Kronik

En alternativ løsning på sundhedsudgifternes himmelflugt

Vi har desperat brug for at sænke de stigende udgifter til sundhedsvæsnet. Alligevel fortsætter vi med at behandle patienter med dyr medicin, som vi ikke kender effekten af
Hvis blot vi stiller højere og mere rimelige krav til dokumentationen for medicin og behandlingsformer i sundhedsvæsnet, kan vi undgå at bruge milliarder af kroner på ineffektive eller ligefrem skadelige behandlinger, mener kronikørerne. Her Køge Sygehus.

Hvis blot vi stiller højere og mere rimelige krav til dokumentationen for medicin og behandlingsformer i sundhedsvæsnet, kan vi undgå at bruge milliarder af kroner på ineffektive eller ligefrem skadelige behandlinger, mener kronikørerne. Her Køge Sygehus.

Tor Birk Trads

Debat
7. september 2015

KRONIK – Hvor meget er en kræftpatients liv værd i kroner og ører? Den slags spørgsmål har præget debatten om sundhedsudgifternes himmelflugt. Men sådan en pris er umulig at sætte – og den gode nyhed er, at vi måske slet ikke behøver at stille den slags etisk uløselige spørgsmål.

Regionerne har efterspurgt en prioritering, der tager økonomi i betragtning, mens visse folketingspolitikere har meldt ud, at de slet ikke vil prioritere i den nye dyre medicin. Der er dog en tredje vej: Hvis blot vi stiller højere og mere rimelige krav til dokumentationen for medicin og behandlingsformer i sundhedsvæsnet, kan vi undgå at bruge milliarder af kroner på ineffektive eller ligefrem skadelige behandlinger.

Sådan er det desværre ikke altid i dag.

Heldigvis er der videnskabeligt belæg for en del af de lægemidler og behandlinger, som bliver brugt i det danske sundhedsvæsen. Men en lang række lægelige behandlinger har vist sig hen ad vejen at være ineffektive eller ligefrem skadelige.

Listen på sådanne eksempler er lang og tiltagende: Menisk-operationer har vist sig ofte ikke at gavne patienter med knæproblemer; behandling af blodforgiftning med visse væsker og antibiotika har vist sig at være skadelig; mange patienter har ikke gavn af blodtransfusioner; medicin for forhøjet blodsukker er i flere tilfælde uden væsentlig klinisk effekt – og listen fortsætter. Man må konkludere, at mange lægelige behandlinger er blevet indført som standardbehandlinger på et for løst grundlag.

Men hvilke krav bør der være, og hvilke metoder bør man bruge, når man skal vælge, om en given behandling skal bruges i sundhedsvæsnet? Hvordan kan vi effektivisere det danske sundhedssystem?

Gavn og skade

Resultater fra kliniske forsøg og litteraturoversigter (af kliniske forsøg) er nødvendige for at kunne afklare, om en behandling virker eller ej. Man betegner patientbehandling, som primært er baseret på kliniske forsøg og litteraturoversigter, som ’evidensbaseret medicin’. Både forsøgene og litteraturoversigterne må dog udføres med høj kvalitet, før man kan stole på dem. Man skal blandt andet undgå, at økonomiske interesser påvirker resultaterne, og man bør altid kræve, at det er påvist, at behandlingen helt konkret fører til et længere liv, nedsætter risikoen for blodpropper, øger livskvaliteten og så videre. Endelig må man huske, at stort set alle lægemidler har bivirkninger. Mindre gavnlige effekter kan derfor være ubetydelige, hvis der er væsentlige skadelige virkninger.

For at vurdere om en behandling skal indføres, må man altså i kliniske forsøg og litteraturoversigter (af kliniske forsøg) udført med høj kvalitet undersøge både potentielt gavnlige og potentielt skadelige virkninger. Beslutningen, om en lægelig behandling skal indføres eller ej i det danske sundhedssystem, tager dog desværre ikke altid afsæt i en sådan vurdering.

