruger et sprog, der afspejler deres værdisæt. Vores budskab er, at venstrefløjen er dum og doven, når den benytter sig af højrefløjens sprog.

Kald os bare Jeppe på Bjerget, når vi nu råber ad den sprogligt dovne venstrefløj.

Peter Westermann er tidl. næstformand for SF og Jakob Riiskjær er cand.scient.pol. med speciale i metaforisk framing

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Anna Lønne Sørensen

Sådan! Sproget danner verden, så supergodt I sætter det her emne på dagsordenen. Jeg kunne ikke være mere enig ;o).
Der er så meget viden, der lige nu ikke kommer ud til 'den brede befolkning', bla. fordi også DR i Nyhederne har valgt det overfladiske, det 'populære', det sensationelle, det med de gode overskrifter. 'Gode' er her overskrifter, der kan samle mange seere og lyttere...
Vi trænger i den grad til en stærk 'lobby for samfundsvigtig viden', der kan få gennemslagskraft på DR, så vi bliver inspireret og mere vidende, også i den bedste sendetid!!
Indtil da, godt vi har aviser som Information og skribenter som jer! TAK! ;o)

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Jep.

Hvorfor taler vi overhovedet om Finanskrisen? Det var - og er - langt mere af en prioriteringskrise, hvor magten valgte - og fortsat vælger - at prioritere nationale og -internationale kapitalinteresser frem for samfunds uformuende menneskers interesser.

Hvorfor acceptere vi at politikere og medierne bruger udtryk som Arbejdsudbud når det i virkeligheden handler om arbejdskraft-udbud, altså hvor mange der konkurrerer om de lønnede jobs, der er til rådighed?

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Tak for at minde mig om George Lakoff's enormt spændende bog om, hvad sproget gør ved os, og om samspillet mellem sproget og kropsoplevelsen. Den kan suppleres med "Philosphy in the flesh", som er skrevet sammen med Mark Johnson, og mindst ligeså spændende.

Brugerbillede for Herdis Weins

Min eneste anke mod artiklen er, at den vil fortsætte debatten på twitter. der mærker man pludseligt forfatternes unge alder. Men vi vil altså ikke alle være på online 24/7 for at skulle chekke utallige "sociale" medier. Så hvis I mener det alvorligt, så opretter I en hjemmeside og sørger for selv at gå ind på den så mange gange, at den begynder at dukke op på google. På den måde får I fat i mange flere evt. bidragsydere end ved at henvise til en twitterkonto i udvalgte medier.
Og nej - jeg VIL ikke have hverken en twitterkonto elle en facebookprofil. Det er bare yderlige stressfaktorer.

Brugerbillede for sascha olinsson

Ja tak...jeg vil ikke have mere "ældre byrde" og at "det skal kunne betale sig at arbejde" er også fornærmende så det forslår sig.
Så jeg forslår at vi istedet taler om et pensions/skattesystem der er forældet og ikke lever op til fremtidens samfund og et arbejdsmarked der skal respektere arbejdstageren og have en rimelig mindsteløn.

Brugerbillede for torben mølgaard

Nøøøj hvor er det bare så kæmpegodt sagt! Jeg er lige ved at fælde en lille tåre ;) Fantastisk flot!! For pokker da, jeg håber dette bliver hørt!! Men let's face it - venstrefløjen er jo den nye højrefløj, alting handler jo om "økonomisk bæredygtighed", nu hvor vi for alvor har globaliseret os selv og evigt må frygte lavtlønslandene. Thi som bekendt er det ikke "lige nu" vi skal sætte danske arbejdspladser på spil. Osv osv osv...

Brugerbillede for Bill Atkins

Dansk Folkeparti er helt enige. De vil have Dansk sprognævn til styrke forståeligheden i det danske sprog. Det bliver en ren fornøjelse når der i fremtiden kommer til at stå: Venstre vil sænke samfundsbidraget for de rigeste, virksomhederne og de multinationale selskaber...

