Kronik

Herovre føler vi os stadig som den grimme ælling

Har regeringen og medierne tænkt sig at stoppe mobningen af ’udkanten’, eller vil de fortsætte på den kurs, der får det nationale fællesskab til at smuldre?
Provinsen og Udkantsdanmark er i mange år blevet forsømt og nedgjort, skriver dagens kronikør, der efterlyser initiativer fra regeringen. Arkiv

Joachim Adrian

24. september 2015

Vi kan vel være enige om, at det hedder ude på landet og inde i byen. Men udtrykket relaterer sig næppe til kvalitet i byen eller på landet, men snarere til koncentrationen af boliger. Hver med forskellige muligheder og oplevelser. Så hvad med at hjælpe hinanden med at skabe gode forhold begge steder og stoppe brugen af hånsord?

»Regeringen ønsker vækst og udvikling i alle dele af Danmark,« står der i regeringsgrundlaget, men vi har endnu til gode at se, hvad de smukke tanker drejer sig om.

De mange store centraliseringsændringer som domstolsreform, politireform, skattereform, kommunalreform og lukning af kaserner, skattecentre, posthuse, busruter og skoler samt afskaffelse af taxametertilskud understøtter ikke de gode intentioner i det nuværende regeringsgrundlag eller i dem, der er gået forud – tværtimod.

Det nationale fællesskab er ved at smuldre. Vi må høre på myter og udtryk som ’den rådne banan’, ’ovre i Jylland’ eller – som man ynder at formulere sig i radio og på tv – ’I derude’. TV 2’s På røven i Nakskov var blot det seneste udtryk for en generel tendens i de landsdækkende medier, hvor der siden 2009 er sket en voldsom stigning i negativ omtale af områder uden for Valby Bakke og det østjyske bælte.

Provinsen omtales nærmest som et kulturelt ørkenlandskab. Et taberland med skodsteder og landsbytosser, der går til i social og moralsk sump.

»Fy, hvor den ene ælling ser ud! Ham vil vi ikke tåle!« skrev H.C. Andersen.

Københavnersnobberiet bærer ved til bålet. Livet på landet bliver oftest italesat af landsdækkende medier, der kun orker at se tingene fra eget ståsted – og det er i hovedstaden – mens situationen i reglen ser ganske anderledes nuanceret ud i den lokale presse.

Med Søren Kierkegaards ord: »At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.«

Research er en god begyndelse.

Vækst i provinsen

Mellem 1950 og årtusindskiftet var det København, der havde problemer. Dengang fik vi alle medlidenhed med hovedstaden, og der kom gang i byggeriet. Eksempelvis Ørestaden, Metroen og hele byfornyelsen i de saneringsmodne kvarterer på Vesterbro og Nørrebro for milliarder af kroner. Ingen selvfede og hånlige bemærkninger. Nej, vi stod alle sammen om at udvikle vores fælles hovedstad. De tidligere saneringsmodne områder er i dag attraktive boligmiljøer. Ja, sådan kan det gå, når fællesskabet handler sammen.

Men der er ikke udpræget solidaritet med det ganske land uden for Rådhuspladsen, som med hovedstaden i sin tid. Og det på trods af, at væksten i høj grad kommer fra eksporten fra landbruget og de store industrikoncerner i provinsen som Danfoss i Nordborg, Grundfos i Bjerringbro, Lego i Billund, energisektoren i Esbjerg og Vestas, der blev grundlagt i Lem.

Da Apple fik øje på en by ’ovre i Jylland’, tog man sig til hovedet på Bjerget. Landdistrikterne er langt mere end turisme og smuk natur. Staten har brugt stribevis af milliarder på byudvikling, men Landistriksministeriet, som det hed med minister Carsten Hansen (S) i spidsen, har endnu kun brugt småpenge på provinsens saneringsmodne ejendomme.

Det kunne hjælpe at få gang i renoveringen her på samme vis som i hovedstaden. Omkring 8-900.000 lever uden for byområder.

Rigid planlov

Det er nemlig en myte, at alle helst vil bo i byen. Flere undersøgelser (blandt andet fra YouGov) viser, at en stor del faktisk gerne vil bo på landet.

Men den ofte helt rigide administration af planloven har hindret mange iværksættere i at udvide på matriklen, når succesen har krævet mere plads. Nej, så bliver det nødvendigt at flytte til en byzone for at få lov til udvidelsen. Planloven foreskriver alene mulighed for landbrug og skovbrug i det åbne land uden for byzonen og er dermed en medvirkende årsag til at tømme tidligere velfungerende landsbyer for vigtige funktioner og arbejdspladser.

