Brev til en ung troubadour

Når gamle mænd som mig kommer med en svada som denne, skal du vide, at det er ok at tænke: Så hold dog kæft og luk op for ’Barnaby’ eller ’Den Store Bagedyst’! Tænk det, men sig ikke noget. Vi skal undgå at såre
Som helt ung er man fristet til at blotlægge sit følelsesliv og sin ulykkelige barndom. En slags striptease. Fald ikke i den grøft. Det er dræbende ligegyldigt for andre, og du sælger ud. Så underhold hellere med politik, det kan få folk op af stolene, er Niels Hausgaards råd til en ny folkesanger i hans fag.

Som helt ung er man fristet til at blotlægge sit følelsesliv og sin ulykkelige barndom. En slags striptease. Fald ikke i den grøft. Det er dræbende ligegyldigt for andre, og du sælger ud. Så underhold hellere med politik, det kan få folk op af stolene, er Niels Hausgaards råd til en ny folkesanger i hans fag.

Joachim Ladefoged
18. september 2015
Delt 133 gange

Kære unge ven.

Objektivitet er altid løgn, så jeg vil være subjektiv som bare pokker. Her er nogle ting, jeg selv gerne ville have vidst som ung:

Det er en fantastisk vej, du har valgt at gå. Jeg ved det, for jeg har gået den i over 40 år. Det er ikke nogen nem vej, du har valgt, og det siger noget godt om dig. Kommer den til at føles nem for dig undervejs, må du forlade den øjeblikkeligt og vælge noget mindre krævende, og det er der meget, der er.

Troubadour er et flot, middelalderligt og fransk ord for det, vi i dagens Danmark kalder folkesanger. Det har p.t. en lidt kedelig klang, fordi det tit forbindes med én, der stiller sig op og stjæler folks tid med fesen selvoptagethed. Det er lovligt at gøre det, men det er en forbrydelse mod et publikum. Hav altid det i baghovedet! Måske har du fået musikundervisning på et eller andet plan, og det er godt for dig, men ikke nødvendigt for jobbet. Det kan i visse tilfælde stille sig i vejen for den direkte kontakt til publikum. En folkesanger, der har fokus på musikalske finesser og regler og takttælling, får ikke altid fat der, hvor det betyder noget for andre end ham selv. Det kan blive smukt og lækkert som soft ice med portvin, men det hører en helt anden og mere kulinarisk gearet klub til.

Jamen er det ikke pinligt at stå på scenen og spille halvdårligt? Kun hvis du selv synes det. Du er unik, din optræden er unik, du skal ikke følge regler, hverken musikalske eller andre, nærmest tværtimod.

Aldrig IKEA

Du skal bevæge, provokere og underholde, men aldrig såre. Ok, det er så godt nok en regel, du skal følge. Når en optræden går dårligt, og det sker uvægerligt, og man er ikke i tvivl, når det sker, må vi holde fast i, at det aldrig er publikums skyld. Det var én selv, der ikke slog til. Hvis man ikke ser det i øjnene, lærer man ingenting, og det er det værste.

Der skal læres hele tiden, og man er aldrig udlært. Sådan er det med enhver form for ærlig kunst og håndværk. Der må ikke gå IKEA i det.

Det hele handler om publikum. Uden dem ville det være formålsløst at stille sig op og spille. De er vores arbejdsgivere. Det er dem, der betaler vores regninger, og de er samtidig vores materiale. Hvis vi ikke kan holde af vores publikum eller i det mindst respektere dem og føle taknemmelighed over, at de er mødt op, har vi ikke noget at gøre på scenen som folkesangere.

Hvis jeg en aften før et show er træt og har sovet for lidt, så kan det føles vanvittigt at skulle på scenen og være nærværende. Så stiller jeg mig altid i mørket på bagscenen og kigger ind på publikum. De er mødt op, har betalt entré, hyret barnepige, kørt taxa, afsat en aften, været i bad, sat hår, virker forventningsfulde og er kommet for at høre mig. Det giver adrenalin.

Jeg bliver taknemmelig og glad for publikum og kan ikke vente med at komme ind til dem. Så bliver de legekammerater af bedste slags. For sådan nogen som os findes ingen genveje. Skidt med arrangørerne, pladeselskaberne, anmelderne og bookerne. Det er publikum, du skal lave aftaler med. Så kommer de andre logrende bagefter. Den anden vej er ikke holdbar for folkesangere.