Brugerbillede for Claus Oreskov

Har aldrig hørt om George Lakoff før og indrømmet jeg forstå ikke en skid. Det kan skyldes at jeg er langsom i opfattelsen, men det kan også være fordi forfatterne udtrykker sig dårligt. På denne diffuse bagrund behøver jeg ikke George Lakoff, så længe jeg har Roland Barthes.
”Ifølge nyere forskning” – hvem sagde tak for metaforisk kaffe!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

Cafépenge (dovne svin, der sidder og bæller bajere), fremdriftsreform (optimisme, fremskridt, hu hej hvor det går!), nyttejob (hvor nyttigt, socialt og samfundgavnligt - og næsten lige så godtr som et rigtigt job), flygtningetilstrømning (tsunami, syndflod, ansigtsløse masser), skattelettelse (ahh, hvor det lettede!), arbejdsudbud (flere arbejdspladser, hurra!), hjælpepakke til Grækenland (se, vi hjælper dem)... Den offentlige debat flyder over af udtryk, der flytter kampen over på de borgerliges hjemmebane. Dette er ikke ny viden, men hvor er det godt, vi bliver mindet om det.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

"Reform" er også et misbrugt ord, ofte forstærket til "nødvendige reformer".
Det skulle betyde en ændring til det bedre, men bruges næsten altid om det modsatte, forringelser, nedskæringer, besparelser. Det skulle gøre livet lettere og mere tidssvarende, men gør næsten altid det modsatte, det bliver tungere, mere surt, bombet tilbage til start.

Brugerbillede for Egon Maltzon

Objectivt er det sq da ikke fedt at betale skat.
Man kan diskutere om det går til et fornuftigt formål, men fedt bliver det aldrig.
Hvis man nu fandt så meget olie, at man ikke behøvede kræve skat op, ville man vel næppe gøre det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Kristensen

Det bliver nok lidt af en opgave for det eneste tilbageværende socialistiske parti i Danmark - EL, at de skal opfinde et nyt sprog. Så utrolig meget af deres sproglige ballast daterer sig jo temmelig langt tilbage. Men klart nok, skal socialismen opfinde et nyt brugbart sprog, skal man ikke forvente det af nyliberalisterne i Socialdemokratiet og SF - der om nogen har misbrugt det gamle ord om at "de bredeste skuldre skal bære mest" - nu har vi jo efter en periode med en nyliberal SSFR regering jo måttet erkende, at de bredeste skuldre sidder på samfundets svageste.

Brugerbillede for Grethe Preisler

Du følger åbenbart ikke med tiden, Lise Lotte Rahbeck.

Det nye sort hedder 'deleøkonomi'. Derfor skal du altid, før du bestemmer dig for noget (fx et politisk parti at stemme på) overveje, om ledelsen i det parti hører hjemme i et socialt netværk, du har adgang til, og har noget, de gerne vil dele med dig, som du gerne vil dele dele med dem. F.eks. et godt sted, hvor I kan gemme jeres penge og andre værdigenstande, så skattefar ikke kommer og tager dem fra jer og ødsler dem bort på noget, I helst ikke vil være med til at dele regningen for at få gjort.

Selvfølgelig under forudsætning af, at det ikke er lovstridigt, så det går jer som salig Mogens Glistrup (der havnede i spjældet p.g.a. et øjebliks uopmærksomhed og et marcipanbrød mere end hans mave tåle under en under en partikongres, hvor det hele gik i kage, og landsbytosserne begyndte at slås for åbne mikrofoner og TV-kameraer).

Husk det nu: Det nye sort hedder D-e-l-e-ø-k-o-n-o-m-i, og kan fås i alle farver, størrelser og faconen på et partikontor i din nærhed. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan bruge det til.

Tweet, tweet - vi ses på facebook

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Den jeg hører hele tiden er:
'Socialister er rigtig gode til at bruge penge, andre folks penge vel at mærke.'

Hvilket for de liberale betyder, de rige ikke skal betale skat, solidaritet en begrænsning af det enkelte individs frihed, enhver er sin egen lykkes smed, det er nødvendighedens politik, sådan fungere det internationale marked.

Venstrefløjen lægger vægt på solidaritet med mennesker, der kan bidrage med forskellige evner til fælleskabet, hvor ingen selvom de måtte arbejde 24 timer i døgnet, er mange millioner mere værd end gadefejeren i personlig løn, så psykopatisk liberal egoisme, er ikke at finde på hylden hos venstrefløjen.

Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

Ja gu' er det da træls at betale skat. Jeg ville da hellere kunne bruge pengene selv på cigaretter, whisky og nøgne pi'r. - Men det kan man jo ikke bygge et samfund på; skat er den pris, vi betaler for civilisation.

Når vore kære ledere sænker skatterne, så er det ensbetydende med ringere skoler, plejehjem og sygehuse, og det kun for at give dem der allerede har for meget endnu mere uholdbart privatforbrug.

Brugerbillede for Bill Atkins

Udover at kapitalejerne opfatter den lønmodtagerskabte merværdi for deres retmæssig profit, og samfundsbidraget for "brug af andre folks penge" så må venstrefløjen lægge øre til, at socialisterne har tabt kampen om sproget.

Højrefløjen hyrer de dyreste spinjournalister der kan opdrives, opretter den ene tænketank efter den anden, og besidder 90% af medierne, og alligevel må de hele tiden finde på nye metafoer for deres ulighedsskabende økonomiske system. Hvem har på det seneste hørt om "Den usynlige hånd", "Trickle down theory" ,"Dynamiske effekter" eller mange af de andre finanssmarte vendinger? Nej vel. Socialisterne skyde finanslakajernes ordgejl ned lige så hurtigt som finanslakajerne spytter dem ud... Hvis det er at være i defensiven så ved jeg ikke hvordan et solidt forsvar ser ud.

Brugerbillede for Espen Bøgh

Ja, den politiske retoriks mangel på mere præcis konkretisering af hvad de vil gøre er lysende klar, og i medierne findes man efterhånden ikke den journalist der vil spørge ind til det, så hvor skal folk opfattelse af hvad politikerne vil, og hvad de gør er ret så forvansket af den symbolske politiske tale.

Vi kender jo liberalismen sprog med slagord ganske udmærket, og som det siges, gentagelserne fremmer ikke ligefrem forståelsen blandt borgerne og vælgerne, men godt lyder det da.

"vi skal have mere frihed", "skattelettelser til alle", "det skal kunne betale sig at arbejde(de ledige som officiel hadegruppe)", "raske mennesker der går derhjemme(efterlønnerne som dovne samfundsnassere)", "det private er altid bedre og billigere end det offentlige(den offentlige administration er dyr unødvendig, så hellere den private, som er helt gratis(?))", "det er korne for krone finansieret" osv., osv.

De politiske offerlam, som vi gerne måde mobbe via retorik, som sætter dem udenfor samfundet gode moral og normalitet, og nedbrydende for samfundsstrukturen.

Skattelettelser og frihed går som ofte hånd i hånd, men vi får intet at vide om hvad det er der så bliver dyrere, og heller ikke noget om hvordan den "givne" frihed skal komme os til gode.

Vort samfund bygger og er opbygget for alle borgere, og ganske rigtig skattemæssigt med, at "de største skuldre skal bære de største byrder", de små skuldre skal så bære de små byrder, - det kan være et liv med asbestoselunger og efterfølgende kræft, som måske også kan ramme familiemedlemmerne so "sidegevinst", med det høre vel til blandt de lettere byrder som de små indkomster skal bære.

Jamen så lad os alle få skattetrykket så vi i stedet får alle skattepengene udbetalt i stedet, men så skal vi da lige huske på der ikke er råd til sygehuse med gratis "skattebetalt" indlæggelse, behandling, ingen ambulanceafhentning ved tilskadekomst, osv., skolegang skal man så selv betale for sine børn, - ja man kan selv forsætte listen, der er alenlang.

Selvfølgelig kan man fravælge disse skattebetalte goder, og være "sin egne lykkes smed", men et tilsmilende held som en anden "fætter Højben" og tro på der intet ondt vil ske én og ens børn sagtens kan klare livet som analfabet.

- Åh den herlige frihed for "verdens højeste skattetryk", som alligevel ingen gavn gør, så et højt HURRA for friheden.

Hvis man alligevel ikke vil ovenstående grænseløse frihed med sine skattepenge i lommen, men vil sikre sig de selv samme goder, - så står det liberale samfund klar med "løsningen" forsikringer og opsparinger i deres "butikker", forsikringsselskaber og finansielle tilbud, der også frister med en lille ekstragevinst ved "selvforvaltning eller i egnede puljer".

