Kronik

Brev til en ung kræftsyg

Jeg er overbevist om, at du også overlever. Og jeg skriver ikke dette for at betvivle lægernes afgørende betydning, men du er nødt til at have alle marginaler på din side. Her kommer dine pårørende og den alternative behandling ind i billedet
Du må fra starten erkende, at kampen mod en alvorlig kræftlidelse ikke kan vindes alene, ej heller af lægerne alene, men af et tæt samspil imellem en række mennesker og institutioner, lyder et af rådene fra Erik Rasmussen, som har overlevet en alvorlig kræftsygdom

Tine Sletting

4. september 2015

Kære ven.

Jeg kan til fulde forstå det kaos, der må udspille sig i dit indre, den frygt, der rammer dig, og den uoverskuelighed, der pludselig dominerer dit liv og din tilværelse.

For nogle år siden befandt jeg mig i samme situation – havde fået en kræftdiagnose, der efterlod mig med meget spinkle chancer for at blive rask. Ingen advarsler, ingen snigende mistanke, men fra den ene dag til den anden sprang en knude bogstaveligt talt ud på højre side af halsen. Allerede få dage senere fik jeg en chokerende dom, der ikke kunne appelleres: En kræftknude på 2x3 cm havde udviklet en metastase på 7x8 centimeter. Hele højre side af hovedet var én stor sammenvokset kræftsvulst. Dermed befandt sygdommen sig i sit sidste stadie – det stadie hvor kun et fåtal overlever.

Jeg skriver dette til dig for at indgyde dig håb. Jeg overlevede nemlig i mod alle odds og forventninger. Det kan du også. Men lad mig være ærlig: Kampen mod en alvorlig kræftsygdom er ikke nem, men lang og hård, og du vil undervejs være tæt på at opgive, tynget af smerter, træthed og psykiske nedture. Jeg oplevede det hele, men forsøgte altid at klynge mig til håbet, omend det kunne være spinkelt. Mister du håbet, mister du alt og dermed et af de vigtigste våben i kampen.

Du må fra starten erkende, at kampen mod en alvorlig kræftlidelse ikke kan vindes alene, ej heller af lægerne alene, men af et tæt samspil imellem en række mennesker og institutioner. For mig blev min kone den vigtigste ressource og den egentlige general i de mange måneder, kampen varede. Hun blev omdrejningspunktet i det netværk, der udgjorde den helt afgørende støtte.

Lægernes og hospitalernes rolle er selvskreven og indiskutabel, men de imødekommer ikke alle de behov for opbakning og nærvær, en kræftpatient udvikler. Kræft er ikke kun en sygdom, men en tilstand, der rammer dig på alle niveauer, psykisk som fysisk. Og den psykiske smerte er i starten den største. Ikke alene konfronteres du med en sygdom, der forbindes med store lidelser og død, men også med en verden og mennesker, du ikke tidligere har mødt, men som har det til fælles, at de bestemmer over din fremtid. Det er en skræmmende afmagtsfølelse

Ens nære pårørende spiller derfor den helt centrale rolle. Jeg er overbevist om, at dine forældre helt naturligt vil påtage sig det ansvar. Det er stort og ufatteligt krævende. Ofte kan det være lige så svært at være pårørende som patient. Jeg vil opfordre dig til at være åben om din sygdom og suge al den omsorg til dig, som venner og familie kan yde.

Alternativ behandling

Jeg forsøgte at ryste chokket af mig ved at lave min egen overlevelsesstrategi. Den bestod af en angrebs- og en forsvarsstrategi. Angrebet var lægernes ansvar. De skulle med alle midler bekæmpe kræftcellerne med de våben, de havde til rådighed. I mit tilfælde stråler og operationer. Men jo hårdere de angreb, des svagere blev mit immunforsvar. Derfor blev det min opgave at styrke immunsystemet. Det blev mit forsvar med min kone som feltherren. Den arbejdsfordeling var også logisk. På et tidspunkt vil kombinationen af behandlinger og sygdommes udvikling måske belaste dig så voldsomt, at du ikke selv har ressourcerne til at være disciplineret og tænke klart, endsige til at have det fulde overblik over alle behandlinger.

Mine overlevelsesmuligheder var maksimalt 20 procent. Så manglede jeg 80 procent. Da lægerne ikke kunne garantere dem, måtte vi selvsagt finde supplerende muligheder for at få regnestykket til at gå op. Mit rædselsscenario var, at lægen en dag fik ret, og jeg ikke havde gjort alt menneskeligt muligt for at sikre de 100 procent.

For vores vedkommende gik det ud på at finde alternative – eller rettere komplementære – metoder til at styrke helbredet. De spændte fra en speciel diet til akupunktur, healing, motion m.v. Vi afsøgte systematisk de kure, vi fandt rigtige for os, og som andre havde haft glæde af. Jeg er ikke i tvivl om, med al respekt for lægernes indsats, at det formentlig var vores vilje og evne til at tage et medansvar, der til syvende og sidst sikrede min overlevelse. Jeg var fra starten skeptisk over for alt, hvad der var alternativt, men jeg lærte hurtigt, at med min diagnose havde jeg ikke råd til at fravælge nogen mulighed.

Jeg kom hurtigt til erkendelsen, at man aldrig skal afvise det, man ikke kan forstå, men i stedet gøre ens nysgerrighed større end ens skepsis.

Men du må indstille dig på, at mange læger har et anstrengt forhold til alternative behandlinger og føler, at det er spild af tid og penge. Den holdning mødte jeg også, men jeg havde kun ét svar:

»Det var jer, der i realiteten sendte mig i armene på de alternative behandlere. Hvad havde I på ’hylderne’, som kunne styrke mit håb og mit immunforsvar og motivere mig til at tage et medansvar?«

Du skal udnytte de alternative muligheder, du har tillid til, og blot være sikker på, at de ikke på nogen måde hæmmer de formelle behandlinger. Med andre ord: Brug ikke tid på at drøfte dette med lægerne, med mindre du skulle være heldig at møde en læge, der forstår dine alternative overvejelser. De findes trods alt også.

