Kommentar

Fattigt borgerligt vås

Det enkelte individ bliver jo ikke fattigere, bare fordi en anden bliver rigere, siger de borgerlige og dropper fattigdomsgrænsen. Men selvsamme politikere og kommentatorer råber konstant op om, at Danmarks økonomi bliver dårligere – sammenlignet med andre landes. Hvad kalder man det? Hykleri
24. september 2015

»Kroner og øre er ikke det eneste saliggørende mål for fattige i Danmark,« siger social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) til Kristeligt Dagblad (15. september 2015).

Derfor er der ifølge regeringen slet ikke behov for en fattigdomsgrænse. Udmeldingen er den seneste i en hidsig debat om fattigdom i Danmark.

I lyset af den stigende indkomstulighed, der blandt andet er et resultat af forringelserne på dagpengeområdet og i kontanthjælpen, er en række debattører i den liberale lejr nemlig gået på barrikaderne. Ikke for at bekæmpe selve fattigdommen, men derimod selve dens definition.

Enhver form for relativ definition af fattigdom er »en hån mod dem, der lever i armod,« har Berlingskes Tom Jensen skrevet under overskriften »Fattig hvis de rige har det godt« (19. august 2010).

Det enkelte individ bliver jo ikke fattigere, bare fordi en anden bliver rigere, lyder argumentet. Fattigdom bør derfor ses i absolutte termer, eller allerhøjst som en fast grænse, som individet enten befinder sig over eller under.

Joakim B. Olsen sammenfatter den liberale tilgang:

»Men hvad så, når vi alle sammen er blevet 10, 100 eller 1.000 gange rigere, skal danskere, der har en indkomst under 50 procent af medianindkomsten, så også betragtes som fattige? (…) Det viser med al tydelighed, at relative fattigdomsgrænser er noget vås.« (Den korte avis, 27. juni 2013).

Og det lyder jo alt sammen meget godt, ikke? Problemet med de borgerlige argumenter for at droppe fattigdomsgrænsen og en relativ definition af fattigdom er bare, at den harmonerer ekstremt dårligt med en anden central del af deres økonomiske argumentation.

For er det ikke mærkeligt, at de samme liberale skribenter gentagne gang i løbet af de seneste fem til 10 år – og ikke mindst under finanskrisen – på en og samme tid har udbasuneret deres budskab om, at Danmark som land bliver fattigere? For med hvilken målestok kommer de til den konklusion?

Hænger ikke sammen

Kendsgerningen er, at den danske økonomi ifølge Verdensbanken i årene mellem 2002 og 2013 er vokset med 103 procent, målt i bruttonationalindkomst (BNI) pr. person.

I 2002 udgjorde BNI pr. person et beløb modsvarende 30.060 dollar, og i 2013 61.160 dollar per person. Og hvad med finanskrisen? Jo, mellem 2008 og 2013 steg BNI pr. person kun med 3,5 procent i Danmark.

Så hvad mener liberalisterne egentlig, når de siger, at Danmark bliver fattigere? Jo, de relaterer den danske økonomiske udvikling til eksempelvis Sverige. Og så kan man se, at Sverige med den samme målestok (BNI pr. person) er vokset med 117 procent i perioden 2002-2013 – og med hele 13 procent, hvis man fokuserer på perioden fra 2008 til 2013.

Altså hænger de borgerliges argumentation for at afskaffe fattigdomsgrænsen slet ikke sammen. For hvordan kan man på den ene side med bestemthed sige, at det er noget vås at hævde, at et individ bliver fattigere, bare fordi en andens indkomst stiger mere, mens man samtidig uden betænkeligheder påstår, at Danmark er ved at blive et fattigere land, fordi Sveriges indkomst stiger hurtigere?

Nemme at gemme væk

For at tjene deres egne politiske formål vil vores borgerlige liberalister altså selv frit kunne sammenligne Danmarks relative indkomst med andre landes i målestokken BNP.

Jeg hører dem i hvert fald ikke argumentere for, at vi skal afskaffe den måleenhed. For her gælder argumentet om, at »kroner og øre ikke er alene saliggørende« åbenbart ikke. Nej, her er det tale om ’konkurrenceevne’.

Og det er altså noget helt andet end fattiges vilkår. Her dropper vi bare den officielle målestok.

På den måde kan vi nemmere gemme den relativt fattige, der kan opdages ved, at man sammenligner hans ringe indkomst med alle andres, af vejen.

