Klumme

En hjælpende hånd

Min ven går og frygter, at politiet banker på hans dør. Han har nemlig assisteret sin mor til en klinik i Schweiz, og på trods af befolkningens ønske er assisteret selvmord fortsat ulovligt i Storbritannien. Det minder om Danmark
17. september 2015

Min vens mor er død, og min ven er naturligt nok ked af det. Men i sidste ende respekterer han sin mors ønske. Han ville bare have ønsket, at han ikke havde været nødt til at ledsage hende til klinikken i Schweiz og se hende drikke en substans, der på få minutter slog hende ihjel.

Det var ikke rart, men han kunne ikke klare tanken om, at hun skulle dø alene. For det var alternativet.

Hun kunne selv have klaret turen, for mere syg og svagelig var hun endnu ikke blevet, og afsted ville hun. Hun var midt i 80’erne, følte sig konstant utilpas, og var efterhånden for svag til at kunne klare sig selv i det, der havde været hendes hjem gennem det meste af hendes liv. Næste skridt ville have været et plejehjem. Nej tak, sagde hun. Jeg har haft et godt liv og set det, jeg ville se. Nu har jeg fået nok.

Med sin accept af morens ønske er min ven på linje med 80 procent af den britiske befolkning (og 70 procent af den danske), der ifølge meningsmålinger mener, at det enkelte menneske selv skal have lov til at bestemme, om det vil komme naturen i forkøbet, hvis livet er blevet ulideligt på grund af sygdom. Og hvis det rent praktisk kræver en hjælpende hånd, så bør det ikke være strafbart.

Selv om retspraksis er blevet ændret i de seneste år i Storbritannien, så det nu er usandsynligt, at en pårørende vil blive retsforfulgt, er det stadig ulovligt og strafbart med op til 14 års fængsel. Det vil sige, at den pårørende – oven i sorgen over at miste en forældre, en ægtefælle, en ven – skal håndtere frygten for en mulig retssag.

Har vedkommende hjulpet sit familiemedlem med at begå selvmord i Storbritannien, vil det involvere en politiundersøgelse og en juridisk afvejning af, hvorvidt der var nogen form for pres involveret. I mellemtiden ville den afdødes lig blive tilbageholdt og begravelsen blive udskudt.

Det sidste slipper man for, hvis man vælger ’den schweiziske’ model. Men stadigvæk er der risikoen for politiefterforskning. Det bekymrer min ven lige nu. Politiet er endnu ikke dukket op, men hvornår kan han være sikker på, at de ikke kommer? Efter en måned? Et år?

Disse overvejelser over, hvilken juridisk situation såkaldt assisteret dødshjælp efterlader de pårørende i, er blevet central i den britiske debat om ’retten til at dø’. For ingen ønsker at påføre deres pårørende denne ekstra byrde. Det er årsagen til, at Labour-parlamentarikeren Rob Marris foreslog en ny lov, som blev debatteret i det britiske parlament i sidste uge. Loven skulle gøre det muligt for syge mennesker, der ifølge to læger havde mindre end seks måneder tilbage af livet, at få hjælp af en læge til at afslutte det.

75 procent af parlamentarikerne stemte imod.

Den såkaldte pro-life-fløj har ganske givet haft gode argumenter imod loven – bl.a. at det ville ændre en læges opgave fra at redde liv til i nogle tilfælde at skulle slå ihjel. Ikke alle vil bryde sig om det. Men behøver alle læger have pligt til at assistere selvmord? Kan man ikke som med abort lade det være muligt at blive undtaget af religiøse eller samvittighedsmæssige årsager?

For hvad den britiske debat viser er, at der er en dyb kløft mellem politikernes holdninger og en offentlighed, der klart ønsker muligheden for assisteret selvmord.

Min vens mor ville ikke have været kvalificeret til assisteret dødshjælp ifølge denne lov, og det ville mange af de andre briter, der er rejst til Schweiz, heller ikke have været. Mange af dem gjorde det nemlig tidligere end nødvendigt for at komme en situation i forkøbet, hvor de ville være for syge til selv at kunne afslutte deres liv. Men som flere af dem har sagt: Hvis vi havde haft muligheden for en assisteret død i Storbritannien, ville vi have fortsat livet lidt længere.

At støtte det, kan vel også kaldes pro-life?

Mette Rodgers er Informations korrespondent i London. Klummen er udtryk for skribentens egne holdninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Et opklarende spørgsmål, Mette Rodgers:

Den lov som blev nedstemt i det britiske parlament, ville den have hjulpet din ven eller hans mor (jeg antager der er tale om britiske statsborgere)?.

I din beskrivelse af situationen, lyder det ikke som om at den nu afdøde af to læger ville være vurderet så syg, at døden under alle omstændigheder ville indtræffe indenfor 6 måneder?

Der er vel en vis forskel på at hjælpe dødssyge mennesker med at fremskynde en snarlig død, og så at assistere livstrætte mennesker med selvmord? Også selv om man i en endelig analyse måtte nå frem til at begge dele er etisk forsvarligt?