Under overskriften »Brev til en ung liberal« lancerede Lars Seier Christensen den 26. august her i Information endnu et af sine utallige angreb på velfærdsstaten. Men ved nærmere eftersyn er Seier Christensens argumentation behæftet med en række udokumenterede ideologiske antagelser og misforståelser af både forbilledet, forfatteren Ayn Rand, og den moderne moralfilosofi.
Seier Christensen har aldrig lagt ikke skjul på, at han betragter Ayn Rand som en moralfilosofisk ledestjerne. Rand er kendt for især sin dystopiske roman Og verden skælvede fra 1957. I romanen får den omsiggribende statslige regulering en gruppe forretningsmænd til at vende samfundet ryggen, hvormed jorden skælver, og samfundet bryder sammen.
Bogen er blandt andet berømt for at dele menneskeheden op i to grupper: onde parasitter, der berøver andre frugten af deres arbejde, og heroiske forretningsfolk, der skaber værdi og tager ansvar.
Seier Christensen har gentagende gange afvist at forholde sig til de ubehagelige socialdarwinistiske passager i bogen med henvisning til, at der er tale om fiktion. Problemet er imidlertid, at Rand andre steder – eksempelvis i essaysamlingen The virtue of selfishness – anvender lignende sprogbrug.
Rand er fortaler for, hvad hun betegner som rationel etisk egoisme. Det vil sige det synspunkt, at menneskets moralske pligt er at sørge for sin egen lykke. På statsniveau er målet laissez-faire-kapitalisme.
Ifølge Rand bør staten eksempelvis ikke opkræve skatter, og veje, skoler og hospitaler skal finansieres af private midler, slog hun fast i et interview i 1959. Men hvad med alle dem, som ikke kan klare sig selv på grund af sygdom og handicap? Rand svarer i samme interview, at de svage ikke fortjener kærlighed og omsorg og bemærker samtidig, at hun betragter de fleste mennesker som svage, hvorved følger, at det er de færreste af os, der fortjener omsorg.
Foragtet moralfilosofi
Der er to grunde til, at Seier Christensen kraftigt bør genoverveje sit syn på Ayn Rand. For det første er Rands moralfilosofi et intellektuelt makværk. Ingen seriøse moralfilosoffer i verden støtter Rands moralfilosofi.
Selv kendte minimalstatstilhængere, der deler hendes syn på laissez-faire-kapitalisme, foragter hende. Det gør de af mange grunde. Ikke mindst fordi politisk filosofi og teori handler om begrundelser og ikke om vilkårlige socialdarwinistiske utopier, som dem man finder i Rands forfatterskab.
For det andet er det tvivlsomt, hvorvidt Seier Christensen egentlig har forstået Rands filosofi. Eksempelvis hævder han i et interview i Berlingske (21. december 2014):
»Du finder ikke en eneste liberal, der er imod overførselsindkomst og som ikke vil hjælpe andre, der uforvarende er kommet i nød.« Men dette er i direkte modstrid med Rands verdenssyn. Der er ingen gylden middelvej hos Rand. Hun tillader ingen former for offentlig overførsel – ingen offentlige skoler, veje eller sygehuse. Syge og svage fortjener ingen kærlighed og omsorg. Ingen!
Vigtig distinktion
Som liberalist tillægger Seier Christensen frihed en meget høj værdi. Men hans frihedsopfattelse er forsimplet og ensidig.
»Og glem aldrig«, skriver han i brevet til sin liberale ven, »at personlig frihed drejer sig om frihed fra staten.«
Dette syn på frihed er temmelig problematisk, da frihed her tillægges nærmest absolut værdi samtidig med, at begrebet devalueres til udelukkende at handle om frihed fra statslig indblanding. Frihed fra statslig indblanding indebærer i mange tilfælde kun formel – og ikke reel frihed.
Eksempelvis har de fleste formel, men ikke reel frihed, til at købe en yacht eller en ferielejlighed i Monaco. For den enkelte er det derfor hovedsageligt reel frihed, der har værdi – det vil sige frihed baseret på de muligheder, man rent faktisk har.
At staten ikke direkte forhindrer mig i at blive behandlet på et privathospital, har kun yderst begrænset værdi for mig, hvis jeg ikke har råd til – og derved ikke reel mulighed for – at betale behandlingen. I minimalstaten vil de rige opleve mere reel frihed, hvorimod resten vil opleve mere formel, men mindre reel frihed.
Dette er en vigtig distinktion, fordi den gør det gratis og nærmest naivt at hylde frihed fra statslig indblanding og samtidig ignorere, at der findes andre værdier, som samfundet bør opretholde for at skabe bedre muligheder, tryghed og velfærd for alle.
I brevet til den unge liberalist betoner Seier Christensen adskillige steder, at hans position er moralsk overlegen.
