Vi kan ikke lide at høre det, for det skaber associationer fra fortiden, som vi ikke bryder os om. Men her i 10-året for Jyllands-Postens publicering af Muhammed-tegningerne må vi konstatere, at den er her. Nationalismen.
Vi kalder den godt nok for alt muligt andet – integrationspolitik, asylstramninger m.m. – men set med faglige samfundsvidenskabelige og historiske briller må vi konstatere, at nationalisme i dag er blevet en markant aktør på den politiske dagsorden. Et forhold, som bliver ekstra tydeligt i disse dage, hvor tusindvis af flygtninge strømmer op gennem Europa.
Samtidig må vi dog konstatere, at den nationalistiske logik har flere paradoksale forudsætninger og blinde vinkler. De opstår, fordi danskerne i den nationalistiske logik pr. definition altid er de gode og rigtige.
Lad os i første omgang skrue tiden 10 år tilbage og reflektere over Jyllands-Postens motiv til at publicere Muhammed-tegningerne. Netop retten til at ydmyge andre er nemlig en af de blinde pletter i dansk nationalisme.
Rettighedsracisme
Her 10 år efter er Jyllands-Postens egentlige motiv for at trykke tegningerne stadig uklart. Vi ved fra den daværende chefredaktør, at det ikke var et journalistisk, men et ideologisk værk, og vi ved, at projektet var en del af Jyllands-Postens kulturkampsprojekt. Men derudover har vi ikke hørt nogen klare tanker om, hvad formålet med at trykke tegningerne var.
Derimod ved vi fra både amerikansk og europæisk forskning, at man trods gode og velmenende hensigter kan støde og fornærme mennesker på racistisk vis.
Jyllands-Posten er et af de mest magtfulde medier i Danmark. Og selv om projektet med Muhammed-tegningerne ikke havde en racistisk, islamkritisk eller islamofobisk hensigt, blev det alligevel udtryk for det, som bl.a. amerikanske forskere har kaldt udøvelse af ’hvidt privilegium’. Rationalet er, at avisen besidder en overlegen magtposition i forhold til muslimer, og at den handler for at opretholde sin position som overlegen. Det er netop den moralske overlegenhed, som er kernen i værdikampen og dens nykonservative rodnet.
En anden tradition ville kalde den samme udøvelse af retten til at publicere for ’rettighedsracisme’ (entitlement racism). Det vil sige troen på, at man har ret til at fornærme og ydmyge andre.
Personerne bag publiceringen vidste, at tegningerne var konfrontatoriske, og at de opretholdt den populære stereotype opfattelse af muslimsk kultur som roden til terrorisme. Alligevel fandt de ingen grund til at ændre deres tilgang eller undskylde efterfølgende. I stedet forsvarede de retten til at publicere og anklagede modstanderne for at give køb på ytringsfriheden.
I ytringsfrihedens navn insisterede Jyllands-Posten altså på retten til at fornærme og latterliggøre etniske minoriteter. Kernen i enhver racisme er netop ydmygelsen af andre med henblik på at fremhæve sig selv.
Antiradikalisering radikaliserer
Radikalisering er en anden blind plet i dansk nationalismes logik. Der bruges rigtig mange penge på indsatser mod radikalisering. Men initiativerne hviler på et uigennemtænkt grundlag.
Ifølge islamforsker Arun Kundnani, New York University, findes der groft sagt to tilgange til at forstå islamisk ekstremisme. Den ene er en kulturfokusering, hvor islamisk kultur betragtes som ude af i stand til at tilpasse sig det moderne samfund. I den anden tilgang har ekstremistiske ideologer fordrejet islams oprindelige fredelige budskab til en antimoderne, totalitær politisk ideologi.
De to tilgange placerer årsagen til ekstremisme på henholdsvis kultur eller ideologi og altså helt uden for den vestlige kontekst. Og disse to forståelser ligger til grund for de antiradikaliseringstiltag, der sættes i værk. Men begge tilgange forsømmer samspillet mellem personer og omverdenen. Og netop samspillet har ifølge Kundnani en betydning for ekstremisme.
Når initiativer f.eks. sætter skolelærere, SSP’ere, socialrådgivere, forældre og andre til at holde øje med medborgere med muslimsk baggrund, bringes radikalisering ind i relationer, hvor den ikke var i forvejen. Tanken om mulig radikalisering bliver en del af relationen mellem de personer, som skal overvåge, og dem, som skal overvåges, og som dermed betragtes som farlige.
Indsatsen mod radikalisering bliver på den måde radikaliserende i sig selv.
Når tankegangen om radikalisering rettes ensidigt mod personer med muslimsk kulturel baggrund, ser vi desuden ikke radikaliseringen på f.eks. den radikale islamkritiske og islamofobiske fløj. Vil nogen hævde, at Anders Behring Breivik ikke er radikaliseret? Og hvor er indsatsen mod, at personer med stærke islamkritiske holdninger ikke radikaliseres til islamofobisk vold, f.eks. angreb på asylcentre, som vi så det ved asylcentret Lyngbygaard på Djursland i august.
Den hårde tone i den danske debat siden Muhammed-tegningerne og forslag om nye stramninger på udlændingeområdet – og ikke mindst integrationsminister Inger Støjbergs (V) meget omtalte avisannoncer – har i lyset af de mange flygtninge fra krigen i Syrien fået en endnu tydeligere karakter af i sig selv at være radikaliserende. Den aggressive, konfrontatoriske linje fremkalder stærke modfølelser i befolkningen og udgør i sig selv en radikalisering.
