Kommentar

Hvornår bliver jeg en rigtig kvinde?

Jeg vil ikke finde mig i, at andre folk dikterer, hvornår jeg har vasket nok tøj eller brugt tilstrækkeligt med tamponer til at blive optaget i den eksklusive kvindeklub
19. september 2015

Jeg har en veninde, som synes, det lyder skræmmende at skulle være en kvinde. Hun føler, at der følger et alt for stort ansvar med. Til at starte med, forstod jeg ikke, hvad hun mente. Jeg synes ikke, at man nødvendigvis skal eje et strygebræt, kunne lide oliven eller sige ting som »jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre, uden min Bernina 56« for at være en kvinde.

Men efter at have tænkt lidt over det gik det op for mig, at min veninde havde ret. Der findes utroligt mange holdninger til, hvad det vil sige at være kvinde. Listen over krav, der skal opfyldes, før man er en rigtig en af slagsen, er lang, ofte selvmodsigende og til tider sexistisk.

Jeg bliver faktisk en smule svimmel ved at tænke på alle de bokse, jeg ikke kan tikke af. I skrivende stund sidder jeg i min sofa med mine bare tæer på gulvet, og en majs har netop lige sat sig fast mellem to af mine tæer. Det er der ikke noget usædvanligt i, for jeg udsætter altid støvsugningen så længe som overhovedet muligt. Den sidste uge af august levede jeg udelukkende af rugbrød, fordi jeg havde brugt alle mine penge på øl og smøger. Jeg viser mine bryster til alle, der vil se dem, fordi det får mig – og ofte dem – til at smile. Jeg har dage, hvor jeg tvivler så meget på mig selv, at jeg kan bryde grædende sammen, hvis manden i min faste slikbutik siger med et lille smil: »Du får rigtig købt ind til flere dage.« Især fordi jeg altid kun køber slik til én dag.

Styr på det hele

Men altså, jeg er 28 år gammel og bliver konsekvent omtalt som en pige. Jeg føler mig undermineret og talt ned til. Der er intet i vejen med at være en pige, men nu ligger landet tilfældigvis sådan, at jeg ikke er en. Og jeg har altid set det som noget befriende at omtale mig selv som kvinde, fordi det betyder, at jeg selv bestemmer.

Men andre – hovedsageligt mænd – insisterer på, at jeg hører til i boksen med gymnasie­fester, oprør mod forældre og sodavandsdiskoteker.

Og jeg har svært ved at leve op til de gængse forestillinger om, hvad der gør en til en kvinde. Der er ikke plads til usikkerheder, dem efterlod man i pigeårene. Som kvinde er man åbenbart altid selvsikker og strutter af selvværd. En kvinde bliver ikke misundelig, jaloux eller fornærmet, Hun er altid rationel og en fremragende kommunikator. Hun går ikke i lårkorte nederdele og nedringede toppe, for hun er jo godt klar over, at det sender et uacceptabelt signal til omverdenen. Hun ved, hvornår hun skal tie stille og være ydmyg, for det klæder en kvinde. Piger er altid højtråbende. De kræver opmærksomhed, hvorimod en kvinde ønsker respekt. En kvinde har i øvrigt også styr på sin økonomi og sit hjem; der er rent og pænt, og budgetkontoen går aldrig i minus.

Madlavende sminkedukker

Hvor kommer forestillingerne fra? Når Thomas Blachman eksempelvis udtaler sig til MetroXpress, at den nye X-Factor dommer, Mette Lindberg, er den første rigtige kvindelige dommer i talentkonkurrencens danske historie, så siger han samtidig, at der er én korrekt måde at være kvinde på. Ida Corr, Lina Rafn, Anne Linnet eller Pernille Rosendahl var åbenbart ikke rigtige Kvinder.

