Kommentar

Lad os hjælpe 25.000 flygtninge til Danmark

Vi har faktisk gjort noget lignende før. Der var wienerbørnene efter Første Verdenskrig, fangerne fra koncentrationslejrene efter Anden Verdenskrig og flygtningene fra Eksjugoslavien i 90’erne. Er det virkelig helt ude i skoven, at Danmark igen skal indtage rollen som humanistisk nation?
28. september 2015

Den danske regering har tilbudt at modtage 1.000 flygtninge. For, som Lars Løkke Rasmussen (V) sagde i Deadline den 18. september, så lægger Danmark dermed »en af de sidste brikker« for, at fordelingen kan gå op. Mit forslag er, at vi henter 25.000 flygtninge fra overfyldte lejre i Sydeuropa.

Jeg er helt klar over, at ideen ligger milevidt fra det, der diskuteres på Borgen; nogle vil sikkert sige, at det er helt ude i skoven. Men ikke desto mindre er det en aktion, der rent praktisk kan realiseres. Vi har nemlig gjort det før.

25.000 er ikke et tilfældigt tal. Det symboliserer, hvad Danmark kan udrette. For eksempel da vi modtog 25.000 børn fra Wien, der i årene efter Første Verdenskrig levede i ekstrem fattigdom og sult. Den humanitære indsats blev organiseret på privat grundlag, og civilsamfundet trådte til ved at give børnene ophold i familier af 3-12 måneders varighed. Børnene vendte hjem med et langt bedre helbred og større håb for fremtiden.

Hvide busser og bosniere

Tallet 25.000 er også cirkatallet for alle de norske, danske og andre fanger, der blev hentet ud af tyske koncentrationslejre af de hvide busser lige før og efter afslutningen på Anden Verdenskrig: politifolk, jøder, modstandsfolk mv. Mange, mange liv blev reddet, selv om indsatsen fandt sted under ekstremt vanskelige vilkår.

Læs også: Indvandring splitter Norden

Sverige spillede som neutralt land en vigtig rolle som forhandler, og mange aktører i både Sverige, Danmark og Norge – myndigheder, diplomati, militær, virksomheder, ngo’er og frivillige samarbejdede. Sverige var ikke tvunget til at gøre noget, og svenskere havde ikke behøvet at sætte livet på spil for at redde nordmænd, danskere og andre nationaliteter. Men de gjorde det.

25.000 var også tallet for de flygtninge, som Danmark tog imod i 1990’erne som følge af krigene i Eksjugoslavien: bosniere, kosovo-albanere og serbere. Der blev oprettet 50 flygtningelandsbyer over hele landet. Røde Kors gjorde et fantastisk arbejde, og mange frivillige trådte til for at hjælpe. Vi gjorde det. Vi kan gøre det igen.

Solidarisk fordeling

Denne gang er der behov for at hente flygtningene, og her vil jeg vove at påstå, at forholdene i Europa i dag ikke er nær så vanskelige som de sidste måneder af Anden Verdenskrig. Antallet af flygtninge i Europa udgør under to promille af den samlede befolkning i EU. Problemet er ikke antallet, men den manglende enighed i EU. Der er hårdt brug for, at Danmark nu bruger de tidligere erfaringer til at finde nye løsninger og bidrager til enighed i EU.

Vi bør organisere transport af flygtninge fra overfyldte lejre i for eksempel Grækenland og Italien. Behandlingen af asylansøgninger fra flygtninge fra Syrien, Eritrea og Afghanistan bør kunne ske på kort tid på opsamlingsstederne. Hvis de fleste af de 25.000 allerede har fået tilkendt asyl, vil det være kommunerne, der skal finde boliger på kort sigt, og det bliver svært.

Men her kan civilsamfundet træde til som midlertidige værtsfamilier, hvor de nyankomne flygtninge kan bo tre-fem måneder. Jeg er ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre. De seneste meningsmålinger viser, at et flertal af befolkningen går ind for en solidarisk fordeling i EU, og for at Danmark giver flere flygtninge asyl.

Dråbe i havet

Det haster. Jo dårligere vi behandler flygtninge, des mere desperate bliver de, og des mere kan et flygtningekaos skabe splid i befolkningerne.

Nogle vil sikkert afvise forslaget med, at det blot er en dråbe i havet. Men det var det også med wienerbørnene, fangerne i koncentrationslejrene og flygtningene fra Eksjugoslavien. Og det er et billigt argument fra dem, der har deres eget på det tørre. For flygtningene kan det betyde overlevelse og en god fremtid.

