Kommentar

Blüdnikow fordærver debatten

For en ny politisk sekt er fakta kun sten, som skal opbygge en mur omkring dens egen tro
Når Bent Blüdnikow hævder, at Information gik kommunismens ærinde, ignorerer han bladets sjæl og de evindelige diskussioner om avisens linje, der blev ført på redaktionen – også under Den Kolde Krig, skriver Jørgen Dragsdahl.

Når Bent Blüdnikow hævder, at Information gik kommunismens ærinde, ignorerer han bladets sjæl og de evindelige diskussioner om avisens linje, der blev ført på redaktionen – også under Den Kolde Krig, skriver Jørgen Dragsdahl.

Ernst Nielsen

4. september 2015

Vi har i de seneste år fået en ny sekt. Politisk kan den placeres på yderste højre fløj, men det virkelig karakteristiske er, at den forkaster håndværket, som ligger bag frugtbar samfundsdebat. Stærkt konservative debattører kan godt være sandhedskærlige og respektere normal videnskabelig eller presseetisk metode. Anderledes er det med denne sekt. Mellem dens mest prominente aktivister er historikere, som svindler med kilderne og ignorerer alt, som kan nuancere deres propaganda. Nogle af de værste kalder sig også journalister. Der er endog jurister med.

Det store spørgsmål for iagttagere er, hvorvidt deres løgne skal tilbagevises. For mange ’pæne’ mennesker er et svar under deres værdighed, og de henholder sig til, at alle i deres vennekreds afviser sektens agitation. Men dens ledende aktivister har nem adgang til medierne og smykker sig med titler, som giver troværdighed i nogle kredse. Det er eksempelvis juraprofessoren Ole Hasselbalch, historikeren Bent Jensen og Berlingske Tidendes Bent Blüdnikow, som både kalder sig journalist og historiker.

Strengt taget er sekten ikke ny. Det karakteristiske er dens paranoide stil, som er forbløffende præcist beskrevet af den amerikanske historiker Richard Hofstadter i et essay fra 1965: The Paranoid Style in American Politics. Han sporer fænomenet langt tilbage i historien og finder det ikke kun i USA. Men det er mig bekendt nyt herhjemme, at den paranoide stil har fået et solidt fodfæste.

I den paranoide stil er det, mener Hofstadter, centralt, at man føler sig forfulgt og har udviklet store konspirationsteorier. Enhver med kendskab til de tre nævnte herrer vil genkende dette træk samt en sort-hvid verdensopfattelse med apokalyptiske visioner.

Så her vil jeg se på deres forhold til fakta. I den forbindelse udgør sekten en udfordring, som ikke er tilstrækkeligt erkendt. Den vil, påpeger Hofstadter, gerne formidle, at fantastiske konklusioner bygger på faktuelle forhold. Jo mere utrolige dens påstande er, desto mere desperat hobes fakta op, så den kan få demonstreret, at det utrolige er det eneste troværdige. Fakta er for aktivisterne ikke primært redskaber, som skal skabe dialog med verden uden for sekten. Det er byggesten til en mur, som skal forsvare sektens tro og isolere den fra modstridende fakta. Hvis man samtidigt kan få lokket nogen med ind bag muren, er det en ekstra fordel.

Uforudsigelig avis

Blüdnikows kronik den 1. september, Information stod på undertrykkernes side, illustrerer dette fint. Som tilfældet ofte er for denne type propaganda, udgør noget genkendeligt et udgangspunkt. Avisen var i et par årtier venstrefløjens foretrukne. Altså lige bortset fra, at kommunisterne og deres sympatisører med ildhu foretrak Land og Folk – hvad der nok burde mane til eftertanke, når Blüdnikow hævder, at Information gik kommunismens ærinde. Men sandt er det, at avisen i mange henseender lå til venstre for resten af pressen.

Men udgangspunktet overskygger derefter helt en analyse af avisen, hvor man kan opleve vigtige elementer. Jeg var selv ofte på udenrigsredaktionen fra 1972, ansat efter 1977, og forlod bladet i 1995. Den centrale redaktionelle modsætning var, at en del af os kæmpede ihærdigt for, at bladet skulle være uforudsigeligt og pluralistisk. Den strid bølgede frem og tilbage. Når Blüdnikow med pincet udvælger sine fakta, ignorerer han bladets sjæl og kampen derom.

Ja, det er rigtigt, at Mao havde en beundrer eller to. Men det er også rigtigt, at vi bragte en endog meget lang serie artikler af Simon Leys – synonym for sinologen Pierre Ryckmans, som var en meget stærk kritiker af kulturrevolutionen og dens beundrere i Vest. Ja, det er også rigtigt, at vi bragte artikler af den australske journalist Wilfred Burchett, som var stærk tilhænger af amerikanernes fjender i Vietnam. Men vi bragte også dagligt nyhedstelegrammer og baggrundsartikler fra det amerikanske pressebureau Associated Press. Og faktisk blev han verfet ud, da jeg fra en pålidelig kilde i CIA hørte, at KGB i årevis havde dyrket ham. Vi forklarede det ikke, fordi jeg ikke havde beviser, men det var godt nok til, at vi ikke længere havde brug for hans artikler.