To eksempler

Vi vil nu præsentere to eksempler på dyre lægemidler, som bliver brugt, uden at man ved, om de mulige gavnlige effekter overstiger de mulige skadelige effekter:

Avastin, der i Danmark bliver brugt til behandling af blandt andet æggestokkræft, er flere gange blevet nævnt i medierne som et eksempel på et dyrt lægemiddel, hvor der ikke er tilstrækkelig viden om gavnlige og skadelige virkninger. Kliniske forsøg (af lav kvalitet) og en litteraturoversigt har undersøgt effekten af Avastin til behandling af fremskreden æggestokkræft. De foreløbige resultater har ikke vist, at Avastin skulle forlænge overlevelsen eller forbedre livskvaliteten. Det er derimod vist, at Avastin øger risikoen for bivirkninger fra mave-tarm kanalen. Én behandlingsserie med Avastin koster pr patient ca. 270.000 kroner (promedicin.dk).

I Danmark lever omkring 30.000 mennesker med kronisk C leverbetændelse. Nogle får skrumpelever og leversvigt, som følge af denne type leverbetændelse, og de behandles blandt andet med lægemidlet Harvoni, som er på listen over dyr sygehusmedicin. Evidensen for at bruge disse lægemidler bygger på kliniske forsøg af lav kvalitet, som viser, at medicinen muligvis holder patienterne virusfri i blodet i omkring 90 procent af tilfældene, men det er endnu ikke dokumenteret, at Harvoni reelt forlænger overlevelsen eller nedsætter risikoen for skrumpelever og leversvigt. Det er tværtimod bevist i flere studier, at virus kan blive i kroppen uafhængigt af mængden i blodet, og man har i kliniske forsøg endnu ikke påvist en sammenhæng mellem en lav virusmængde i blodet og en lavere sandsynlighed for at udvikle reelle kliniske komplikationer. En ’kur’ med Harvoni koster over 500.000 kroner (promedicin.dk).

Kig lige engang på England

Eksemplerne med lægemidlerne Avastin og Harvoni er ikke enestående, og de understreger, at vi i langt højere grad bør basere vores patientbehandling på resultater fra kliniske forsøg og litteraturoversigter af høj kvalitet. I første omgang fordi det vil gavne patienter og effektivisere patientbehandlingen. I anden omgang fordi det væsentligt vil nedsætte samfundets sundhedsudgifter og føre til en mere rationel anvendelse af de midler, der afsættes til bekæmpelse af sygdomme. På grund af de stigende sundhedsudgifter har vi ikke råd til at behandle patienter med dyre ineffektive eller potentielt skadelige behandlinger.

I England har man forsøgt at gå fra et ekspertorienteret sundhedssystem (som det, vi har i Danmark) til et evidensbaseret sundhedssystem. Man har oprettet The National Institute for Health and Care Excellence (NICE), som gennemgår evidensen bag behandlinger – og på baggrund af dette anbefales det så, om den givne behandling skal bruges eller ej. Dette system fungerer ikke perfekt, og man kan blandt andet kritisere NICE for ikke at være helt uafhængig af industrien. Ikke desto mindre må man rose intentionen om at ændre sundhedssystemet til at blive mere evidensbaseret.

Tiden må være kommet til at indføre et egentlig evidensbaseret sundhedssystem herhjemme. Danmark er nok for lille et land til at have sit eget ’NICE’, men et lignende tiltag i nordisk regi uafhængig af kommercielle interesser kunne måske vise sig at være en effektiv vej til et mere evidensbaseret sundhedsvæsen. Vi må i hvert fald stille højere og mere rimelige krav til dokumentationen for medicin og behandlingsformer i sundhedsvæsnet. Det skylder vi vores patienter, og vi har ikke råd til andet.

