Kronik

Tal rødt, din dovne hund

Vi er nødt til at udvikle et sprog på venstrefløjen, der afspejler vores værdier. For hver gang vi siger ’skattelettelser’, gør vi vores publikum en lille smule mere højreorienteret. Vi risikerer, at fundamentet smuldrer under velfærdsstaten
Vi er nødt til at udvikle et sprog på venstrefløjen, der afspejler vores værdier. For hver gang vi siger ’skattelettelser’, gør vi vores publikum en lille smule mere højreorienteret. Vi risikerer, at fundamentet smuldrer under velfærdsstaten

Pernille Sloth/iBureauet

Debat
20. august 2015

»Jeg har ikke noget imod skattelettelser,« har tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sagt. Men det burde hun have. Ikke fordi hun partout skal forsvare det nuværende skatteniveau, men fordi ordet ’skattelettelser’ afspejler en dybt højreorienteret opfattelse af, hvordan vores samfund hænger sammen. Og den opfattelse forstærkes ukritisk af både venstrefløjen og journalister, hver gang ordet gentages.

Ord er vigtige i politik. De skaber billeder og forståelser, der kan forstærke hinanden og understøtte en bestemt udvikling. Som politisk engageret med et ønske om at trække samfundet i en bestemt retning, gør man derfor klogt i at vælge sine ord med omhu.

For 35 år siden udgav den amerikanske sprogforsker George Lakoff et skelsættende værk i sprogforskningen Metaphors We Live By. Hans budskab var, at metaforer er mere end bare sproglig pynt. Metaforer er først og fremmest kognitive redskaber, hvormed vi opfatter og forstår verden omkring os.

I Ludvig Holbergs komedie råber Jeppe på Bjerget: »Tal dansk, din sorte hund!« til advokaten, der taler kancellisprog. Jeppe ønsker et sprog, han kan forstå, forholde sig til og føle. Et sprog, han kan kende sig selv og sine værdier i. Venstrefløjen har både været dum og doven, når den så længe har forsømt at udvikle sit eget sprog, men blot har benyttet sig af højrefløjens.

Tak for kaffe

Ifølge Lakoff kan sproget (og verden) deles ind i to overordnede grupper: Konkrete koncepter og abstrakte koncepter. Konkrete koncepter er alt, hvad vi kan opfatte med vores sanser. Abstrakte koncepter er resten. En ’byrde’ er for eksempel et konkret koncept, som kan mærkes. Det er en fysisk ting, som man bærer. ‘Skat’ er et abstrakt koncept. Skat kan hverken ses, røres, høres, smages eller lugtes.

Den eneste måde, vi kan forstå og tale om abstrakte koncepter er ved at frame – eller indramme dem i konkrete koncepter – ved brug af metaforer. Vores hjerner er ganske enkelt ikke gearet til at begribe sådan noget som skat uden metaforer.

For eksempel giver ordet ’skattelettelse’ ikke mening i bogstavelig forstand.

At ’blive lettet’ betyder ifølge Den Danske Ordbog at ’gøre mindre tung’. Skat er noget, vi betaler til staten mod at få adgang til en række fælles goder som politi, retsvæsen, veje, osv. Det er ikke en fysisk ting, som kan veje mere eller mindre. Dermed er skat ikke noget, man kan blive lettet fra. Når vi forstår, hvad der menes med ordet ’skattelettelser’ skyldes det, at vi alle deler en fælles forståelse af, at skat er en byrde.

Det afspejler sig i vores sprog ved andre ord som ’skattetryk’, ’skattebyrde’ eller ’byrdestop’. Det er metaforiske ord, som ikke bogstaveligt talt giver mening, hvis ikke skat opfattes som en byrde. ’Byrdestop’ var i øvrigt overskriften på Venstres kampagne for at sænke skat og afgifter for virksomheder tilbage i 2013.

På daværende tidspunkt udtalte Lars Løkke Rasmussen, at »det bør være i regeringens interesse at lave en politisk aftale om et byrdestop, som værner virksomhederne mod nye skatter og afgifter.« Tak for metaforisk kaffe.

Men hov. Vi er jo faktisk en del, som ikke mener, at skat er en byrde, når vi sådan rigtigt tænker over det. Ikke desto mindre forstærker vi den idé, hver gang vi bruger ordet ’skattelettelser’.

Ifølge nyere forskning forstærkes ideen endda fysisk i vores hjerner. Det skyldes, at metaforer eksisterer som fysiske forbindelser mellem forskellige centre i hjernen. Disse forbindelser forstærkes, hver eneste gang de aktiveres. Og det gør de, hver gang ordet bruges.

Skat er fundamentet

Men hvad skal man så gøre, hvis man ønsker at tale om skattepolitik uden at bruge højrefløjens sprog? Problemet er, at det er så dominerende og udbredt i debatten om skattepolitik. Og det gælder ikke kun i Danmark.

Da George W. Bush Jr. tiltrådte som præsident i 2001, blev tax relief (skattelettelse) kanoniseret som Det Hvide Hus’ officielle term. Indtil da havde det kun været promoveret i konservative kredse, primært via det netværk af tænketanke og kommentatorer, der udgør højrefløjens idépolitiske infrastruktur.

Med andre ord er den måde, vi taler om skat på, om ikke opfundet så i hvert fald fremelsket af den amerikanske højrefløj ud fra en bevidst strategisk kommunikativ agenda. Og noget kunne tyde på, at Løkke og den danske højrefløj har set samme lys.