Brug ventetiden

At vinde over en dødelig kræftsygdom er et menneskes største udfordring. Og hvad gør man normalt, når man konfronteres med store udfordringer, f.eks. en afgørende eksamen, en sportskamp e.l.? Man forbereder sig. Ingen sejre uden forberedelse. Behandling af sygdomme er som regel forbundet med kortere eller længere ventetider. Glem det. Gør i stedet ventetiden til forberedelsestid. Så har du pludselig ikke tid nok, men vil opleve, hvordan du mentalt motiveres til at tage medansvar for din egen overlevelse.

Jeg opholder mig meget ved denne fase af sygdommen, fordi det er så vigtigt, at du fra starten får dig selv med, kommer med ind i kampen og forstår de muligheder, du selv kan skabe. Det er ikke tilfældigt, at min bog om at overleve kræft hedder Den dag du får kræft. Det er netop for at understrege vigtigheden af en hurtig, personlig indsats, uanset hvad den måtte gå ud på.

Bogen har affødt henvendelser fra flere hundrede kræftpatienter. Flertallet har kontaktet mig på et tidspunkt, hvor lægerne ikke har kunnet gøre mere, og hvor patienterne i desperation afsøger alternative muligheder for helbredelse. Hver gang ærgrer jeg mig over, at de ikke kom noget før, at de ikke indså vigtigheden af en tidlig indsats, indså at jo hurtigere du mobiliserer alle ressourcer, jo bedre er dine overlevelseschancer.

Dette er ikke skrevet for på nogen måde at betvivle lægernes helt afgørende betydning, men blot for at understrege, at med en alvorligt kræftsygdom kan marginalerne komme til at gøre forskellen. Og du skal have alle marginalerne på din side.

Bedre livskvalitet

Men trods alle de fordele, der knyttes til en tidlig indsats af såvel lægerne som dig selv, ændrer det ikke ved den ubehagelige kendsgerning, at kampen mod kræften bliver en psykisk og fysisk hård prøve. Jeg er overbevist om, at du også overlever, men forvent ikke, at du kommer tilbage til det samme liv. Du vil være et andet menneske med nye holdninger, nye værdier og nye prioriteringer – og lider måske under bivirkninger, der alene dikterer en ny livsførelse. På mange områder skal du redesigne din tilværelse. Du vil være mærket af kræften resten af dit liv, men ikke kun som en ubehagelig oplevelse, men også som en oplevelse, der har styrket dig og måske gjort din tilværelse rigere.

Jeg lærte i hvert fald noget af sygdommen, som i et vist omfang har kompenseret for de ubehagelige bivirkninger, jeg må døje med resten af tilværelsen.

Et eksempel er at samle på øjeblikke. Nogle putter billeder eller frimærker i album, jeg gemmer hver dag mine øjeblikke i mit indre album. De handler om små eller store oplevelser i hverdagen, som jeg før tog for givet, men som nu er en vigtig del af min livskvalitet.

De forlænger ikke livet, men gør det rigere og gør mig stærkere engageret i det nu, som ingen kan tage fra mig.

På samme måde har kræften udvidet forståelsen af mig selv. Et andet eksempel: Kampen mod kræften afdækkede fysiske og psykiske ressourcer, som jeg ikke anede eksistensen af. Det var som at opdage skjulte rum i sit eget hus. Da kampen var vundet, efterlod sygdommen mig nok i en stærkt svækket tilstand, men alligevel med en ny form for selvtillid og fornemmelse af styrke.

Kræften bibringer mange patienter en ny selvforståelse. At det har dybe rødder i virkelighedens verden, dokumenteres af en stor undersøgelse som Kræftens Bekæmpelse gennemførte for snart ti år siden. Den viste, at næsten hver femte kræftpatient oplevede, at sygdommen havde givet dem en bedre livskvalitet.

Som daværende formand for patientstøttearbejdet i foreningen og initiativtager til analysen dykkede jeg ned i tallene og er ikke i tvivl om, at deres positive erfaringer – de dystre omstændigheder til trods – skyldtes den måde, de angreb kræften på lige fra starten. De fandt måske langsomt en mening med det meningsløse.

Den vigtigste dag

Jeg gjorde det på min måde, andre på deres, og du skal vælge, hvad du tror på, og hvad der skaber dit håb. Men du skal aldrig glemme, hvor meget du og dine pårørende betyder for, hvordan du kommer igennem din sværeste tid, og hvilket liv du skal leve bagefter. Jeg tillader mig at være optimistisk på dine vegne.

Du kan blive endnu et eksempel på en overlever, der erkender, at den dag, du fik kræft, ikke alene blev den værste dag i dit liv, men også den vigtigste.

Jeg har med dette brev forsøgt at øse af mine egne erfaringer med ét eneste formål: at overbevise dig om, at selv den alvorligste sygdom kan bekæmpes, og at man også kan lære af den og styrkes af den. Det kan måske forekomme lidt uoverskueligt lige i dag, men koncentrer dig om en dag ad gangen og altid motiveret af håbet om, at hvis ikke morgendagen så dagen derefter vil blive lidt bedre.

Jeg ønsker dig en rigtig god bedring og er ikke i tvivl om, at du kan gøre min historie til din egen og give dit råd videre til andre.

Kærlig hilsen

Erik

Erik Rasmussen er administrerende direktør for Mandag Morgen.

Serie

Brev til en ung ...

I sine berømte ’Breve til en ung digter’ vejleder Rainer Maria Rilke en ung fagfælle i livets store spørgsmål. Godt 100 år efter har Information bedt en række erfarne danskere skrive til en yngre generation.

For hvad har liberalisten, imamen, videnskabskvinden, miljøaktivisten og feministen m.fl. lært? Og hvad kan vi andre få ud af deres erfaringer?

Seneste artikler

  • Brev til en ung ...

