Klumme

Der er altså ingen, der jager mig

Det hjælper ikke på samfundets syn på arbejdsløse, når akademikere i offerrollen fremstiller den skandinaviske velfærdsstat som en glubsk, neoliberal helvedeshund
22. september 2015

Forleden aften var jeg til middagsselskab i Københavns nordvestkvarter med en gammel ven. For et par år siden åbnede han Ayn Rands Og verden skælvede og omfavnede nyliberalismen med samme intensitet, som når amerikanske evangelister modtager Jesus. Denne aften endte han i heftig debat med en veninde, som jeg ikke kendte. Hun er vist uddannet sociolog. Diskussionen havde for længst afført sig sin indledningsvist høflige forklædning, godt hjulpet på vej af vinen.

Veninden, som var arbejdsløs, fortalte, at hun føler sig som »jaget vildt i nutidens neoliberale konkurrencestat.« Min kammerats holdning er ikke nødvendig at skitsere i detaljer. Lad os nøjes med at sige, at hvis det nogensinde bliver lovligt at skyde arbejdsløse, vil han være at finde blandt de første med jagttegn. Ræverød som min mor har født mig og midt i en god brandert, var jeg klar til at melde mig i kampen for frk. Sociolog. Alligevel tøvede jeg. For ja, jeg er jo selv arbejdsløs … men føler jeg mig jaget?

Det burde jeg vel, ifølge medierne. DJØF-bladet, som min fagforening udgiver, maler ofte min faggruppe som et udsat folkefærd – ofre for massernes populistiske aggression. Skal man stole på kollegerne i Danmarks Magisterforening er der en veritabel dæmonisering af akademikere i gang.

Lad mig starte med at sige, at ens oplevelser med ’systemet’ i høj grad afhænger af uddannelse. Jeg er overbevist om, at der findes brancher, hvor historien om den jagede arbejdsløse er sandfærdig.

Når jeg udtaler mig her, er det udelukkende på basis af mine egne erfaringer som nyuddannet, arbejdsløs akademiker. I mine fem måneder som aktiv jobsøgende har storvildtsjagerne i A-kassen krævet følgende af mig: Jeg har deltaget i to introduktionsmøder, et CV-kursus og tre personlige møder. Dertil har jeg ført en såkaldt joblog på min A-kasses hjemmeside, hvor jeg har dokumenteret, at jeg har søgt minimum to job om ugen. Til sidst har jeg ugentligt logget ind på jobnet.dk for at trykke på en stor, blå knap.

Som de fleste mænd har jeg godt nok en tendens til klynk, men min selvmedlidenhed er alligevel ikke skamløs nok til, at jeg i denne situation tør påberåbe mig ’forfølgelse’. Kravene til os er fortsat så overskuelige, at de i sidste uge fik bestyrelsesmedlem i HK Ungdom Nicolai Arentz til at kalde sin dagpengeperiode et »lækkert pusterum.« Endnu en arbejdsløs akademiker i front for selvmålskampagnen.

Når jeg betragter velfærdsstaten i dag – under ekstremt pres, som den er fra stigende konkurrence, ubønhørlig globalisering og en flygtningesituation, som ingen tilsyneladende har svar på – så skænker jeg somme tider de forfulgte akademikere en tanke. Tag ikke fejl: Det er røv og nøgler at være nyuddannet arbejdsløs. Det er en konstant kamp for at byde sig til som det lækreste og dygtigste menneske i verden, på trods af at man slås med manglende selvtillid og konstante afvisninger – selv fra job, man er overkvalificeret til. Der er noget rædselsvækkende eksistentielt ved den lurende trussel om et liv præget af manglende jobsikkerhed.

Men det er altså ikke, fordi staten kulegraver din jobsøgningsprocess og tvinger dig til at finde din indre fugl hver anden tirsdag til CV-kursus i jobcenteret. Hvis det sidste er tilfældet for nogle, er det resultatet af inkompetente forvaltninger og deciderede fejl. Der er intet ved lovgivningen eller samfundets indretning i øvrigt, der påbyder kommunen at gennemtrawle dit liv og kræve, at du møder op på kommunekontoret til en skolehjemsamtale hvert andet øjeblik.

Det er skadeligt for samfundets syn på arbejdsløse, når akademikere i offerrollen fremstiller den skandinaviske velfærdsstat som en glubsk, neoliberal helvedeshund, der bider os i haserne, hvis ikke vi producerer bevis for 10 jobansøgninger om ugen.