Men det er ikke kun mænd, der er med til at male et ensformigt billede af kvinder. Vi er selv medskyldige. Når jeg læser klummer med overskrifter som, »Hvad gør dig til en rigtig kvinde?« (Jyllands-Posten. 6. Juni 2015), og de lader som om, de vil portrættere kvinder på en alsidig måde, men egentlig bare fremstiller os som madlavende sminkedukker, hvis liv centreres om vores mænd, så føler jeg mig fastholdt i nogle forældede idéer om, hvordan jeg børe være som rigtig kvinde.

Men jeg vil ikke være med til, at andre folk skal diktere, hvornår jeg har vasket nok tøj eller brugt nok tamponer til, at jeg kan blive optaget i den eksklusive kvindeklub. Jeg spiser nogle gange chokolade til morgenmad, jeg glemmer at købe toiletpapir, så jeg må gå ind til naboen med sammenklemte baller og spørge om en rulle, og jeg kan ikke sy en knap i et stykke stof uden at ødelægge begge dele.

Britney Spears sang for snart mange år siden: »I'm not a girl, not yet a woman

Hvor længe skal jeg befinde sig i dette identitetslimbo, før jeg kommer ud på den anden side?

Katrine Blauenfeldt er studerende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Erik Karlsen
  • Niels Duus Nielsen
Anne Eriksen, Erik Karlsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad med at lade väre med at bekymre sig så meget om hvad andre synes om dig (siden du nu spörger).

Gustav Alexander, Lennart Kampmann, Jakob Silberbrandt, Hans Larsen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Måske skal du bare være menneske og behandle dine medmennesker som sådan.
Kvinde bliver du alligevel først efter menopausen.

David Zennaro, Niels Duus Nielsen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Selv om jeg er en mand, tror jeg godt, at jeg forstår skribentens frustration - lidt. For tiden har jeg en stak Alt for Damerne liggende som lokumslæsning, så hver dag sidder jeg og undrer mig over, hvorfor kvinder dog betaler penge for at læse, hvad der reelt bare er tomhjernede reklamer fra en skønhedsindustri, der spiller på en åbenbart udbredt angst for ikke at være smuk nok.

Og til jer, der tilråder ikke at bekymre sig om hvad andre mener: I har så evigt ret, men I glemmer, at det ikke er så nemt, når man er ung. Selv er jeg blevet ret ligeglad med, hvad andre mener om mig, men det betragter jeg som en af alderdommens velsignelser. Da jeg var yngre kunne heller ikke jeg sige mig fri for at spejle mig lidt for meget i mine omgivelsers holdninger.

Rikke Nielsen, Lennart Kampmann, Anne Eriksen, Jakob Silberbrandt, Hans Larsen, Lasse Reinhold og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar

Hvis det ikke var fordi det skrevne er noget indholdsmæssigt rod kan man godt finde nogle væsentlige pointer i det... og jeg ser derfor fremtil en reprise om 5-10 år... god vind indtil da...

Marianne,
det er en symaskine (og det vidste jeg uden at slå det op....)

Rikke Nielsen, Anne Eriksen, Henrik Brøndum, Sascha Olinsson og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar

Hvornår bliver jeg en rigtig kvinde?
Det er godt nok et spørgsmål, jeg ikke har stillet mig selv siden jeg var sådan ca. 12 år gammel.
Det er måske fordelen ved at have været teen-ager og ung i midt 60'erne og igennem 70'erne. Vi har godt nok optaget af helt andre ting.
P.S. En Bernina er en symaskine. Den Pfaff ( aldeles udmærket symaskine), jeg arvede efter min mor, fyldte alt for meget i en lille lejlighed, så da jeg opdagede , jeg i årevis aldrig havde brugt den til andet end at sy nogle gardiner og et par dækkeservietter, forærede jeg den til min faftige mandlige nabo, der var utrolig ferm til at lægge bukser op, reparerer skjorter jeg alt muligt med den.
Selv har jeg siden da, når det var nødvendigt at sy noget, syet det i hånden efter devisen : det gjorde man i flere tusinde år, så man kan faktisk godt klare sig uden maskine. Det er faktisk også rigtigt hyggeligt.