    23. september 2015
    I sine berømte ’Breve til en ung digter’ vejleder Rainer Maria Rilke en ung digterven i livets store spørgsmål. Godt 100 år efter har Information bedt en række velbevandrede danskere skrive til en yngre generation
  • Brev til en ung feminist

    22. september 2015
    Kig godt på dine problemer. Hold op med at holde dem hemmeligt, del dem med os andre. Og hvis nogen kritiserer dig for at være selvoptaget, så tag det helt cool: Ja, selvfølgelig er jeg selvoptaget – den, der har skoen på, ved bedst, hvor den trykker
  • Skid på tidsånden, den kastrerer os. Tag udgangspunkt i de klange, du selv rummer

    18. september 2015
    Når gamle mænd som mig kommer med en svada som denne, skal du vide, at det er ok at tænke: Så hold dog kæft og luk op for ’Barnaby’ eller ’Den Store Bagedyst’! Tænk det, men sig ikke noget. Vi skal undgå at såre
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dieter Skovbo
  • Anne Eriksen
  • Felix Austin
Dieter Skovbo, Anne Eriksen og Felix Austin anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Du skal udnytte de alternative muligheder, du har tillid til, og blot være sikker på, at de ikke på nogen måde hæmmer de formelle behandlinger. Med andre ord: Brug ikke tid på at drøfte dette med lægerne, med mindre du skulle være heldig at møde en læge, der forstår dine alternative overvejelser. De findes trods alt også."

Her er jo et paradox.
Det anbefales de alternative behandlinger ikke hæmmer den rigtige behandling – men man skal dog ikke drøfte det med lægen.

Jeg er rigtig glad for at høre at det er gået dig godt.
Håber ikke dit råd sender andre i graven.

God weekend

Ja, til at sætte sig ind i det, man fejler - at være med på trods af autoritetstro og vanetænkning. Det er lige meget hvilken sygdom, det drejer sig om.
Det er fakta at egen vilje og gåpåmod er en vigtig ting i sygdomsbekæmpelse og der er meget store forskelle i metoder - derfor er det vigtigt at huske sit selvværd.

Fin artikel. Tak for den. Jeg har selv været en del af det univers, som du beskriver, og kan genkende en stor del af dine overvejelser. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at man naturligvis må trække alle muligheder med ind i billedet for at finde ressourcer til at komme gennem og over kræften. Gennem forløbet har det for mig været en stor undren at så mange læger har været så kategoriske i deres afvisning af alternative muligheder. Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg sammen med min familie har satset på mange veje til helbredelse, og måtte tidligt erkende, at det ikke var med lægerne (generalisering) at jeg skulle diskutere de alternative muligheder. Som kræftpatient må man vælge sine kampe med omhu, og for mig stod det tidligt klart, at det var spild af den sparsomme energi at skulle overbevise enhver kræftlæge jeg stødte på om nødvendigheden af at åbne sig for alternative muligheder. Ikke som en modsætning - men som supplement til den traditionelle behandling. På med vanten - få familie, venner med på projektet og se om I kan besejre kræften med ALLE de muligheder, der kan inddrages. God kamp.

Det ses også, at man i det danske sundhedsvæsen betegner en behandlingsform, som udenlandske læger anvender, som alternativ terapi, på grund af manglende faglig viden.

Ansvar for eget helbred er en vigtig faktor, hvis man søger helbredelse, hvorfor det er vigtigt at holde fast i egen intuition, hvilket ofte betyder behandlingsmetoder udenfor det danske sundhedsvæsen.
Nogle af de alternative behandlinger f.eks. med antioxidanter, som kræftlæger advarer imod, er opstået på grund af en misforståelse, hvorved en skriftlig vejledning til kræftpatienter er blevet fejlagtig og kræftpatienterne går glip af muligheder. Dog er der, som altid, de sjældne undtagelser.

Henrik Brøndum

Det har altid undret mig hvorfor "lægerne" i denne type artikler altid placeres som en lukket gruppe der ikke kommunikeres med, og samtidig optræder som en medspiller man skal være på vagt overfor?

Desuden er de fleste ansatte på et hospital sygeplejersker - deres indsats er fuldkommen overset i artiklen. Jeg mener det er meget forkert (ellers havde jeg sparet den væk dengang jeg havde med sagen at gøre).

Personlig er jeg overbevist om at 99 pct af al "alternativ behandling" er svindel og udøverne burde pågribes og straffes. Hvis endelig de "alternative behandlere" gør noget - er det pleje. Mobiliseringen af patientens egne ressourcer - som sygeplejerskerne selv udtrykker det. Men den udføres langt bedre af netop sygeplejerskerne og måske familien. De alternative behandlere er en svulst - ikke på patienten - men på samfundet.

Mange gængse lægelige behandlinger er startet med naturmedicin f.eks. brug af hjertemidlet digitalis.
Der er bl.a. af denne grund ikke ”vandtætte skodder” mellem gængs lægelig behandling og alternativ behandling.

Desuden er rigtig meget lægelig behandling ikke videnskabelig bevist, og kan egentligt betegnes som ”alternativ behandling”. Som et eks. kan nævnes indoperation af elektroder i hjernen ved visse sygdomme.

Jeg husker dengang stoffet Coenzyme Q10 blev betegnet af lægestanden som humbug. I dag ved man, at det er et naturligt stof, som forekommer i organismen og det bruges f.eks. i gængs lægelig behandling af visse hjertelidelser.
Stoffet Liponsyre, som bruges af alternativt arbejdende speciallæger, bliver stadig omtalt som et humbug-præparat af lægestanden. Det er ligeledes et naturligt stof, som forekommer i organismen…….
Og sådan kan man blive ved.

For mig virker det som om, at Erik dybest set forventer, at lægerne skal lyve:
"»Det var jer, der i realiteten sendte mig i armene på de alternative behandlere. Hvad havde I på ’hylderne’, som kunne styrke mit håb og mit immunforsvar og motivere mig til at tage et medansvar?«"
De behandlinger, der er til rådighed, er ikke bedre, end de er. Det er derfor, lægen siger "Du har 20% chance for at overleve" og ikke som mange alternative behandlinger lover at kunne helbrede dig. Alternative behandlinger kan være brugbare til at give dig håb (som også er vigtigt, når det kommer til overlevelse), men du betaler dybest set 'bare' for, at en person siger nogle optimistiske sætninger i en tid, hvor du nok ikke hører mange. Lægens job er (og bør være) at informere om din reelle situation - ikke at indgyde dig falsk håb, der måske kan få dig til at tage forkerte beslutninger, hvad angår fremtiden.

Det at Erik overlevede betyder ikke, at de alternative metoder har hjulpet, men blot at han ramte inden for de 20%, der allerede var givet.

Full disclosure; jeg er netop startet på medicinstudiet.