’Hetz-artikler’

Når Blüdnikow vil gøre Information til undertrykkernes allierede, er det grotesk. Ingen anden avis viede systemkritikerne i Øst så stor interesse. Dækningen blev kyndigt og ihærdigt varetaget af henholdsvis Tyge Pedersen, Vibeke Sperling og Kirsten Bruun. Det er rigtigt, at to personer fra kulturredaktionen skrev en leder, som mumlede noget i retning af, at den kommunistiske undertrykkelse i DDR var god for kunsten. Hvorefter hele udenrigsredaktionen fik bragt en fælles, meget skarp fordømmelse af den leder. Når det gælder dækning af fredsbevægelserne, prioriterede Information det alliancefrie END, som samarbejdede med systemkritikere i Øst. Vores dækning af en såkaldt Verdensfredskongres blev endog ’belønnet’ med en arrig pamflet, skrevet af kommunisternes danske medløbere og udgivet i Øst.

Blüdnikow giver mig lidet smigrende omtale, men han fortrænger, at jeg på et kartotekskort hos DDR’s hemmelige politi kaldes anti-kommunist og formodet CIA-agent. Indberetninger fra den østtyske ambassade kaldte Information et »hovedtalerør« for »fjendtlige aktiviteter imod progressive fredskræfter i Danmark« og de socialistiske landes fredspolitik. Angiveligt skrev jeg »hetz-artikler«.

Gjorde Blüdnikow sig dengang fortjent til lignende?

Modsiges og modbevises

Blüdnikow henviser til en undersøgelse, som han har foretaget sammen med Weekendavisens Bo Bjørnvig. I denne er de racistiske karikaturtegninger fremstillet for det amerikanske forbundspoliti FBI rettet imod Det Sorte Panterparti, som jeg skrev om i avisen, blevet til min personlige opfindelse. Men et par minutters søgning på internettet ville have vist dem, at tegningerne faktisk var en del af FBI’s COINTELPRO-program. Det er ifølge Blüdnikow også forkasteligt, at jeg beskrev den amerikanske efterretningstjeneste CIA, som var det en kriminel organisation. Jamen, lille ven dog – hvor har du været? Midten af 70’erne var proppet med afsløringer, som udstillede CIA’s brud på amerikanske love, og selv tjenestens sympatisører fremhævede, at tjenestens aktiviteter er og skal være ulovlige, set med udlandets øjne.

Det er typisk for Blüdnikows metode, at han først gør Jacob Holdt til en ofte brugt skribent og derefter ser sig delvist retfærdiggjort, når Information kan pege på kun tre ’artikler’ – ingen af hans bidrag fortjener denne betegnelse, og de er slet ikke relevante for Blüdnikows oprindelige pointe angående anti-amerikansk hældning i Informations dækning. Han udnytter desuden Jan Stages yderst kritisable samarbejde med Cubas efterretningstjeneste til en mere generel mistænkeliggørelse, hvor en del af virkeligheden ellers er, at Stages had til det cubanske kommunistparti efter ca. 1972 også farvede hans journalistik. Det var året, hvor venstrefløjsbladet Politisk Revy opfordrede til, at han blev fyret, og Torben Krogh over for mig beklagede, at nu var afskedigelse da blevet umulig.

Denne gennemgang kunne fortsætte mange spalter endnu. Det er håndværket, som halter, men det er det sekteriske syn, som er drivkraften. Man skal være langt ude i også moralsk fordærv, når man som Blüdnikow i Berlingske den 15. juni efter Højesterets dom over Bent Jensen kan undre sig over, at denne forbryder endnu ikke er blevet optaget i Videnskabernes Selskab. Men det er ikke langt ude i denne kreds.

Og, ja. Jeg mener, at denne sekt skal modsiges og modbevises. Den fordærver mulighederne for, at vi kan diskutere med blot et minimum af gensidig respekt.

Jørgen Dragsdahl er journalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Andreas Trägårdh
  • morten andersen
  • Jørgen Mathiasen
  • Hanne Ribens
  • erik mørk thomsen
  • Flemming Berger
  • Henning Pedersen
  • Olaf Tehrani
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Jesper Hansen
  • Ole Henriksen
  • Tino Rozzo
  • Maiken Guttorm
  • Hans Larsen
  • Ole Falstoft
  • Espen Bøgh
  • Claus Oreskov
  • Ernst Enevoldsen
  • Curt Sørensen
  • Holger Madsen
  • Per Holm Knudsen
  • Karsten Aaen
  • Felix Austin
  • Jens Frederiksen
  • Dennis Berg
  • David Zennaro
  • Ivan Breinholt Leth
  • Marianne Christensen
  • Dorte Sørensen
  • Jakob Silberbrandt
  • Kurt Loftkjær
Andreas Trägårdh, morten andersen, Jørgen Mathiasen, Hanne Ribens, erik mørk thomsen, Flemming Berger, Henning Pedersen, Olaf Tehrani, Jens Thaarup Nyberg, Jesper Hansen, Ole Henriksen, Tino Rozzo, Maiken Guttorm, Hans Larsen, Ole Falstoft, Espen Bøgh, Claus Oreskov, Ernst Enevoldsen, Curt Sørensen, Holger Madsen, Per Holm Knudsen, Karsten Aaen, Felix Austin, Jens Frederiksen, Dennis Berg, David Zennaro, Ivan Breinholt Leth, Marianne Christensen, Dorte Sørensen, Jakob Silberbrandt og Kurt Loftkjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