Der findes et ord for det, de borgerlige kommentatorer og politikere har gang i: hykleri.

Daniel Ankarloo er dr. phil. i økonomisk historie og lektor i socialpolitik ved Malmø Högskola

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristoffer Lindstrøm
  • Kirsten Andersen
  • Jakob Silberbrandt
  • Niels Duus Nielsen
  • Slettet Bruger
  • Rasmus Kongshøj
  • Randi Christiansen
  • Flemming Berger
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Dorte Sørensen
  • Liliane Murray
  • Ingrid Uma
  • Gorm Lerche
  • Lise Lotte Rahbek
  • Tue Romanow
  • Heidi Larsen
  • Jørn Andersen
  • Morten P. Nielsen
  • Ebbe Overbye
  • Steen Sohn
  • lars abildgaard
  • Erik Pørtner Jensen
Kristoffer Lindstrøm, Kirsten Andersen, Jakob Silberbrandt, Niels Duus Nielsen, Slettet Bruger, Rasmus Kongshøj, Randi Christiansen, Flemming Berger, Anne-Marie Krogsbøll, Dorte Sørensen, Liliane Murray, Ingrid Uma, Gorm Lerche, Lise Lotte Rahbek, Tue Romanow, Heidi Larsen, Jørn Andersen, Morten P. Nielsen, Ebbe Overbye, Steen Sohn, lars abildgaard og Erik Pørtner Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mogens Fosgerau

Der findes et ord for det lektoren har gang i: talanalfabetisme. En dr. phil. i økonomisk historie burde på under et sekund kunne se, at en vækst på 103% over 11 år ser helt forkert ud.

Et hurtig opslag i Verdensbankens database viser en vækst fra 46083,9 USD/capita i 2002 til 48932,6 USD/capita i 2013, målt i faste 2005 USD (dvs renset for inflation). (http://data.worldbank.org/indicator/NY.GNP.PCAP.KD) Det er en vækst på 6,2 %.

Der er andre tal, man kunne se på, men en vækst på 103 % er under alle omstændigheder helt i skoven.

Nis Jørgensen, Karsten Aaen og Dennis Berg anbefalede denne kommentar
daniel ankarloo

Mogens,
jag har hämtat min statistik från databasen i World Bank i löpande priser och inte i fasta priser - som du har gjort. Min poäng är inte att den danske ekonomiska tillväxten i fasta priser har varit över hundra procent. Det står heller inte i artikeln. Självklart har den inte det. Men eftersom jag i artikeln jämför BNP i Sverige och Danmark vid två olika tidpunkter är det enligt min mening bättre att just här använda löpande priser - om man gör det konsekvent. Det beror framför allt på att inflationstakten i de olika ekonomierna kan vara olika - och det är ju inte inflationstakterna vi vill jämföra - utan rikedomen i de olika länderna mätt i pengar, dvs BNP, över tid.
Här är den statistik jag använt: http://data.worldbank.org/indicator/NY.GDP.PCAP.CD

Dessutom är din poäng irrelevant för det som är huvudpoängen med min artikel, nämligen att det är inkonsekvent att avvisa ett relativt fattigdomsbegrepp i jämförelsen mellan individer som "vås" - men på samma gång hävda, att Danmark blir relativt fattigare i jämförelsen mellan nationer, mätt i BNP.
Har du någon invändning till det, så ser jag fram emot att höra den.

Hilsen,
Daniel

Kristoffer Lindstrøm, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Flemming Berger, Birgitte Gøtzsche, Anne-Marie Krogsbøll, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek og Gorm Lerche anbefalede denne kommentar
Mogens Fosgerau

Hovedpointen med artiklen er fin. Men det giver stadig ikke mening at sammenligne velstand i løbende priser, netop på grund af inflationen. Som du siger, er det jo ikke inflationen vi vil sammenligne. Derfor skal man korrigere for inflation, dvs benytte tal i faste priser.

Det er en korrekt og yderst relevant observation der udfoldes i ovenstående. Tak!

Hykleri, i særdeleshed men ikke eksklusivt, på den politiske højrefløj, er hverken et nyt eller overraskende fænomen.
Det har alle tider været sådan at det vi kalder liberalisme og den meste anden borgerlig ideologi bygger på et fundament af logiske og/eller faktuelle kortslutninger.
Der redigeres bevidst i besværlige eller modstridende elementer i de samfundsøkonomiske regnestykker, der ligger til grund for megen borgerlig ideologi.
Dette snarere reglen end undtagelsen.