Nationalismen blomstrer
Lad os så vende tilbage til selve nationalismen. En stor del af den retorik og politik, som har udspillet sig i det offentlige rum blandt danske politikere, debattører og medier, har de seneste årtier og i særlig grad siden Muhammed-krisen handlet om at styrke indadtil ved at være imod udadtil – ud fra præmissen, at danskerne udgør et homogent nationalt fællesskab.
At nationalismen i Danmark således er blomstret op, skal også ses i sammenhæng med modstanden mod hjemlige etniske minoriteter og fremstillingen af migranter fra andre kulturer som en trussel mod det danske fællesskab. De seneste uger har flere politikere, præster og andre debattører netop fremført, at landet skulle »beskyttes« mod flygtninge- strømmene.
Siden Sovjet- unionen gik i opløsning i 1989, har ’de andre’ i form af flygtninge og migranter været det trusselsbillede, som er blevet brugt til at genfinde danske værdier. Tendensen forstærkedes markant med netop den krise, der for 10 år siden udspillede sig i kølvandet på Muhammedtegningerne.
Politisk korrekt
Men når nu det, der foregår i Danmark, bedst forstås ud fra begrebet nationalisme, hvorfor bruger debattører, politikere, politiske kommentatorer og nyhedsmedier så ikke betegnelsen nationalisme? Hvorfor taler de i stedet om grænsekontrol, integrationspolitik og asylstramninger?
Nogle vil sige, at det er, fordi det er politisk ukorrekt at tale om nationalisme. Men hvorfor overhovedet være politisk korrekt i denne sammenhæng?
Begrebet politisk korrekt udtrykker bl.a. en særlig imødekommenhed over for underprivilegerede samfundsgrupper – man er f.eks. hensynsfuld i sit ordvalg og undlader at bruge diskriminerende udtryk. Især feminister, multikulturalister og mindretalsfortalere er blevet kritiseret for at være politisk korrekte.
Men hvis de er politisk korrekte, og det er kritisabelt, hvem er så de korrekte?
I dag er de korrekte dem, som tilpasser sig de uskrevne, men bredt vedtagne normer. Dem, som med andre ord giver samfundet og den offentlige mening det, der forventes. Og i dag forventes det i Danmark, at man stiller krav om at øge kravene til indvandrere, flygtninge og andre tilkomne udlændinge.
Hvem kan således meningsfuldt argumentere offentligt for, at vi skal stille færre krav til de nye danskere og være mere imødekommende? Det kan ingen – i hvert fald ikke uden at blive beskyldt for at være politisk korrekt, hvorefter den meningsfulde debat standser.
Peter Hervik er professor ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet
Hvis en nation er under påvirkning, så analyserer man årsag, virkning og konsekvens...
... at udlægge den handlemåde, generelt som nationalisme, er hovedløs demagogi.
Kulturrelativistiske bedrevidende vil påtrykke nationen en opløsning gennem kraftig ukritisk indvandring.
At befolkningen ikke er dum nok til at acceptere dette uden videre er klart ud fra sidste valg.
Med tegningerne fik vi at se hvilken forskel der er på folk. Det sidste vi har brug for er at fylde op med et kollektiv af religiøse, der bliver fornærmede over almindelig sarkasme.
At information så vil udlægge det som nationalisme cementerer blot avisens selvretfærdige ophøjethed.
med venlig hilsen
Lennart
Tegningekrisen er en forventelig dynamisk effekt af politiske fejltagelser. Truslen mod ytringsfrihed er ikke problemets kerne men et symptom på et omfattende miljø-og socioøkonomisk problem - som det derfor er ekstremt uhensigtsmæssigt at adressere med provokation.
Ytringsfrihedsfundamentalisterne sætter kikkerten for det blinde øje og kæmper den forkerte kamp med det forkerte sværd. Ja, vi skal kæmpe for vore frihedsrettigheder, men når man ikke vil se sin egen rolle i billedet, så bliver det forvrænget og indsatsen dermed forkert og kontraproduktiv.
Uhyrer er med is sluppet løs over vore hoveder - deres opførsel er ubeskrivelig frygtelig. Har vesten ingen medskyld her? Selvransagelse ville istedet for selvretfærdighed være på sin plads. George bush jr er een i en lang række af verdenshistoriens største forbrydere, som har ført verdenssamfundet til den forfærdelige situation, vi nu befinder os i. Hvor vejen frem er svær at få øje på, og parterne famler i blinde, fordi de ikke vil se ondets ophav - som er den neoliberale, privatkapitalistiske konkurrencestat. Jungleloven for fuld udblæsning. Hvad havde man så egl forventet sig? Og ærlig talt, hvor dum har man lov at være, når man bestrider vigtige poster i samfundets maskinrum.
Kronikøren Peter Hervik kender tydeligvis ikke forskel på begreberne "national" og "nationalisme" (men kender sikkert forskel på "muslim/islam" og "islamisme").
Nationalfølelsen og nationalismen er hinandens direkte modsætninger.
Nationalismen kendetegner sig ved at være aggressiv og ophøjet over for andre nationaliteter, kulturer eller - for den sags skyld - andres religion, hudfarve, politiske observans etc.
Den tyske nazisme var nationalisme i højeste potens.
At være national vil derimod sige at være bundet fysisk og emotionelt til fædrelandet. At elske det i forståelse for, at andre folkeslag har samme fysiske og følelsesmæssige forhold til deres land, til deres nation, dens kultur og traditioner.
Nationalfølelsen er meget kompleks og kan ikke altid forklares krystalklart. Men uden nationalfølelse kan man ikke være eller føle sig international!
