Klumme

Den flashede godhed

Når teologisk nysprog bliver moralsk og politisk nonsens
Når teologisk nysprog bliver moralsk og politisk nonsens

Ditte Ahlgren/iBureauet

Debat
18. september 2015

Forleden i en af radioerne beskyldte MF Marie Krarup den misbrugsramte økonom, debattør og radiovært Lisbeth Zornig Andersen for at »flashe sin godhed«. Anledningen var, at Zornig havde udstrakt sin barmhjertighedszone til at fragte flygtninge fra Rødby til København i egen bil.

Udtrykket: at flashe sin godhed må betyde det samme som at udstille sine gerninger med henblik på at fremhæve sig selv i godhedens lys. Således var det unægtelig også ment af Marie Krarup, der leverede bemærkningen i et foragtende tonefald og i den forbindelse mindede stærkt om sit fædrene ophav, Søren Krarup. Dog uden hans charme.

En væsentlig begrundelse for ikke at gøre det gode i almen forstand, benævnt som ’godhedsindustrien’, er i det tidehverv’sk inspirerede miljø udsprunget af en fundamentaludlægning af Martin Luthers gerningsretfærdighedsdogme. Dette betyder jo (meget) kort fortalt, at man ikke kan opnå syndens forladelse, endsige saligheden ved gode gerninger. Kun Vorherre eller hans søn er leveringsdygtig i frelse, et anliggende mellem Himlen og hin enkelte. Troen, den betingelsesløse, er befalingen.

Imidlertid er det på sin plads i den aktuelle flygtningekrise, hvor et i øvrigt stadig overskueligt antal politisk fordrevne – kvarte promiller af 500 millioner fastboende europæere – søger sikkerhed i Europa, igen at udfordre den Krarup’ske ideologiske forudsætning. Udelukkende fordi denne anvendes som bekvemmelighedsafbigt for den nærige, nationalchauvinistiske ubarmhjertighed, der er landets største borgerlige partis varemærke.

At flashe sin godhed er det samme som at prale af egen generøsitet, med andre ord selvgodhed. Man demonstrerer, hvor meget bedre man er end andre, der ikke gør noget tilsvarende godt. I dette tilfælde transporterer nødstedte mennesker fra Rødby til en mere hensigtsmæssig destination på vejen til det humanistisk sindede, ikke at forglemme befolkningsstrategisk køligt kalkulerende Sverige.

Det kan ikke udelukkes, at Zornig Andersen midt i sin gerning får glæde af at flashe godheden og understrege sit varemærke: tolerant menneskelighed. På samme måde med Sverige, der midt i landets redebonne modtagelse af den skandinaviske broderpart af de flygtende, samtidig ønsker et nødvendigt, tilmed veluddannet befolkningstilskud. Menneskers og for den sags skyld landes motiver er blandede.

Den gode og den onde

I underskolen betroede fru klasselærerinde den senere klummist og kammeraterne, at der på hver skulder af én sidder en lille engel: en god og en ond. Mellem de to kæmpes en evig kamp, hvor skuldrenes ejermand ubetinget bør lade den bedste engel vinde. Det er ikke altid lige nemt. Anne Dorthes fletning fristede klummisten i svøb og Frank, der sad på pult lige bag Anne Dorthe. En skønne morgen blev den gode engel bedt om at holde sin kæft, mens den fristende fletning blev dyppet i pultens dengang i yngre jernalder indbyggede blækhus.

Siden søgtes pønitense ved gode gerninger: samle papir op fra gaden, hjælpe en gammel sagesløs dame over Gl. Kongevej, bistå med opvasken osv. Dagen efter føltes godheden, som var det apostlenes gerninger, en varm følelse af præsteret godhed, der ikke blev holdt skjult for andre. Godheden blev flashet. Det hjalp nu ikke meget på dårlig samvittighed. Heller ikke ved synet af Anne Dorthes nu afkortede fletning.

Pointen er, at hensigten, hvad angår egen reputation, kan være ligegyldig for det væsentlige: objektet, hvad enten dette nu har været mål for det onde eller gode. Anne Dorthes fletning blev blå af blæk og klippet kortere af en formentlig opbragt mor, der hermed – næppe i dag blandt de levendes tal – bedes om forladelse.

Hvilken følelse Frank og den unge klummist nærede dengang, var jo for fletningen og Anne Dorthe ligegyldigt.

Hvad flashede Løkke?

At Zornig Andersen flasher sin godhed og ifølge Marie Krarups medbragte facitliste derfor føler sig god, er underordnet for de flygtninge, Zornig i civil ulydighed bistod. Hvis Zornig går rundt og skilter med godheden, hvad intet tyder på, er det værst for hende selv. Hvem har respekt for selvgodhed!