Janus Christian Jakobsen er læge, ph.d., Emil Eik Nielsen er stud.med., Rachele Piva er cand.scient.pol., Jørn Wetterslev er overlæge, ph.d., og Christian Gluud, overlæge, dr.med. De er en del af Copenhagen Trial Unit, Center for klinisk interventionsforskning på Rigshospitalet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"medicin for forhøjet blodsukker" Er det Insulin der er uden effekt? Det lyder overraskende - eller skulle der stå "medicin for forhøjet blodTRYK" ?

uffe hellum, Flemming Berger og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Helge Jørgensen

Jeg har 2 kroniske behandlingskrævende sygdomme, hvoraf den ene er en sjælden blodsygdom. På intet tidspunkt i årene efter jeg blev diagnosticeret har nogen af lægerne - ikke en eneste blandt RIGTIG mange - beskæftiget sig mig min livsstil. Hvad spiser du? Motionerer du? Hvor meget smertestillende medicin får du ? Drikker du alkohol? osv osv I de perioder hvor mine smerter har været ubehagelige har svaret været det samme igen og igen: mer medicin. Hvis ikke jeg selv havde søgt assistance i patientgrupperne og mine private resourcer, så havde det idag set sort ud for. Jeg havde været storforbruger af dyr medicin. Istedet har jeg ved livsstilsændringer og STOR selvdisciplin fået minimeret mit medicinforbrug til et absolut nødvendigt minimum. De fleste af de speciallæger jeg har måttet konsultere og stadig går til kontroller hos har blikket stift rettet i journalen. De ser på blodprøverne - men er svære at få øjenkontakt med, og spørger stort set aldrig ind til min situation. Klager jeg over smerter eksempelvis er recepten klar straks... En recept på dyr dope - medicin som motion og kostændinger i det store hele overflødiggør. men jeg har selv skullet finde ud af det hele ! Det havde været rart med assistance fra sundhedssektoren. Det havde været tidskrævende i starten men efterhånden har jeg kun meget sjældent brug for sundhedspersonale. Jeg kan det meste selv. Jeg ved jeg er en resourcestærk person med et vidende netværk - og jeg ved at det er der mange som ikke har mulighed for at være. Og de er dyre patienter. Som jeg selv kunne være blevet. Så det er ikke kun et spørgsmål om dyr ny medicin. Der bliver spildt alt for meget tid og alt for mange penge i almen praksis og på specialafdelingerne fordi behandlingen ikke favner hele menneskelivet - men kun den del der har med medcinalindustrien at gøre.

lars abildgaard, Estermarie Mandelquist, Bill Atkins, Flemming Berger, Anne Eriksen, Erik Nissen, Rasmus Kongshøj, Hanne Koplev, Hans Kvisgaard, Liliane Murray, peter fonnesbech og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

@Helge Jørgensen

Det lyder flot at du har taget handsken op. Men er det ikke dit eget ansvar at have en sund livsstil?

Anne-Marie Krogsbøll

Sikke en dejligt positiv og modig kronik med konkrete forslag til en vej ud af medicinudgiftfælden. Og oven i købet sandsynligvis med den ekstra bonus, at patienterne får et bedre - og måske endda længere? - liv. Så mangler vi bare, at politikerne følgerne rådene (selv om det måske koster i partistøtte ?)

Tusind tak for den. Keep up the good work, Information og kronikører. Så vil jeg måske alligevel forlænge mit abonnement :-)

Anne Eriksen, Hanne Koplev og Gorm Lerche anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Henrik Børndum:

Er det ikke lægernes og sundhedsvæsnets ansvar at forsøge at afdække årsager til, at folk bliver syge? Hvad er ellers deres ansvar?

lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist, Bill Atkins, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj, Anna Lønne Sørensen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Sorry: "Brøndum" selvfølgelig...

@Anne-Marie Krogsbøll

Jo men altså "Et æble om dagen holder lægen af vejen!" og "En sund sjæl i et sundt legeme!" har nu været kendt i nogle generationer.

Der rigeligt med oplagte opgaver for det offentlige - at spise sundt, undgå røg og for meget druk og så holde sig i form kan man jo selv sørge for.

Jeg har den samme oplevelse som Helge Jørgensen, lægerne hører ikke hvad patienterne siger, og de interesserer sig ikke for mulige årsagssammenhænge.
Jeg blev diagnosticeret med depression fjorten dage efter min mors død, fordi jeg var ked af det, og det var det eneste grundlag, hvorpå jeg blev diagnosticeret. Uden overhovedet at tjekke, hvorvidt jeg opfyldte kriterierne på depression (hvilket jeg ikke gjorde), blev jeg sendt i 3 års behandling med Mianserin og Efexor, som jeg til sidst selv trappede mig ud af for 4 år siden, hvis jeg ikke havde gjort det, havde lægerne sikkert stadigt lystigt skrevet anti-depressiver ud til mig.

