Folk

FOLK

8. september 2015

Bono

Barske løjer i en barsk tid. Nu spidser situationen i Syrien så meget til, at FN advarer om, at der måske kun ’er uger til’, før Bono griber til velgørenhedskoncerter. Fakenews-mediet Panarabia Enquirer har historien.

Don Ø

Københavns Byret
afsiger i dag dom i Bagmands­politiets kurs­mani­pulations­sag mod bl.a. tidligere direktør for Parken, Flemming Østergaard. Den spegede sag har kostet mange retsmøder og ryger nok videre i landsretten.

Inger Støjberg

Hvor beskæmmende! Den libanesiske avis Daily Star bragte i går integrationsministerens skræmmeannonce, der skal holde flygtninge fra riget, lige ved siden af en artikel om Tysklands hjertevarme flygtningemodtagelse.

Buhari

Nigerias præsident, Muhammadu Buhari, ønsker gennemsigtighed om formueforhold og deklarerer sin egen: fem huse, deraf to lerklinede; en frugthave, 270 stk. kvæg, 25 får, tre heste, to biler, et antal fugle, aktier i tre firmaer og 1,4 mio. dollar i banken.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Buharis vederlag som præsident kan vel anslås til $15.000 p.a.
Så det er ikke dårligt gået med en opsparing på $1.4 mio.
Et eksempel til efterfølgelse.