Det er lige præcis det liberalisterne ønsker allermest, - din frihed bundet hos dem i deres "butikker", og på deres helt egne betingelser udenom statens klamme hånd, for så kan de nemlig tjene penge på de mange frigivne skattepenge fra samfundet.

Det er nemlig i de liberales "butikker" du skal svigte din frihed, og overlade dine penge til dem, som den vundne frihed for verdens højeste skattetryk i stedet binder dig til dem udenom den samfundsstruktur vi kender med skattetrykket, som vi kender det og med de medfølgende goder heraf.

Vil du forsikres og hentes i ambulance og køres til hospitalet, hvad med din ægtefælle(?), nå ja hvad med dine børn skal de også være forsikrede, vi kender udmærket hvad forsikrings- selskaberne gerne vil forsikre os imod, og hvad de vil yde når der sker noget.

I de liberale forsikringsbutikker er du ikke ligesom via din skattebetaling forsikret hele livet, - næ nej, tro bare om igen, hos de liberale forsikringsselskaber har du dit eget lille målebæger, som konstant holder øje med, og hvis din behandling varer for længe eller bliver for dyr, så vil de ikke forsikre dig længere med hverken medicin, eller behandling osv., - lige modsat af hvad dit tidligere skattesystem gjorde for dig, og gav muligheder for.

Sammenlign endelig med husejerne på de lavtliggende grunde der atter engang blev oversvømmet af en storm eller ved skybruddene, - forsikringsselskaberne var ikke meget for stadig at have disse lavtliggende grund- og husejere forsikret længere, - hvis ikke staten trådte til med penge til grud- og husejerne.

Lad os igen lege vi har fjernet skattestaten for den herlige frihed, men grund- og husejerne er så endnu dårligere stillet, for da staten ingen penge har, kan den jo ikke hjælpe disse mennesker, når og hvis de igen oplever oversvømmelser af den ene eller anden grund, men det kan(og måske vil ) forsikringsselskaberne ikke, - de skal trods alt tjene penge, dine penge, mine penge!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for georg christensen

Grundlaget for en såkaldt "velfærds stat", er for længst i Danmark fjernet, med velvillig hjælp fra socialkammeraterne og venstre samt deres faglige organisationer.

Vi har nu alle fået et Danmark i sin egen selvopløsnings proces. En proces, som nok i finansindustriens alkymistiske øjne er ønskværdig, hovedsagen er "kronen" i kassen, hvor den kommer fra er ligegyltig, om det er arbejde , med smurte leverporsteg mader eller hul i bukserne betyder ingenting, hovedsagen er "illusionens" selvformerings proces virker.. Et fuldstændig værdiløst samfund er ved at opstå, fordi : De gamle partiers ledere kun kan tænke i "maffiøse" tanke modelbeskrivelser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Jensen

Allerede i overskriften viser forfatterne, at de ikke rigtig har fanget den mere grundlæggende præmis. Som på en række andre områder forsøger venstrefløjen at gøre dens problemer til et sproglig/kommunikativ problem og ikke et reelt problem. Derved forsøger den at sige, at der reelt ingen problemer er og at det udelukkende er italesatte problemstillinger.
Og her viser de kære forfattere, at de allerede er bagud på point fra starten.

For det grundlæggende problem for velfærdsstaten er, at dens fundament faktisk allerede er smuldret for længst. Det er ikke længere noget vi risikerer, det er allerede sket. Presset på velfærdssystemet, både indefra og udefra er alt for stort, samtidig med at systemet slet ikke kan levere tidssvarende services, fordi velfærdsmodellen minder om DK anno 1960 og ikke DK anno 2015. Den kræver altså flere og flere penge, mens den leverer dårligere og dårligere service. Skidt kombination.
Derved mister velfærdsstaten sin legitimitet blandt skatteborgerne og så er det da klar, at at skattespørgsmålet bliver relevant, for hvem fanden gider at aflevere halvdelen af sin indkomst i skat til et system, der for længst er outdatet og som alligevel er på vej i opløsning pga. internt og eksternt pres på dets kasser og forandringsangst (læs reformangst) blandt dens tilhængere...