Så meget sagde jeg også til sociologen i løbet af den omtalte rødvinsaften. Og hun følte sig vist lidt forrådt af sin arbejdsløse ’kollega’.

Det er tilsyneladende hverken gået op for hende eller Nicolai Arentz, at de først og fremmest giver folk som min Ayn Rand-glade ven mere ammunition til den uendelige kamp mod dem, der ihærdigt forsøger at finde beskæftigelse.

Casper Gronemann er cand.scient.adm. og politisk analytiker.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Steen Andersen
  • Søren Bendtsen
  • Jørn Andersen
Jørgen Steen Andersen, Søren Bendtsen og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten P. Nielsen

Sådan kan en jobansøgning jo også udformes. I øvrigt: Der er ikke en generel dæmonisering af magistre i gang, det er vist lidt af en tilsnigelse. Men det ser ud til, at et støt stigende antal mennesker mener at økonomer, og til nogen grad jurister, har fået for stor indflydelse på samfundets indretning. Og det er vist noget andet. Offerrolle, jo tak.

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Preben Haagensen, Flemming Berger, Steffen Gliese og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Jo, man bliver absolut 'jagtet' og den følelse opstår, fordi 'systemet' ikke forstår at hjælpe den enkelte ud fra vedkommendes personlige kompetencer, situation, erfaring og i øvrigt helheden i ledigheden. Det er rigtig ærgerligt, ja et enormt SPILD, at vi som samfund, som offentligt system er blevet så dårlige til at få ledige i job igen. Ikke mindst efter længere tids ledighed! Systemet kører i ring, de ansatte i jobcentre er selv bange for at blive fyret og ledig, bureaukratiet, papirmængderne, dominerer, kontrol, kontrol, kontrol. SKURKEN ser ud til at være bla. New Public Management, som skulle sikre kvalitet, men bare kan styre tal... Ingen mennesker ser ud til at passe ind i systemets system ;o). LEAN er andre ord for en top-styring, som er dum, fordummende og IKKE VIRKER! For mig at se og jeg var ledig længe nok til at undre mig over mange mange ting ;o) Jeg kan godt lide at se helheden, baggrunden i ting og analysere mig frem til hvad der er årsag, hvad der egentlig sker, så jeg har 'studeret' systemet grundigt ;o). Det kan absolut kun blive bedre og det kan absolut også kun gå for langsomt med at ændre det stive og i perioder 'jagtende' system.

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Steffen Gliese, Jens Kofoed, Jan Pedersen, Jørgen Kærbro Jensen, Carsten Wienholtz, Jørn Andersen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Jeg kan godt frygte at komme ud på den anden side af min uddannelse med ovenstående udmeldinger. Mig bekendt er det ikke mange der klager over forfølgelse. Det er en generel utilfredshed med nedskæringerne og forsøget på at markedsføre humaniora samt hele "fra forskning til faktura" parolen. Til det kommer selvfølgelig de nuværende studerende generationers pessimisme angående ovenstående udvikling. Det er jo ikke mange af os der tror at udviklingen vender. Oven i det har universitets bureaukratiet vokset sig større end forsknings/undervisnings delen rent budgetmæssigt. Trods det aner ingen i bureaukratiet hvem der har ansvar for hvad og studerende viderestilles/henvises rundt i ringe af 4-5 administratorer med sammenfaldne ansvarsområder. Alt dette gøres gerne i en lidt irriteret tone og et ubevidst princip der er skredet fra "Hvordan akkommoderer vi den studerendes ønsker?" til "Hvilke pligter skal den studerende leve op til"?

Torben Selch, Jørgen Steen Andersen, Steffen Gliese og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

5 måneder som aktivt jobsøgende?
Så er der kun 1 måned til du betragtes som aktiv langtidsledig og så bliver 'bekymringen' i systemet, hos dine omgivelser og hos dig selv større, og begynder måske at føles som et pres.
Du vil, hvis du har den slags evner og medmindre du finder et job altså,
tvivle på dig selv, tvivle på at du nogensinde får brugt din uddannelse, tvivle på at du kan tilbagebetale dine SU-lån og tvivle på, at Jobcenteret er din ven og i stedet få opfattelsen af, at jobcenterets berettigelse er.. tvivlsom.