Modstridende synspunkter
Eksempelvis skriver han: »Det er vigtigt at holde fast i, at det faktisk er os liberale, der er de socialt ansvarlige og empatiske.«
Det danske skattetryk betragtes som »dumt« og »umoralsk«. Og Seier Christensen råder i den forbindelse sin unge ven til at begrunde sine »liberale valg ikke blot utilitaristisk, altså fordi det fungerer bedre end socialisme, men også fordi de er moralsk rigtige.«
Den moralske overlegenhed begrundes af Seier Christensen ved at henvise til, »at folk bør have lov til at beholde hovedparten af den værdi, de skaber.«
Flere ting er værd at bemærke. For det første bringer Seier Christensen sig endnu engang på direkte kollisionskurs med Ayn Rand, der ikke vil acceptere, at folk blot bør have lov til at beholde hovedparten af den værdi, de skaber. Ifølge Rand bør de have lov til at beholde det hele.
For det andet overser han, at utilitarisme er en moralteori, hvorved henvisning til utilitarisme netop er en moralsk begrundelse. Og for øvrigt en begrundelse, der står i modsætning til Seier Christensens synspunkt.
Grundet princippet om faldende marginalnytte argumenterer de fleste nutidige utilitarister for udpræget økonomisk omfordeling. Der findes intet belæg for påstanden om, at en afvikling – eller kraftig reduktion – af velfærdsstaten vil føre til øget social ansvarlighed og empati i nogen rimelig brug af ordene. Såkaldt tricle down economics betragtes efterhånden af mange økonomer som ideologi og utopi. De fattige bliver ikke rigere, fordi de rige bliver superrige. Tværtimod.
Den amerikanske drøm
For det tredje er påstanden om, at folk bør have lov til at beholde hovedparten af frugten af deres arbejde, ikke i konflikt med den velfærdsstat, vi kender i Danmark. Langt de fleste danskere (hvis ikke alle) betaler under 50 procent i skat.
Det kan naturligvis tænkes, at Seier Christensen ikke blot mener hovedparten, men derimod langt hovedparten, hvorved konflikten med velfærdsstaten naturligvis kommer til syne. Problemet er imidlertid, at en kraftig forringelse af offentlige tilbud i forhold til uddannelse, sundhed og så videre er i modstrid med det grundlæggende liberale princip om lige muligheder.
Liberale tænkere gik jo netop i clinch med aristokratiets nedarvede privilegier ud fra princippet om, at det ikke bør være forældrenes sociale status, der afgør den enkeltes mulighed for at være sin egen lykkes smed. Kun gennem beskatning og arveafgift kan liberalismens princip om fair konkurrence som altings målestok realiseres og vurderes. Lige netop Danmark er det bedste eksempel på, hvor godt et land faktisk kan klare sig ved at opbygge en stærk stat med stærke institutioner.
Som socialforskeren Richard Wilkinson siger i en berømt TED-talk: »Hvis amerikanere vil udleve den amerikanske drøm, skal de flytte til Danmark«
Claus Strue Frederiksen, David Budtz Pedersen og Mads Vestergaard forsker i filosofi ved Københavns Universitet
En stor tak til forskerne fra KU for nøgternt og præcist at påpege, at debatindlæg om værdier og moral bør baseres på sammenhængende argumentation og ikke bare på løsrevne meninger og frejdige påstande.
Ikke at jeg tror, det påvirker Seir Christensen. Hvis han interesserede sig sig for moralfilosofi, kunne han jo sagtens selv have studeret sagen. Det ligner en parallel til klimakontraernes dybe ligegyldighed overfor den etablerede sagkundskab. Deres påstande og "forklaringer" handler heller ikke om at skabe og dele viden, men om at forsvare og legitimere urimelige privilegier.
Men for os andre er det en velsignelse, når fagfolk tør åbne munden og bringe lidt orden i demagogernes forvirrende og demagogiske udfald.
Sidegadevekselereren, der fandt guld, og som nu spilder vores tid med lommefilosofi fra sit skattely i Schweiz. Seier Christensens selviscenesættelse er ufrivillig komik på højt plan.
Tak for den glimrende, systematiske tilbagevisning.
Jeg undres altid over disse liberales kamp mod staten.
Lad os bare antage, at der ikke er nogen stat. Kun penge. Så kan man købe sig en vej. Nu går det ikke, at alle har en vej, så mange veje er der ikke plads til. Så nogen vil konstruere vejen, eje den og sælge den.
Hvordan man lige præcis forpagter retten til at eje veje osv. vides ikke, der er jo ikke nogen stat, der kan regulere dette; men det burde i liberalistens optik være lige meget: Hvis man ikke er tilfreds med ejeren af den korteste vej, burde der jo være markedskræfter, som sørger for, at der kommer en ny og bedre vej.