Men ligesom med indvandringen, forsøger venstrefløjen at gøre det til et sproglig problem, istedet for at acceptere, at der måske eksisterer et reelt problem.
Erkendelsen på venstrefløjen lader atter en gang vente på sig....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Sterling

En sociopolitiske undersøgelser har vist at det ikke længere er muligt at skære ned i bunden overfor misbrugere, hjemløse eller psykisk syge. Endvidere kan vi ikke spare mere på dagpengesystemet, hospitalerne, flygtninge eller kontanthjælpsmodtagerne. Der er blevet sat gang i for mange offentlige investeringer, eksisterende bygge- og anlægsprojekter må beskæres, udskydes eller helt droppes.

Bankerne har erkendt at de ikke længere kan understøtte et forgældet landbrug, og de første nødvendige konkurser er bebudet. Specielt de boligejere, der er teknisk insolvente, kan jo godt se, at de er nødt til at starte forfra. Reglen siger at grænsen for boliglån går ved 80 % af husværdien. Vi må sætte gang i den nødvendige genoprettelse af boligmarkedet.

Men i sidste ende må den næste bølge i den indædte kamp mod krisen være, at de ressourcestærke spænder livremmen ind, ihærdighed og kampånd kan forandre et samfund,
og det politiske puslearbejde med at rykke rundt for at få enderne til at mødes kan blive en success, vi skal have danmark tilbage på sporet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Ja, det er det der sker i en socialdemokratisk velfærdsstat. Markedet får lov at agere økonomisk uansvarligt hvis det er det de vil - og så er det op til skatteyderne at træde til med støtte, når det gang på gang viser sig at grådigheden vinder over fornuften. Spørgsmålet er om det er den rigtige indretning af markedet som vi har?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Ord er et våben, det stærkeste der findes, og de kan ikke fratages besidderen, de kan bringes til ophør, men ordene er der stadig, det skarpeste svær, de kan være sødmefyldte, eller som snerten af en pisk, de kan berolige, men også bringe sorg og fortvivlelse hos modtageren. Ord er den største skat naturen har givet os, og det frygteligste våben, ord kan ændre en hel verden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Få alt det der er blevet privatiseret de sidste 20-25 år, re-nationaliseret, en statslig institution skal ikke give overskud, i modsætning til det private marked, hvorfor forringelser bliver en nødvendighedens politik

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Sterling

En hoax er afhængig af at kun de indviede forstår de bagvedliggende motiver. De liberale ville miste en betydeligt del af det politiske centrum hvis dem i midten blev ramt af nedskæringerne. Politik drejer sig mere om frygten for de fremmede, idealisme, had, uvidenhed, systemer og kriminalitet, stiltiende accept, end om sociale og menneskelige hensyn, samt den fattigdom som politikerne helt bevidst skaber.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Sterling

Hvis man sammenligner den forrige statsministers udlægning af "State of the Union" med den nuværende statsministers udtalelse omkring hvor mange penge der er at rutte med, er det tydeligt at 90 % er omskrivninger, fortielser og manipulationer. Politikerne vælger deres ord med omhu. Er statsbudgetet et abstrakt koncept?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Mikkel Jensen har ret, for så vidt som han peger på, at velfærdsstatens ydelser skal finansieres.
Spørgsmålet er så bare, hvor midlerne til at finansiere velfærdsydelserne og opretholde disse ydelsers nuværende niveau og kvalitet kan hentes, uden at 'skattetrykket' føles så ubehageligt for flertallet af rigets indvånere, at de 'griber til fortvivlelsens selvhjælp', når 'fogeden' ankommer uden dommerkendelse og politiledsagelse for at ransage deres lovfæstet ukrænkelige boliger for skjulte beskatningsobjekter.

I Danmark er ejendoms- og råderetten over alt mulig andet end den private bolig, bag hvis vægge man lever sit privatliv, jo også ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå at sin ejendomsret, uden hvor almenvellet kræver det. Og dette kan, jf. grundlovens § 73, stk. 1, kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning til indehaveren (ekspropriation).

Så er der ligesom ikke andet end forhøjelser af kildeskatten på lønindkomster, momsen på varer og tjenesteydelser og (indkomstgraduerede) gebyrer på ikke strengt livsnødvendige offentligt finansierede tjenesteydelser tilbage at gøre godt med i velfærdsstaten. Og så er vi ved at være derhenne - igen-igen - hvor vi begynder at tale om at 'fodre hunden med dens egen hale'.