Om kort tid er det vinter, hvor overlevelsesmulighederne på europæiske landeveje og i teltlejre er dårlige. Så lad os komme i gang. Lad os vise, hvad nordisk humanisme, organisationstalent og handlekraft kan udrette. Det kan redde liv og inspirere andre lande til noget lignende.

Gitte Haslebo er forfatter og medlem af Venligboerne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Wassmann
  • Hans Larsen
  • Martin Madsen
  • Pia Qu
Jørgen Wassmann, Hans Larsen, Martin Madsen og Pia Qu anbefalede denne artikel

Kommentarer

”Er det virkelig helt ude i skoven, at Danmark igen skal indtage rollen som humanistisk nation?”, spørger Gitte Haslebo fra Venligboerne, og så kan man jo filosofere lidt over denne moralske svada i relation til den ubestridelige historiske kendsgerning, at vores lille kongerige gennem de sidste 32 år har taget imod hundredtusinder af muslimske flygtninge og familiesammenførte fra alverdens mislykkede stater med sekteriske borgerkrige, der har fået de samme sociale og økonomiske velfærdsrettigheder som den etniske danske majoritetsbefolkning.

Alene i denne måned er der kommet over 15.000 muslimske asylansøgere til Danmark, som for de flestes vedkommende får asyl, og med dem også automatisk familiesammenføring, der betyder, at tallet bliver nærmere 50.000 mennesker. De har ifølge den gældende lovgivning retskrav på en bolig foran den etniske danske majoritetsbefolkning, og så har vi ikke engang talt dem med, der allerede er kommet hertil i årets løb – eller som er på vej på Danmark.

Nu vil forfatteren Gitte Haslebo og hendes ligesindede hos Venligboerne så have, at Danmark oven i hatten tager specifikt imod yderligere 25.000 muslimske flygtninge, der allerede opholder sig i sikre flygtningelejre i Tyrkiet, Libanon, Jordan, Italien og Grækenland. Og da disse jo også har krav på familiesammenføring taler vi om 80-100.000 flygtninge, der i humanismens navn bør have asyl med deraf følgende sociale og økonomiske velfærdsrettigheder i lighed med den etniske danske majoritetsbefolkning.

Undskyld, Gitte Haslebo, men hvor skal pengene komme fra i nationalregnskabet til finansieringen af din humane flygtningepolitik, når man tænker på, at vi i forvejen står med 2,2 millioner borgere herhjemme, der alle har det til fælles, at de lever af overførselsindkomster gennem den til enhver tid vedtagne økonomiske omfordelingspolitik, og hvoraf adskillige tusinde i dag mangler et hjem, fordi de almennyttige boliger er fyldt op?

Din sammenligning af flygtningesituationen med Wiener-børnene efter første verdenskrig er direkte underlødig og historieløs al den stund, at de var kortvarige flygtninge i Danmark, inden de rejste tilbage til deres eget land. Alt imens du udmærket godt ved, at de syriske flygtninge næppe bliver sendt retur med den nuværende nationale og internationale lovgivning på flygtningeområdet, men tværtimod får lov til at blive i Danmark for evig tid.

Ligeså er din sammenligning med de bosniske flygtninge i 1990`erne endnu mere grotesk, fordi her stod vi med 20.000 flygtninge i årene under borgerkrigen fra 1990-1994, som efter krigens ophør alle fik asyl med den bosniske særlov fra den 12. januar 1995. Også selvom den daværende SR-regering op til folketingsvalget i september 1994 klart lovede vælgerbefolkningen, at de bosniske flygtninge naturligvis skulle rejse hjem igen, når freden var endelig etableret i Bosnien, så de kunne genopbygge deres sønderbombede land.

I stedet kom der yderligere 20.000 familiesammenførte muslimer op fra Bosnien, der burde være blevet hjemme og hjulpet til med genopbygningen. Mange af dem har lige siden gået rundt i Danmark og levet en arbejdsfri tilværelse på overførselsindkomster fra statskassen, fordi de aldrig er blevet ordentligt integreret eller uddannet til det danske arbejdsmarked, men dèn kendsgerning går Venligboerne tilsyneladende ikke så meget op i.

Nu vil forfatter Gitte Haslebo så have yderligere 25.000 muslimske flygtninge plus familiesammenførte til landet i humanismens navn, foruden dem som hver dag strømmer ind i landet med ønsket om, at få en 4-værelses lejlighed med toilet og bad samt overførselsindkomster på linje med den etniske majoritetsbefolkning, der står hver dag og knokler bruttonationalproduktet hjem på landets arbejdspladser i det private erhvervsliv.