En komisk lille tidslomme, vi er vidne til her i denne tråd. Debattørerne er jo stort ser de selvsamme, som også lå ude på den yderste venstrefløj for over 40 år siden og de siger stadig helt det samme.
Her kan man sgu tale om en gruppe, som for længst er stået af udvikligen og blevet hængende i enten tågerne eller dogmerne, eller begge dele...

Henrik Brøndum

@Mikkel Jensen

Det var da groft. Hævder du jeg er 40 år tilbage? Jeg er en stenaldertype - vi taler tusindvis af år - så det der er en fornærmelse.

Jørgen Dragsdahl forstå godt at Ole Brockdorff hader kommunismen, så de to har i virkeligheden meget fælles! At hade kommunismen har ingen omkostninger men mange fordele. Fordele fordi man som dansker derved bliver en del at The Establishment. Anti- kommunisme er ligeledes en del af den vedtagende politiske diskurs, der så samtidig hyller global arbejdsdeling, med grusom udbytning styrede gennem markedsøkonomi og massiv militær intervention overalt i verden. Imidlertid er kommunismen de undertrykte og udbyttede, de forarmedes eneste politiske håb om et bedre liv. At hade kommunismen er en total kapitulation over for det bestående udbyttersystem. Når man hader kommunismen er man i bund og grund i opposition til ”Det kommunistiske manifest” man er på udbytternes side! At hade nogen eller noget er meget absolutistisk, og når man hader kommunismen kommer man automatisk i selskab med fine folk som: Robert W. Welch, Joseph McCarthy, Benito Mussolini, Pope Pius IX, Generalísimo Francisco Franco, Heinrich Himmler, Hermann Göring, Paul Joseph Goebbels og Adolf Hitler. Alle disse herre har også noget andet til fælles, noget der udspringer af hadet – fanatismen! Man kan godt være uenig med dele eller hele den kommunistiske politiske ideologi og eller økonomiske program. Man kan være delvis eller hel uenig i kommunismens kritik af kapitalismen. Man kan være fuldstændig forkaste den historiske kommunisme eller bare delvis gøre dette – alt sammen uden at HADE! Sådanne redelige kritikere af kommunismen findes der mange af. Folk der lader sig ligeligt lede af intellekt og følelser som har en politisk overbevisning som er modsat eller anderledes end kommunismen og de forstår som regel at argumentere fornuftigt uden fanatisme. Medlem af det engelske overhus Lord Bertrand Russell, tog f.eks. afstand fra bolsjevismen men han var ikke optant at noget irrationelt had. i den lille bog ”The Practice and Theory of Bolshevism” giver Russel luft for en partikulær afstandtagen til kommunismen, men han bruger aldrig ordet had!

Niels-Holger Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Mikkel Jensen. Det kan ikke være mig du taler om, jeg er ”genfødt Marxist” – et fænomen der først opstod efter Sovjetunionens opløsning :-) :-)

OK inden I kommer med alle jeres grunde til at hade kommunismen, så afprøv lige de samme argumenter og påstande på de kapitalistiske og imperialistiske stater, især USA og se så om vægtskålen med Had ikke synger dybere til denne side

@ Felix Austin

Hvis du følger med, læser bøger, holder dig orienteret om samfundsforhold, så akkumulerer du igennem årene en bred og nuanceret viden. Og her vil du f.eks kunne se adskillige personer gå igen indenfor venstrefløjens historie.
Et umiddelbart ikke så relevant perspektiv, men så alligevel helt afgørende for forståelsen af efterkrigstidens venstrefløjshistorie i DK. For gruppen af gamle revolutionærer og hippier fra 1960erne og 1970erne har stort set ikke har forandret sig siden den gang. Det er stadig de samme, de siger stadig det samme ting, men der er ikke rigtig kommet nye til siden da. Så, hvad siger det egentlig om efterkrigstidens venstrefløjsæra. Måske noget om, at det lige netop var lidt af en tidslomme i 1960erne og 1970erne, som opstod med udgangspunkt i nogle enkelte individer og som går i glemmebogen på et tidspunkt med de selvsamme individer.