Ærgerligt for patienterne, at mange medicinstuderende indoktrineres og dette allerede i begyndelsen af studiet.

Det ville være fordelagtigt for patienterne, hvis behandlingen blev nøje tilpasset den enkelte, uanset om behandlingen hører, i følge læger, til de ene eller den anden kategori.
Et passende navn for en sådan behandling kunne være global medicin.
Også ihukommende, at den behandling, som anses for at være "alternativ" i et land / kultur, måske henregnes til gængs lægelig behandling i et andet land /kultur og omvendt.

Når man læser medicin i dag, så vil man også lære om det nye i kræftbehandling - nemlig styrkelse af immunforsvaret, som lægerne har taget fra den alternative medicin. det og flere andre ting.
I fremtiden vil er der flere ting, der overgår til at være en del af den officielle behandling.
Er det bedre at sige "du kan overleve i en måned", når vedkommende så lever i 2 år i stedet.

Jeg er ikke alternativ behandler, men det er uhensigtsmæssigt at tiltro andre en moral og etik ud fra et kendskab, man ikke har.

Hanne Koplev
Behandlinger, der fungerer - uanset om de har været "alternative" eller ej - skal selvfølgelig benyttes. Det er dog ligegyldigt hvilken kultur, behandlingerne kommer fra; hvis de ikke kan understøttes videnskabeligt, så skal de ikke benyttes. Det betyder ikke, at selve behandlingsmekanismen nødvendigvis skal blotlægges før brug (vi bruger jo f.eks. ECT, som du nævner), men bare at man statistisk set kan se en forbedring.

Hvad er mest sandsynligt, at samtlige læger i Danmark (og Europa) har kulturelle forbehold og derfor ignorerer enhver virksom alternative behandling, eller at de simpelthen bare ikke kan understøttes statistisk?

Studiet startede d. 1. September, og jeg har udelukkende haft førstehjælp indtil videre. Indoktrineringen må altså være sket tidligere - måske i det frygtede gymnasium?

Peer Bentzen, Henrik Brøndum og Lasse Schmidt anbefalede denne kommentar

Det eneste man kan være sikker på med alternativ behandling er – at det ikke er testet for bivirkninger.
Ethvert medicinalfirma vil juble hvis de fandt en medikament fra det I kalder "det alternative" der kunne hjælpe mod kræft. De ville tjene boksen.
Hvis man giver én ro at gå til alternativ behandling – så for mig ingen alarm.
Men hvis man opfordrer andre til det – tilmed til ikke at diskutere dette med lægen – ja så er der en risiko for at man lægger man sig op ad uagtsomt manddrab.

Christian Holm - din opfattelse af, at medicinalbranchen er åbne om alle bivirkninger er uholdbar, dertil er mange alternative veje uden bivirkninger. De er ikke symptomdræbere.
Men ingen kan tage et enten eller for gode varer - og en behandling skal være personlig - noget der er svært i vore dages behandlingspakker og diagnosegarantier.

Cementerede opfattelser og fordomme hjælper ingen - og ligeså svært det er for nogen at acceptere det ene, er det en fejl at tro, at fordi det er medicin og videnskabeligt, så er forståelsen der - det er 2 lejre, der skal arbejdes grundigt og længe på en gensidig forståelse.
Det frem for et pengespørgsmål, som vist har været oppe i tiden med medicinpriserne og regionerne et stykke tid, så bliver fremtiden forhåbentlig på patienternes side.

Tjah. Hvis noget ikke virker, så er der heller ikke de store bivirkninger. Det kan jeg godt se logikken i.

Det er altid nemt at fange en kvaksalver. Hvis en alternativ behandler mumler det mindste om, at hans eller hendes behandling kan hjælpe mod kræft, så er det svindel og bedrag. Det er ikke mere kompliceret end det. Hvis der fandtes en kur, der beviseligt virker mod kræft, så var den på markedet på stedet.

De alternative lever trygt og godt, fordi de ikke skal bevise noget som helst. Intet. Medicinal-industrien skal igennem årevis af forsøg og godkendelser, og mange præparater kommer aldrig ud. Enhver kvaksalver kan uden videre give kræftramte håb om, at homøopati, kraniosakralterapi, urtete eller anusmassage kan hjælpe dem. De alternative behandlere står aldrig til ansvar for noget som helst, og jeg vil medgive Christian Holm, at det er på grænsen til manddrab. Uagtsomt? Måske. Men hvis man planter mistro til læger og samtidig sælger sine egne services, så er det faktisk ikke uagtsomt. Så driver man sine patienter i døden. Uden nogen sinde at blive retsforfulgt.

Der skal ikke arbejdes på en forståelse fra begge sider. Hvis det alternative ikke kan bevise, at det virker, så virker det ikke. Hvis noget beviseligt virker, er det ikke længere alternativt - så er det medicin. Den er ikke længere end det.

Jeg forstår godt, at folk gerne vil tro. De alternative behandlere er vore dages hekse og spåkoner, og der er altid et marked for at sælge håb. Håb om overlevelse for en selv og ens nærmeste. Men de alternative behandlinger virker ikke bedre end bøn til diverse guder. Det er trist, og jeg ville ønske, at det var anderledes, men det er det enkle faktum.

Peer Bentzen, Christian Holm, jesper schultz og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar

Lasse Schmidt,
Det var dog fantastisk, som du kan modsige dig selv - beviset for at noget virker er, at der er bivirkninger?
Man behøver ikke at plante mistro mod medicin og læger, det klarer de selv.
Egentlig har jeg ikke lyst til at kommentere dine fuldstændig uvederhæftige meninger, som kun kan bekræfte, at du hverken kender lægemidler eller alternative behandlinger.
Heldigvis vil dit skriveri fortælle omverdenen det uden problemer, så ingen vil lide unødig skade.

Jeg har aldrig sagt at konventionel mediciner fri for bivirkninger.
Jeg siger at alternativ medicin IKKE er testet for bivirkninger.

Christian Holm - godt ord igen. Det var denne opfattelse af, at "alternative" kun er noget, der skader.
Det kan være uhensigtsmæssigt at diskutere emnet med lægen, da der ofte er en manglende forståelse for det.
Fandt man mere virksomme midler mod kræft, er det ikke sikkert at det kan fabrikeres til penge :)
Men forebyggelse kunne være en god ide - levevis, kost og viden.