Hvis du kommer så langt, og det gør du forhåbentlig ikke, vil du svinge mellem perioder med desparation og perioder med fatalisme og kort og godt føle sig sat skakmat. Du kan ikke rokke dig ud af stedet, kun gøre det som du hele tiden har gjort, nemlig skrive ansøgninger og forsøge at trække et job ud af dit netværk.

Men måske er der en arbejdsgiver, som vil modtage dine tvivlsomme evner efter en kontrakt med jobcenteret, hvor der står at du må have lov at prøve dine evner af i hans virksomhed. Og her er det så, du skal bevise dit værd ved at udkonkurrere hans fastansatte medarbejdere, så han får lyst til at ansætte dig i stedet. Det gør han næppe, men pyt med det. For en tid er du håbefuld, og håb har alle brug for. Lige ind til din praktikperiode er overstået, der står en ny i køen til at få lov at prøve sine evner af i det virkelige liv.
Og så står du der igen.. altså, medmindre det er lykkedes dig at finde et job.

Det begynder at se lidt tyndt ud på bundlinien af dine kontoudskrifeter fra banken og du kan ikke købe en ny mobiltelefon på en indskydelse.
Men du er jo stadig ung og stærk, og måske skulle du prøve at blive ansat i et ufaglært job. Det kan jo somme tider skaffe nogle nye kontakter og i det mindste vil bekymringerne vedr. din privatøkonomi kunne lægges til side. Du skal naturligvis ikke tænke over, at såfremt du bliver ansat i et ufaglært job, så har du med din uddannelse taget det fra en ufaglært arbejder, som IKKE har chancen for et job i andre funktioner.
...
Nåmmen det går nok alt sammen og selvfølgelig bliver du ikke jagtet af jobcentre eller a-kasser, for det er jo flinke systemer sat i verden for at hjælpe netop dig
til at videreføre Danmark, som vi kender det med glade mennesker på arbejdsmarkedet, som smører madpakker, kører børn i skole
og kan overlade meningsløsheden til det offentlige system.

Morten P. Nielsen, uffe hellum, René Skov, Birgitte D Pedersen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Thomas Toft, Sascha Olinsson, Jakob Silberbrandt, Gert Selmer Jensen, Marianne Christensen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Dennis Berg, Michal Bagger, Heidi Larsen, Keld Albrektsen, Tue Romanow, Peter Hansen, Herdis Weins, Jan Pedersen, Lilli Wendt, Carsten Wienholtz, lars abildgaard, Hans Larsen, Jørgen Kærbro Jensen, Ebbe Overbye, Jens Thaarup Nyberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Christian Meyer Nielsen

Jeg bliver simpelthen nød til at spørge hvad det betyder at være "politisk analytiker", når dette er en titel man kan bærer samtidig med at man er arbejdsløs?

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Thomas Toft, Gert Selmer Jensen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Betyder det noget, hvilket parti klummeskribenter er medlemmer af? Ofte nej, men denne gang havde det nok været en nyttig information for læserne at Gronemann var blevet deklareret korrekt som medlem af Socialdemokraterne, fordi det bidrager til forståelsen af hans synspunkter.

Gronemann (der vist nok er tidligere børnebande-SF'er) deltager andre steder livligt i debatten som en del af den såkaldte 'arbejderristiske' fløj i S. De - som sjovt nok stort set alle sammen er akademikere - mener groft sagt ikke, at akademikere har noget at klage over overhovedet - punktum. Tværtimod opfatter de ofte akademikere, der råber op som en slags femtekolonnefolk, der truer 'den nødvendige politiks socialdemokratiske regime', og det er det, der skinner så tydeligt igennem i klummen her, hvor Gronemann føler sig tættere beslægtet med sin Ayn Rand-begejstrede ven end med den 'brokkende' akademiker - som i parentes bemærket måske oven i købet udgør en del af det parlamentariske grundlag for Gronemanns foretrukne statsministerkandidat.

Det vildt paradoksale i Gronemanns 'hold din kæft og vær glad for Mette Fredriksens refomer'-logik er, at ingen af de 'arbejdere' som arbejderristerne sværmer for, stemmer på Socialdemokratiet, men at flere og flere akademiker på Indre Østerbro gør. Og endnu mere paradoksalt er det, at Gronemann og gruppen af unge akademiske socialdemokrater (Hummelgaard, Tesfaye, Krag etc.) i virkeligheden selv er bærere af en udtalt white collar-etik og moral (hold din kæft, og gør som chefen siger: læs Thorning, Corydon, Sass Larsen, Frederiksen ) og at denne lavere middelklasse etik er milevidt fra den klassiske aktivistiske arbejderetik, som de så gerne vil være en del af.