Her har H.C. Andersen udtrykt det klarest i nationalsangen "I Danmark er jeg født" (som burde have været det i stedet for Oehlenschlägers svulstige "Der er et yndigt land"):
"I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
der har jeg rod, derfra min verden går."
Bemærk: DERFRA min verden går! Nemlig fra det Danmark, hvor jeg er født, og hvor jeg har hjemme.
Mange kunne i disse kaotiske tider lære at skelne nationalfølelsen fra nationalismen.
Hervik bruger utroligt mange ord og sindrige konstruktioner blot for at sige at han -og hans ligesindede tager afstand fra et vistnok ret kendt psykologisk fænomen der består i at blive stædig, resolut og parat til modstand når man bliver angrebet udefra. De lægger sig så på ryggen og forklæder deres fejghed i semantiske diskurser.
Tegningerne blev bragt af JP for at starte en diskussion om selvsencur i medier og kultur-kredse som følge af berøringsangst overfor islam.
Det må man sige lykkedes over al forventning.
Jeg selv og mange andre mente ikke dengang at det var en berettiget diskussion.
Begivenhederne dengang og siden har vist at denne tankegang var forkert og at det at bringe tegningerne var ikke blot berettiget, men helt nødvendigt.
Så tak til JP for en øjenåbner.
Har tegningerne så hjulpet i at mindske selvsencuren??
Nej, på ingen måde.
Men det kan man ikke klandre JP for, men alene de der forsøger at påtvinge andre deres syn på "religiøse helligdommes ukrænkelighed".
Man kan så derfor kun frygte at den udvidede selvsencur kun opfattes som en sejr af disse middelalderligt tænkende og som et nederlag af de mere sekulære og rettigheds-kærlige.
Der er derfor fortsat grund til at eksercere ytringsfriheden, for at den ikke skal blive slap og forskrækket, for til sidst at løbe forskrækket ned i et musehul sammen med åbenhed og debat, så mørket igen kan sænke sig over vore samfund og efterlade demokrati og åbenhed som parenteser i historien.
Desuden kan det logisk fastslås , at en nation der ikke vil hævde og håndhave sine grænser og kontrollere trafikken over denne, ikke kan bestå. Længere er den ikke.
Besynderlig manøvre; på den ene side, arbejder relativisterne stenhårdt for at miskreditere og nedbryde nationalstaten, og på den anden side, forlanger relativisterne den tiltagende rodløse befolknings loyalitet, overfor diverse samfundseksperimenter.
Det hele begrundet i et "Vi", som relativisterne selv er med til at tømme for mening, struktur og sammenhæng. Der kan man da tale om et uholdbart paradoks.
blev det ikke først til en krise da en delegation anført af Imam Abdul Wahid Pedersen og Ahmed Akkari samt et par andre personager, valgte at rundrejse i mellemøsten medbringende disse tegninger, og forglemte de ikke ved denne lejlighed at nævne hvor gamle tegningerne dengang var og i hvilket øjemed de var blevet produceret og trykt. krisen blev skabt af ikke flere end disse mænd, hvoraf en i dag formentlig fortryder sine handlinger.
For en årrække siden lancerede en dansk designer flip flops ( klipklappere) med et billede af Jesus på den ene og Jomfru Maria på den anden. Disse blev også mødt med protester af især katolilkker, men jeg erindrer ikke en eneste voldshandling i fodsporet ( ordspil) af disse flip flops.
Vi kan med rette erklære de formørkede Imamer og ekstremister som taberne og ytringsfriheden / satiren som vingeskudt på baggrund af de voldshandlinger og demonstrationer der blev affødt under den føromtalte rundrejse og årene efter.
Jeg skammer mig over at vi lader os skræmme på denne måde, og af disse psykopater.
De, som udskammer, hvor de burde være indsigtsfulde, dømmer kun sig selv
Det må være på sin plads her at erindre om, at:
Tegningerne var en reaktion fra JP med baggrund i den frygt, som gjorde at Kaare Bluigten ikke kunne få en tegner til at illustrere sin bog i 2005.
Baggrunden med vise tegningerne var et ønske fra JP om at skabe en debat om den selvcensur, som var opstået hos journalister, medier, debattører, etc.
Der var således tale om en berettiget bekymring over at vi i det 2100 århundrede var ved at tabe vores fælles hårdt tilkæmpede demokratiske ytringsfrihed pga. nogle voldelige ikke-demokratiske gruppers fortolkning af deres religion.
"Den 17. september 2005 bragte Politiken artiklen ”Dyb angst for kritik af islam” [3] på baggrund af et Ritzau-telegram dagen før af journalist Troels Pedersen. Artiklen fra Ritzau omhandlede flere sager om kunstnere der af frygt for repressalier havde undladt at ytre sig om emner relateret til Muhammed. Ritzau fortalte, hvordan forfatteren Kåre Bluitgen fik nej hos tre tegnere, før han fik en anonym tegner til at illustrere Muhammed i sin bog ”Koranen og profeten Muhammeds liv” [4]." (kilde Wikipedia)
At flygtninge og migranter er en trussel mod danske værdier er der vist ikke tvivl om.
På en skole i USA har de fornylig fra en talerstol sagt "We are no longer the minority... We're gonna be the majority soon" da de ville have indført Eid ferie: https://www.youtube.com/watch?v=x4FMfUO0vkw
De bruger vores demokrati mod os selv.