Mikkel Jensen

Kan jeg tillade mig ud fra oplysningerne i dit eget indlæg at konkludere følgende:

At du selv har en alder, der har gjort det muligt at opsamle denne viden du kalder bred og nuanceret,
At du ikke selv sympatiserer med disse " gamle revolutionærer og hippier fra 1960erne og 1970erne", som du ikke mener har udviklet sig i 40 år.
At dine egne synspunkter heller ikke har udviklet sig i anden retning på væsentlig måde i 40 år, da dette fremgår.

At du så selv er en politisk ronkedor, blot placeret på højrefløjen, der ikke har evnet at udvikle sig i 40 år sammen med resten af samfundet, som har neqligeret de oplysninger og viden der har tilflydt alle interesserede.
Dine udsagn om andres utilstrækkelighed svækkes til ubrugelighed af din indrømmelse af egen manglende evne til forarbejdning af oplysninger.

Fordomme og forbenet indstilling til andres udsagn er ikke egenskaber der er isoleret til bestemte politiske ideologier, kan man konkludere??

Jens Thaarup Nyberg, Niels-Holger Nielsen, Niels Duus Nielsen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Puha, Felix! Ramte jeg et ømt punkt der, eller hvad?

Nu er min person jo egentlig ret ligegyldig, men jeg kan dog oplyse dig om, at jeg kommer fra en venstrefløjsbaggrund (SF) og tilhører ikke højrefløjen. Og så er jeg under 40 år. Hvorfor tænker du, at jeg er over 40 år? Er viden afhængig af alder i din optik???
Men allerede her kan vi vist smide dine antagelser ud af vinduet.
Og, hvordan kan du sige, at mine holdninger ikke har udviklet sig, du kender mig jo ikke???????

Mikkel Jensen

Fordi du selv giver udtryk for at du har VIDEN om både debattørerne og deres udsagn nu og for 40 år siden:

En komisk lille tidslomme, vi er vidne til her i denne tråd. Debattørerne er jo stort ser de selvsamme, som også lå ude på den yderste venstrefløj for over 40 år siden og de siger stadig helt det samme.

Du giver ikke udtryk andet.
Hvis det forholder sig sådan at du ikke VED det, fordi du ikke var gammel nok til at vide det, men har erfaret det, så er dit udsagn af en helt anden vægt og karater.

Nu har vi så konstateret at du ikke ved noget om , hvad der blev afgivet af udsagn af debattørerne for 40 år siden, hvilket jo så stiller dit eget udsagn noget svagere, for at sige det mildt.

Og ja, når man giver udtryk for personlig viden på et givet område, så er det da i allerhøjeste grad afhængig af alder.
For det første er det et krav at man skal have en alder, der gør det muligt at erhverve den personlige viden man udtaler sig om.
For det andet så giver en begrænset alder, begrænset mulighed for at forstå tidsaldre man ikke har oplevet, især når man forsøger at beskrive en udvikling eller mangel af ud over en tidshorisont.

Og nej jeg kender dig ikke men konkluderer på dine egne udsagn, hvor du tager afstand nu som dengang over for nogle udsagn du ikke kan lide, men ganske vist ikke oplevet.
Det opfatter jeg som en smule stillestående.
Og det er så dit kritikpunkt overfor andre, at de ikke har udviklet sig (hvad det så viser sig du intet kendskab har til)

Og ja, det er altid et ømt punkt hos mig, når man giver udtryk for viden, men ingen viser sig at have.

Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Besynderlig delirium – trofasthed over for sin overbevisning og samfundsklasse behøver da ikke at udmunde i forstenet forstemthed. Det er min erfaring at folk gennem årende skarpsliber deres viden og argumenter gennem ny viden – teoretisk som empirisk. Det kan godt være, en del af os gamle hippier (der hang ud på Cafe Rosa Luxemburg i København og Kloster Moster i Svenborg) har samme grundholdninger, til mangt og meget som dengang Ruderkonge var knægt, men vi bruger andre argumenter i dag og inddrager nye empiriske data, når vi forsvare vores fossile ide verden.
PS: mange per automatik argumenter er i dag udskiftet med saglige argumenter. Argumenter hentet fra den nyeste forskning. For 40 år siden kunne jeg f.eks. umuligt citere bøger som “Blood Lies: The Evidence that Every Accusation against Joseph Stalin and the Soviet Union in Timothy Snyder's Bloodlands Is False” af Grover Furr, eller “Khrushchev Lied: The Evidence That Every "Revelation" of Stalin's (and Beria's) Crimes in Nikita Khrushchev's Infamous "Secret Speech" to the 20th Party Congress of the Communist Party of the Soviet Union on February 25, 1956, is Provably False” for disse bøger og den forskning de bygger på eksisterede ikke dengang. Omvendt har jeg selv på det sidste trukket Bertram Russell frem af hatteæsken, ikke for at sidde fast i fortiden, men fordi jeg syntes at denne redelige og kloge mand (som jeg langt fra er enig med) fortjener at blive husket også i nytidens debatter!