Spørgsmålet er: Hvem undergraver ideen om den universelle velfærdsstat, der bygge på ligeværd og frihed? Er det den akademiker, der brokker sig over aktiveringssystemet og går i rette med en Ayn Rand-proselyt, eller er det Gronemann og hans arbejderrister, der lydigt bukker nakken og bakker op om alt, hvad partitoppen finder på i 'den nødvendige politiks' navn?

Morten P. Nielsen, Rasmus Kongshøj, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Jørgen Steen Andersen, Thomas Christensen, Thomas Toft, Herdis Weins, Jakob Silberbrandt, Gert Selmer Jensen, Marianne Christensen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Dennis Berg, Martin Madsen, Jens Kofoed, Tue Romanow, Peter Hansen, Gustav Alexander, Jan Pedersen, Carsten Wienholtz, lars abildgaard, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Min politiske analyse :
Folket vælger politikerne.
Politikerne har ansvaret for reglerne.
DJØF-erne hjælper til - til egen fordel.
"Folket" er generelt utilfreds - alligevel.

Børge Rahbech Jensen

Der er også en uformel forfølgelse i befolkningens syn på arbejdsløse og andre på offentlig forsørgelse. Fra statens side består forfølgelsen af arbejdsledige vist mest i rådighedsvurderinger.
Forfølgelsen af akademikere er rimelig nok. Det er jo ofte økonomer, der lægger op til angreb på arbejdsledige og nedskæringer i de borgervendte funktioner, mens politikere, hvoraf mange er akademikere, kræver uddannelse af flere akademikere. Nogle akademikere synes også godt uddannede i overvurdering af egen værdi.

"I mine fem måneder som aktiv jobsøgende har storvildtsjagerne i A-kassen krævet følgende af mig: Jeg har deltaget i to introduktionsmøder, et CV-kursus og tre personlige møder. Dertil har jeg ført en såkaldt joblog på min A-kasses hjemmeside, hvor jeg har dokumenteret, at jeg har søgt minimum to job om ugen. Til sidst har jeg ugentligt logget ind på jobnet.dk for at trykke på en stor, blå knap."

Det er da ikke så lidt endda på fem måneder. Der skal vel også søges mindst to jobs om ugen for at kunne dokumentere, det er gjort.

På den anden side er det også mit indtryk, at både "neoliberal" og "konkurrencesamfund" er misforståede begreber, og "neoliberal" er blevet et skældsord, fordi liberalisme er en modsætning til socialisme og ikke entydigt definerer statens forventninger til individet. Det undrer mig til stadighed, at især akademikere kræver ensartede krav til befolkningen, så alle opfører sig, som universiteters professorer anbefaler.

Jørgen Steen Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det lyder som om kronikøren er meget ny i sin arbejdsløshedsperiode, og derfor har meget begrænsede erfaringer både i forhold til dagpengeophør, kontanthjælp, bankforhold som arbejdsløs og i forhold til aktiveringscirkus.

Når dette er sagt, så er der i nogle kommuner megen forståelse og gode indsatser via seriøse jobkonsulenter, der gerne vil deres medborgere det bedste uden at ødelægge deres selvværd. Jobkonsulenter har bare ikke altid så gode rammer at gøre godt med. Desværre er der så også kommuner, der kun ser på bundlinjen i kassen og hvor mistro florerer til den enkelte arbejdsløse.

Med de nye dagpenge og kontanthjælpsreformer, så er den statslige indsats desværre nu begrundet i den ekstremt arrogante og fejlagtige holdning, at der er masser af arbejde og kun den dovne klarer ikke sig selv. Dette gælder også folk, som pga. sygdom ikke kan klare mere end 15 minutters arbejde om ugen.