Jeg er diagnosticeret med en lang række (over 20) både primære og sekundære lidelser, alt sammen stadfæstet gennem blodprøver, røntgen og scanninger, muskeloskeletale lidelser, neuralgi, autoimmune, osv. Men ikke en eneste gang har jeg oplevet en læge der var videnskabeligt nysgerrig nok til at forsøge at sammenkæde alle disse mange diagnoser.

Da jeg er allergisk overfor det meste medicin, og på trods af daglige smerter (24/7), er det eneste middel jeg kan tåle, anti-epileptikum, som virker mod neuropatiske smerter men ikke andet. Og lægerne har intet andet at tilbyde.

Jeg ved godt at min helbredshistorie er meget kompleks og meget omfattende, men ikke desto mindre, føler jeg mig ladt i stikken. Jeg har nået det punkt, hvor jeg ingen tillid har til lægerne mere.

Kære læger, vi er nået til et punkt, hvor borgerne selv er nødt til at være deres egne læger, hvor mange læger har jeg ikke siddet overfor, der mumlede i skægget, gav halve svar, og efterlod mig i et tomrum, som betød at jeg selv måtte hjem og researche, hvad der kunne være galt, læger forklarer sjældent noget.
Når en læge står overfor et sæt symptomer, så er det helt korrekt, at man først vælger at se på det mest sandsynlige, den mest almindelige diagnose i forhold til de beskrevne symptomer, hvis denne kan udelukkes, bør man gå til den næst mest sandsynlige, udelukkes denne også, videre til den 3. mest sandsynlige og så fremdeles, men i dag stopper man mange gange efter at have udelukket den mest sandsynlige, så får patienten en snik for en snak, og der bliver skrevet et udskrivningsbrev, og så er den potte ude, patienter tager hjem, og er ikke kommet et skridt videre i forhold til en afklaring, evt. med en tilfældig recept i lommen. Patienterne bliver jo ikke raske, symptomer forsvinder jo ikke, bare fordi en læge fastslår at det ikke handler om den mest sandsynlige diagnose, og konkluderer, at den har man ikke.

Hvor er de dygtige diagnostikere i dag? De læger der evnede ikke blot at høre hvad patienter siger, men også hvad der ikke bliver sagt. Har læger fået tunnelvision, og er ikke længere i stand til at se ud over deres eget begrænsede speciale?

Lægerne har for travlt, det er ikke deres skyld, det ligger politikerne, men lægerne accepterer hvad politikerne foreskriver, og det forstår jeg ikke, at man er villig til at arbejde under de forhold man præsenteres for i dag, jeg kan ikke lade være med at spørge, overskygger lønnen alt andet? Så meget at man går på kompromis med sig selv og sit fag?

PS. Min opvækst var blandt læger, vel og mærke læger der var kaldet til deres hverv.

Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj, Hanne Koplev, Hans Kvisgaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Henrik nu handler alting jo ikke bare om at holde sig i form, der er lidelser hvor meget specifikke diæter er af betydning, dem kan man ikke gå ud fra er noget alle kender til.
Men jo vi ved jo godt allesammen, hvornår vi spiser sundt, og hvornår vi ikke gør det, eller gør vi?

Anne-Marie Krogsbøll

Henrik Brøndum:

Selv om folk godt ved, at det er bedst at leve sundt, så tror jeg ikke, at de altid kæder deres konkrete sygdomme sammen med evt. udløsende faktorer i deres livsstil, med mindre sammenhængen er helt åbenlys.
Det kræver ofte specialviden at se sådanne sammenhænge, og i mange tilfælde er det ikke nok blot at begynde at "leve sundt", når man først er blevet syg. Det kan kræve en fuldstændig livsstilsomlægning med diverse yderligere indsatser, som man har brug for hjælp til.