Peter Ole Kvint

Mennesker skal fødes/giftes til deres rigdom. Dette er det ultimative konservative udsagn.
Kommunisme er at vi er fældes om rigdommene.
Hvis vi ser det på den måde så er Danmark et af de mest kommunistiske samfund i verden.
Hvis der er et alternativ til kommunismen så er det neoliberalismen. Hvor rigdommenes fordeling bestemmes af held og personlige evner.

Mikkel Jensen,

Ja, Marx er forældet, siger man, hvorefter man tager et kæmpeskridt tilbage til Hobbes, John Locke og Adam Smith, dog forstærket med en gang fascistoid neoliberalisme a la Ayn Rand, eller måske bare med lidt almindelig neoliberalisme a la Hayek, Friedman og Nozick. Tilsæt så vores evigt kværnende 'dagsaktuelle' og dybt følgagtige og tilpasningsduelige medier, så har du vores tidsreligion.

PS: Glem ikke at hvis du mener ,at de menneskelige samfund er foranderlige, så er du 'dogmatiker', men hvis du mener, at den samfundsorden vi har i dag vil bestå til evig tid, så er du omvendt et oplyst og åbent menneske.

Jens Thaarup Nyberg, Niels-Holger Nielsen, Felix Austin, Ole Henriksen, Claus Oreskov, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Møller-Larsson

Uden at nævn navne vil jeg stille påpege, at flere at kommentarerne passer ret godt ind i artiklens karakteristik :)

Og ellers vil jeg tilslutte mig at vi skal tage bladet fra munden. Tak til Dragsdahl, Sørensen og andre der har udstillet Bent Jensen for hvad han er. Men jeg synes stadig at for meget nonsens for lov til at stå usagt hen.

Senest har vi igen fået Bjørn Lomborg på finansloven. Allerede da Fogh og Co. i første gang omgang gjorde det, var det aldeles pinligt, og mindede frem for alt om et "nyt koldkrigscenter".
Men at vi skal til at gøre det IGEN nu, med tanke på hvor den internationale klimadebat er henne i dag, er om noget endnu mere himmelråbende end første gang!

Ole Vagn Christensen

Steen Sohn lad os få hele sandheden om AIC.
Efter krigen foretog socialdemokraterne det træk at tilbyde DKP at de to partier kunne slutte sig sammen eneste betingelse var at DKP kunne tilslutte sig demokratiske spilleregler.
Det kunne de ikke hvorfor da de stod stærkt politisk og uenighed mellem socialdemokrater og DKP gjorde at borgerskabet kunne sætte sig på magten med Knud Kristensen i Statsminister stolen.
Men for at ikke få kommunisternes manglende politiske opfattelse af demokrati til at undergrave demokratiet på arbejdspladserne var det nødvendigt at oprette AIC.
For der foregik jo i den tid fra de socialdemokratiske faglige ledere en stor kamp om det skulle være ved lov eller aftale at der skulle gives medarbejderne informationsret til arbejdspladsen.

@Ole Vagn Christensen

Du ved jo udmærket godt, at Socialdemokraternes had til kommunisterne fik dem til at opfordre folk til at angive dem og andre modstandsfolk til at angive dem under besættelsen.

Dette had fortsatte efter krigen. Måske har dette spillet ind i kommunisternes vurdering af jer senere.

Per Torbensen, Felix Austin, Niels-Holger Nielsen, Bill Atkins og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Tyskerne forlangte 66 navngivne danske kommunister udleveret, men Stauning og co. benyttede sig af lejligheden og udleverede nærved 400 danske kommunister (heraf tre folketingsmedlemmer) til tyskerne, hvoraf 150 blev sendt i kz-lejer og 22 døde. Hele krigen igennem foregik der klapjagt på kommunisterne ud fra de hemmelige danske kartoteker over kommunister og spaniensfrivillige, Med i billedet skal at flygtede tyske kommunister blev udleveret af danske myndigheder til Gestapo fra 1933.

Per Torbensen, Felix Austin og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Ja,det er et af de mørke kapitler i Danmarkshistorien. Men det høre vi ikke noget om mere. Ej heller værnemageriet og slet ikke den udbrede sympati i begyndelsen ak krigen for fascismen og Tyskland.

Per Torbensen, Felix Austin og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Steen det er det rene vrøvl hvem var det der indgik en aftale var det ikke Nazisterne og Kommunisterne. Tilbød socialdemokraterne ikke efter krigen at vi dannede fælles front ved at slutte partierne sammen. Hvis det kunne ske på demokratiske betingelser og dermed undgå at vi skabte statssocialisme som efter modellen i Sovjet var ensbetydende med et rødt diktatur. Heri lå intet had til kommunisterne. Men en respekt for demokratiet.

