»Realisme uden humanisme er kun kynisme. Men humanisme uden realisme, synes jeg oprigtigt talt, mister sin værdi.«
Med denne smarte ordstilling udtrykte Mette Frederiksen (S) sit rationale for partiets flygtninge- og indvandrerpolitik på Socialdemokraternes årsmøde sidste weekend. Forførende, for hvem vil forfølge en urealistisk politik? Og hvem vil forsvare inhuman behandling af nødstedte mennesker (humanisme betyder her menneskevenlig adfærd – ikke den filosofiske kategori)?
Men sidestillingen af humanisme og realisme er en demagogisk floskel, da humanisme er udtryk for noget universelt og uforanderligt, mens realisme er bestemt af de aktuelle politiske omstændigheder.
EU-landene skal forberede sig på, at de i hvert af de kommende år skal modtage omkring en million mennesker, der fordrives fra deres hjemsteder af krige, undertrykkelse eller mangel på mad og vand.
Det er én flygtning for hver 500 af EU’s indbyggere eller i alt to procent af den aldrende og faldende EU-befolkning, hvis denne folkevandring fortsætter i 10 år.
Vi skal i Danmark modtage mindst omkring 10.000 mennesker om året svarende til vores andel af EU’s befolkningstal og velstand, og vi skal samtidigt yde vores andel af det økonomiske bidrag til forbedringer af levevilkårene i de ulykkesramte lande, så antallet af nødstedte flygtninge efterhånden bliver mindre.
Under disse omstændigheder ser Mette Frederiksen det ikke som Socialdemokraternes opgave at gøre en human flygtninge- og indvandrerpolitik realistisk, men lader i stedet Dansk Folkeparti bestemme de realistiske vilkår for den socialdemokratiske politik på et uoplyst, populistisk grundlag.
Direktøren for the Refugee Studies Centre ved Oxford Universitet, professor Alexander Betts, diskuterede folkevandringerne og deres årsager i en artikel i The Guardian den 20. september. Han gør her opmærksom på, at dem, man kan kalde overlevelsesflygtninge – dem, som flygter fra deres hjemsteder for at overleve klimaændringer og andre naturkatastrofer med deraf følgende lokale stridigheder og vold – vil udgøre en voksende andel af flygtningestrømmen til de rige lande. De falder ikke ind under FN-definitionen fra 1951 af en flygtning, men de har samme krav på en human, værdig modtagelse som politiske flygtninge.
Klaus Illum, Fur