Et eksempel kunne være, at mange kvinder får blødningsforstyrrelser omkring overgangsalderen. Men selv om det er velkendt, at mange miljø- og livsstilsfaktorer kan have betydning for dette, så er automatreaktionen fra lægelig side at udskrive hormonpiller eller hormonspiral.
De færreste kvinder har selv indsigt i evt. udløsende faktorer i livsstil og miljø, og jeg tvivler på, at en eneste kvinde i den situation er blevet foreslået at forsøge at luge ud i diverse hormonforstyrrende faktorer, eller på nogen måde har fået hjælp til at gennemskue, hvor disse gemmer sig i dagligdagen.

Lægerne er pressede at ressourceproblemer, og desuden under indflydelse fra medicinalindustrien - som jo ingen interesse har i, at der kommer fokus på disse ting. Det ville være dejligt med et holdingsskift i sundhedsvæsnet og hos politikerne som det foreslås i kronikken.

Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Anna Lønne Sørensen, Marianne Christensen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Janus Christian Jakobsen

@ Henrik Brøndum (første kommentar).
Det er 'forhøjet blodsukker' vi henviser til.
Det er klart at en type I sukkersyge patient har bug for insulin, det er ikke det vi stiller spørgsmålstegn ved. De stoffer vi henviser til er lægemidler for type II sukkersyge (den form man ofte får grundet overvægt etc.). Der er en række af disse lægemidler som ikke har dokumenteret klinisk virkning.

Flemming Berger, Anne Eriksen, Henrik Bjerre, Liliane Murray og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Fin debatartikel af Janus Christian Jakobsen, Emil Eik Nielsen, Rachele Piva, Jørn Wetterslev og Christian Gluud.

Ja ! Der er mange unødige medicinske behandlinger, der kan ryddes op i, idet de formentlig skader mere end de gavner.
F.eks. behandlingen af en ALS-patienten med et dyrt præparat. Der var bare lige det ved det, at det pågældende præparat indeholdt en titanium-forbindelse (som farvestof), som den pågældende patienten var testet ekstrem allergisk overfor.

Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anna Lønne Sørensen

SUPER debat-artikel! Til Henrik Brøndum, så vil du vel ikke nedlægge al ekspertise omkring sygdom og lade den enkelte stå alene? Hvis ikke man får den nødvendige hjælp og viden på et sygehus, så holder alting jo op...
Jeg opfordrer også til ALTERNATIV MEDICIN!! Vi ved i dag at så mange ting hjælper, som ikke lige handler om flere piller! Samtale, støtte til at komme i gang med motion, massage, MINDFULNESS (måske det allervigtigste!), gode relationer, positive fritids-interesser og så måske et helt andet syn på sygdom. Når vi bliver syge, fortæller kroppen os noget og dette 'noget' er det vigtigt vi undersøger nærmere, med hjælp fra kyndige folk! Har vi for travlt, bombarderes vi med informationer og dårligt nyt hele tiden, er den moderne levevis overhovedet sund?
Et HELHEDS-SYN på ethvert menneske er grundlag for al behandling ;o). Se i øvrigt Klinik for Funktionelle Lidelser i Århus, som kommer hele vejen rundt om patienten og som bla. anbefaler mindfulness!

Flemming Berger, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

"Har vi for travlt, bombarderes vi med informationer og dårligt nyt hele tiden, er den moderne levevis overhovedet sund?"

Det har jeg også spurgt om, og jeg tror at svaret må være et meget stort , NEJ.

Vi lever i et system der kun handler om kroner og øre, profitoptimering, og effektivitet, politikerne behandler Danmark som landet var en virksomhed. Borgerne stresses til hele tiden at afgive mere og mere frihed, men også den selvvalgte image bevidste selviscenesættelse, tror jeg er skadelig.

Derudover er vi i konstant berøring med giftstoffer, gennem en verden fyldt med syntetiske materialer, med alskens skadelige stoffer i. Vi kan end ikke, selv hvis vi selv ønsker det, undgå at komme i berøring med disse. Og vi bevæger os længere og længere væk fra det naturlige. Det skulle undre om der ikke findes en del, der aldrig eller i mange år ikke har være ude i eller haft forbindelse med naturen, ud over de sprøjetede og genmodificerede grøntsager vi kan købe i supermarkedet.

Se det kunne være et interessant studie, hvad det moderne samfund i sin helhed betyder for vores sundhed.