Hvorvidt den barmhjertige samaritaner følte sig god eller selvgod, melder den lille historie i det testamentariske repertoire intet om. Det kan også være ligegyldigt. Den kvæstede, faldet blandt røvere og voldsmænd, blev hjulpet. Hvad andet tæller?

Mon tiggeren ser sig ringere tilgodeset, kan han købe mindre mad, hvis den, der tilkaster ham skillingen, føler sig god eller selvgod?

At beskylde andre, der gør det gode for at bedrive det modsatte, i og med at disse dermed fratager Gud prærogativet som monopolsyndsforlader og flasher deres godhed, er det rene nysprog, hvor godhed bliver ondskab, ondskab godhed. En forskruet betegnelse som godhedsindustrien er sigende for den fundamentalistisk tolkede lutheranisme og gerningsretfærdighedsdogmet, ideologien bag forvekslingen af godt og ondt.

Dialektisk må en godhedsindustri forstås i en sådans modsætning: en ondskabsindustri. Man tør ikke tænke på, hvordan den ser ud, men kan jo gætte på, at den ligner de forhold, der har sendt mange politiske forfulgte på flugt. Auschwitz og Gulag kan man også med rette se som modsætning til godhedsindustrien. Så hellere den!

At flashe sin godhed er logisk modsætning til at flashe sin ondskab. Marie Krarup forlangte som sit partis talsperson, at politiet i Rødby anvender magt for at håndtere flygtninge – med børn på slæb. Her kan man diskutere, hvad MK flasher.

Man kan ydermere overveje, hvad statsministeren mon flashede, da han i krisens foreløbige zenith forleden kævede den på en jetset-restauratørs ulige fødselsdag. Det havde måske været klogere at flashe fravær og alkoholfrit nærvær.

Måske flashede statsministeren blot sin ensomme uegnethed

Eller overskuelige godhed. Og det er jo ikke ondt, men ifølge M. Krarup bedre end godt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Grethe Preisler

ham gud
han er eddermame svær at få smidt ud
han er streng
men så forbandet uerfarn
han har aldrig
nogensinde været barn

Problemet med udogmatiske Tidehverv er, at de under Krarup-Langskallernes auctoritas er kommet så langt ud i kristen politiseren, at der er et hjemmestrikket evangelium tilbage, der ikke er særlig evangelisk: nemlig en afstandtagen til den såkaldte 'gerningsretfærdighed', at det at handle bevidst ondt og/eller kynisk nærmest er blevet et sakramente for dem, fordi mennesket er denne synder, der i bund og grund konstant fejler.
Det er nu ikke en særlig evangelisk fremstilling, hvor masser af mennesker formår at gøre helt okay-i orden handlinger i diverse lignelser; det er så oplagt og nærmest banalt med den barmhjertige samaritaner, så lad os i stedet nævne det fortabte søn. Selvfølgelig skal mennesker bestræbe sig på at gøre noget godt og hjælpsomt for hinanden, og som noget særlig dansk: holde kæft med det.
Det har desværre den kedelige bivirkning, hvis man ikke siger videre, hvad man har gjort - fordi det kan misforstås som praleri - at andre ikke får de gode råd eller blot den gode idé, som det kunne være nyttigt at bringe videre.
Videndeling er en god og underfuld ting, der inspirerer. Helst skulle resten af verden jo også lade sig inspirere af vore fredelige og velstående lande, så vi kan slippe for al den indbyrdes strid og misundelse. Hvis Danmark kan tjene andre til eksempel, må det være som det land, der uden nævneværdige råstoffer alligevel kan opbygge en rig og solidarisk stat uden voldsom korruption og griskhed, selvom det selvfølgelig er blevet værre.

Peer Bentzen, Anne-Marie Krogsbøll og Erik Jensen anbefalede denne kommentar

Hvorfor blande gud ind i medmenneskelige forhold?
Sidder Vor Herre deroppe med sit regnebræt og giver os point?
Det ved vi helt sikkert intet om.
Derfor er diskussioner om gerningsretfærdighed ligegyldige.
Gør det du mener er rigtigt uden tanke på den 'endelig dom', som ingen kan udtale sig om

Lidt forunderligt at se Søren Krarup omtalt i forbindelse med ordet charme.

Benta Victoria Gunnlögsson, Nanna Wulff M., Bente Simonsen, Jens Carstensen, Arne Lund, Ole Meyer, Hanne Ribens, Hans Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

En gammel Niels Hausgaard (forsiden) sang - stadig aktuel ;-)
https://www.youtube.com/watch?v=_yf_OWnw0JI

Tak til (foruden GM) Peter Hansen for denne iagttagelse:

"Det har desværre den kedelige bivirkning, hvis man ikke siger videre, hvad man har gjort - fordi det kan misforstås som praleri - at andre ikke får de gode råd eller blot den gode idé, som det kunne være nyttigt at bringe videre."