Den alternative vej kan naturligvis aldrig være kortere end den korteste vej; men den er måske billigere at køre på. Så nu har vi to forskellige veje: En billig, lang vej, og en kort dyr vej. Men så på et tidspunkt bliver ejeren af den korte dyre vej træt af konkurrencen og blæser den anden vej af markedet med priskrig. Det vinder den korteste vej selvfølgelig, da den har den bedste præmisse. Så nu er vil tilbage til monopol igen og priserne stiger atter. Der er endda blevet brugt masser af ressourcer på en ekstra vej, blot for at kunne regulere prisen nedad. Efter noget tid gentager dette sig atter, og så har vi en kort vej og 2 ubrugte skod-veje.
Om jeg begriber, at nogen seriøst tror på det dér rendyrkede liberalisme-religion. Selvfølgelig skal ting reguleres. Selvfølgelig skal man have et samfund med fælles ejerskab. Selvfølgelig skal vi diskutere ting i et demokrati, regulere hensigtsmæssig adfærd og deles om ejerskabet af unikke ressourcer.
- Jeg spekulerer på, hvor mange der ville fremture i deres tilbedelse af Ayn Rand-kulten, hvis de vidste, at hun få år før sin død selv meldte sig som modtager af ydelser fra både Medicare og Social Security, selv om hun havde raset imod begge disse velfærdsprogrammer som indbegrebet af alt, hvad hun foragtede ved den indgribende stat. Da det kom til stykket, lod hendes trossystem sig altså uden videre vælte over ende af fremskreden alder og dårligt helbred.
http://www.information.dk/296176
Tak! Jeg har haft lyst til at skrige, lige siden jeg hørte om hans fascination af Ayn Rand!
Det er jo på tea party niveau..
Fint at nogen gad at bruge et par minutter på at tale fjolset imod. Vi takker!
Jeg læste selv Lars Seiers stupide 'brev en en ung liberal' uden at kommentere. Sjældent har man læst sådan en gang retarderet nonsens - det fortjente ikke respons og gør det fortsat ikke.
Sand liberalisme har trange kår, og det er ikke svært at forstå hvorfor når det er hjerneblødninger af Lars Seiers kaliber der agerer pin-up for sagen.
Man skulle ellers tro at det ikke længere var muligt at skabe et intellektuelt vakuum hvor så absurde misforståelser kan trives - selv ikke i Svejts. Det kræver aktivt kultiveret ignorance.
Ayn Rand kan måske undskyldes. Hun levede trods alt i en anden tid og i et af verdens sygeste lande - USA, hvor den slags idioti trives fint, selv idag.
Vi burde måske spørge Information om det virkeligt ikke var muligt at finde en liberal med reel intellektuel tyngde til sådan en artikelserie ?
Niveauet er sgu lidt sørgeligt.
Hvor mange af disse dygtige kritikere, der monstro har en kapital- eller pensionsopsparing?
Tak for et godt indlæg. Det er helt nødvendigt at meninger brydes og at der bliver brugt redelige argumenter - at vi ikke alene forfalder til at kalde folk som LSC et fjols.
Jeres kritik af LSCs frihedsbegreb - "Frihed Fra" - er svagt. Jeg er personligt enig i jeres "Frihed Til" tilgang. Men LSC har formentligt en pointe i, at der skal være et minimum af "Frihed Fra", for at blokere for typer som Stalin.
Jeres stærkeste pointe er efter min mening, at LSCs liberalisme føre os tilbage til aristokratiet - noget der normalt er i direkte modstrid med liberalismen.
Endnu engang tak for, at I tog jer tid til et redeligt svar.
han er vel en af de største forbryderer mod menneskeheden de sidste 30 år,hvorfor holder medierne sig ikkefra sådan en galning
Det virkelig syge er ikke Seiers overbevisning, hvor egocentreret og indlysende tåbelig og selvskadelig den end måtte være.
Det virkelig syge er at hele medieverdenen , hele det politiske parnas og alle samfundets notabiliteter, glad ser til at sådanne syge og antidemokratiske typer køber sig til politisk indflydelse.
Uden at man hamrer den asociale indstilling ned.
Uden at man updaterer det politiske system for enkeltpersoners mulighed for at købe (og sælge) partier.
Uden at man overvejer egne politiske dogmer, når skævheden ved "trickle down effekten" viser sig, at nogle stinkende rige vælger ikke at benytte deres rigdomme til produktion og arbejdspladser, men til indflydelse og lobbyarbejde, fordi det lettere forbedrer deres mulighed for at forøge deres i forvejen al for store rigdomme.
Uden at man overvejer hvad dette lobbyarbejde og partiejerskab på sigt vil betyde for de politiske partier uafhængighed, hvis nogle har et massivt økonomisk sponsorat og andre ikke har og om ikke bare muligheden gør det politiske liv for en umulig opgave.