Værst er dog den selvtilfredse og arrogante tilgang og menneskesyn, som ligger til grund for den mobbekampagne, som visse politikere og medier tryner og har trynet de arbejdsløse med. Denne tilgang er som en pest i samfundet, og den spredte sig lynhurtigt, fordi politikerne spillede på forargelsesmekanismer og manglende kendskab til området hos ikke-arbejdsløse borgere og fordi medierne så deres snit til hurtig cash-in på overskrifter. Selv DR hoppede med på bølgen uden nogen form for reflektion eller selvstændig tankevirksomhed, endsige nogen interesse i seriøse undersøgelser. Informations journalister var gudskelov ikke at finde blandt de brægende får, som tanketomt fulgte propagandastrømmen.

At være arbejdsløs over en længere periode er rædselsfuldt. Hele livet hænger i laser og kan gå i stykker, økonomi, bolig, selvværd, ægteskab, fremtidige jobs, og venner, der bare forsvinder. Mentalt går mange arbejdsløse i stykker og kommer sig aldrig helt.

René Skov, Charlotte Primdal, Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Preben Haagensen og Marianne Christensen anbefalede denne kommentar

Skribenten er en priviligeret ledig: han er på dagpenge og han har ikke været ledig ret længe.
Prøv du lige at være ledig på kontanthjælp og som akademiker komme på kurser, hvor 50% af deltagerne ikke har nogen uddannelse efter 9. kl. Så kan du prøve at blive sendt i pensionistservice for at gøre rent eller i haven, eller på byggeserevice, hvor du skal male vægge i dagevis. Det er virkeligt noget, der opgraderer dig til at komme på arbejdsmarket. Eller at komme til "samtale" hos en jobkonsulent, der bliver helt forstyrret af, at man er akademiker - hendes verden - og hendes tilbud - rækker nemlig ikke meget længere end kurser på AMU. Eller når det går virkelig højt - en sosu-uddannelse, så man kan blive hjemmehjælper. Og når man så siger, at nej tak, men det ville jeg være elendig til - jeg hader enhver form for husarbejde som pesten, og jeg har mildest talt ikke et udpræget omsorgsgen. Min beundring for hjemmehjælpere og diverse ansatte i hjemmeplejen, hvis arbejde jeg i perioder kunne følge de sidst par år af min fars liv, er stor. Jeg ved, at det egner jeg mig ikke til - og det er det edderbrodere mig vigtigt, at man gør i det job. Så risikerer du, at blive stemplet som besværlig.

Rasmus Kongshøj, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Jørgen Steen Andersen, Thomas Toft, Sascha Olinsson, Jakob Silberbrandt, Gert Selmer Jensen, Dennis Berg og Lasse Glavind anbefalede denne kommentar

Man kan jo kun håbe på at Casper Gronemann cand.scient.adm, når at opbruge sine dagpengeperiode, så kan han jo prøve kræfter med klassen under dagpenge, her står den på tvangsarbejde.

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Thomas Toft, Preben Haagensen, Jakob Silberbrandt, Dennis Berg og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

"systemet forstår ikke at hjælpe" og "der er generel utilfredshed med nedskæringerne" - ups, svigter det offentlige arbejdsmarked? Velkommen til den del af velfærdssamfundet, der optræder som en glubsk, neoliberal helvedeshund og som byder på tvangsarbejde, midlertidige ansættelser osv.

Preben Haagensen, Jakob Silberbrandt og Dennis Berg anbefalede denne kommentar

Åh Peter Hansen - unge casper er uddannet til at lægge tal sammen. Han kan sikkert også lave statistikker, så når han bliver berettiget til et løntilskudsjob, mon så ikke kammeraterne i S kan bruge ham til at lave statistikker om hvilken fremragende effekt, deres arbejdsmarkedsreformer har haft ? Så kan erhvervslivet se, hvor ansvarlige S er, og håbe på, de kommer igen :-)

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Preben Haagensen, Jakob Silberbrandt, Gert Selmer Jensen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

Vi har det sjældent så elendig som vi gerne vil give udtryk for. Det gælder hele vejen rundt.
Der er bare noget befriende i at være utilfreds fremfor at lære at stille sig tilfreds.

Jeg har selv arbejdet med min psyke, for uanset min livssituation har jeg været negativt indstillet. En gang kunne det måske forsvares grundet at jeg ikke var hvor jeg gerne ville være, men da jeg så rent faktisk endte der hvor jeg ønskede at være, var mit sind ikke blevet gladere overhovedet.