Anne Eriksen, Karsten Aaen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

ha, nu er jeg 55, er kommet over den der menopause og er stadig en pige på de fleste områder - tilstår at have en symaskine, der bliver brugt (mere end støvsugeren)

Gert Selmer Jensen

Jeg tror Katrine nævner en, Bernina, fordi det er den man bruger i "Håndgerning", i folkeskolen.
Det gør man fordi det er den ypperste kvalitet i symaskiner.!
Katrine har det måske lidt dårligt med at være et lille rodehoved, og en sjuskedorte.
Det behøver hun ikke. Det kan være en charme i sig selv. I hvert fald i en mands øjne. Og skulle
Katrine så ikke bare glemme hvad "Tøserne" synes.

Herdis Weins. Du har da ikke tålmodighed og nerver til at sy i hånden...?? Eller.? ( Jeg kan ikke se det for mig ).
Vedr.: Pfaff...Jeg reparerer stort set alt, fra opvaskemaskiner til biler. Men da jeg skulle prøve kræfter med min kones "Pfaff ", der fejlede igen og igen, måtte jeg kaste håndklædet.
Det er simpelthen noget junk. I hvert fald nyere maskiner. Den røg i containeren, og blev erstattet
af en Husquarna, som kører fint. ( Ja jeg kan også selv, finde på at sy ). Sidste projekt var en båd-
kaleche.
Sum, summarum, Katrine, du behøver ikke at sy noget som helst. Ligesom mange mænd er vandt
til at støvsuge og rydde op. Så, hvis du er sød, kan du bare grise videre med dine majskolber.
No Hard Feelings.....Tyg lidt på det.!

Gert Selmer Jensen - den Pfaff, jeg arvede fra min mor, var fra sidst i 60'erne og havde mange, mange arbejdstimer bag sig, fordi min mor syede flittigt.
Det gør jeg så ikke så meget - men jeg broderer og strikker (jeg er vokset op i Herning, så det er min kulturarv LOL) i perioder hjertens gerne, så meget som min slidgigt i skuldrene tillader.
Af en eller anden grund bliver folk altid vældigt forbavsede ved denne oplysning :-))))))

P.S: joe, jeg kaster mig skam fra tid til anden over at sy. Det kan være vældigt hyggeligt, når bare ikke det skal være færdigt til en bestemt tid. Således fik min mors fine porcelænsdukke ny kjole, mammelukke , kyse og forklæde. Hun sidder nemligt fremme på mormors skænk og skal derfor se ordentlig ud i tøjet.

Grethe Preisler

Fortvivl ikke Katrine Blauenfeldt,

hvis du fortsætter i samme tempo som nu, har du en chance for at nå at blive en rigtig voksen kvinde, når du har passeret menopausen. Så begynder livet først for alvor at blive sjovt.

Gert Selmer Jensen, Herdis Weins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Herdis Weins-22:03-
Broderer du også....Holy moses. Jeg ved godt at Herning og Ikast, er gamle tekstilbyer.
Men alligevel.!.....En promiskuøs kvinde der også broderer.....Jo ... man lærer så længe man lever.!
Min beundring vokser dag for dag.

Kære Katrine - Du har før skrevet om at du flasher dine bryster fordi det får dig og andre til at smile. Bare tanken om det får mig til at smile fordi det er udtryk for en høj grad af selvstændighed. Så er du fandme en selvstændig kvinde i min bog - for de fleste af dem ville aldrig turde gøre den slags for ikke at træde ved siden af. Men det er vel en rimelig væsentlig del af at blive voksen, mand eller kvinde, at vi omfavner os selv og gør det vi finder rigtigt og ikke længere gør det vi tror andre forventer af os.
Jeg er selv en voksen mand der tager mig af mine børn, passer et arbejde og husker at sortere affald. Men modsat mange af mine jævnaldrene er jeg også fortsat en legedreng der bliver for sent ude i byen og og helst vil ligge på sofaen og spille konsol spil med mine sønner om søndagen - og er ret ligeglad med om det er en voksen afdfærd.
Så drop tanken om hvorvidt de andre syntes du er en kvinde eller pige og nyd turen - det er ikke et spørgsmål om enten eller, måske mere om at have plads til flere typer af dig selv.
Men forskellen på os to er måske at der er flere fra din kønsgruppe der er optaget af at definere hvad en kvinde er eller ikke er - de fleste mænd dømmer ikke andre mænd på om de er rigtige mænd efter den slags ting.