Så jo! Velfærdsstatens apologeter har et forklaringsproblem. Hvis de altså mener noget med snakken om, at enhver skal 'yde efter evne' og 'nyde efter behov', uden at staten i en eller anden form må blande sig i, hvordan nogle er kommet i besiddelse af så store midler til at nyde, at de ubemidlede, som ikke har andet sig selv og deres tomme hænder at stille til rådighed som byttemiddel, bliver fattigere og fattigere.

Mens dem, der har ejendomsretten til produktionsapparatet (arbejdsgiverne) bliver rigere og rigere og ikke behøver at yde andet end at stille deres produktionsmidler til rådighed for de lavest bydende aktører blandt 'arbejdstagerne' på den globale markedsplads for udveksling af varer og tjenesteydelser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Ja, hvis der ikke længere er noget at spare i bunden, og det mener jeg heller ikke der er, og man mener det stadigt er nødvendigt at spare, så må man jo til at længere op i lagene i samfundet, og det ville være en rigtig god ting, for så skal protesterne nok komme, men V mener jo at der stadig godt kan beskæres i bunden, og denne gang skal midten have en skattegave, som belønning for deres trælleri.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

De fleste steder i verden har over- og middelklasse etableret sig med forsikringssamfund, hvilket betyder, at den enkelte selv forsikrer sig mod de økomiske følger af sygdom, arbejdsløshed og alder, og selv betaler for børnenes uddannelse. I et forsikringssamfund tager fanden sidste - de syge, de svage og de uheldige. De fleste forsikringssamfund kompenserer for det samfundsskabte talenttab ved at tiltrække “gode” hjerner fra jordens fattigere områder. Der i disse forsikringssamfund en stor lavtlønsklasse der servicere middelklasse og overklasse i hoved og r.. Kriminaliteten er ofte høj i disse lande.

Hvis det i vores velfærdssamfund mod forventning skulle vise sig at der ikke er tilstrækkeligt beskatningsgrundlag i det årlige BNP til at opretholde en menneskeværdig behandling af alle der har behov, er et selvbetalersamfund for de rigeste at foretrække. Hertil kommer at rigeste i samfundet i et anfald af usolidaritet har opsparet ca. 4000 mia. ubeskattede kroner i pensionsfonde.

Så mon ikke det solidariske velfærdssamfund overlever angrebet fra Jolly Roger og højrefløjen. Vi ved jo at de altid maler med den bredeste sorte pensel, når det gælde fællesskabet. Eksempelvis var konkurrenceevnen helt i bund - lige indtil den næste opgørelse forelå, og det viser sig endvidere, at arbejdsgiverne trækker flere og flere udlands-job hjem igen, fordi merværdiskabelsen er i top - og det eliminerer de relativt høje lønninger. Produktion betaler sig på grund af arbejdskraftens høje uddannelsesniveau i Danmark.

Men det allerstærkeste kort er dog, at næsten 70% procent af befolkningen i Danmark ønsker velfærdssamfundet bibeholdt..

Brugerbillede for Grethe Preisler

Du kan vist trygt belave dig på, at der skal skæres yderligere i ydelserne til dem i "bunden" Lilliane Murray. Alt andet er utænkeligt og har været det siden det forrige regeringsskifte, hvor Socialdemokraterne og SF betalte for regeringsmagten med accept af RV's krav om 'videreførelse' af den stramme finanspolitik, RV havde indgået forlig med V, K og O om før valget i 2011.

Som de radikales daværende forkvinde sagde: "Vi lytter til eksperterne", hvormed hun mente, de 'økonomiske eksperter', Lars Løkke Rasmussen, Lars Barfoed og Pia Kjærsgaard også lyttede til.

Den hoppede Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal på, og så gik det, som det gik, for regeres skulle der jo, og politik er det muliges kunst. Måske troede de også selv på, at den bedring af konjunkturerne på det globale finansmarked, 'eksperterne' dengang spåede, ville indtræffe tids nok til, at de kunne fastholde regeringsmagten efter udløbet af deres første fire regeringsår uden at skulle at forsvare sig mod anklager om 'løftebrud' fra de snusfornuftige vælgere i den lavere middelklasse, hvis gunst de, ligesom Dansk Folkeparti, appellerede til i 2011.