Totalitære styreformer og tankegange skal bekæmpes med oplysning af borgerne. En vigtig del af denne oplysning består i at råbe "han har jo ikke noget tøj på" som i Kejserens Nye Klæder. Latteren har til alle tider været et kampvåben, som viste absurditeterne i totalitære styreformer og tankegange.
Under 2. verdenskrig var der derfor stor opbakning til illegale blade, satiretegninger og satire-revyer, som gjorde nar af det totalitære nazi-regime og klædte det af til skindet, så man kunne se hvad der gemte sig. Der var faktisk en del modstandsfolk, som måtte yde store ofre i den forbindelse.
Nationalfølelse er noget fantastisk. Det skal vi have mere af. Det er ærgerligt national automatisk påkalder negative associationer, men det burde det ikke.
Vi burde hylde vores fantastiske land i stedet for at hade os selv for alverdens årsager. Vi har et godt land. Vi har taget utrolig mange flygtninge på få år.
I USA er praktisk talt alle superstolte af at være amerikaner. Det burde også være sådan her.
Peter Nielsen - hvis du absolut vil bringe historien om jesus-sandalerne så bør du vel have hele historien med - de blev trukket tilbage efter kritik fra den katolske kirke i Danmark - men også fordi der var en generel negativ mediedækning! Det der kendetegnede sandalerne var jo at de var fremstillet i en kulturtom mangel på indsigt i *de andre* som så reagerede på den måde vi kender ved at protestere og så kom der en undskyldning i form af en tilbagetrækning! Og til alle de andre ytringsfrihedsfundamentalister - så er retten til at ytre sig jo først og fremmest tænkt som en mindretalsbeskyttelse - eftersom der jo ikke er nogen der kan forhindre magthaverne (og medierne) i at ytre sig!
Det mest triste ved hele denne sag, det er at den skepsis efter de voldelige episoder som dybt demokratiske muslimske medborgere kan risikere at blive mødt med fra danske borgeres side.
Mennesker, der måske selv på egen krop har oplevet resultatet af manglende ytringsfrihed, og som har måttet flygte fra deres hjemlande på grund af trusler på deres sikkerhed. Man kan virkelig sige, at de voldelige anti-demokratiske grupper har gjort stor skade her.
Det er derfor vigtigt for dem også som vore medborgere, at vi som samfund ikke lader os knægte. Også selv om, at de måske føler at tegningerne krænker deres tro.
At søge en national forklaring på et fænomen som er europæisk (og australsk) er en fornærmelse mod bladets læsere, selvom de fleste åbenbart ikke bemærker det.
Jeg er helt enig med Peter Hervik - nationalismen af den onde slags er kommet tilbage - og ikke kun i Danmark! DF i Danmark, Sverigesdemokraterne, UKIP i UK, De sande finner, Front National - Frihedpartiet i Østrig, fascister i Italien, fascister i Ungarn - fremmedfjendske i Australien osv.... Det er kendetegnenede at medierne ikke tør tage diskussionen i Danmark! Så de der tør bliver marginaliseret og udskammet på debatsiderne - eller forsøgt truet til tavshed! Det er den lille racisme der har fået luft ved at kunne blæse med de mange (1/5 del af befolkningen) - En forfatter har skrevet at *den der blinker er bange for døden* men jeg er sikker på at det er frygten, der får politikerne til at blinke og følge blindt med nedad slidsken mod KZ-lejre og apartheid! Måske ikke i DK - men betalt af DK i mindre sarte lande!
@Hans-Micael Søndergaard, må jeg lige spørge dig om et simpelt ja/nej spørgsmål: Lad os sige, at en dansk skole har et flertal af muslimer, og at de derfor beslutter, at hverken danske eller muslimske piger må gå i korte shorts på grund af deres sharia.
Går du ind for dette eller ej?
Lasse Reinholdt - jeg har adskillige gange set muslimske piger spille fodbold i shorts og tørklæder, så dit eksempel er ikke velvalgt. Endvidere gælder sharia-lovgivning generelt kun for muslimer. Det er kun i ekstreme tilfælde som f.eks. i Iran, Saudi-arabien og dele af Afghanistan, man forsøger at påtvinge andre den.
@Herdis Weins, hvis du mener, de ikke prøver at påtvinge andre den, så har du altså ikke rigtig fulgt med. Bare nogle stikord: Juletræ, svinekød, kønsopdeling, fodboldklub, shorts. Siger de dig noget?
Der er uendelig mange sager, hvor muslimer kommer i flertal og laver en shariabestemmelse, som gælder eller påvirker alle. Mit spørgsmål er så, hvor folks grænse egentlig går. Hvor går din?
NEJ, Lasse Reinhold! Der er tale om, at danskerne har udviklet en mærkelig allergi overfor alt, hvad der har dybere betydninger, rødder og eksistentiel mening for folk, det har stået på længe, og det gælder ikke kun muslimerne, men de bliver ligesom de synligste ofre for tendensen, der munder ud i dobbeltmoral.
F.eks. kender jeg ikke nogen, der ville undlade at tage hensyn til en vegetar! Hvorfor nu det? Der er ingen objektiv grund til, at man ikke skal spise kød - tværtimod kommer man let til at mangle nogle nødvendige stoffer, hvis man lader være. Når det samme spørgsmål gælder et religiøst betinget forbud imod svinekøb, rejser der sig et ramaskrig, selvom vi i flere hundrede år har accepteret, at jøderne har nøjagtig den samme spiseregel.