Det er jo ordet "pige", der vist skal opfattes som en "yngre" person end kvinder normalt har været.
Så er der "unge mænd" - og drengerøve (som kan have en hvilken som helst alder!

Jeg syr i hånden til DR TV, fordi det er kedeligt og fordi det er genudsendelser...

Lise Lotte Rahbek

Jens Bald
Du skriver:"de fleste mænd dømmer ikke andre mænd på om de er rigtige mænd efter den slags ting."
Nåda. Ord og nedsættende begreber som 'bøsserøv', 'tøsedreng' eller 'slapsvans' er vist næppe nogle som er opstået i et kvindeomklædningsrum, eller hvad mener du?

Jeg har en veninde på 70, som fortsat kalder alle de kvinder hun har positiv opfattelse af, for 'piger'. Selv bruger jeg ordet 'kvinde' for det samme.
Jeg er altså en pige i hendes omtale, og hun er en kvinde i mine ord.
*skuldertræk*

Jamen der er nok dem der bruger ord som bøsserøv og slapssvans, men det har nu aldrig været blandt mine venner. Udefra set oplever jeg måske bare at der blandt kvinder er en lidt mere hård og til tider fordømmende tone når det skal defineres hvad en kvinde gør og ikke gør. Det har jeg da iagttaget en del af i relation til mine børns færden i daginstitutioner - og der er der mange kvinder der har talt til mig om hvor hårdt de oplever at andre kvinder dømmer om deres adfærd lever op til de uskrevne regler.
Men måske er en del af at blive voksen at jeg er ligeglad med om min omverden ser ned på hvad jeg gør og ikke gør - jeg hviler nok for meget i mig selv i dag til at jeg kan tage mig af reaktioner på om jeg er en rigtig mand eller en drengerøv.

Henrik L Nielsen

Når jeg ser de der programmer på tv og skimmer kvindebladenes artikler så aner jeg heller ikke hvad en rigtig kvinde eller mand er.
Jeg syer gerne (omend jeg måtte Google Bernina 56) og min partner kan ikke undgå at ødelægge alt hvis hun prøver. Men en rigtig kvinde er hun nu i min opfattelse selvom jeg i bund og grund ikke helt tror på den der opdeling. Det er hun fordi hun opfatter sig selv som en.

Hvad jeg er og hun er i andres opfattelse er i øvrigt hamrende ligegyldigt. Find dig selv Katrine Blauenfeldt. Alle dine træk er som alle vores andre på en flydende skala mellem "rigtig mand" og "rigtig kvinde". Og der hvor du er, er helt rigtigt for dig.

Størst problem er at vi som samfund stadig opererer med et forældet og forsimplet kønsopfattelse med kun to muligheder. Smid "mand" og "kvinde" ud eller suppler dem med (helst uendeligt) mange og åbne grupper. De er misvisende for andet end en grov generalisering af vores biologi. Og de er forvirrende i en tid hvor opdragelse af børn på baggrund af synlig biologi heldigvis begynder at gå væk fra modellen.

Katrine Blauenfeldt, hvorfor ikke bare blive ved med at være det menneske du er, i stedet for at stræbe efter at blive en robot! Alt for mange kvinder drømmer om at være skeletlignende robotter i dyrt tøj, og det er da både trist og overfladisk.