Sammenkædes politisk sponsorerede partier med samme ejergruppe evt ejerskab af større dele af medieverdenen, så åbnes perspektiver som "M&M corporation i "Punkt 22" af Joseph Heller" op i fuldt flor. Perspektiver som kan skræmme de mest forhærdede.
Saxobank har da aldrig bidraget med noget af værdi!
@Ronan Vandrer
Lige netop på det punkt er Lars Seier Christensen nogenlunde på linie med Marx - der heller ikke så den offentlige sektor som værdiskabende - og i konsekvens heraf indregnede landene i den hedengange østblok heller ikke offentlig service i BNP.
Det lader til at LSC ikke har en sammenhængende filosofi - det kan man så synes er godt eller dårligt - men hvad er egentlig budskabet i denne bedømmelse:
Hvis LSC misforstår Ayn Rand - som I jo tydeligvis ikke kan lide - så er han vel ikke så slem, elller hvad?
Iøvrigt behøver man vel ikke være enig med alt - eller fordi man er enig i teorier også stå til ansvar for handlinger eller senere tildragelser? OK - så han snubler i nogle af elementerne, men nu ER han vel heller ikke filosof, men netop en "handlingens mand". Er alle marxister ansvarlige (moralsk i hvert fald) for enhver forbrydelse begået i Marxismens navn?
Lige muligheder - ja, det kan man sikkert også definere forskelligt. Hvis LSC er gal på den når ham mener at den enkelte skal have mest mulig, hvad sikrer så - i jeres optik - lige muligheder? Det er vel så kun hvis staten inddrager alt og uddeler i lige afmålte portioner til alle - som jo så må følges op af streng kontrol med, at alle også får det samme ud af det? Det er li'som om det har været afprøvet i praksis uden den store succes.
Skattetryk - tja, det danske udgør lige i underkanten af 50%, dvs. at det offentlige udgør ca. halvdelen af landets økonomi.
Skattebetaling - skatten på indkomster over ca. 460.000 er godt 56% og det betaler lidt over 500.000 danskere i 2015. Dermed bliver gennemsnitlig skat ikke 50%, men kommer tæt på hvis man f.eks. tjener 1 mio.
Det kan man så mene er rimeligt og retfærdigt - men diskvalificerer vel ikke LSC og hans holdning om at man selv bør beholde hovedparten af det man skaber.
Han definerer heller ikke hvad hovedparten er, men I springer straks til konklusionen om, at hvis nogen skal have lov at beholde mere, vil det betyde mindre frihed og lighed pga mindre udbud af uddannelse, sundhed etc. Her foretager I et klart politisk valg, som I som filosoffer vel næppe skulle kaste jer ud i: spørg fex. Liberal Allince om de ikke mener, at niveauet for sundhed etc. kan bevares (eller endda forbedres) ved et andet lempeligere skattesystem. Det kan man være uenig i, men vel næppe noget I beskæftiger jer med på filosofistudiet?
Jeg føler egentlig ikke nogen speciel trang til at forsvare LSC - det klarer han sikkert selv og jeg er da ikke så sikker på, at alt hvad han står for giver mening - men dette indlæg forekommer mig at være usagligt, klart understøttet af overskriften, syltet ind i teoretiske/filosofiske betragtninger, men med det klare formål at "kanøfle" en mand og hans holdninger, som man bare er lodret uenig i, og en mand, som ovenikøbet står ved, at han tjener mange penge på bankdrift = det onde selv.
Og det bekommer jo naturligvis (dele af) kommentatorerne herinde fint!
Beklager, hvis jeg ikke har læst indenad og ej heller har kendskab til Ayn Rand og hendes skriverier. Kritiser - men gør det på et sobert grundlag.
Hans lemming
Han definerer heller ikke hvad hovedparten er, men I springer straks til konklusionen om, at hvis nogen skal have lov at beholde mere, vil det betyde mindre frihed og lighed pga mindre udbud af uddannelse, sundhed etc. Her foretager I et klart politisk valg,
Som desværre for liberalister også er strengt logisk og ikke til at bortforklare.
Leo N.
»Du finder ikke en eneste liberal, der er imod overførselsindkomst og som ikke vil hjælpe andre, der uforvarende er kommet i nød.«
Fortsættelsen er jo så: Bare det ikke sker for mine penge, for jeg vil have mer til mig selv.
LS er som, så mange andre med tvivlsomt forhold til andres folks penge, en simpel social-darwinist.
"Folk bør have lov til at beholde hovedparten af den værdi, de skaber." Dette kunne have været et citat af Karl Marx, men det er et citat af Lars Seier Christensen. Problemet med disse sympatiske filosoffer og deres kritik af finansmanden, er, at de faktisk stiltiende accepterer Lars Seier Christensens præmis: At han og den klasse han tilhører skaber noget som helst. Lars Seier Christensen skaber ingenting. Han lever af at dirigere en institution, som rokerer rundt på værdier, som er skabt alle andre steder i samfundet end lige netop der, hvor Lars Seier Christensen befinder sig.