Og hvad er det med kønsopdeling? Jamen, vi har da sandelig traditionelt altid haft den respekt for kønnenes forskel, at vi har haft separat omklædning for drenge og piger i svømmehallen, hvornår det pludselig forsvandt, skal jeg ikke gøre mig klog på, blot synes jeg ærlig talt , at manien med manglende kønsopdeling af offentlige toiletter, der breder sig, er en uskik, selvfølgelig afhængig af måden, det er gjort på: på hovedbanen er det alt andet end i orden - mens Københavns kommune kar fundet en fin balance ved Nørreport og på Rådhuspladsen.
Så nej, jeg synes tværtimod, at den almindelige blufærdighed er blevet mere fortrængt, fordi der har været en udpræget vilje til ikke at ville vise det mindste hensyn til muslimerne. Det har medført, at almindelige hensyn til helt almindelige danskere er forsvundet.
Herfra skal der ikke lyde et ondt ord om 'den mindst ringes' ansvarshavende redaktørs manglende appetit på at genoptrykke "Jyllandspostens Muhammed-tegninger" på tiårsdagen for Flemming Roses mediestunt i anledning af Kaare Bluitgens påståede besvær med at finde en illustrator til sit folkeoplysende værk om profeten Muhammeds liv og færden i og udenfor ægtesengen. Hvor han i overensstemmelse med skik og brug på den tid og det sted, hvor han levede, havde mere end en kone ad gangen. Hvilket ikke burde vække anstød hos 'os i den kristne verden' hvis vi er så gamle, at vi har haft 'religion' på skemaet i folkeskolen og læst om Kong David, der dyrkede flerkoneri i stor stil og blev stamfader til den profet hvis lære vi officielt bekender os til som medlemmer af Den danske Folkekirke.
Skulle man have en uimodståelig lyst til at gense Jyllandspostens karikaturer af muslimernes profet i anledning af tiårsdagen for deres offentliggørelse, kan de snildt downloades fra internettet og kopieres kvit og frit. Ligesom flere andre mere eller mindre smagfulde udslag af behovet for at ytre sig frit om religiøse mindretals pligt til at leve med hån, spot og latterliggørelse af deres profeter og hellige skrifter. På lige fod med dem, der holder sig til den danske variant af monoteismen og ligesom Pia Kjærsgaard bliver dybt, dybt sårede og dybt, dybt krænkede, hvis nogen formaster sig til at stikke ild i eller træde på deres kampstandard med det hvide kors på den røde dug. Som faldt fra himlen ned til de danske korsfarere i Lyndanisse i Estland i det herrens år 1219 efter Kristi fødsel.
Og nej, Peter Nielsen - den danske konvertit imam Abdul Wahid Pedersen var ikke med i Ahmed Akkaris rejseselskab på deres tourne i Levanten med "Jyllandspostens Muhammedtegninger". Hvem har bundet dig den historie på ærmet?
Hans-Micael Søndergaard, ja de blev trukket tilbage efter netop klager og Netto var vel de første der gjorde det så vidt jeg erindrer. Pointen er at ingen døde af det, og det er jo glædeligt eller hvad. Man kan jo godt forarges og ytre sin holdning men så lad det være ved det. Jeg mener ikke verden er blevet et rigere sted pga tegningerne, men jeg mener der skal være plads til dem, og de der forarges må gerne forarges men lad nu være med at brænde schweizes flag og lad nu være med at udøve vold. Jeg forarges over halbal slagtninger men jeg brænder ikke arabiske flag af den grund.
Grethe Preisler så var det sørme en forkert mand jeg så i reportagen men hold da op hvor han lignede. Han var med og han var iblandt disse fjolser. http://www.faktalink.dk/titelliste/muha00/muhahele
Peter Nielsen - jeg går ind for vores friskole væsen... og der hvor muslimer selv vil drive skole må de for min skyld gøre hvad de har lyst til. Jeg har ikke set nogle skoler der skulle have det spørgsmål oppe med beklædning -så det må høre hjemme i din fantasi!
Så vidt jeg erindrer var Abdul Wahid Pedersen med til konference omkring en fortsættelse eller bilæggelse af boykotten og raseriet mod Danmark. Han var en fulgtes med Abu laban og Ahmed Akkari og andre der repræsenterer islam i Danmark. Jeg vedgår at han ikke var med i den første og skelsættende tur, men han var aktiv i bla. Den hemmellige pengegave som Arla efter sigende bestak islam med. Jeg ved ikke hvor meget mammon og en tegning af Muhammed koster.
Forstår ikke lige din kommentar Hans-Micael....? Har jeg nævnt noget om skoler?????
Når jeg hører ordet "racisme" i forbindelse med islam får jeg altid kvababbelser. Islam er jo ingen race. Det er en religion. Personligt har jeg en del gode afrikanske venner.
I artiklen forklarer Peter Hervik, at racisme også betyder at ydmyge andre for at fremhæve sig selv, og at det er et "hvidt" privilegium, fordi hvide ser sig selv som værende moralsk overlegne. Det er altså rettighedsracisme og tegningerne er Jyllands-Postens kulturkamp. De følte sig i deres gode ret til at trykke tegningerne, som i grunden ramte plet, når man tager alt i betragtning: 11.9, Madrid og London. Muhammed med en bombe i turbanen, og Allah, der råber fra himlen: "Stop, her er ikke flere jomfruer".
Jeg forstår godt, at man ikke længere tør trykke rammende karikatur-tegninger af den religion. Det koster livet eller livsvarig politibeskyttelse. Vi så det sidst i Frankrig. Her fik man også sat en stopper for enhver tilskyndelse til at karikere noget som helst, der drejer sig om islam.