Tænk at have fornuftigt arbejde, helbred, kone, børn og gode venner og alligevel aldrig være rigtig glad og tilfreds - det betyder at det hele vejen igennem har handler om at lære at være glad uanset hvor man er i livet. Det arbejder jeg stadig med, nu kan jeg endda tilføje skamfølelse over ikke at være glad ...

Men det første skridt er altid at erkende problemet.

Charlotte Primdal

Tillykke med din høje stresstærskel. Jeg håber oprigtigt du finder et job du bliver glad for. Om 2-3 år, når du ser hvordan 20% af dine gamle studekammerater er gået ned med stress og depression, røget helt ud i tovene, fået smadret deres økonomi og ethvert håb om "det gode liv" så lad os tale sammen igen. Dette er ikke sarkasme eller et forsøg på at polemisere. Jeg er magister fra 2010 og det eneste jeg er virkelig taknemmelig for lige nu er jeg at har valgt ikke at få børn, så jeg trods alt ikke skal byde børn den forhutlede tilværelse vi humanister er presset ud i.

Torben Selch, Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Thomas Toft, Gert Selmer Jensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

5 måneder er en nyledig. Bare vent til du bliver langtidsledig. Selv på dagpenge vil systemet alvorligt begynde at snappe dig i haserne. Helt galt går det, når du kommer på kontanthjælp: Bor du sammen med en kæreste (og måske børn?), så kan du godt flytte, for der hedder det gensidig forsørgelsespligt. Har du bil? Den skal sælges. Har du hus? Det skal sælges. Har du andre ting af større værdi (båd, motorcykel osv.)? Sælges. Du må ingen formue have.
Efter du så har været pisket rundt i meningsløs ledighed og fået de største svinere af psykopatiske sagsbehandlere (og nej, det er ikke overdrevet, mange nyder den magt, de har fået), så ender du i tvangsarbejde, i form af praktik og/eller løntilskud, som du ikke kan sige nej til. Hvis dette ikke kan findes, ender du til sidst i nyttejob.
Vi er kun interneringen fra de gamle dages fattiggårde.

Rasmus Kongshøj, Bill Atkins, Jørgen Steen Andersen, Thomas Toft, Preben Haagensen, Sascha Olinsson, Lise Lotte Rahbek, Gert Selmer Jensen, Flemming Berger, Peter Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Det hjælper ikke på samfundets syn på arbejdsløse, når akademikere i offerrollen fremstiller den skandinaviske velfærdsstat som en glubsk, neoliberal helvedeshund", skriver debatøren i sin byline.

Næh, men hvor meget hjælper det lige på debatten at Casper Gronemann er endnu en akademiker der har har fået taletid i medierne og fjerner fokus fra dem der også er i klemme og på røven i arbejdsløshedsystemet, men bare ikke lige akademiker!

Rasmus Kongshøj, Bill Atkins, Jørgen Steen Andersen, Preben Haagensen, Lise Lotte Rahbek, Gert Selmer Jensen, Peter Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

At tænke sig.

Jeg stemte i mange år på S. Det er dog blevet røven af 4. Division.
AK hvor forandret

Man knækker psykisk på mistroen i dag pengesystemet. Jeg har ærligt talt svært ved at se, hvad forskellen er på tvangsarbejde i Sydafrika og aktivering og nyttejob i Dk. Bortset fra at de dernede en gang i mellem bogstaveligt talt lænkes til deres tvangsarbejde.

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Thomas Toft, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Dennis Berg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Man skal da jages, af arbejdsgiverne, men bestemt ikke af det system, der skal sikre, at man har noget at leve af, når man ikke har noget at leve af.

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Preben Haagensen, Torben Skov, Marianne Christensen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar

@ Anders Hede - du har bestemt en pointe. Det er bare slet, slet ikke det, artiklen handler om.
Det du beskriver handler mest om folk, der nok bør se utilfredsheden som et vink med en vognstang om at skifte spor, dels i alvorligere tilfælde om folk, der lider af sygdommen depression = tilbagevendende depressive tilstande, hvor alt ydre indre og familiær succes bliver ligegyldig i de perioder, hvor man bevæger sig i en sort labyrint uden skilte, der peger mod udgangen og kun udstyrret med en lommelygte med en sort pære. Det er en helt, helt anden historie. Det du beskriver er enten en begyndende depression, der kræver handling og selverkendelse .
Det er noget helt, helt andet end det at føle sig (og være) dømt ude af arbejdsmarkedet på trods af du har en lang række meritter.
Det svarer lidt til, at de energiske grøntspættegeneraler med kors, bånd og stjerner Rip, Rap og Rup bliver frataget deres duelighedstegn, fordi er blevet for gamle.
Det er IKKE et individuelt problem !!!