Har du overvejet at den manglende forståelse blandt læger kan være grundet i at det ikke virker?
Den alternative medicin skader ikke altid. Slet ikke. Men ofte kan den nedbringe effekten af den medicin der rent faktisk har en effekt. Hvis man ikke drøfter dette med lægen først spiser man medikamenter i blinde. På den led kan man let slå folk ihjel.
Jeg forstår det brændende ønske der er om selv at gøre noget for at blive rask. Afmagt er en frygtelig følelse. Jeg mistede selv min mor tidligt til kræft og vi brugte her umådelige summer på alternativ medicin. Pga den afmagt man føler. Den følelse tjener alternative behandlere kassen på.
Som du siger er det bedste at spise sundt og varieret.
Du skriver viden er vigtig. Men alternativ medicin er jo netop bygget på fravær af viden.

@Anne Eriksen

Jeg siger ikke, at beviset for, at noget virker, er, at der er bivirkninger. Det er et udsagn, du putter i munden på mig, og det er faktisk rigtig dårlig debatstil. Du skriver også, at jeg ikke kender til hverken lægemidler eller alternative behandlinger. Hvordan ved du det? Og så kalder du mig tilmed uvederhæftig.

Sundhed er et farligt område at debattere, for der er mange følelser på spil. Det ændrer bare ikke ved, at alternative behandlere tjener penge på at levere en service, der ikke virker. Hvad værre er - som Christian Holm påpeger ovenfor - så gør den alternative behandling det nogle gange værre, fordi deres velmenende råd modvirker den medicin, der faktisk virker.

Du mener formentlig, at der er alternative behandlinger, der virker. Det er du i din gode ret til at tro, ligesom folk også er i deres gode ret til at tro på, at der er en gud. Og jeg er i min gode ret til at påpege det åbenlyse faktum, at alternativ behandling ikke virker, hvis man rent faktisk undersøger det. Og at mennesker dør på grund af alternative behandlere. Se fx. Christian Holms fortælling ovenfor, som jeg kan nikke genkendende til. Et nært familiemedlem troede mere på det alternative end på videnskaben og døde af en kræfttype, hvor videnskaben ellers har opnået overlevelsesrater på 80-90%.

Jeg synes ikke, at alternativ behandling fortjener at blive behandlet som andet end den religion, det er. Hvis folk vil donere deres penge til det, så fred være med det. Men lad være med at præsentere det som et reelt alternativ til lægevidenskaben, før der er beviser for, at det virker. Hvis det virker, kan man påvise en effekt. Hvis man ikke kan påvise en effekt, så virker det ikke. Den er faktisk ikke længere end det.

Og ingen af os her i tråden taler for, at lægevidenskaben er perfekt. Langt fra. Men hvis jeg skal vælge mellem et produkt, der beviseligt har en effekt, og en metode, som rare folk siger virker, men hvor der ingen beviser er, så vælger jeg det, der har en beviselig effekt.

Ca. 6 % af den behandling, som tilbydes i sundhedsvæsenet er bevist virksom ved den såkaldte videnskabelige bevis-metode!

Lasse Schmidt - (og Christian Holm),
Fint at cementere alternativt til en stor masse, der ikke virker!
Vores følelser er altid stærkt farvede af de oplevelser, vi har haft og sådan er det! - Imidlertid kan der ikke skæres en vinkel mellem alternativ eller videnskabelig - det er der mange går fejl.

Lasse Schmidt - fint, at du har taget stilling til hvad, du selv ville vælge - og jeg er heller ikke ude på at provokere eller fornærme nogen - men kun på at påpege, at man altså ikke kan skære igennem og sige, at det ene absolut ikke virker - eller at det videnskabelige har fejl, men er altid bedst - sådan ser verden altså ikke ud.

Den form for medicin, man har set ikke virker - bliver bandlyst - fordi det smerter at miste sine nære.
Men det gælder alle former for hjælp, man kan søge - som skatteborgere søger vi alle den hjælp, vi bedst kan søge - men forskellen er, at sætte sig ind i reelt hvor mange fejltagelser, der begås og at ingen form for medicin/ hjælp er fejlfri og derfor er man, hvad enten man er pårørende eller patient tvunget til at bruge andres erfaringer på de netsider og andet, der findes.
Og ikke kun forbande og udelukke det, man tror ikke hjælper.

En succesfuld læge er en læge, der kan sit kram, dvs opnår sine resultater med udgangspunkt i evidensbaseret medicinsk viden.

En succesfuld alternativ behandler er en alternativ behandler, der kan sit kram, dvs opnår sine resultater med udgangspunkt i at være virtuos til markedsføring og til at sælge sig selv.
Fra den evidensbaserede videns side derimod skal vedkommende ikke forvente megen hjælp.

De alternative behandleres evner til at sælge sig selv kommer bl.a. til udtryk i diskussioner som her i disse spalter, hvor deres patientnetværk med stor ildhu forsvarer deres udokumenterede resultater som den ene perlerække af succeshistorier efter den anden.

@Anne
Kunne du så ikke lige fortælle mig hvorledes jeg skal skelne den alternative medicin der virker fra den der ikke virker......

Anne Eriksen.

Du skriver, at du vil "påpege, at man altså ikke kan skære igennem og sige, at det ene absolut ikke virker - eller at det videnskabelige har fejl, men er altid bedst - sådan ser verden altså ikke ud."

Den kan sagtens skæres - jeg kan faktisk ikke se, hvordan man kan lade være. Lægevidenskaben er bedre, fordi den kan påvise en effekt. De alternative behandlinger kan ikke påvise en effekt, og dermed er de dårligere - og formentlig virkningsløse. Det er meget enkelt. Det alternative er en stor masse af ting, der ikke virker. Hvis det virker, er det ikke alternativt - så er det medicin.

Og verden ser sådan ud. Der er ting, der virker, og ting, der ikke gør. Sådan er det, og det princip håber jeg, vi kan være enige om. Og medicin, der ikke virker, skal bandlyses i stedet for at bruge yderligere penge på det. Det håber jeg også, vi kan blive enige om.