Det er pjat at trække sandaler med Jesus eller Thorsens Jesus-film frem som sammenligning. Ingen kristne har truet nogen på livet eller slået ihjel pga. stødte følelser. Charlie Hebo havde den katolske kirke som yndlingsoffer for karikatur-tegninger, og de blev sagsøgt mange gange men ingen blev truet på livet eller skudt af sårede katolikker. Desuden tabte kirken altid sagerne.
Det er religionen islam og dens tilhængere, der er et problem for vesten, for vesten repræsenterer alt det, de ikke kan lide. Især friheden.
For os, der - forståeligt nok - bøjer os for truslerne, er problemet den massive muslimske indvandring. Den formindsker ikke trussels-niveauet.
Til sidst: Det er muligt, at mange her i landet lider af fædrelands-kærlighed, men nationalisme har en helt anden klang og betydning.
Hvad muslimske efterskoler og hele denne diskussion angår kan jeg anbefale Ahmed Akaris` bog"Min afsked med islamismen". Der er masser af sekulære muslimer i Danmark, men blandt de meget troende er der een lov der gælder, og det er Koranens. Og der er sgu ikke meget Grundtvig og demokrati over den. Dilemmaet er at i et demokrati skal vi kunne rumme antidemokratiske strømninger, og udfordringen er, når disse vokser sig store. At de gør det i store islamistiske grupperinger i ghettoer og friskoler er en sandhed det er fristende at lukke øjnene for. De kan så åbne sig ved læsningen af førnævnte bog. Akari er en whistleblower af format, og nu truet på livet. Heldigvis er Grønland et sikkert sted for ham pt.
Rettelse: Charlie Hebdo
@Peter Hansen: Vegetarerne kræver jo netop ikke, at man ikke må tilberede kød i samme køkken (fordi køkkenet da anses for at være "urent" ifølge Koranen - hold da k*ft noget idioti, ja undskyld) som vegetarmaden og derved afskære alle fra at spise kød.
Hvis vegetarerne en dag skulle bestemme, at samtlige institutioner i hovedstadsregionen skulle være vegane, så ville jeg da kritisere det lige så voldsomt, fordi jeg elsker kød.
Men det muslimerne gør er, at de indsniger alle deres Sharia quirks overalt, hvilket får danskerne til at forlade de pågældende boligområder, folkeskoler, mv. Derved kommer de til at leve alene i deres parallelsamfund. Vi på vej til at få samme geografiske opdeling som ses i verdens ægte multietniske lande.
@ Lasse Reinholdt - nej, dine oplistede stikord siger mig intet. I Vollsmose dekorreses indkøbscentret hvert år med julemotiver uden at nogle muslimer - som der er en del af - så meget som siger pip.
Jeg har arbejdet i skolebiblioteket på en folkeskole, hvor vi til jul naturligvis ikke bare pyntede med traditionelle nisse, men naturligvis også lavede et par reoler med julehistorier m.m. Der var også bøger om traditionelt juleknas på hylderne - og dem rev mange af de kvindelige muslimske elever ned far hylderne. Når jeg af og til kommenterede på, at de lånte bøgerne, kom de bemærkninger om at :
jamen jeg bor altså i Danmark
jamen jeg vil gerne vide noget om danske traditioner
jamen hjemme hos os kan vi godt lide at spise dansk juleknas, når vi ser julekalender i TV
(ja muslimer ser altså også julekalender på samme måde som danskerne gør - just for the fun of it.)
Nu er det jo sådan, Lasse Reinhold, at det gør muslimer da netop ikke! Til gengæld har vi i dag så skrappe krav til slagtere, at det ikke kan lade sig gøre i Kvickly at købe et pund hakket kalvekød, fordi rengøringen af maskinen for at forhindre rester fra andet kød ikke i løbet af arbejdsdagen kan gøres grundigt nok.
Vegetarer i dag er til gengæld ganske ofte veganere, og så er der bare en masse ting, der ikke må finde sted.
Mig bekendt finder mange herboende jobsøgende flygtninge job på bl.a. slagterierne, som vi så det i fjernsynet forleden dag - de syntes ikke at finde deres arbejde med svinene haram.
Der er så mange myter, og små bitte afvigelser i livsstil blæses op, selvom de reelt set tilhører privatlivets fred eller den enkeltes almindelige rettigheder. Absurd er det, at de samme, der kæmper for retten til at ryge på arbejdet, ofte skal findes i de samme kredse, som bekæmper muslimers ret til at bede de bønner, der ligger i løbet af arbejdsdagen.
På den skole hvor jeg arbejdede har man de sidste 10 år kun købt halalkød. De sidste slagtere i København er stort set alle halalslagtere. Der er ingen der presser svin ned i halsen på muslimerne, men der er nogen som synes at det er lige skrapt nok at ikke-muslimer ikke kan få fx svinekød. Hold nu op med den offersnak. Hver anden muslimsk dreng hedder Muhammed, hvad nu hvis man skriver: Muhammed er dum og det passer !
@Peter Hansen: Er det en myte, at Københavns kommunes børnehaver ikke serverer svinekød til danskere? Og at hospitaler kun serverer halalkød til alle?
Problemet opstår, når muslimerne kommer i flertal et bestemt sted - så bliver forskellige dele af Sharia indført, og den kommer til at gælde alle. Tag den tyske skole (Wilhelm-Dieß) hvor pigerne ikke må gå med korte shorts eller den danske fodboldklub, hvor ingen måtte drikke øl.