Ole Vagn Christensen

Angående hvad der skete under besættelsen Bill Atkinson og Curt Sørensen hvorfor kommunisterne var interessante for Nazisterne som jo tidligere havde dannet en fælles aliance kender jeg ikke hvad der førte til den situation.
For den mener jeg ikke vi får udelagt nogen steder men jeg ved at da Danskerne blev truet med dødsstraf sagde Vilhelm Buhl at nu var nok altså nok og den danske modstandsbevægelse som i løbet af tre år voksede sig værdig til at tage kampen mod Nazisterne var enige heri og man i øvrigt medens man drøftede henvendelsen om dødsstraf kunne sikre at jøderne blev bragt i sikkerhed. Den historie kender vi alle men hvorfor Kommunister og nazister blev så uenige at de måtte kontrollere hinanden ved jeg ikke nok om da jeg ikke har kunnet finde hos historiker grunden hertil.
Men jeg ved til gengæld at nazisternes angreb på Sovjetunionen førte med sig at selv frem til slutningen af 60 erne brugte magthaverne i sovjet unionen og genneraloerne et stort skræmme billede på Vesttyskland og forlangte enorme summer til sit militær fra en sultende befolkning.

Ole Vagn, du skulle læse Staunings tale fra 1941:

- Det er mit Indtryk, at Tyskland har visse Planer, der ikke blot sigter efter øje­blikkelig Nyordning, men efter en blivende europæisk Nyordning, der skal være raa­dende ud i Fremtiden. Denne Nyordning vil kræve et Samarbejde indenfor Europa, og Linien vil være den fra Tyskland kendte Planøkonomi, der sikkert rummer betyde­lige Fordele fremfor den Planløshed, som har været raadende hidtil som Bestanddel af det liberalistiske Samfund, der i udpræget Grad bygger paa Egoismen - altsaa Erhvervs- og Samfundsegoisme.

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/thorvald-st...

Niels Duus Nielsen

Ole Vagn Kristensen, Kommunisterne var interessante for nazisterne, fordi det var en central del af partiets parti at eliminere kommunismen som samfundsfænomen.

Handelssamarbejdet mellem Tyskland og Sovjet blev indgået på et pragmatisk grundlag: Tyskland manglede råvarer til krigsindustrien, og Sovjet ønskede at vinde tid til at opbygge sit forsvar. Der var ikke tale om et kærlighedsforhold, selv om mange kommunister misforstod dette og pludselig begyndte at forsvare den tyske politik - til stor skade for partiets anseelse både i samtiden og i eftertiden.

Hvis du synes det lyder vanvittigt har du ret. Velkommen til politikerland.

@Ole Vagn Christensen. Måske skal du opdatere din historiske viden omkring tiden 1917 – 1933. Her imidlertid et vink til forståelse af nazisternes forhold til Rusland og kommunismen:
”I den russiske bolsjevisme kan vi se jødernes forsøg på i det tyvendeårhundrede at bemægtige sig verdensherredømmet”
”Kampen mod den jødiske verdensbolsjevisering kræver en klar indstilling til sovjet- Rusland. Man kan ikke udrive djævlen med Beelzebub”
Dermed slår vi nationalsocialister bevidst en streg over den udenrigspolitiske retning i vor førkrigstid. Vi begynder der, hvor man holdt op for seks hundrede år siden. Vi standser det evige germanertog mod syd og vest i Europa og retter blikket mod landet i øst (Rusland). Vi afslutter endelig førkrigstidens kolonial- og handelspolitik og går over til fremtidens jordpolitik. Men når vi i dag taler om ny jord i Europa, kan vi i første række kun tænke på Rusland….”
(Adolf Hitler i ”Min Kamp” afsnittet om ”Østorientering eller Østpolitik”)

Ole Vagn Christensen

Claus den historie kender jeg og den er jeg ikke imponeret over på nogen måde.
Jeg tror nok Nazismen og dens væsen blev af en dansk politiker udlagt som en pest over Europa.
Jeg kan eller ikke forstå hvorfor Sovjet indgik en aftale med Nazisterne. Måske er forklaringen de troede de kunne dele verden mellem sig.
Vi ved alle det var det der skete. Verden blev delt mellem øst og vest med to såkaldte forsvars alliancer Warszawa pagten og Nato Alliancen.
Angående jøderne skulle være det der gjorde at Nazisme og Kommunismen lavede aftaler sammen kan jeg ikke se var en begrundelse for at er opstod kold luft mellem Tyskland og Sovjet.
Forklar mig kan du det, når du ser på de udryddelseslejre tyskerne opførte.
Angående galningen Hitlers værk og om hvad han skrev. Fortæl mig lige hvorfor indgik han med den holdning en ikke angrebspagt med Sovjet.

Socialdemokraten Thorvald Stauning under Besættelsen:

«Bedst vil det være, om man roligt og villigt medvirker til den Tilpasning, jeg her har antydet, naar Tiden dertil er inde, og den vil ikke være så afskrækkende, som nogle maaske vil synes. Det er en Udvikling, som kræves, og det er usundt og uklogt at vende sig imod en Udvikling, som Tid og Forhold fører med sig. Tilpasningen til det nye Europa vil blive en af Tidens politiske Opgaver.»

http://www.leksikon.org/art.php?n=299

Claus Oreskov, Bill Atkins og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Steen
Var det forkert hvad skete i Polen.
Hvordan stod de danske Nazister hvis Stauning havde handlet anderledes men i løbet af de tre år der gik fik vi mulighed for at slide de danske Nazister ned og rejse en modstandsbevægelse så vi kunne sætte Hitler stolen for døren. Samtidig med at vi reddede de danske Jøder.
Så de ord var og er kloge ord selv om du vil se på ordene med Foghs Øjne i bagklogskabens lys.
Ønskede du at København skulle sønderbombes som det skete med Polens Hovedstad.
I Danmark var der heldigvis en fælles holdning blandt partierne at det gjorde de ikke.
Hvorfor Stauning kunne formulere sine ord til den danske befolkning som du skriver.