Du skriver: "Og ikke kun forbande og udelukke det, man tror ikke hjælper."
Du burde have skrevet: "Og ikke kun udelukke det, der intet bevis er for virker."
Vi vil gerne udelukke ting, der beviseligt ikke virker, så syge ikke spilder tid og penge. Du vil gerne tro, at nogle alternative behandlinger hjælper, og det må du gerne. Men vi vil vide ting i stedet for at tro på dem, og når kvaksalver nummer 1.000 dukker op med helbredende te eller en pille, så kræver vi beviser i stedet for at tro.

Hvordan er viden blevet til noget negativt?

Anne

I øvrigt en glimrende kronik, du har linket til. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor du linker til den.

To citater:
"Resultater fra kliniske forsøg og litteraturoversigter (af kliniske forsøg) er nødvendige for at kunne afklare, om en behandling virker eller ej. Man betegner patientbehandling, som primært er baseret på kliniske forsøg og litteraturoversigter, som ’evidensbaseret medicin’. Både forsøgene og litteraturoversigterne må dog udføres med høj kvalitet, før man kan stole på dem. "
og
"For at vurdere om en behandling skal indføres, må man altså i kliniske forsøg og litteraturoversigter (af kliniske forsøg) udført med høj kvalitet undersøge både potentielt gavnlige og potentielt skadelige virkninger"

Kronikken beskriver lige præcis det, som Christian, Peer og jeg argumenterer for. Det skal være evidensbaseret - der skal være beviser for, at det virker.

Du argumenterer for at godtage alternativ medicin uden evidens. Der er ingen eksempler på alternativ medicin, der ville komme igennem ovenstående. Så hvorfor linke til et krav om mere evidens?

Lasse Schmidt -
Jeg linkede, fordi evidensen i dette tilfælde omhandler allerede "beviste" produkter til store pengesummer, der mistænkes for at være for økonomi, snarere end kvalitet, med evidens.
Noget, som ofte ses og som bekæmpes i USA og andre steder, hvor man også i retssager, hvor der gives store erstatninger og bøder til medicinalproducenter, som har fiflet med evidensen :)
Beklager det lidt sene svar.

Som Hanne Koplev skriver den 5.9 - 16:16
"Det ville være fordelagtigt for patienterne, hvis behandlingen blev nøje tilpasset den enkelte, uanset om behandlingen hører, i følge læger, til de ene eller den anden kategori.
Et passende navn for en sådan behandling kunne være global medicin.
Også ihukommende, at den behandling, som anses for at være "alternativ" i et land / kultur, måske henregnes til gængs lægelig behandling i et andet land /kultur og omvendt"

Anne Eriksen
Nu fremhæver du så Hanne's kommentar om, hvordan behandlinger bliver anset forskelligt i forskellige lande. Hvordan mener du, det kommer til udtryk? Er der bestemte behandlinger (i brug i andre lande), der har en videnskabeligt påvist effekt, som anses for alternativ medicin i Danmark? Og bliver de behandlinger ignoreret netop fordi, de er fra et andet land, eller er der andet, der spiller ind? I så fald; hvilke behandlinger er der tale om?

At der benyttes medicin uden evidens for dets virkning er vel næppe et argument for at benytte endnu mere medicin, der ikke har nogen dokumenteret effekt. Ellers er det en fin kronik, og jeg synes personligt, det er en god ide, at granske listen over især dyr medicin, a la den engelske løsning. Jeg har ingen illusioner om, at "big pharma" bare vil os det godt. Markedet for alternativ medicin ligger dog også i den gruppe - kig bare på homøopati, der af uransagelige årsager stadig er en enorm industri.

Sofus Rischel
Jeg har ikke så mange erfaringer med homøopati, men det er rigtigt - det bruges mange steder - f.eks også i Tyskland, der er noget foran os i alternative behandlinger og i øvrigt, behandlinger for kræft. Også i Østen bruger man mange behandlinger, som må betegnes som alternative, men som ikke betragtes som sådanne.

Et eksempel kunne være forgiftning med tungmetaller - kviksølv, kobber m.m. det kunne stamme fra amalgamfyldninger og utallige ting i husholdningen og miljøet.
DSOM - Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin

http://www.dsom.dk

Bivirkningerne kan føre til mange sygdomme, hvor man ikke umiddelbart ser sammenhængen i det officielle sundhedsvæsen.

Kriteriet for at en behandling bliver videnskabelig bevist, er at der er økonomiske interesser bag.
Bedst for medicinalindustrien er et dyrt præparat, som kan patenteres. Hvis præparatet tilmed er vanedannende, skal bruges livslangt og tilmed til en nyopdaget patientgruppe (dersom der evt. opfindes en sygdom til midlet) er situationen optimal for industrien, hvis primære formål er at tjene flest penge hjem til deres aktionærer og ikke at hjælpe syge mennesker.

Det koster millioner at få et præparat godkendt som lægemiddel, hvorfor der selvfølgelig ikke er noget incitament til at få godkendt et naturlægemiddel, som jo ikke kan patenteres.
Man kunne sammenligne et muligt nyudviklet anti-depressivt lægemiddel med brug af et naturlægemiddel mod depression f.eks. prikbladet perikon.
Hvem ville investerer millioner i godkendelsen af det sidste præparat, som enhver i øvrigt kan plukke i grøftekanten?

Jeg vil derfor ønske, at der igen blev indført offentligt støtte til forskning i lægemidler, så disse blev udviklet til patienternes bedste og ikke som nu til industriens bedste.
Som det er nu, styrer industrien, gennem sponsorering af forskningen, suverænt, hvad der må forskes i og hvad der IKKE må forskes i.
Dertil kommer, at forskning, som viser ubekvemme resultater for industrien, ikke offentliggøres.
Der kan tilmed være forskning, som har vist forhøjet dødelighed ved brug af et bestemt præparat (jævnfør oplysninger i bogen af Prof. Peter Gøtzsche) som ikke offentliggøres.
Der ses bort fra etikken, når pengebegæret styrer.

Anne Eriksen
Homeøpati er per definition humbug - der er ikke et eneste spor af virksomme stoffer i de produkter, og da det er hele grundpillen i homøopati, så tror jeg ikke, der er nogen af os, der vil diskutere om det kan have en effekt. Ved mindre du altså mener, vi burde ordinere kalkpiller til kræftpatienter.