Derudover synes jeg ikke, at det er absurd, at man kan kæmpe for retten til at ryge samtidig med, at man bekæmper retten til at bede. Jeg ser nemlig ikke alting som værende ligeværdigt eller at retten til hvad som helst er lige stor. Akkurat lige som muslimerne. Jeg er ærlig talt ikke anderledes end dem i mit forsøg på at dreje samfundet i en bestemt retning. Men vi var her først...
@Lasse Reinholdt -
"Der er uendelig mange sager, hvor muslimer kommer i flertal og laver en shariabestemmelse, som gælder eller påvirker alle. Mit spørgsmål er så, hvor folks grænse egentlig går. Hvor går din?"
Jeg ved nu ikke, om der er "uendeligt" mange sager, men der hvor der er en sag, må man jo så tage diskussionen. Det er nu engang demokratiets vilkår, at et flertal kan indføre regler, som andre føler sig krænkede af. Jeg minder bare lige om postyret omkring billedpornoens frigivelse, adgang til fri abort, rygelovgivningen etc.
Og hvis man i en dansk fodboldklub har indført, at man ikke må drikke øl - så må det jo for pokker være fordi, der var et flertal for det. Hvis tilstrækkeligt mange er imod det, må man jo for pokker så stable et andet flertal på benene.
Lasse Reinholdt - du ved godt, at der er forskel på muslimer, Ikke? Der er masser af muslimer, der ikke kunne drømme om at påtvinge andre at leve efter sharialovgivningen. Der er også en del muslimer, der ikke selv følger sharialoven.
Åh så er der igen svinekødsdebat ....
Problemet er ikke at nogen ikke vil spise svinekød, det er motivet.
Var det fordi grisen var et ædelt og intelligent dyr, hvis det var fordi at hængebugsvinet var for muslimer, hvad hunde er for (nogle) danskere, så fint ....
vegetarers motivationer er også i den retning.
men det er det jo ikke i den muslimske forstand. Det har næppe at gøre med at den mest populære frisure blandt unge muslimer er svinekammen.
@Herdis Weins: Demokratiet er jo netop min pointe - at det i mine øjne har den svaghed, at de steder, hvor muslimerne efterhånden kommer i flertal, der får de indflydelse i retning af Sharia. Og jeg bryder mig ganske enkelt ikke om Sharia.
Jeg ønsker, at Danmark er et land, hvor man kan drikke øl, vise sine bryster på stranden og vise sine bare ben. Jeg kan lide det frie Danmark, vi har, og de danske værdier. Jeg kan ikke lide Sharia. Så enkelt er det.
Jeg ved dog desværre ikke, hvordan det løses. Måske kunne man forsøge at opløse ghettoerne som en start.
'Sharia' hedder faktisk 'Moseloven' på dansk :)
Lasse Reinhold, stop så! Hvad bilder du ind at ville bestemme, hvilke normer andre skal vedtage at følge dér, hvor de bor? Du er ikke repræsentativ for befolkningen - og da slet ikke, hvis du ryger.
@Peter Hansen: Jeg vil faktisk *så* utrolig gerne forstå dig. Gang på gang synes jeg, at den slags debatter bare kolliderer og ingen bliver klogere på hinanden.
Kan vi ikke tage et simpelt trin 1? Politiken skriver i dag, at 33% af homoseksuelle nydanskere inden for det sidste år har overvejet selvmord fordi de bliver udstødt af familien.
Synes du, eller synes du ikke, at samfundet bør løse dette problem på trods af, at *flertallet* af muslimer er tilfredse med udstødelsen?
Peter Hansen:
Du glemmer, at det er værdier der diskuteres.
Hvis kriteriet for at være normsættende blot er "at bestemme der hvor man bor", så må det jo betyde, at der er frit spil for alskens (afsporede) sædvaner og traditioner. Og så kan du da heller ikke tillade dig, at skælde andre (Lasse Reinhold) ud for at promovere egne normer?
Det eneste du, under dine egne principper, vil kunne tillade dig at påpege, er så lovbrud. Alt andet er ligestillet. Der kan man da tale om relativisme.
Lilli wendt - "Tegningerne var en reaktion fra JP med baggrund i den frygt, som gjorde at Kaare Bluigten ikke kunne få en tegner til at illustrere sin bog i 2005."
Man kan måske tilgive nordjyderne deres ringe politiske udsyn og bevidsthed (nej vel, ikke rigtig) selvom der ikke er så mange hellige krigere af muhammedansk overbevisning på de kanter - men kåre boede lige midt i orkanens øje og vidste præcis, hvilken ballade han ville udløse. Ellers er han både blind, døv og dum. Jeg ved, hvad jeg taler om, for vi var næsten naboer. Derfor er spørgsmålet i min optik, hvorvidt det var en strategisk velvalgt manøvre på daværende tidspunkt om nogensinde.
Set udfra verdenssamfundets overordnede, komplekse situation var det som at beskyde rovdyr med slangebøsse - det vækker kun uhyrets blinde raseri, og intet andet end ballade er opnået. Ingen tilnærmelse imellem parterne, kun yderligere polarisering og ballade - og her ti år efter stadig uenighed om det hensigtsmæssige i provokation, hån, spot og latterliggørelse af nærtagende og sprængfarlige segmenter.
Det var en meningsløs manøvre, set i lyset af de mange andre overvældende omfangsrige og komplekse udfordringer verdenssamfundet mere eller mindre selvskyldt i øvrigt befinder sig i. Ingen grund til at skabe unødig ballade, især ikke når vort lands politiske ledelse på daværende tidspunkt var i en så ringe forfatning, at man end ikke formåede at møde sin modpart med et minimum af diplomatisk høflighed og imødekommenhed, pli og finesse, men istedet valgte den konfrontatoriske og krigeriske tilgang til konflikt som jo er en markant side af vedkommendes politiske profil.