Lise Lotte Rahbek, Jørgen Steen Andersen, Bruger 184070 og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Cand. scient. adm og 'politisk analytiker' Casper Gronemann?

Politisk analytiker og blogger på net-avisen 'Modkraft' for den danske ækvivalent til Tony Blairs New Labour Party (Helle Thorning-Schmidt/Bjarne Corydon-fløjen i Det kgl. danske Socialdemokrati).

Den ene hånd vasker den anden, og der er altid plads til en til, der bruger Rexona, i den socialdemokratiske telefonbox, så risikoen for, at Gronemann ender som langtidsledig kontanthjælpsmodtager i jobtræning med indsamling af tomme flasker og hundefækalier i Fælledparken på Arbejdernes Internationale Kampdag til næste år, er nok til at overse. Mette Frederiksen får sikkert også brug for en hjælpende hånd til at bestige talerstolen i Fælledparken uden at snuble i stilletterne, når det bliver hendes tur til at synge for på "En bygning vi rejser til skærm i vor nød/ til arbejdet liv eller død!"

Nice try Pinocchio - your nose is growing.

Morten P. Nielsen, Dennis Berg, Steffen Gliese, Herdis Weins og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Det er egentlig bemærkelsesværdigt at Casper Gronemann ikke går ind i en diskussion om reaktionerne på hans tekst. Når han nu faktisk er blogger. Og han har jo tid nok, har han skrevet. Så måske er det her bare en camoufleret jobannonce - som information så skulle holde sig for god til at bringe - eller også gider han ikke diskutere med rosset, men kun i netværket.

Rasmus Kongshøj

Noget af det værste som arbejdsløs, er systemets meningsløse regler. Tryk på en knap en gang om ugen, stil til møde med en sagsbehandler og fortæl at du stadig er arbejdsløs og stadig søger arbejde, kom på CV-kursus og lær ting du allerede kan sige dig selv, arbejd til langt under mindstelønnen i udsigtsløse aktiveringsjobs. Den slags er der aldrig nogen, der har fået arbejde af. Størstedelen af Jobcenter-øhavet er et kæmpe spild af tid og skattepenge.

Og oven i al meningsløsheden kan man så lægge arbejdsgivere, der ikke en gang gider give afslag, og den udtalte misbilligelse fra samfundet og politikerne.

Hele arbejdsmarkedspolitikken bygger på en helt forfejlet præmis om at arbejdsløshed skyldes en eller anden defekt hos den arbejdsløse, og at man kan afhjælpe arbejdsløshed ved at reparere på de arbejdsløse. Den traditionelle socialdemokratiske opfattelse har været at de arbejdsløse led af en kvalifikations-defekt, og kunne repareres med AMU-kurser. Den borgerlige - og den moderne socialdemokratiske - er derimod at arbejdsløshed er en moralsk defekt, og at de dovne svin kun gider "tage et arbejde", hvis vi gør livet surt for dem.

Begge opfattelser er naturligvis forkerte. Der findes én eneste faktor, der påvirker antallet af arbejdsløse, og det er antallet af udbudte jobs. I økonomiske opgangstider er der få arbejdsløse, og i krisetider er der mange; uanset at befolkningens kvalifikationsniveau og dovenskab er uændret.

En rationel arbejdsmarkedspolitik ville derfor først og fremmest fokusere på at skabe de nødvendige arbejdspladser, for hvis arbejdet er der, så skal de arbejdsløse nok søge det.

Morten P. Nielsen, Dennis Berg, Marianne Christensen, Lars Bo Jensen, Ebbe Overbye og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Til alle, der godt kunne tænke sig at blive (endnu) klogere på, hvorfor Gronemann er ude, hvor hans selvproklamerede 'venstreorienterede' habitus ikke kan bunde, når han afviser og nedgør 'akademikerens' kritik af beskæftigelsessystemet, kan jeg anbefale den svenske sociolog Roland Paulsens bog 'Vi bara lyder : en berättelse om Arbetsförmedlingen'. Den bygger på empiriske studier i det svenske arbejdsformidlingssystem, men det drives efter præcis de samme politiske principper som det danske.