Så vidt jeg kan læse mig til, så er orthomolekylær medicin basalt set bare en "diæt". Jeg forstår ikke helt, hvad du mener ift. forgiftning med tungmetaller? Er det noget DSOM mener at kunne behandle som de eneste? De nævner selv EDTA-behandling, som allerede er i normal brug i sundhedsvæsenet (så vidt jeg er orienteret). Hvis du i forvejen overholder en passende diæt, vil du ikke have nogen brug for kosttilskud, og jeg tror, der skal mere end DSOM.dk's hjemmeside til at overbevise mig om, at det kan behandle noget som helst.

Hanne Koplev
Jeg mener også, at medicin generelt bør udvikles for offentlige midler. At al videnskabelig basis er smidt ud af vinduet i medicinalindustrien, må du dog længere ud på landet med - ved mindre du har ekstraordinære beviser til at understøtte dine ekstraordinære udtalelser.

Sofus Rischel

Dejligt at vi er enige om at: ".. medicin generelt bør udvikles for offentlige midler..."

Men læs venligst sætningen ang. ubekvemme forskningsresultater i den kontekst, som den er bragt i.... med henvisning til..." jævnfør oplysninger i bogen af Prof. Peter Gøtzsche".
Nej selvfølgelig påstår jeg ikke, at al forskning, som er ubekvem for industrien, hemmeligholdes.

Sofus Rischel
Har du en videnskabelig dokumentation for din påstand: "Hvis du i forvejen overholder en passende diæt, vil du ikke have nogen brug for kosttilskud,..."?
I mine øjne hører bemærkningen til blandt myterne.
Altså, når en bemærkning er fremsat et vist antal gange af lægestanden, så anses den for at være videnskabelig bevist.

Mange miljøgifte, medicinske behandlinger eller fordøjelsesforstyrrelser kan medføre mangel på / ubalancer af diverse vitaminer / mineraler / aminosyrer / antioxidanter, som ikke altid lader sig korrigere med en almindelig dansk kost eller diæt for den sag skyld.

Sofus Rischel
Som ordene skrider fremad, så tror jeg ikke, at du er modtagelig for nogen form for argumenter og så er kommunikation håbløs.
Vores fordøjelse er en af de vigtigste komponenter til et sundt liv - men det er der ikke mange penge i - eller for den sags skyld opmærksomhed på.

Der er ingen tvivl om at penge spiller en FOR stor rolle i medicinal industrien og at firmaer i nogen omfang forsøger at få deres præparater fremstå bedst muligt.
Men alternativet er ubrugeligt.
Hos medicinal industrien kan forskningen helt sikkert forbedres.
Hos det alternative segment FINDES DER IKKE FORSKNING.

Så jeres argument er i virkeligeheden. Vi vil ikke tage traditionel medicin fordi forskningen ikke er stærk nok – derfor vælger vi et præparat hvor der overhovedet ikke er forskning. Det er sgu et noget ulogisk argument.

Man kan iøvrigt sagtens tage patent på et kendt "naturstof".
Man kan lave et "anvendelses patent". Så en ny anvendelse af et kendt stof.
Jeg kender iøvrigt ikke nogen alvorlige sygdomme der er blevet kureret af perikon.

Anne Eriksen
Jeg tror godt jeg tør sige, at vores fordøjelsessystem er noget af det, der får mest opmærksomhed i de mainstream medier. "Brug denne diæt og tab dig tyve kilo på en uge", "Spis chokolade og få et bedre liv" - det er også et område, hvor der findes utroligt meget dårlig "videnskab", jf. http://io9.com/i-fooled-millions-into-thinking-chocolate-helps-weight-17...

Jeg tror ikke du vil finde en læge, der ikke mener fordøjelsessystemet ikke er vigtigt. Kan du give et eksempel på en alvorlig sygdom, der kan kureres med orthomolekylær medicin? Det er lidt nemmere end at diskutere end stort område af alternativ medicin - jeg har lidt svært ved at finde noget konkret på DSOM's hjemmeside.

Hanne Koplev
Hvis du overholder en passende diæt, vil du få langt størstedelen af de næringsstoffer, du har brug for. Hvis der sker en ændring i kroppen, der gør, at du har et underskud af et bestemt vitamin mv., skal du selvfølgelig indtage mere, end hvad du ellers burde.

En påstand skal ikke blot fremsættes et vist antal gange af lægestanden, den skal understøttes videnskabeligt. Igen, jeg har ikke noget konkret eksempel at diskutere, hvilket gør det lidt svært, at modbevise noget som helst.

Sofus Rischel
Der er ellers rigeligt med sygdomme at ta`af på DSOM. Nu f.eks allergi - det er der mange, der lider af i dag - og det er anerkendt, at mange ikke tåler mælk og gluten, eller hur?

http://www.medicalnewstoday.com/articles/38085.php
Lidt udenlandsk, men der har været obs på det de sidste 30 år.

Om stress - også kendt
http://www.dsom.dk/martin-palls-foredrag-i-koebenhavn/

Og så min "kæphest" kronisk træthedssyndrom, forårsaget af tungmetaller, der også skaber Parkinson, autoimmune sygdomme, depression osv.
http://www.dsom.dk/447/

Men det tager lang tid og interesse at komme igennem det tilsyneladende "alternative".
I min erfaring har almene læger ikke tid eller lyst til at beskæftige sig med kosten, med mindre det drejer sig om overvægt eller rygning ect.
Vores krop kan udskille, rense og danne de nødvendige emner for opretholdelse, med mindre kost, levervis og f.eks tungmetaller har nedsat evnen (og det sker ofte i dag).
Derfor er det nødvendigt med konkrete oplysninger og ikke bare dur - dur ikke, om det "konventionelle og det alternative".

Hvorfor diskuterer vi nu om glutenallergi findes?

Nu fisker jeg lige et citat ud, af artiklen om kronisk træthed:
"En biofysisk / kvantemekanisk forståelsesmodel giver gode grunde til at antage, at den i vor kultur allestedsnærværende udsættelse for svage elektromagnetiske felter kunne spille en nøglerolle i netværket af indbyrdes vekselvirkende årsagsfaktorer ved multisystemsygdom, idet organismens elektroniske system er ekstremt følsomt for sådanne felter.