At mennesker skamløst lyver, stjæler, manipulerer mv, hvis de kan se en personlig fordel heri, er bestemt heller ikke hverken nyt eller overraskende, Men det er alligevel svært ikke at blive imponeret over hvad man kan slippe afsted med af direkte løgn, bedrag eller stupiditet, i dagens politiske klima.
Bekymret ville nogle måske sige - men hvad vil de gøre ved det ?
Den politiske proces udelukker konsekvent mennesker med reel moralsk integritet.

Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Flemming Berger, Karsten Aaen, Birgitte Gøtzsche, Anne-Marie Krogsbøll, Liliane Murray og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
daniel ankarloo

Mogens,
så gör vi som du vill. Så lyder teksten:
Mellan åren 2002-2013 växte den danska BNP per capita med 6,18 procent i fasta priser (USD 2005) från 46.083 $ till 48.932 $. Samtidigt växte Sveriges BNP per capita med samma mått med hela 18,3 procent. Från 39.780 $ (år 2002) till 47.096 (år 2013).
Om vi uttrycker det så, förstärks hela poängen med min artikel - inte tvärtom. Sverige växer hurtigare än Danmark i tidsperioden, och Danmark är samtidigt ändå ett rikare land än Sverige. Og LA, Venstre og de andre fra den fløj siger alligevel at Danmark bliver relativt fattigare...

Hilsen,
Daniel

Slettet Bruger, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Flemming Berger, Karsten Aaen, Birgitte Gøtzsche, Anne-Marie Krogsbøll, Torben Skov, Liliane Murray og Brian Jensen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Når Karen Elleman og Joachim B.Olsen begge vælger at anbringe deres respektive hoveder et vist sted for derefter at fortælle omverdenen at de intet kunne se, ja så er det lidt svært at modsige dem !

Rasmus Kongshøj, Torben Skov, Liliane Murray og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Da kloden er et finite system, så er det nødvendigvis sådan at når en et eller andet sted bliver 1 krone, dollar, yen, rigere, så er der en der et eller andet sted på jorden, bliver 1 krone, dollar, yen, fattigere.

Det er da hovedregning for perlehøns, når der gives skattelettelser i toppen, så skal pengene komme et eller andet sted fra, og det må jo så være fra dem der ikke tilhører toppen. Vi financierer alle skattelettelserne i toppen.

Tue Romanow, Flemming Berger, Anne-Marie Krogsbøll og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Så vidt jeg har forstået, sættes fattigdomsgrænsen efter, hvormeget der skal til for at opretholde en acceptabel tilværelse, hvad der kræves, for at deltage i samfundslivet: bolig, sundhed, hygiejne, medier, transport, uddannelse, arbejde, medlemskaber, fritid og ferie - samt sikkert meget mere. Udgifterne hertil er hidtil delt mellem det offentlige, fællesskabet, og den enkelte, men nu med en stadig ringere del fra det offentlige. Ergo må den enkeltes bidrag øges og fattigdomsgrænsen hæves - det er absolut.

Kald det et lighedsideal i stedet for. Fattigdom er så værdiladet og det er faktisk en rigtig pointe at hvis alle bliver rigere, bliver det en kende "fattigt" at om at der eks. er kommet flere fattige.

Nej, allerhøjst er uligheden steget, og det er helt fair at være modstander af det, men så er det det man skal lave en definition for.

En ægte fattigdomsgrænse bør være absolut, med en pristalskorrektion. Ikke en der ændrer sig fordi Danmark bliver i gennemsnit bliver meget rigere.

> Da kloden er et finite system, så er det nødvendigvis sådan at når en et eller andet sted bliver
> 1 krone, dollar, yen, rigere, så er der en der et eller andet sted på jorden, bliver 1 krone, dollar,
> yen, fattigere.

Nej. Bare nej.

Daniel Rasmussen, Nis Jørgensen og Martin Hansen anbefalede denne kommentar

Du ville have en pointe, hvis de foreslå en fattigdomsgrænse for lande.

Men ellers er det jo sandt, jeg bliver ikke fattige af du bliver rigere, ligesom Danmark ikke bliver fattigere af Norge, til eksempel, bliver rigere.

daniel ankarloo

Martin,
men det är ju precis så här ekonomerna och de borgerliga makthavarna säger:
1: En fattig individ blir inte relativt fattigare bara därför att en annan individ bliver rikare. Men...
2. ... Danmark bliver relativt fattigare bara därför att Sverige bliver rikare.