Ydmyge steder

Du må ikke være for fin til at spille på ydmyge steder. Det er der, du skal lære håndværket: Husmorforeninger, værtshuse, fødselsdage, menighedshuse, velgørenhed, konferencer osv. Pengene er ikke vigtige i denne fase. Det er vigtigt, du lærer at fornemme, at såkaldt almindelige mennesker er interessante og tilmed dit bedste materiale. Som ung sprællemand går man f.eks. tit på et hotel og venter på, at folk bliver færdige med at spise, så man kan komme ind og give sine 30 minutter. Der går det op for én, at serverings- og køkkenpersonalet er ens loyale kolleger. Jeg havde en kammerat i 60’erne, der var en dygtig maler og altid på røven. Han malede på alt, der lod sig male på, typisk skabslåger og døre, fordi lærreder var dyre. Så arvede han og satte det hele i et velindrettet atelier. Der efter anede han ikke, hvad han skulle male. Hans cykel stod parkeret derinde.

Det samme gælder sangskrivning. De ydre omstændigheder betyder ikke så meget. Hvis man ikke kan skrive, fordi udsigten er for uinspirerende, er det tit, fordi man bare ikke kan skrive. Eller fordi drivet ikke er stærkt nok. Man skal ikke gå og vente på inspiration, man skal aktivt opsøge den ved at skrive.

Ingen bror

Hvad skal man så skrive om? Min gamle ven Knud Holst sagde, at alt er materiale, og det havde han ret i. Som helt ung er man fristet til at blotlægge sit følelsesliv og sin ulykkelige barndom. En slags striptease. Fald ikke i den grøft. Det er dræbende ligegyldigt for andre, og du sælger ud af noget, du skal hente fra resten af livet. Det er vigtigt, at du accepterer, at publikum kun i meget begrænset grad interesserer sig for, hvem du er. De vil høre sange om alt det, vi er fælles om at vide, forstå, ikke forstå eller bare har interesse i. Det allermest almindelige er vores bedste materiale. Det kræver så, at du interesserer dig for fælles anliggender, at du læser avis og gerne flere. Der er altid mindst én sang at hente i dagens avis.

Du må fabulere, finde på og lyve, alt det, du lyster, bare det medvirker til, at showet bliver bedre. Jeg har f.eks. ingen bror, og han har ingen kone, derfor kan jeg misbruge det par helt uhæmmet.

Kan man tillade sig at synge om politik? Mange bryder sig ikke om det?

I min verden kan man ikke tillade sig at lade være. Politik er i sandhed vores fælles skæbne. Det er i øvrigt også sjovt at optræde med, især omkring et valg. Det kan virkelig få folk op af stolene, og en dynamisk tovejskommunikation kan opstå i en ellers regelret koncert. Jeg mener, at netop vi er forpligtede til at forsøge at styrke den folkelige debat. Demokratiet lever af den debat, og den har det dårligt. Det må selvfølgelig ikke gå ud over underholdningsværdien. Det er den, vi får løn for.

Hvad med musikken?

Pas på med at lægge dig for meget op ad nogen. Det er fristende, men trist i længden. Skid på tidsånden, den kastrerer os. Tag udgangspunkt i de klange, du selv rummer måske helt tilbage fra din barndom. Frygt ikke det banale, den frygt kommer der aldrig noget godt ud af. Det sværeste er at lave en god melodi med kun to akkorder. Gå efter det. Træd din egen sti. Det kræver mod, men der er ikke andre veje til noget af betydning.

Kan man leve af det? Nej, ikke altid, men det kan til gengæld blive dit liv, hvis du tør. Glem alt om støtteordninger og sikkerhedsnet. Tjen dine egne penge, det gør dig stærkere og bygger dig op.

Enøjet som bare pokker

Du kan ikke være folkesanger uden at underlægge dig det virkelige livs vilkår. Du skal kende til alting og finde alting interessant. Du skal studere folks ansigter, deres måder at gå på, deres måder at tale på, deres måder at være usikre på osv. Du skal være optaget af de andres liv, for det er dit materiale. Vær nysgerrig og ikke kun på Youtube.