Det elektrodynamiske kropsfelt er et kohærent, flydende krystallinsk system, et kontinuum som omfatter alle kroppens celler. Det rummer en delokaliseret bevidsthed og en kropslig hukommelse, og det formidler en helkrops kommunikation med en langt hurtigere sanse- og reaktionsevne end centralnervesystemet. Det danner også et kohærent energifelt omkring kroppen med en sansende funktion, der bidrager til individets selvopfattelse, blandt andet med hensyn til placering i det omgivende rum."

Dette er ren og skær spekulation, og intet sted i artiklen refereres der til statistik mv. for at underbygge påstandene. Så inddrager man lidt kvantemekanik for at få det til at lyde af noget. Substansen er dog svær at få øje på.

Jeg er enig i, at vi skal bruge KONKRETE oplysninger. Det kan jeg ikke se i artiklen om kronisk træthed - noget så basalt som en tabel, der viser sammenhængen mellem (en konventionelt set ubetydelig (da vi ej må forglemme, at man rent faktisk behandler folk, der f.eks. har blyforgiftning)) koncentration af tungmetaller i kroppen og symptomer på kronisk træthed ville være dejligt.

Almindelige, dødelige stud. med.'er har faktisk mulighed for at tage en kandidat i klinisk ernæring: http://studier.ku.dk/kandidat/klinisk-ernaering/
Måske er grunden til, at læger efter din opfattelse "ikke har lyst til at beskæftige sig med kosten", at du tillægger emnet mere vægt, end de mener, det bør gives?

For at begynde med det sidste - ja, naturligvis vægter læger ikke kosten i den grad, som f.eks alternative kræfter gør. Men det begynder efterhånden at gå op for mange, hvor meget kosten betyder med f.eks forgiftning af hormoner/ fluor m.m. og f.eks kolesterol, som p.t. anses for så "farligt", at man medicinerer og skaber nye problemer.

Men alt det skal og kan vi ikke diskutere - heller ikke kvantemekanik (var det ikke noget for nylig her på Information?). Det er sikkert muligt at "fiske" både nat og dag med citater - men når jeg nævner tungmetalforgiftning, så er det fordi, den er vanskelig at spore og - behandle.
Jeg har det selv og det er absolut ikke morsomt...
Giver neurologiske sygdomme, autoimmunitet og kræft bl.a. Hvis du gider læse -
file:///C:/Users/bruger/Documents/Amalgam-kviks%C3%B8lvforgiftning%20_%20DSOM.htm

Fint med uddannelse inden for ernæring - men der er 2 sider af den - den på KU er på "klassisk" vidensbasis.
Der vil givetvis komme en tilnærmelse til det mere "alternative", som årene går, heldigvis.
Jeg tror ikke, vi kan nærme os mere - men det er jo ok med forskellige opfattelser :)

Nye årsager til kræft?
Fra denne Nobelpristager og forsker:

Harald zur Hausen har tidligere mødt stor skepsis i forskerverdenen, da han lancerede sin teori om, at livmoderhalskræft opstod på grund af infektion med HPV virus. Den skepsis blev gjort grundigt til skamme, og derfor er der da også stor interesse omkring hans nye teori om, at tyktarmskræft muligvis skyldes en virus i særlige kvægarter.

http://www.madforlivet.com/viden-og-forskning/virus-i-roedt-koed-og-mael...

Jeg tror du har ret i, at ingen af os kommer til at overbevise den anden. F.eks. vil du nok få svært ved at overbevise mig om, at såkaldt "klassisk" vidensbasis, der grundlæggende stiller nogen rigide krav til, hvad man kan kalde videnskab, er noget dårligt. Man kan anklage en forskningsmiljø for at være indspist, måske, men sund skepsis og krav om beviser vil jeg aldrig kalde for noget dårligt.

Og er Harald zur Hausen vel så ikke en succeshistorie for den videnskabelige metode? Han må jo have fremlagt nogle data, der ikke kunne ignoreres af forskerverdenen. Uanset hvor skeptiske andre har været (skal ikke kunne sige, hvor udbredt det var), så er hans forskning blevet accepteret i en sådan grad, at han får Nobelprisen. Jeg synes det er et argument for - og ikke imod - den "klassiske vidensbasis", må jeg nok indrømme.

Men lad os lægge diskussionen ned her - den har foregået et godt stykke tid nu, og det er selvfølgelig okay at have forskellige synspunkter.

Helt sikkert, vi stopper og nyder regnvejret...
Men det er altså graden af skepsis, der gør forskellen? - og det er ok at ignorere?
Sund skepsis er i orden - fra begge sider - men lur mig om ikke videnskaben vil ændre sig til at omfatte nye, såkaldt alternative ting efterhånden - god søndag.

Det er ikke okay at ignorere en behandling, der har vist sig at fungere. Skepsissen bliver relevant ift., hvad der konstituerer, at noget fungerer. F.eks. vil mange folk mene, at de får det bedre af at tage homøopatisk "medicin", men lige så snart man opstiller en kontrolleret forsøg (dvs. blot tilføjer en kontrolgruppe, der får placebo (der tilfældigvis indeholder nogenlunde det samme som et homøopatisk produkt), falder det fuldstændig til jorden, og man kan ikke se nogen statistisk signifikant forskel på disse to grupper.

Jeg har ikke noget problem med, at videnskaben kommer til at inkludere behandlinger, der i dag anses for at være alternative - så længe de opfylder de samme (eller strammere, så vi også slipper for de virkningsløse behandlinger, vi måske har i dag ) krav, som vi har til medicin i dag. Her er en video, der forklarer processen i USA: https://www.youtube.com/watch?v=WUsO6PH_O54
Det er ikke ligefrem en barneleg at få et produkt på gaden.

Men ja, god søndag til dig også :)

Ja, yndlingsofferet - homøopatisk medicin...
"(der tilfældigvis indeholder nogenlunde det samme som et homøopatisk produkt)"!

Jamen, det ville være dejligt med en revision af de tests, der er tilgængelige i dag og i USA har man også indset, at økonomiske interesser har voldsom indflydelse på nogle - tests.
Undskyld, det var ikke for at få det sidste ord :)

Sider