Ikke at jeg tror politikerne ville ændre noget, ej heller om det viste at det moderne samfund var livsfarligt, for profitten kommer i første række.

Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Hanne Koplev og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Anna Lønne Sørensen skriver om: "Klinik for Funktionelle Lidelser i Århus, som kommer hele vejen rundt om patienten og som bla. anbefaler mindfulness!................"
Nej tak! til Psykiater Per Fink´s "system", som omformer mange fysiske lidelser til psykiske lidelser og dette uden, at patienterne forud er udredt med relevante undersøgelser.
F.eks. er der nogle steder i vores "sundhedsvæsen", hvor det tager 7 minutter at stille diagnosen "en funktionel lidelser" på piger, som mener at have bivirkninger af Gardasil-vaccination og dette uden, at disse piger er undersøgt med relevante metoder.
Relevante undersøgelser kunne være f.eks. allergi overfor komponenter i vaccinen (f.eks. aluminium), gift virkning af aluminium eller kemisk hjernebetændelse.

Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Liliane Murray og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Enig, Hanne Koplev. Men bortset fra det, så er Anna Lønne Sørensens kommentar meget fornuftig.

Ja, Finken er kun interesseret i at få sit navn i historiebøgerne, så han opfinder diagnoser på stribe.

Anne Eriksen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Al ny medicin er dyr. Det gjaldt også for insulin og penicillin dengang disse lægemidler kom frem. Selv diverse gamle vacciner var dyre. Med tiden blev det billigere.

Dette faktum tager beregningerne for ny medicin desværre ikke udgangspunkt i, og derfor går alle i koma over prisen.

Engang var organtransplantation hamrende dyrt. Det samme gjaldt en MR scanning. Nu er det tilsyneladende så billigt, at alle skal være organdonorer, og en MR scanning er ikke længere noget, som bliver registreret i dagspressen.

Hvis medicin beregningerne tager udgangspunkt i at medicinen aldrig bliver billigere, ja, så har vi et problem. Men det skulle være helt specielt, hvis dette er tilfældet for de omtalte nye typer. Sandsynligheden taler i stedet for, at jo flere, der bliver ordineret medicinen, jo hurtigere kommer der et "yellow produkt", som er billigt at anvende.

De nye medicintyper for eksempel for cystisk fibrose og kolesterolsænkning kan hjælpe de ramte patienter til at få et bedre liv og til at undgå dyre hospitalsindlæggelser med operationer etc. Samtidig kan det hjælpe patienterne til fortsat at være på arbejdsmarkedet og dermed være skatteborgere i stedet for at blive sendt på overførsel.

Så måske skal vi alle lige slå koldt vand i blodet .....

Lilli Vendt, nu er der vist ingen af os der direkte har nævnt medicinpriserne som det eneste store problem, men der er nævnt problemstillinger der også er med til at fordyre sundhedsvæsenet, i hvert fald hvis ideen er at hjælpe borgerne til den bedste sundhed som muligt.

Det allerstørste problem er mellem stat - forskning - medicinal industri.

Når et nyt middel kommer på markedet, falder prisen som regel drastisk indenfor 3-5 år, hvorfor ikke forlange af medicinalfirmaerne at forskningens pris spredes ud over samtlige år et patent gælder?

Systemet med forskning - stat - medicinalindustri, er ugennemsigtigheden, de høje priser er lidt som at skulle betale en regning man aldrig har set.

Og vi må aldrig glemme at medicinalindustriens virksomheder, eksisterer for først og fremmest, at skabe gevinst for deres investorer, og at det er disses interesser der er højeste prioritet, en industri som denne, kan her og nu, rode og regere som den lyster, end ikke lægers upartiskhed kan man stole på, for det er svært at vide om lige netop den læge man sidder overfor, er købt af industrien til at pushe lige netop deres midler.

Man kunne så at sige sige, at medicinalindustrien har borgerne og samfundet som en lus mellem to negle, vi er alle gidsler af medicinal industrien. Et system må kunne laves, hvor medicinalindustrien ikke er involveret i forskningen, og derfor heller ikke kan lægge prisen for forskningen oveni medicinens pris.