Ole Vagn Christensen

to gange Niels selvfølgelig er der en forklaring herpå set med datidens briller fra såvel sovjet som fra Hitlers Tyskland. Men jeg mangler svaret på hvorfor de ville udrydde hinanden hvad gik galt i deres samarbejde.

Jens Thaarup Nyberg

"Jeg kan eller ikke forstå hvorfor Sovjet indgik en aftale med Nazisterne. "
Well, Hitler ønskede at berolige efter Østrig, og indgik ikke-angrebsftaler med en række lande. Stalin vidste udmærket at en krig var uundgåelig - jvf ´mein kampf´-, og savnede tid til modernisering af forsvaret.

Jens Thaarup Nyberg

"Jeg kan eller ikke forstå hvorfor Sovjet indgik en aftale med Nazisterne. "
Well, Hitler ønskede at berolige efter Østrig, og indgik ikke-angrebsftaler med en række lande. Stalin vidste udmærket at en krig var uundgåelig - jvf ´mein kampf´-, og savnede tid til modernisering af forsvaret.

Ole Vagn Christensen

God forklaring til to gange Jens, set med Sovjets øjne med datidens øjne var det ikke det samme som skete i Danmark.
Jeg skal ikke gøre mig til dommer for hvad sovjets motiv har kostet i de besatte lande, hvad kommunisterne har måttet finde sig i.
Men kan ikke lade være med da vi har berørt emnet, betød det at eksempelvis danske kommunisters medlemskartoteker skulle afleveres til Nazisterne.
Ja jeg spørger bare helt naivt.

Ole Vagn Christensen

Ja det er måske rigtigt men hvad var årsagen hertil savner jeg svar på var det for at beskytte os selv for en værre skæbne kunne vente for andre hvis ikke det var sket.
Ved du hvad årsagen var Steen set med datidens øjne. Ikke med Foghs øjne som var ligeglad hvad det koster i menneskeliv.

Jens Thaarup Nyberg

@Ole Vagn Christensen
08. september, 2015 - 10:37
Mht til udlevering af kartoteker, beror det vist nok på, at kommunisterne ville man gerne af med - det er en strid der går længere tilbage. Men med besættelsesmagtens krav om udlevering af nogle få ( de, besættelsesmagten selv havde opsporet af ledende kommunister) så man sit snit til at udlevere mange ( de, det danske politi kendte til ).
Mht. ikke-angrebspagterne: foruden Ussr ville også de andre større europæiske lande England, Frankrig, ligesom de mindre, Dk., Norge, Holland osv, helst bevare freden, så Hitlers indledende krav på Østrig og de tysk beboede områder af Tschechoslovakiet, blev imødekommet. Hitler gav så lovning på, at ville holde sig til dét, bl.a. via ikke-angrebspagterne.
Han holdt så ikke hvad han lovede.

Jens Thaarup Nyberg

@Ole Vagn Christensen
08. september, 2015 - 10:37
Mht til udlevering af kartoteker, beror det vist nok på, at kommunisterne ville man gerne af med - det er en strid der går længere tilbage. Men med besættelsesmagtens krav om udlevering af nogle få ( de, besættelsesmagten selv havde opsporet af ledende kommunister) så man sit snit til at udlevere mange ( de, det danske politi kendte til ).
Mht. ikke-angrebspagterne: foruden Ussr ville også de andre større europæiske lande England, Frankrig, ligesom de mindre, Dk., Norge, Holland osv, helst bevare freden, så Hitlers indledende krav på Østrig og de tysk beboede områder af Tschechoslovakiet, blev imødekommet. Hitler gav så lovning på, at ville holde sig til dét, bl.a. via ikke-angrebspagterne.
Han holdt så ikke hvad han lovede.

Der kastes meget lys over historien omkring udlevering af kartoteker så vel som udlevering af kommunister til gestapo i Martin Nielsen’s bog ” Rapport fra Stutthof”. Martin var blandt de indfange kommunister, som blev internerede i Horserødlejeren, og senere sendt til KZ lejeren Stutthof. Richard Jensens selvbiografi ”En Omtumlet Tilværelse” er også god at læse i denne forbindelse. Richard sad også fængslet i Horserødlejeren, stukket af den tyske spion Jan Valtin (gestapo Agent Nr. 51) som senere gjorde karriere i USA som muldvarp på venstrefløjen og anti- kommunismens fremmeste talerør.
Horserødlejeren har et museum som er nok er et besøg værd – jeg bor i nærheden så hvis jeg er hjemme skal I nok få en russisk vodka eller to.