Modargumentet fra Lars Seier Christensen og den klasse han tilhører, er, at det arbejde, som finanskapitalen udfører, er nødvendigt for at produktive processer kan komme i stand. Problemet er, at finanskapitalens udlån til produktive investeringer har været stærkt faldende i mindst 25 år. Produktion igangsættes i stigende grad ved egenfinanciering, dernæst ved markedsbaseret låntagning eller kapitalanskaffelser (obligationer og aktier) og sidst og i faldende grad ved banklån. De største virksomheder i Danmark og i resten af verden er for mange år siden ophørt med at sætte produktion i gang ved at optage banklån.
Så hvad laver en bank som Saxo Bank egentlig? Prebem Wilhjelm hævder, at han i TV-avisen har hørt, at Saxo Bank omsætter for 125 mia kroner om dagen. Selv hvis beløbet er 80 procent overdrevet og Saxo Bank kun tjener 1 % af omsætningen, har banken en fortjeneste på ca. 91 mia kroner om året. Enhver person med en smule fornuft i behold burde kunne indse, at fortjenester i den størrelsesorden ved uproduktiv virksomhed selv fra en kapitalistisk synsvinkel er uholdbare. Situationer, hvor finanskapitalen har tilegnet sig så store samfundsskabte værdier, har både før og efter 1. verdenskrig medført sociale katastrofer og vil gøre det igen, hvis ikke staten griber ind overfor Lars Seier Christensen og hans klasse. Alene af den grund er en stærk stat en forudsætning for flertallets - ikke Lars Seier Christensens - frihed.
Lars Seier Christensen lever af værdier, som andre har skabt, og hvis disse andre skulle have "lov til at beholde hovedparten af den værdi, de skaber", ville Lars Seier Christensen være en fattig mand. Det burde også filosoffer ved Københavns Universitet kunne indse.
Så blev den trukket ud på en omgang mere, den stakkels udslidte hest ingen vil købe,.......ikke engang på tilbud.
Disse tre filosofi-studerende burde oprette en tænketank. Vi har virkelig brug for nogle skarpe hoveder, til at skære igennem alt det ideologiske vås, som oversvømmer debatten, og som bruges til bl.a. at retfærdiggøre den fatale kurs, som samfundet nu er på.
Ganske tankevækkende at Lars Seier får så meget 'taletid' og endnu mere tankevækkende så let 'man' lader sig forføre. Lad os slå fast at være direktør i en mindre bank svare til en relativ lav grad af ledelses kompleksitet. Det er ikke svære end at være kommisassistent i Brugsen (alt forladt) I virkeligheden er han en, der har været heldig økonomisk og som ikke ved at han 'sover i baronens seng'. Pengesucces sådan uden reel 'produktivitet' og produkt, skaber tit
omnipotente træk og en identitet der knytter sig til relativ simple dogmatiske forestillinger. Vi må også konstatere at 'man' åbenbart' lidt overfører magiske evner til folk der har 'vundet' penge. Ja så tror man til sidst at man er baron, herremand. Nu er det jo desværre almindeligt at mennesker underkaster sig. Nogen tror de er baroner og andre 'heiler'. Og så kunne det måske være interessant at begynde en solid og oplysende fælles diskussion af hvad vi forstår ved en stat, statsformer, samfundsøkonomi og ikke mindst demokrati. Hvis Lars Seier ikke har nået længere i sit studie end Ayn Rand så er det forståeligt at hans opfattelse af begrebet samfund og stat mildt sagt fremstår forvrænget og uforståelig.
Du godeste for en omgang pseudofilosofisk vrøvl baseret på løsrevne citater uden hold i den dybere mening, vendt i en "politisk korrekthed" og deraf følgende galde, for ikke at tale om en forsimplet fakta om AR, som om LS dyrker hendes filosofi og tanker 100% og uden kritik. Hvad ved de i øvrigt om, hvad LS mener om dit og dat?! Jeg tvivler på de har hørt ham tale, og de viser i hvert fald, at de læser hans ord, som... Ja, fuldendt selv sætningen ☺
Når I udregner skatteprocenter, skal I lige være opmærksomme på, at der findes fradragsmuligheder, som typisk er større, jo flere penge man har.