Helge Rasmussen, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

@Liliane og Hanne
I ved jo så utrolig meget om medicin at det virker besynderligt at I ikke bare behandler Jer selv istedet for at visitere de inkompetente læger.

Anne-Marie Krogsbøll

Patientforeningen Danmark har i dag et debatindlæg i Politiken med en for en gangs skyld relevant kritik af Peter Gøtzsches holdning til psykiatrien - som de dog samtidig støtter:
http://politiken.dk/debat/ECE2830867/laeger-fejlfortolker-alt-for-mange-...

Der er nogle rigtigt gode pointer om, at diagnosticeringen er for dårlig, og at en del patienter derfor får diagnoser med psykisk sygdom, hvor det i virkeligheden drejer sig om fysisk sygdomme, som kan give psykiske symptomer.

Det danske sundhedsvæsen har brug for mindre ikke mere administration. Ideen om at introducere et dansk vurderings- og prioriteringsinstitut efter engelsk forbillede ("NICE") vil føre os den gale vej. Vi har allerede to instanser til at vurdere ny medicin KRIS og RADS og tilføjelse af et tredje vil være en yderligere bureaukratisering af et sundhedsvæsen som er alvorligt hæmmet af overadministration. En aktuel begivenhed, hvor Sundhedsstyrelsen meget fornuftigt tillader et privathospital at behandle en desperat syg kræftpatient med et lægemiddel godkendt af EMA uden om de etablerede kræftafdelinger, illustrerer, i hvor høj grad det offentlige system er paralyseret af regeltyranniet: Landets førende eksperter på kræftafdelingerne må pænt vente i kø på at KRIS og RADS nikker ja til det, som eksperterne ved fra den kliniske forskning, som de naturligvis følger tæt og selv deltager i, er den bedste behandling for deres patienter. Et dansk "NICE" bliver nemt et nyt omsvøbsdepartement, som vil forsinke ibrugtagning af ny effektiv medicin til kræftbehandling og invitere til etablering af et privat sundhedsvæsen, som kan tilbyde hurtig og effektiv behandling uden om det handlingslammede offentlige system. Det hører med til historien om NICE i England, at deres prioriteringer kun gælder for det offentlige sundhedsvæsen, NHS. De unge, de smukke og de rige kan få den behandling de vil have. Og lige syd for vores grænse, i Tyskland, gives der masser af behandling for kræftsygdomme på private klinikker.

Anne-Marie Krogsbøll

Torben Plesner:

Er det rigtigt forstået, at du er professor ved Vejle Sygehus, og at du (som minimum) har tilknytning til Baxalta, Abbott, Bristol-Myers Squibb, Cell Therapeutics, Norpharma, Novartis, NOVO, Roche (Sundhedsstyrelsens liste) , Celgene, Genmab, Glaxo Smith Kline, Janssen-Cilag og Takeda? http://findresearcher.sdu.dk/portal/en/person/tplesner

Du har selvfølgelig lov til at have din vurdering og udtale dig som alle andre, men jeg synes, at disse oplysninger er væsentlige, når man tager stilling til dit indlæg - at du har tætte økonomiske bånd til medicinalindustrien, som jo selvfølgelig ikke er begejstrede for den glimrende kronik her.

Hanne Koplev, Liliane Murray og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Torben Plesner:
Samtidig kan jeg se, at du er ny her på siden. Du er velkommen, det er jo altid godt at se sagen fra flere sider. Men jeg tænker da, at det må være fordi denne kronik rammer plet, og har skræmt medicinaindustrien og den del af den danske forskerverden, som financieres af denne, at man nu er nødt til at køre de store kanoner frem.

Og til redaktionen på Information:
Jeg håber meget, at I følger op på denne potentielt skelsættende kronik ved at konfrontere nogle af de ansvarlige politikere for dens tanker, så man kan få deres reaktioner. Der skal jo gode grunde til at afvise kronikens forslag, da de måske kan være med til at knække medicinudgifternes himmelflugt herhjemme. Så må vi se, om politikerne HAR nogle gode grunde til ikke at følge op på dette.