Ramt på sømmet.

Plus at det kan være meget rart i det hele taget at snakke med sine medmennesker. Sjældent har jeg følt mig så beklemt og rådvild som her i begyndelsen af september. Sjældent har jeg haft så meget brug for at høre om andres mod og karskhed. Alle pejlinger, selv eventuelle fejlvurderinger og fejltrin hører jeg gerne om. Det er jo ikke nemt, det her.

Hver gang vi er gået i krig, har tavsheden og den nogenlunde fraværende diskussion været uudholdelig. Det er en usigelig lettelse med disse dages åbenhed. At mange ovenikøbet går forrest og gør noget, det er jeg morderlig taknemmelig for. Måske vi er flere, der finder ud af noget en dag. Uden frygt for at fejle og i hvert fald uden frygt for at "flashe" (oh hellig foragt i stemmeføringen, grimassen og dette kast med håret).

Jeg har før hørt denne forskruede kritik, som indebærer, at man skal holde kæft med evt. gode gerninger. Måske det er meget teologisk og et smart regnestykke, så man lettere kan smyge sig ind i Guds himmel, og tak, at GM forstår at udlægge teksten, men befinder vi os ikke også bare i Jante? Kunne det ikke være fedt at være lidt go'e hernede - og turde være en smule glade sammen imens? Kunne det ikke give nogle tiltrængte kræfter? Så kunne det problem med himlen og ham Gud måske vente lidt.

Hanne Ribens, Benta Victoria Gunnlögsson, Marianne Rasmussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Godhedsflasher hedder 'farisæer' i den klassiske kristne terminologi, og er ikke et plusord. Der er naturligvis historiske realiteter bag at det er sådan, som har at gøre med at handle religiøst indhold for politisk status. Den afgåede biskop Holm i Århus er ofte blevet beskrevet som en typisk repræsentant for genren, men lad nu det ligge. Der er ingen grund til at forarges over at en kristen præst kritiserer godheds-flashing.
Hvorfor jeg skriver : --- egentlig mest for at teste anbefalings-systemets fravær og andre uregelmæssigheder i mit abbonements brugerflade.. :-)
Så ligegyldigt hvor vidunderlige ting i eller journalisterne skriver kan jeg ikke 'anbefale noget' lige for tiden - egne indlæg registreres heller ikke - mystisk ^^

Rart at der nogen, der siger det der skal siges: At når der en "godhedsindustri", så må der også være en industri for ondskab, nedrigheder og infamiteter. Og at sidstnævnte adresseres med postnumre mv. til Kraup-klanen.
Ja, ikke fordi det er nyt, men det er jo ikke comme il faut, at sige den slags. Vel?

Det har du misforstået, Odd Bjertnes, en farisæer er den, der sætter det at holde love og regler over alt - det stik modsatte af Jesu praksis, og en af hovedårsagerne til uenigheden, bl.a. mht. at arbejde på en sabbat, hvor Jesus gør det klart, at sabbatten er til for menneskers, ikke Guds, skyld, og det derfor er helt i orden at gøre noget på sabbatten, såsom at helbrede, hvis der er brug for det.
Det er sin opfyldelse af loven, farisæeren i lignelsen om tolderen og farisæeren praler af, ikke at være et opofrende og uselvisk menneske.

Peter H tak for dit addenda der. Min vinkling er som måske allerede bekendt ikke den religiøse eller 'troende', og der er ikke, i den ádskillelse af magtens vilje fra sandhedsbegrebet, som jo nu engang er den vidensmetodiske ide i kristendommen, den store forskel på at handle religiøst indhold for politisk status, og at 'sætte det at holde love og regler over alt' .... men jae .. der er en tvetydighed, som giver din indsigelse ret langt hen ad vejen.
Samtidigt ; tilbage i virkeligheden : Konventions-jura har så absolut været brugt til at slå fritænkende mennesker i hovedet med i årtier - og det med 'godheds' undertoner af så sakral karakter at det nødvendigvis bliver 'ondskab' der er antitesen. Det fremgår af ordvalg i indlæg selv i nærværende tråd såmænd, at det er det blevet. Men de færreste er jo 'onde' per se.
Det er også derfor at jeg vedhæftede et wiki-link ang. farisæer-begrebets oprindelse.

PS - er det ikke iagttagelsen af - og ikke 'lignelsen' om -
farisæeren og den fattige enke - ikke nogen 'tolder' - ved kirkebøssen du henviser til.

Well, you can't get paid twice for the same thing-

You are paid when you do the good deed, so why do you need to flash your goodness for others to see - because you want to get paid again, and again, and...