Ildsjæle kan ganske vist søge puljer og fonde, men det er ofte en mulighed på linje med at finde en nål i en høstak. Man kan ikke kalde det en energisk politisk indsats for at styrke bosætning og erhvervsudvikling i de trængte områder.

Og er der endelig købere med store indkomster, som viser interesse for lokalisering, ja, så skal kreditselskaberne nok sætte den sidste kæp i hjulet for lån med beskeden: Du kan ikke låne til bopæl i det postnummer, men hvis du flytter til et andet postnummer nærmere metropolen ...

Centraliseringen finder således sin årsag i en række politiske beslutninger, men begrundes med markedet og globaliseringen, som menes at kræve centralisering. Sandheden er dog, at med den digitale teknologi kan de mange it-baserede, videnstunge, internationale og innovative opgaver løses lige så godt fra en billig bolig på landet som fra en dyr hovedstadsdestination.

Svaneægget

Urbanisering er ikke et grundvilkår, og globaliseringen burde snarere begrunde en anden tankegang. Bedre it, hurtigere bredbånd og mobiltelefoni ophæver afstanden mellem centrum og udkant. Den hastige digitale udvikling giver bedre mulighed for bosætning og erhvervslokalisering.

Det er heller ikke et markedsvilkår, at der kun udløses personskat i sommerhusejernes hjemkommune, selv om sommerhuskommunen genererer lejeindtægter og skal afholde udgifter til bl.a. hjemmehjælp og hjælpemidler mv. også i sommerhusområder. Var det ikke rimeligt, om sommerhuskommunen (ofte en såkaldt udkantskommune) fik del i skatteindtægterne? Som lovgivningen er p.t., kan en skatteyder i en velkonsolideret kommune eje flere sommerhuse i fattige kommuner og udnytte disse kommuners service på særlige områder. Skatteyderen bidrager herved til forøget skattegrundlag i hjemkommunen og forringer det i sommerhuskommunen. Udlejningsindtægter fra sommerhuse udgør i bund og grund en erstatning for indtægter fra aktiviteter i området før sommerhusenes tid. Hvorfor skal personskatteindtægten herfra afregnes i en anden kommune?

»Det gør ikke noget at være født i andegården, når man kun har ligget i et svaneæg,« skrev H.C. Andersen i sit eventyr om den grimme ælling, der indledes med ordene: »Der var så dejligt ude på landet.«

Vi imødeser med forventning regeringens svaneæg, så der fortsat kan være dejligt ude på landet. Og vi skal alle sammen bestræbe os på at tale ordentligt med hinanden – også gennem de sociale medier. Lad os bevare den nationale samhørighed.

Jørgen Ørgård er formand for Borgerforeningen Mols

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Orla Jørgensen
  • Lene Houmand Kristensen
  • erik mørk thomsen
Orla Jørgensen, Lene Houmand Kristensen og erik mørk thomsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Af hjertet tak for dette opråb! Til en start burde man straks fjerne betalingsbommen der går tværs ned gennem Danmark. Absurd at Storebæltsbroen i praksis og mentalt stadig opdeler det meget lille geografisk område som Danmark repræsentere i to dele. Hvordan kan vi tillade, at broen, istedet for at samle Danmark, blot er blevet en pengemaskine for selvsamme stat, der jo som sit primære formål burde være, at få Danmark til at fremstå som en samlet enhed, ja jeg fatter ikke politikernes kortsigtede tankegang. Som ovenstående artikel viser er problemer og løsninger jo velkendte, så hvorfor foretager folketingen og regeringer sig ikke noget?

Her er der for en gangs skyld et område som ikke er bestemt af EU. Ansvaret for tingenes triste tilstand ligger alene hos Christiansborgs politikere, som ikke benytter sig de mange muligheder der findes for at samle Danmark. Har vi råd til ikke at gøre det, kunne man jo til en start spørge nogle kloge hoveder (ikke økonomer! ) - som feks. artiklens forfatter og så ellers begynde at lovgive derefter..

John Christensen

Molbohistorier - holder som bekendt max.

Bo i byen?
No way - ikke hvis jeg kunne slå mig ned tættere på åben himmel og i grønne omgivelser. Men det hindrer bl.a. Planloven.