Marianne Christensen

Nu er det ikke kun kræft befolkningen dør af
Det er lige før lægerne gnubber sig i hænderne hvis man kommer med en skæv storetå og en blodprøve giver mulighed for at sætte en udredning for kræft i sving.

Herovre vestpå ser harvonir ud til at virke, men er ret dyrt - en halv til en hel million afhængig af patientens tilstand.

http://blogs.hepmag.com/lucindakporter/2014/10/harvoni_what_you_nee.html

@Christian Holm - Længe leve janteloven.

Jeg kan kun svare for mig selv, men det er efterhånden ved at være mange år siden jeg tog min egen behandling i egen hånd.

Anne Eriksen, Hanne Koplev og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Uffe Hellum:

Hvad mener du med "ser ud til at virke"?

Kemiindustrien opfinder kemikalier hele tiden, som bliver spredt ud i naturen via landbruget, bliver fyldt i vores mad og fyldt i de produkter, vi omgiver os med. Vandet, luften og jorden er fyldt af kemikalier.
Når store dele af befolkningen så bliver syge af dette, kommer kemikalieindustrien igen og fylder flere kemikalier på os, så vi kan blive raske igen.
Hvornår står vi af det ræs??
Den videnskabelige metode er genial.
Men den overordnende forståelse af problemerne fortoner sig i tågerne.
ca halvdelen af befolkningen bruger alternativ medicin. Mange begynder at købe økologisk. Vi er nødt til at komme ud af den kemikaliespiral, vi er inde i og som bare udhuler vores helbred, økonomi og vores omgivelser.
Hvor er lægerne henne i det her indlysende problem?

Og hvor er Information??
Hvorfor er der kun forkølede artikler om alternativ medicin her i bladet?

Som Joseph Campbell sagde om at opnå indsigt: Det er ærgerligt at klatre op ad en stige og så indse, at stigen står op ad den forkerte mur.
Den mur, som den alternative og økologiske stige står op ad, er forsøget på at forstå naturens egen iboende evne til at lykkes og helbrede sig selv.
At livet ikke behøver en kemikalie-krykke for at leve.

Liliane Murray, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Klart bliver vores udgifterne til sundhedsvæsenet enorme, når der, i disse moderne tider (styret af medicinalindustrien), fokuseres på symptombehandling, mens behandlingen eller endog interessen for mulige årsager til sydommen / symptomerne overses.

Liliane Murray og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Karen, jeg vil godt lige sparke en fodnote ind, kemi hører vi ofte som et grimt ord, men faktisk er både farmaindustriens og naturmedicin kemi. Alle aktive komponenter om de kommer fra naturen eller fra en fabrik, har kemiske formler der passer på hver enkelt komponent. Så også naturmedicin om til dyr eller mennesker er kemi.
Det jeg tror du mener er at de producerer syntetiske produkter, der indeholder og minder om de naturlige kemiske forbindelser, fundet i planter, mineraler, og dyr.

Vi kunne slet ikke leve eller overleve uden kemi.

Man kan i dag ikke stole på at en læge vil gøre sit bedste for at hjælpe en patient videre, de laver ofte overfladiske undersøgelser, interesserer sig ikke for årsagssammenhænge, og har ikke tiden for der sidder flere patienter og venter, og så er der også lige al den administration man har pålagt lægerne, som de også lige skal tage hånd om. Systemet som det er, er skidt for både læger og patienter, hvad jeg ikke forstår er at lægestanden bare accepterer det, som det er, og ikke protesterer. Men som det er, er patienter nødt til at blive egne læger. De nødt til selv at være på forkant med deres sygdom, selv at researche og selv at tage skeen i egen hånd.
Dette er ikke populært blandt lægerne, men det skyldes manglende tillid til lægestanden, og det er et problem kun lægerne kan løse, og kun ved at sige fra, kom kære læger lad os se lidt civil ulydighed, befolkningen skal nok bakke jer op. Hvis patienterne følte at de kunne have tillid til lægerne, så ville de hjertens gerne overlade alt arbejdet til lægerne igen.

Måske fordi det at blive læge i dag handler mere om et (økonomisk) karrierevalg, end om et kald.
Men en person der i sandhed er kaldet til proffession er ikke at fornægte, det er den læge jeg gerne ville behandles af.