Och det menar jag är hyckleri. Eller mer exakt på engelsk "a double standard".

Dessutom finns det en fattigdomsgräns för länder, den sk. "1,25 PPP$ om dagen-gränsen". Den hänvisar ekonomerna gärna till när de vill hävda att fattigdomen i världen har halverats de senaste 25 åren. Men det får vi återkomma till en annan gång...

Hilsen,
Daniel

I sverige ligger en arbejder løn på mellem 120-125 Skr. I Danmark er den vel ikke under 150 Dkr.? Kurs 1.30x150 Dkr.=195 skr.
Hvordan er det med den sammenligning? Men det skal siges, at man faktisk lever bedre i Sverige på en minimumsløn end i DK.

Flemming Berger

Med stigende lønninger til visse grupper i samfundet - de fleste - samtidig med at stigningstakten for overførselsindkomsterne er politisk bestemt til at være mindre end pristallet,vil et menneske på overførselsindkomst opleve at blive stadig fattigere,da prisniveauet generelt følger med indkomstudviklingen.
Derfor giver det god mening,at fastlægge en 'fattigdomsgrænse udfra meridianindkomsten.

Lise Lotte Rahbek og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Bente Simonsen
Den aftalte mindsteløn (3F -industri ) ligger på ca 113, - kr /t ( * 1,3= 146,- skr). Men sammenligning er vanskelig uden at se på udgiftsniveauet, og ikke mindst skatteforhold.

Randi Christiansen

Bare et enkelt eksempel for at udstille hykleriet : da man for nogen tid siden igen igen debatterede nedskæringer i overførselsindkomsterne, blev fortalerne for sådanne efterfølgende spurgt, om de kendte kontanthjælpsatserne. Det var der een blandt de mange adspurgte politikere, som gjorde.

Disse mennesker, som mener sig kvalificerede - og som qua deres job i det offentliges tjeneste burde være det - og berettigede til at foretage livsvigtige beslutninger på andres vegne, de aner ikke, hvad de gør.

Disse mennesker, som har deres fede folketingsløn og pensioner, og alligevel har den frækhed at mene, at en fattigdomsgrænse er irrelevant, de skulle fyres øjeblikkelig - og bliver det forhåbentlig ved næste valg.

Og som et minimum burde disse hjerteløse mennesker selv prøve deres egen medicin - ikke bare en uge, måned eller et år, men flere år - så kunne de måske lære at fatte, at det - de med et opportunistisk og distancerende udtryk kalder for 'relativ' - er reel fattigdom, og hvad en sådan betyder for mennesker - børn, unge, voksne og gamle.

Men det ville selvfølgelig forudsætte et fundamentalt anderledes livssyn og et opgør med den neoliberale, privatkapitalistiske konkurrencestat, som er i færd med at udplyndre fællesejet, berige de få og fattiggøre de mange. Seneste angreb på fællesejet ses i sagaen om dong. Som venstre, s og sf nu i hemmelighed forhandler yderligere frasalg af gennem børsnotering - af et fælleseje hvis seneste værdiansættelse er 70 mia. Fortsat røveri ved højlys dag - disse formuer burde eksproprieres, de er erhvervet med nøjagtig samme grad af manglende moralsk legitimitet, som da de spanske erobrere købte indianernes land for sprut og simili. At folket og dets repræsentanter ikke har udvist rettidig omhu og værnet det fælles eje, legitimerer ikke ranet.

Niels Duus Nielsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Nej - ingen økonomer siger ikke de ikke bliver relativt fattigere, hvis andre bliver relativt rigere - de siger, at de ikke bliver absolut fattigere af andre bliver rigere.

Og 1,25 PPP$ om dagen er ikke en grænse for lande, men folk - der findes ikke en fattigdomsgrænse for lande - det nærmeste er "least developed countries", men her er økonomi ikke eneste faktor.

Randi Christiansen

'Absolut' fattigere? Det bliver man bla, hvis ens købekraft udhules - og det gør den jo fx, når det er sælgers marked. Forstået som den pris en vare kan opnå i kraft af, at nogle bliver rigere, og derfor kan betale mere for en vare. Det problem er størst, når det drejer sig om overlevelsesressourcer. Mht de andre 'varer' blir der ved ulighed skabt skel imellem befolkningsgrupperne. Fx i en skoleklasse hvor nogen børn får skiferie, smart tøj osv, og andre får en gåtur med gabriel jensen.

Tænk at det skal være nødvendigt at stave den slags for visse af vore folkevalgte.