Venstrefløjen, derimod, render rundt med sproglige skyklapper og gentager bevidstløst højrefløjens fortælling. Hver gang man taler imod ’skattelettelser’, forstærker man højrefløjens idé om, at skat er en byrde. Det ligger også i den gamle socialdemokratiske traver, ’De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs’.

Ved at tale om ’skattelettelser’, leverer venstrefløjen bolden til modstanderne foran eget mål. En Jesper Olsen ’86. »Den er livsfarlig, den dér,« konstaterede kommentator Svend Gehrs. Vi er enige. I vores øjne er billedet om ’skat som en byrde’ et kæmpe politisk selvmål.

For os er velfærdssamfundet grundlæggende for alles ret til og mulighed for at søge lykke. For os er velfærdssamfundet Danmarks største bedrift til dato. Og skat er fundamentet.

Så her ligger kimen måske til et venstreorienteret sprog om skat.

’Velfærdsstaten er en bygning’. Det er en klassisk socialdemokratisk vinkel. En bygning, vi rejser hedder værket fra 1954 om Socialdemokratiets Danmarkshistorie.

Hvis velfærdsstaten er en bygning, bliver skatten metaforisk til fundamentet for den bygning. Således bliver ’skattelettelser’ til ’skatteforringelser’ eller ’skatteerosion’, fordi en sænkning af skatteniveauet svækker fundamentet for vores fælles velfærdssamfund (bygningen).

Hvis man omvendt blot ønsker at tale (så) neutralt (som muligt) om skat, kunne man tale om skat, som om det var en stang, der kan hæves og sænkes: Jensen har fået en ’skattesænkning’, eller: ’Jensen har fået hævet skatten’.

Et tredje alternativ kunne være at frame en skattenedsættelse som en gave. At betale mindre i skat er en gave fra staten. Ikke en ret. Jensen har derfor fået en ’skatteforæring’.

Opråb!

Vores ærinde her er ikke at konkludere, hvad det nye sprog om skat skal være for venstrefløjen. Dette er blot et opråb. En invitation til alle de, der mener, at velfærdsstaten er værd at bevare og udvikle, til at definere et fælles sprog, som afspejler vores – og ikke højrefløjens – værdier.

Og i mellemtiden – mens vi venter på, at sproget udvikler sig – vil vi gerne give nogle her-og-nu-råd, idet vi letter på hatten til førnævnte Lakoff, hans kollega Elisabeth Wehling og deres seneste bog, The Little Blue Book:

Stop med at gentage højrefløjens sprog og ideer. Også når du argumenterer imod dem.

Hvis du tror, at du kan tale objektivt og værdineutralt om din politik, har du misforstået, hvordan hjernen og sproget fungerer.

Gentagelse styrker framing. Hver gang du gentager en frame, styrkes den fysisk i hjernen hos de mennesker, som lytter og læser. Hver gang du siger ’skattelettelser’ gør du dit publikum en lille smule mere højreorienteret.

Deltag i debatten om vores nye sprog! I denne kronik har vi fokuseret på debatten om skatteniveauet. Men krigen om sproget udkæmpes på alle politiske fronter.

Vær med til at støbe kuglerne via #talrødt på sociale medier.

Vi mener ikke, at Lars Løkke og højrefløjen er hverken onde eller manipulerende, når de bruger et sprog, der afspejler deres værdisæt. Vores budskab er, at venstrefløjen er dum og doven, når den benytter sig af højrefløjens sprog.

Kald os bare Jeppe på Bjerget, når vi nu råber ad den sprogligt dovne venstrefløj.

Peter Westermann er tidl. næstformand for SF og Jakob Riiskjær er cand.scient.pol. med speciale i metaforisk framing

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Liliane Murray

Hvorfor tror alle ikke-socialister, at alle socialister går ind for et totalitært samfund? Blot en tanke, fordi man jævnligt får det smidt hovedet.

Flemming Berger, Steffen Gliese, Claus Oreskov, Grethe Preisler og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Laser og Pjalter og 'Deleøkonomi'

Und der Haifisch, der har Zähne
Und die trägt er im Gesicht
Und Macheath, der hat ein Messer
Doch das Messer sieht man nicht.
(Bert Brecht- Dreigroschenoper)

Flemming Berger, Steffen Gliese, Liliane Murray og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Problemet med ordet 'Skattelettelser' er at det kan betyde tre ting.
Det kan betyde effektiviseringer; besparelser eller at de fattige selv skal betale.
Det betyder naturligvis "Effektiviseringer" når en politikker siger det, og betyder: "besparelser eller at de fattige selv skal betale", når ordene møder virkeligheden.

At en politikker bruger ordet 'Skattelettelser' betyder at vedkommende er helt utroværdig.

Ville gerne anbefale det bon-mot POKvint, men anbefaleriet er i u-du her, så det bliver bare hej der.
Grunden til at du har ret er vel, at politikeren først og fremmest forventes at varetage systemets råderum, før borgernes, da det er det første der betinger det andet. Og vil man ikke økonomisk råderum, ja så er man henvist til trusler og tramp. Det er naturligvis også et råderum ....
Det er heller ikke specielt 'sej finansminister' at sælge offentlige etater, tjenester, institutioner, banker, bygninger og boliger til højestbydende hæler i Dubai med kontor i London.
Men Århus har dekreteret det store ophørsudsalg her fornylig. Formentlig pushet fra prismet ?

Sider