Leo Nygaard
Georgisme vil ikke fungere så længe finanskapitalen har frihed til at jonglere med astronomiske værdier, som i høj grad er fiktive. I 2007-2008 reddede stater rundt omkring i verden finanskapitalen fra totalt kollaps, dels gennem det vi i DK kalder 'bankpakker' dels gennem nationaliseringer. I UK kostede denne redning, hvad der svarer til et års BNP. Hvis staterne rundt omkring i verden ikke havde haft skattemidler dels til at redde finanskapitalen fra sig selv, dels til at afbøde krisens værste sociale konsekvenser gennem overførselsindkomster, ville hele den vestlige verden i dag have været i en 'græsk' situation. Også i DK ville fattigdommen have været katastrofal. Minimalstatsideologien vil aldrig blive realiseret, alene af den grund at den herskende klasse (herunder også finanskapitalen) ikke har nogen interesse deri. Og Lars Seier Christensens liberale skriblerier er faktisk ikke andet end rent øregas, som det ikke er værd at bruge tid på. Men der er muligt, at det næste finansielle kollaps vil dræne staterne for så store midler, at vi reelt får en minimalstatssituation. Når det sker har vi måske ikke andet valg end at udvandre til Somalia. Der er de nemlig så småt ved at genopbygge en stat.
Hvis alene beskatning af jord skal kunne stable værdier på benene til f.eks. at bruge et års BNP – som i UK's tilfælde – på at redde finanskapitalen fra sig selv en gang til, vil jord til boliger blive så dyr, at de fleste englændere vil være nødt til at flytte op i trætoppene – eller udvandre til Somalia.
Liberalisme og frihed a la Lars Seier er mest frihed og liberalisme for dem der besidder en velvoksen pengekapital. Den giver mulighed for individuel handlefrihed og frihed til at investere, købe, beslaglægge, maksimere og gøre lige som man har lyst til, såvidt muligt med mindst mulig skat og andre snærende bånd fra samfundet og fællesskabet - det er den sande frihed. Når han skriver at »at personlig frihed drejer sig om frihed fra staten.«, så taler han i virkeligheden om den individuelle frihed til at bruge, købe og investere grænseløst i hvadsomhelst med den mindst mulige begrænsning fra vores statslige fællesskab, hvor vi i fællesskab skal leve indefor et klart defineret og afgrænset område af kloden. Denne form for frihed med pengekapital som et individuelt redskab og et holdbart brækjern mod alle begrænsninger og hensyn forblænder ham så han lader sig forføre af Ayn Rands menneskefjendske, filosofiske makværk
Der er så at sige ingen der betaler over 50% skat i Danmark, for når først ens indkomst kommer op i nærheden af, at det kunne blive en mulighed, skal de fleste nok sørge for, at hyre en god revisor, der nok skal sørge for at finde rigeligt med fradrags muligheder, så direktøren, ender med krone for krone at betale mindre i skat end hans sekretær, eller endog firmaets kaffedame.
Sommetider savner jeg muligheden for at kunne give en kommentar en pil nedad, den kunne jeg godt have brugt flere gange i denne tråd.
Kjeld Hansen, jeg synes det er udemærket at de lader LSC udstille sig selv og liberalismen, det LSC udtrykker er jo nok det en del liberale tænker, men ikke tør sige højt.
Den eneste sande liberalisme, som findes er velfærdssamfundet. Mangler dog en basis borgerløn til alle for at være den ideelle frihed. Lars´s udgave der-i-mod er rendyrket magt og ressource koncentration hos den ene eller to procent, som udnytter den resterende befolkning som vi oplevede det før grundloven fra 1849 blev vedtaget - En slave er og bliver en slave uanset hvad det kaldes.
Jeg er en af de mange mange liberale som ikke har læst Rand, så jeg kan ikke kommentere på det meste af artiklen, som omhandler dette.
Jeg har derfor kun et par få kommentarer.
"Der findes intet belæg for påstanden om, at en afvikling – eller kraftig reduktion – af velfærdsstaten vil føre til øget social ansvarlighed og empati i nogen rimelig brug af ordene. "
Der er mere privat velfærd i USA, både i form af donationer og arbejde, end i Danmark. Og det giver vel god mening, da de fleste i Danmark nok vil mene at de har gjort deres via staten.
"Såkaldt tricle down economics betragtes efterhånden af mange økonomer som ideologi og utopi. De fattige bliver ikke rigere, fordi de rige bliver superrige."
Alt andet lige, så tilsiger logikken at de gør. Med mindre at denne superrige aldrig investerer pengene eller bruger dem. Hvor skulle pengene ellers blive af? Hvis de superrige bliver rige ved hjælp af centralbanker, som omfordeler fra os andre til rige spekulanter til 0 rente, så er det nok rigtigt at det ikke er til de fattiges fordel. Men det er en rigtig liberal også imod.
@Liliane Murray
Jeg tror at de færreste liberale i Danmark går ret meget op i Rand.
@Rickz Jo
"Ja, langt de fleste danskere betaler under 50% i skat (typisk fra 30-42%). "
Glem ikke moms og diverse afgifter.
@Torben Skov
"Saxobank har da aldrig bidraget med noget af værdi!"
Det er lidt fjollet at sige, er det ikke? Hvis ikke Saxobank tilførte værdi var den nok gået fallit. Men du mener måske ikke at banker har en gavlig funktion i et samfund?