Brugerbillede for Grethe Preisler

Jeg ser, at du er mere optimistisk end jeg, når det gælder den lavere danske middelklasses solidaritet med de lidet konkurrencedygtige fattige, vi stadig har iblandt os her i det danske velfærdssamfund under transformation til konkurrencedygtig konkurrencestat, Bill Atkins.

Jeg ved ikke rigtigt, hvad du har at have din optimisme i, bortset fra at alle opinionsundersøgelser viser, at næsten 70% af landets borgere siger, de ønsker at bevare velfærdsstaten, når de bliver ringet op af et opinionsanalyseinstitut, og det er jo nemt nok at sige.

Men hvad siger de, hvis det betyder, at de selv skal til lommerne og give afkald flere velfærdsgoder end dem, de allerede har måttet give afkald på i løbet af de knap fire år, der er gået med en socialdemokratisk ledet regering, og hvor Dansk Folkeparti har sejret over Venstre i konkurrencen om at blive 'Danmarks næststørste Arbejderparti'?

Anyway, jeg håber din krystalkugle er bedre end min, og at din trodsige optimisme ender med at gøre mit sortsyn til skamme. Den, som lever længe nok, får det at se, og du er yngst og har statistisk set den største chance af os to for at for at opleve det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Selv en konkurrencestat kan være solidarisk indadtil ...jeg tror det er det socialdemokraterne hænger deres hat på. Men en verden bestående af konkurrencestater er afhængig af stater, der opløses i fejlslagne stater... der er allerede skabt en del og flere er på vej.

Rent faktisk er jeg slet ikke optimist ...blot nationalist og socialist. Og internationalist er kun kapitalisterne. Det jeg ser i min krystalkugle er befolkningseksplosioner i de kapitalismeskabte fejlslagne områder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Bill Atkins dog, du bli'r da også værre og værre. Nationalist og socialist på en og samme tid!

Hvordan kan man kalde sig det uden risiko for at få halen i klemme i framingeksperternes metaforiske rævesakse? Jeg mener, hvad får man, når man krydser nationalisme og socialisme med hinanden sådan rent lingvistisk: Nationalsocia - hjæælp moar!

Jeg tror jeg nøjes med at kalde mig socialist til dagligbrug og til nøds lokalpatriot ved højtidelige lejligheder. Thi ingensteds er roserne så røde, og ingensteds er tornene så små. Og ingensteds er dunene så bløde som dem, vor barndoms uskyld hvilte på ;o)

Rød front!

Brugerbillede for Liliane Murray

Helt enig, Grethe Preisler, selvom jeg ikke mener der er mere der kan spares i bunden, der er grænsen for længst overskredet, er det jo ikke sikkert at politikerne er enige, og de ved også godt at begynder de på lagene over bunden af samfundet, så vil ramaskriget komme, så derfor skal dem i arbejde have en lille skattegave i stedet, som et andet hold kæft bolsje.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Bill Atkins, jeg er ikke enig i at kun kapitalister kan være internationalister, jeg er internationalist, en global borger, jeg har ikke længere noget specielt forhold til Danmark, og tænker ikke længere på Danmark som mit fædreland, omend det er her jeg er født og opvokset, jeg tænker ikke på noget land som mit land, jeg tænker på kloden som mit hjemsted. I min hjerne findes grænser ikke.

Tværtimod mener jeg at vi har brug for mange flere ikke-nationalister, for jeg tror at de problemer vi står med, kun kan løses internationalt, og at nationale problemer er sekundære i forhold til de globale.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Liliane Murray, jeg udtrykte mig ikke præcist nok. Internationalisme i form af handling findes kun i den kapitalistiske form, ulandshjælp, samhandel, imperialisme og krigsførelse. Økonomisk solidaritet fra folk til folk er i dag stort set uden betydning. Jeg er vokset op under koloniernes befrielseskrige, og der så jeg et helt andet engagement, især fra de socialistiske lande, men også fra solidaritetsbevægelser i de kapitalistiske lande, der samlede store beløb ind til frihedskampe verden over. Den trafik har bl.a. terrorlovene sat en effektiv stopper for.

anbefalede denne kommentar

Sider