Dumhed mødt med dumhed - hvor smart er det.
randi
Måske skulle du og alle vi dumme, blinde og døve undlade at udtale os for meget på verdenssamfundets vegne og holde os til vor egen jurisdiktion.
Det er nemlig her inden for vore bestemmelser giver mening.
I mine øjne ser det også ud til at vi har ligeligt op at gøre med bare det, og desuden forekommer udtalelser på mange andres vegne en smule latterlige.
Du har helt personligt ret til IKKE at udnytte dine rettigheder, herunder ytringsfriheden, men du eller andre har ikke ret til at indskrænke nogen anden borgers rettigheder, hvor fristende det end måtte være. Ikke så længe denne rettighed er der.
Du har heller ikke nogen moralsk ret til at forlange eller forvente at andre skal undlade at benytte deres rettigheder.
Men når du og andre undlader at benytte ytringsfriheden eller andre friheder/rettigheder af frygt for trediemands reaktion i lande tusindvis af kilometer fra dette lands jurisdiktion, så udnyttes disse rettigheder ikke efter deres hensigt.
Deres hensigt er ikke til udvortes men indvortes brug.
Ytringfrihedens hensigt er IKKE at genere indbyggere i Indonesien eller Alaska, men at styrke vort demokrati, debat og oplysning, at undgå hemmeligholdelse og spændinger i vort samfund.
Det vedkommer ikke andre landes indbyggere hvordan vi gør det, så længe vi ikke overtræder international lov.
Men bruger vi ikke disse rettigheder af frygt for andre landes indbyggeres reaktioner, så svækkes de og på et tidspunkt så bliver der sat spørgsmålstegn ved deres legitimitet og endelig så vil de forsvinde.
Hvordan det man har troet var helt fasttømrede rettigheder kan forsvinde efter tilpasningsiver over for udenlandske ønsker, kan man se på vort arbejdsmarked eller sundhedsvæsen, hvor borgernes rettigheder er en skygge tilbage blot.
Så når du prædiker tilbageholdenhed, af frygt for bidske hunde i verdens lande, så er du aktiv deltager i indskrænkning i mine og andres rettigheder i dette land.
Det synes jeg du skulle overveje i dine bestræbelser på at stryge de krigeriske typer med hårene, at du rent faktisk går deres ærinde i mine øjne og medvirker til at de for deres vilje i et for dem fremmed land, til skade for dets indbyggere.
Medierne og alt hvad der kan krybe og stå af dansk selvhellighed ( og den er stor) taler om truslen fra Islam. Men der er en langt, langt større trussel, nemlig truslen fra den fremadskridende fascicering af vores samfund. Næste gang kommer fascismen til magten indhyldede sig selv i en demokratisk retorik og med en udtrykt bekymring for 'ytringsfriheden' ( som den så iøvrigt på alle andre felter gør alt for at undertrykke). Medierne og de forkælede højrefløjdebattører ser simpelthen ikke hele denne udvikling, som vi er langt inde i. Derfor udeblev den rensende debat efter Breivik massemordene også. En sådan debat var nemlig ikke ønskelig i vores almindelig jubel over egen fortræffelighed og evige snak om 'faren fra de andre'. Men, som Primo Levy , Victor Klemperer og Sebastian Haffner kunne se det og som underbygget af nyere forskning på feltet ( Michael Mann, Zygmunt Baumann, Christian Gerlach, Robert Naimark o.a.) , så ligger faren desværre i os selv, dybt i vores egen moderne civilisations- og statsbygning og i dybtliggende instinkter og behov for negativ afgrænsning og voldsomme udladninger mod 'de andre' . Men det tema bliver aldrig populært. Så vi vil fortsat i een evig kværnen høre om 'Muhammedtegningekrisen', 'ytringsfriheden' og 'faren fra Islam' .
Frede : "Du har helt personligt ret til IKKE at udnytte dine rettigheder, herunder ytringsfriheden, men du eller andre har ikke ret til at indskrænke nogen anden borgers rettigheder, hvor fristende det end måtte være. Ikke så længe denne rettighed er der.
Du har heller ikke nogen moralsk ret til at forlange eller forvente at andre skal undlade at benytte deres rettigheder."
Må jeg være fri. Jeg hverken indskrænker, forlanger eller forventer, jeg praktiserer min ytringsfrihed.
Din vurdering af konsekvenserne heraf må stå helt for egen regning. Heldigvis kan du ikke idømme mig en straf for min efter din mening så formastelige anvendelse af retten til at sige min mening.
Artiklen hviler på et gedigent falsum:
"Her 10 år efter er Jyllands-Postens egentlige motiv for at trykke tegningerne stadig uklart. "
Dette er enten en løgn i ordets egentlige betydning, nemlig den hvor både afsender og modtager ved at det ikke er korrekt eller også er artiklens forfatter så ringe funderet i sin information om formålet at en eller anden burde have fortalt forfatteren at artiklen ikke burde have været skrevet.
Enig curt, bortset fra din fremtidsvision. Vi må tro på, at oplysning og samtale nytter.
Så artiklen er ikke andet end et klokkeklart angreb på ytringsfriheden under dække af forfatterens postulerede skriverier om nationalismen.
Tænk at man på Outzes gamle blad skal opleve på at et forsvar for ytringsfriheden og en generel afstandtagen til religionens magt over det offentlige rum bliver beskrevet som nationalismens angreb mod de stakkels forsvarsløse.
Sider