Ronan Vandrer
"Så ved vi det: – velfærd er ikke produktivt og skaber ingen velstand.!!"
Men det gør det jo ikke. Der er en grund til at DK rusjer ned af ranglisterne i disse år. Det ville vi vel ikke hvis velfærd, som vi bruger flest penge på af alle, virkede.
En høj grad af omfordeling højner levestandarden for de allerfattigste, men samlet set går det ud over væksten. Så man man jo tage et valg. Vil man gøre noget godt for de fattigste på kort og mellemlang sigt eller vil man gøre noget godt for de fattige på lidt længere sig og noget godt for alle andre på kort,mellemlang og langt sigt.
Her ser jeg lige bort fra at man samtidig fastholder folk i deres situation ved at give dem penge, som ikke intet skal gøre for at få.
Sejr er ligesom en teenager der lige har opdaget Lou Reed.
@Benjamin Bach
Der er forskel på en anarkokapitalist og så en liberalist. En liberalist er ikke imod staten, blot størrelsen.
Martin Nielsen, din liberalisme underbygges udelukkende af din egne påstande.
Har du en kilde til påstanden om at velfærd (at den samlede talentmasse i Danmark kan udnyttes optimalt) er skyld i at Danmark rutscher ned ad ranglisterne?
@Felix Austin
"Det virkelig syge er at hele medieverdenen , hele det politiske parnas og alle samfundets notabiliteter, glad ser til at sådanne syge og antidemokratiske typer køber sig til politisk indflydelse."
Jeg mener at det er helt legalt at støtte partier man sympatiserer med. Men hvis du virkelig er imod det, så skal man gå hele vejen og også forbyde fagforeninger m.fl. at støtte venstrefløjen, både direkte og inddirekte. Men jeg tror reelt at du kun ønsker at stække dine modstandere. Man hører aldrig fra venstrefløjen kritik af at deres partier støttes. Sjovt nok.
Men måske vil det glæde dig at Saxobank ikke længere støtter LA:
http://politik.tv2.dk/2015-08-05-saxo-bank-har-droppet-oekonomisk-stoett...
@Bill Atkins
Det er vel blot at sammeholde ranglisterne med listen over skattetryk. Vi kan i hvert fald konstatere at det at bruge mest på velfærd ikke giver den bedste rangering over velstand.
Har du en kilde der underbygger at velfærd betyder at man udnytter talentmassen optimalt ved at placere den på overførsler og at ansætte 100.000 vis af offentlige ansatte til at skubbe papirer rundt?
@Bill Atkins
"Martin Nielsen, din liberalisme underbygges udelukkende af din egne påstande."
Ditto?
@Steen Sohn
"Jeg spekulerer på, hvor mange der ville fremture i deres tilbedelse af Ayn Rand-kulten, hvis de vidste, at hun få år før sin død selv meldte sig som modtager af ydelser fra både Medicare og Social Security, selv om hun havde raset imod begge disse velfærdsprogrammer som indbegrebet af alt, hvad hun foragtede ved den indgribende stat."
Jeg var imod hjemmeboede SU, men tog alligevel imod den.
Jeg er imod statsdrevne vuggestuer, men min søn går der alligevel.
Jeg er imod statsdrevne hospitaler, men hvis jeg bliver syg vil jeg alligevel benytte dem.
Muligvis var Rand hykler. Jeg kender intet til hende og har ikke læst hendes bøger. Jeg har set Fountainhead som film.
Men man lever nu engang i det samfund, som man gør, og så må man jo navigere i det. Når man som i Danmark betaler 50% i skat, så er det svært at købe alt på det private markede + at det private markede jo svært kan konkurrere med "gratis".
Mange af jer socialister og kommunister og hvad I nu er, benytter jo også varer produceret af det private, selvom I måske helst så at de var produceret af staten.
Alle jer der har så travlt med "verdens højeste skat" skulle blot tage et kik på nogle af de andre skattesystemer rundt omkring jeg tror i ville blive overraskede.
Eksempel, Tyskland har en skatteprocent mellem 25 - 30 % (alt efter familiær og social statius), det lyder jo godt ikke?
Men udover denne skat skal de også lige betale lovpligtig sygesikring (typisk omkring de 300 - 350 euro om måneden), derefter skal de betale 8% af deres løn til tvungen pensionsopsparing, og det samme igen til en A-kasse. Og så er der lige de 19% moms, det er ikke kun Danmark man betaler moms i.
Skat er noget vi burde betale med glæde, så man kan køre på vejene og komme på hospitalet, m.m. og som en vished for at ingen tabes fuldstændigt. Selvom vi efterhånden er derhenne hvor fattigdom vi end ikke kan forestille os, allerede nu banker på døren.