Det er nemlig ikke kritikken af systemet, der er farlig, der er den mangel på kritik, Gronemann selv repræsenterer, der er aldeles dødbringende.

Dennis Berg, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Der er i øvrigt 2 punkter i teksten , jeg gerne så forfatteren uddybe:
"Lad mig starte med at sige, at ens oplevelser med ’systemet’ i høj grad afhænger af uddannelse. Jeg er overbevist om, at der findes brancher, hvor historien om den jagede arbejdsløse er sandfærdig."
Hvorfor mener du, der er forskel ?
"Kravene til os er fortsat så overskuelige, at de i sidste uge fik bestyrelsesmedlem i HK Ungdom Nicolai Arentz til at kalde sin dagpengeperiode et »lækkert pusterum.« Endnu en arbejdsløs akademiker i front for selvmålskampagnen."
Øhhhh - ved en cand.scient.adm. ikke, at Hk'ere ikke er akademikere?

Dennis Berg, Grethe Preisler og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Herdis Weins 23. september 2015 - 16.13

Blot til orientering: Det omtalte HK-medlem, Nicolai Arentz er sikkert for en slags akademikerbroder at regne i cand. scient. adm Casper Gronemanns optik.

Nicolai er videreuddannet som "Event-koordinator" på IMC (en privat 'handelshøjskole' der formentlig satser på at blive certificeret som højere læreanstalt på lige fod med RUC og CBS . Det de tilbyder af videreuddannelse på IMC minder i hvert fald betænkeligt om de kurser i alt og intet-iværksætteri, der falbydes på 'kaospiloternes' akademi for utæmmet kreativitet AFUK)

Grethe Presisler - jamen, det er faktisk også en uddannelse på ganske almindelige handelsskole - eller fanden de hedder nu til dags. Sikkert noget fancy på engelsk. Og efter beskrivelse at dømme, er det en af de mest overflødige uddannelser, der findes. Det består mest af planlægning og projektstyring, noget som enhver kulturhusmedarbejder, skolelærer, pædogog, etc. etc. lærer gennem deres daglige arbejde. Det eneste specifikke derudover er, at der også er et stort element af økonomistyring. Hov - det er sgu ofte også i de andre brancher.
Men det lyder dælme flot - smag lige på ordet EVENT-koordinator. Det lyder ligesom lidt kreativt, ikk? Så vidt jeg kan gennemskue de fine ord, er det nu mest en funktion, hvor man er den praktiske gris, der skal binde løse ender sammen. Men det får man jo ikke unge mennesker til at søge ind på. Og handelsskolerne skal ideligt have kursister for at overleve.
Det er ikke skyggen af en akademisk uddannelse - så ville unge Nicolai jo heller ikke have en bestyrelsespost i et HK-organ.

Grethe Preisler

Det siger jeg jo heller ikke, Herdis Weins

- jeg siger bare, at 'politisk analytiker' Casper Gronemann åbenbart har den opfattelse, at titlen 'cand. scient. eventkoordinator' er lige så 'fin' og adgangsgivende til medlemskab af magisterforeningens arbejdsløshedskasse som en 'cand. scient. adm' ;-)

jeg ved ikke rigtig, hvilke jobmuligheder 'eventkoordinatorer' har efter afsluttet uddannelse, men det er nok noget med suppe, steg og kage til bryllupper- og begravelser med bal og musik i de tilstødende lokaler, når den kirkelige del af arrangementet er afviklet efter ritualet.

Grethe Preisler - nej , jeg ved godt at det ikke er dig, der siger det. Det er du sgu for klog til.
Tanken om kejserens nye klæder rinder en i hu.
Og så bekymrer mig da lige en smule , at en cand. scient.adm. ikke kan kende forskel på på en Hk-uddannelse og en akademisk uddannelse.

Michael Mansdotter

Er problemet ikke, at demokratiet ovenfra dæmoniserer arbejdsløshed ud fra et nationaløkonomisk perspektiv, Hvilket vi som borgere kommer til at opleve sig som samfundets pres og umyndiggørelse? Mine egne oplevelser med arbejdsløshed er, at A-kassen faktisk gør en stor indsats for at hjælpe den enkelte, men er underlagt beslutninger, som ikke nødvendigvis tager hensyn til den enkelte. Lidt af et paradoks!