Pas på, du ikke strander i en menighed. Det er hyggeligt, men ufrugtbart. Menigheder er Fandens værk. Søg dem, du er uenig med og ikke forstår, det udvider din horisont. Søg også stilhed, så du får lyttet ordentligt efter. Det er meget vigtigt. Stilheden skal blive en ven

Objektivitet er som sagt altid løgn, så nu har jeg været subjektiv og enøjet og irriterende som bare pokker. Jeg har formentlig også trukket mine egne begrænsninger skarpt op. Tror, jeg vil skrive en sang om den fornøjelse, det har været.

Måske mødes vi derude et sted.

Alt godt

Niels Hausgaard.

 

P.S.

Når gamle mænd som mig kommer med en svada som denne, skal du vide, at det er ok at tænke: Så hold dog kæft og luk op for Barnaby eller Den Store Bagedyst! Tænk det, men sig ikke noget. Vi skal undgå at såre.

Niels Hausgaard er sanger og satiriker

Brev til en ung ...

I sine berømte ’Breve til en ung digter’ vejleder Rainer Maria Rilke en ung fagfælle i livets store spørgsmål. Godt 100 år efter har Information bedt en række erfarne danskere skrive til en yngre generation.

For hvad har liberalisten, imamen, videnskabskvinden, miljøaktivisten og feministen m.fl. lært? Og hvad kan vi andre få ud af deres erfaringer?

Seneste artikler

  • Serie: Brev til en ung...

    23. september 2015
  • Brev til en ung feminist

    22. september 2015
    Kig godt på dine problemer. Hold op med at holde dem hemmeligt, del dem med os andre. Og hvis nogen kritiserer dig for at være selvoptaget, så tag det helt cool: Ja, selvfølgelig er jeg selvoptaget – den, der har skoen på, ved bedst, hvor den trykker
  • Brev til en ung universitetskollega

    15. september 2015
    Sammen med studerende og andre lærere skal du finde fælles modstandsformer mod angrebet på humaniora. Jeg vil bruge mig selv som et historisk eksempel på udviklingen på universitetet. Et eksempel på, at det har været anderledes og derfor kan blive det igen

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Bjarke  Hansen

Tak for opsangen niels. Og mener nu du har substans udover mainstream. Meget endda. Jeg tænker med ubehag på den tid hvor dig, Erik Clausen m.fl. ikke kommer med sure opstød. Håber inderligt at nye vil komme til. Men politiker er yt now a days og som 87 møder jeg ikke mange der synes samfundsdebat har relevans. Forbrugskulturen har vundet og de få som kunne have interesse for samfundets indretning, giver op pga. Af levebrød politikernes arrogante forvaltning af staten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for leif tullberg

Niels Hausgaard er den røde kapitalist der gør sig vittig på parnasset bekostning,
Selv om han selv er blevet en fast del af parnasset,
Men han gør det så godt, at stort set alle føler sig underholdt,
Til tider kan han virke lidt frelst, men så tager han sig sammen,
Så vi alle griner.
Godt gået Niels

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Fin artikel Hausgaard og med hensyn til den medfølgende video:

Gad vide om der findes et computerprogram, der kan det samme som en teleprompter - så vil jeg foreslå at du bruger det. Vi er jo vandt til at du ser os i øjnene - eller i hvert fald kigger ind i linsen, når du har noget på hjerte og hvis det bare handler om at du ikke ved hvor kameraet sidder på din PC, så er det som regel øverst i kanten af skærmen, midt for. Det er jo vigtigt at du kommer ud over rampen og at vi får fornemmelsen af at du taler til os og ikke et stykke papir. Når det er sagt, så har du fuldstændig ret i det du siger til de unge håbefulde X-faktor aspiranter, men selv en erfaren performer altså også give noget af sig selv, for at vi ikke falder i søvn. Utroligt, at det er nødvendigt at sige sådan noget til dig:)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nette Skov

ALTID er jeg sikker på at blive underholdt - og klogere !! - når selfmade viismanden Niels Hausgaard
med sin humoristiske facon leder os ind i situationer, de fleste af os kender, men liiiige skal have `vendt`.
I guder hvor har jeg/vi grædt af grin og bagefter følt, at kroppen blev lettet for at `bære`tanker, som du så er talerøret for at frigive, Niels Hausgaard. Små lune bemærkninger som bare får lov til at smitte !!! TUSINDE TAK!!.
Så det ikke ender med at blive en nekrolog ;-D)) ! - glæder jeg mig til mange `gensyn`med dig. TAK også for denne vejledende artikel i Information !

anbefalede denne kommentar