Og så en advarsel om borgerløn, borgerløn er et liberalistisk begreb, med hvilket man vil forføre befolkningen, det har intet med omfordeling at gøre, og det vil ikke på nogen måde øge ligheden eller fremme omfordelingen i samfundet. Tværtimod vil det cementere uligheden.
Martin Nielsen, du er altså hykler?
Der er nogle områder hvor tingene aldrig bør privatiseres og som vi bør værne, hvis vi skal leve i et nogenlunde lige samfund, der tilbyder alle lige muligheder. Selvom politikerne har været gode til at sælge ud af vores fælles arvesølv.
Jeg går ind for at alle de privatiseringer der er sket de sidste 30 år tilbagerulles, og det kan kun gå for langsomt, privatiseringer ender med at fordyre ydelserne og administrationen, langt mere end det spare, det er simpel hovedregning.
Statistikken viser at antal beskæftigede personer i Danmark ligger meget højt i forhold til andre lande i OECD, og at der i perioden 1968 til 2012 er kommet 500.000 flere offentlige ansatte. I samme periode er Danmarks BNP fordoblet. Så Martin, flere offentligt ansatte bidrager i den grad til velstanden.
1-0 til Bill Atkins!
Martin Nielsen
Men jeg tror reelt at du kun ønsker at stække dine modstandere.
Fuldstændig korrekt.
Jeg anser Seier som modstander af mig, demokratiet og velfærdsstaten og derfor ønsker jeg hans helt personlige magt stækket, netop fordi han udfolder den i kraft af hans penge og ikke hans intellekt.
Jeg kan godt få øje på forskellen på foreningers tilskud til partier og almindelige menneskers begrænsede midler og så meget rige personers misbrug af demokratiet for at gavne egen sag.
Er du ikke i stand til at se forskel??
@Martin Nielsen
Der er forskel på en anarkokapitalist og så en liberalist. En liberalist er ikke imod staten, blot størrelsen.
Ja, og netop dette er neo-liberalisten i en nøddeskal: En person, der altid skriger op om statens størrelse, men når det kommer til bankpakker, militært isenkram for milliarder eller jyske motorveje er det fint, den debat går man lige udeom.
Man prøver konstant at undgå opmærksomhed på den himmelråbende selverkendelse, der burde følge af, at staten er NØDVENDIG og varetager dine og mine interesser langt bedre end markedet. Når ting skal forbedres, er løsningen altid privatisering. Med bind for øjnene og i selvsikker stil, gentager man gang på gang den samme mantra, måske fordi man ikke er i stand til at sætte sig ind i, hvordan hospitaler, skoler, økosystemer etc. virker.
Prioriteringsprojektet bliver for den neoliberale at bruge staten til at skabe mere ulighed og flytte kapitalen over til eliten, mens man begrænser den demokratiske stats ret til at regulere selvsamme elite.
Den neo-liberale har ingen rigtige standpunkter men sejler rundt i et virvar af selvmodsigelser. Men det gør ikke noget, så længe man selv kan blive rigere, kan man sagtens lave nogle falske påstande om vækst og frihed.
LA... ganske som DFs hykleri af de ældre, er LA hykleren af naive liberale:
"Det er grundlæggende forkert at poste borgernes penge fra statskassen over i bankerne. Pengene har det langt bedre i borgernes lommer end i bankernes skuffer." - Sådan sagde Liberal Alliances repræsentant ved forhandlingerne om en ny bankpakke for blot ti dage siden. Men i går valgte Liberal Alliance alligevel at deltage i forliget om bankpakke II. Dermed er Enhedslisten det eneste parti i Folketinget, som ikke støtter bankpakken.
@Liliane Murray
"Martin Nielsen, du er altså hykler?"
Det mener jeg ikke.
"Jeg går ind for at alle de privatiseringer der er sket de sidste 30 år tilbagerulles"
Hvis du benytter services/podukter fra disse privatiserede firmaer, er du så ifølge egen logik en hykler?
@Bill Atkins
"Statistikken viser at antal beskæftigede personer i Danmark ligger meget højt i forhold til andre lande i OECD, og at der i perioden 1968 til 2012 er kommet 500.000 flere offentlige ansatte. I samme periode er Danmarks BNP fordoblet. Så Martin, flere offentligt ansatte bidrager i den grad til velstanden."
Jeg har ikke påstået at BNP ikke er steget. Men hvor meget er BNP steget andre steder? Hvad siger statistikken for Schweiz i samme periode? De har jo en off. sektor der er halvt så stor.
Som det kan ses af følgende link med 3 forskellige opgørelser, så ligger Scweiz over os på alle 3.
Det du siger er at selv med en høj beskæftigelse (hvis vi køber den præmis), så er 50-60 andre lande over os i velstand - med færre antal beskæftige. Det siger noget om hvor ineffektivt danskerne arbejder, primært pga. en ringe offentlig sektor.
Sider