Bill Atkins, Jens Thaarup Nyberg og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Tak for alle jeres gode meninger, jeg kender ikke hvorfor Hitler har skrevet i sin bog som han gør.
Det kunne være årsagen måske til hvorfor han lod befale at i de områder han havde magten skulle de registeres vi ved alle han var som person utilregnelig men det var han ikke den eneste despot der var. Har læst en del om personen Stalin han var såvidt jeg også har læst en person med store angstforbier.
Men skal vi ikke lade de to despoter hvile og holde os til at det var godt at Anker satte hælene i og gennemførte en fodnotepolitik som fik den kolde krig bremset men ikke fjernet har det efterfølgende vist.
lad os debattere hvad kan vi gøre ved det i arktis så freden kan bibeholdes i dette område.

@Ole Vagn Christensen. Jeg tilslutter mig helt din udtagelse "Anker satte hælene i og gennemførte en fodnotepolitik som fik den kolde krig bremset". Anker var ikke noget pjok som også ses af hans rejes til Saddam Hussein hvor han fik gidsler frigivet

Angående Stalin så snydtes jeg at en af de tidlige og en af de sidste biografier er blandt de bedste. Jeg tænker på Isaac Deutscher ”Stalin en politisk Biografi” fra 1949 – den er uovertruffen. Redelig & skarp, uden unødig tilsvining og hadefulde løgne historier! Deutscher var trotskist, men det forhindrede ham ikke i at skrive en skide god bog. Den anden og nyere bog jeg har i tankerne er Kevin McDermott ”Stalin – Revolutionary in an Era of War” fra 2006. McDermott har så haft mulighed for at få mere historisk stof frem som ikke var tilgængelig på Deutschers tid. Af bøger der analysere Stalin og hans politik kan jeg anbefale Robert W. Thurston ”Life and Terror in Stalin’s Russia 1934 – 1941”, fra 1996. Igen en meget redelig udredning uden had og mytedannelser. Robert W. Thurston punktere myten om Stalins rænkefulde vej til magten. De politiske tiltag Stalin iværksætte var ifølge Thurson, ikke for at få magten, men (ikke overraskende) gensvar på aktuelle politiske, økonomiske og militære udfordringer. Med denne vinkel på Stalin tidens historie åbnes op for multible fortolkninger og nye forståelses horisonter. Jeg er glad for at der findes sådanne frygtløse historikere. Det meste om der er udkommet i Danmark de sidste 20 år er ren anti –kommunistisk propaganda og skal ikke kaldes for forskning men ideologi!

Angående Arktis som er mit speciale område både som antropolog og som menneskerettigheds aktivist så gør jeg mig naturligt mangt tanker derom. Lad os tage et eksempel: Aarhus Universitet og Aarhus Kommune har indkaldt til en stor opsat konference om sikkerheden i Arktis i dagene den 12-13 november
(Se: http://www.altinget.dk/eu/kalender.aspx?id=23472 ). Hovedtalerne er professor John Mearsheimer (USA), professor Michael Byers (Canada) samt Danmarks udenrigsminister, forsvarsminister og forskningsminister. Herudover er der talere af nordiske toppolitikere og så videre – men hvor er russerne? Det er præcis denne mangel på dialog og forsøg på dominans der ikke lover godt for fremtidens politiske og militære klima omkring Arktis. Vejen frem er selvfølgelig: dialog, diplomatik, kultur og mellemfolkelig udveksling, men indtil nu har man fra Danmarks side mest raslet med sablerne og dermed fremmanet en fjender som ikke var der før! Jeg har selv gennem årende arrangeret 8 internationale Arktiske konferencer og en dansk. I alle de internationale konferencer deltog delegerede fra Rusland som er verdens største Arktiske nation. For mig var det en selvfølge!

Bill Atkins og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Claus tak for annerkendelsen for de europæiske socialdemokraters kamp for at få den kolde krig og ikke mindst Ankers indsats herfor afløst af en fredeligere tid.
Men nu er det store spørgsmål er den ved at genopstå jeg hører at det der foregår i Mellemøsten er en stedfortræder krig hvor henholdsvis USA, Saudi-Arabien holder med Sunimuslimerne og at Rusland, Iran holder med Shia muslimerne og fordi vi ikke fik dem forenet i Irak så er kampen om olien blusset op igen.
Men det er jo ikke det eneste sted på jorden hvor det foregår hvad er det der sker i Ukraine.
Men det der bekymrer mig er om det også er ved at opstå i Arktis.
Claus fortæl hvorfor er Rusland ikke inddraget i jeres konference på universitetet.
Hvad er årsagen hertil for som jeg har forstået har de medvirket til at FN skal fastlægge grænserne i Arktis men det vil tage 15 år. Meget kan ske i den tid hvorfor dialog er nødvendig mellem vest og øst. Så der er fred og ro til FNs arbejde.

Sider