Det er så nemt at være human for andre folks penge, når betingelsen for ens personlige humanisme er, at man i hvert fald ikke selv mangler noget socialt og økonomisk. Men at komme og revse sin egen befolkning ved at sige, at Danmark ikke er en humanistisk nation efter alt det vi har præsteret med udlændingepolitikken gennem de sidste 32 år, er ganske enkelt nedrigt og uanstændigt over for det store flertal af den danske befolkning, der betaler verdens højeste skatter og afgifter.

Gitte Haslebo burde udvise en mere ansvarlig og pragmatisk tankegang.

Kaj Spangenberg, Per Torbensen, Preben Haagensen, Jørn Andersen, Frede Andressen og Hanne Lading anbefalede denne kommentar
John Christensen

"Alene i denne måned er der kommet over 15.000 muslimske asylansøgere til Danmark", skriver Ole Brockdorff.

Han bør nok tjekke fakta inden han udtaler sig så bombastisk. 15.000 er nok rejst igennem Danmark, men antallet der har søgt asylophold her - er langt mindre, indtil videre.

Som situationen er lige nu i Europa mener jeg ikke at det giver mening at sætte tal på hvor mange vi kan/skal hjælpe.

Jeg bakker ikke op om at tage hverken 1.000 eller 25.000. Vi hjælper dem der har hjælp behov. Vi bør have fokus på at vende/stoppe strømmene. Græsset er jo ikke grønnere her!

Med næsten 20 millioner mennesker på desideret flugt (foruden 40 mio. Internt fordrevne!) kan 25.000 vise sig at være et ret beskedent tal.

Lur mig, om ikke Europa lukker sig om sig selv, eller i det mindste vil gøre forsøget på at bekrige indtrængere ude fra.
Vi skal lige lære at elske EU først, og det kommer da godt nok til - at knibe for mit vedkommende.

God dag der ude

John Andersen, Peter Hansen, Jørgen Wassmann, Hans Larsen, John Hansen, Flemming Berger, Britt Kristensen og Teodora Hansen anbefalede denne kommentar
Britt Kristensen

På Deadline fortalte en tysker, at man der havde bedt Saudi Arabien om at tage en portion flygtninge. Men nej, det ville det store muslimske land ikke. Derimod tilbød man at sende penge til 20 stormoskéer i Tyskland. Jeg aner en hensigt.

Kaj Spangenberg, Per Torbensen, Preben Haagensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Det forekommer højst mærkværdigt, at kristne folk hjælper muslimske folk, der kæmper indbyrdes og som kun kan være enige om at slå kristne ihjel - - -

Kaj Spangenberg, Preben Haagensen og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar

Det forekommer højst mærkværdigt, at kristne folk hjælper muslimske folk, der kæmper indbyrdes og som kun kan være enige om at slå kristne ihjel - - -

Gitte H's forslag synes jeg er yderst sympatisk. Det er intet problem at hjælpe dette antal flygtninge i så rigt og velfungerende land som DK. Private familier som har ekstra plads eller udhuse vil kunne byde ind som aflastning for kommuner der ikke har boligkapacitet nok.
At kristne mennesker hjælper muslimske folk er da blot udtryk for næstekærlighed, så vidt jeg er orienteret. Tro har vel ingen betydning når en person har brug for hjælp! Til Ole B vil jeg blot sige at du trænger til at finde JA hatten frem. Ang. de bosniske flygtninge der kom i 90'erne. Stort set allesammen blev nemt integreret, fik uddannelse og arbejde. De fik et trygt fristed efter at deres land blev smadret.

John Andersen, Jørgen Wassmann og Michael Öberg anbefalede denne kommentar

Desværre, Gitte, så er der lange udsigter... mange danskere tror fuldt og fast på at Danmark oversvømmes med flygtninge.... nå nej... det er jo sikkert bare racisme, for forskellene er i hudfarven.... og sikkert også i religionen... er du mørk/arabisk nok at se på... så er du jo en farlig muslim... også hvis du er kristen eller ateist

Men du har ret... vi kan og skal stadig hjælpe folk i nød.... længere er den sgu ikke

Sgu skal vi da ej hente 25.000 asylansøgere fra sydeuropæiske lejre - det en luxus vi ikke har råd til i en situation, hvor millioner i nærområderne har akut behov for helt basal nødhjælp - det ville være hjerteløst at bruge ca. 13,5 mia. kr. på 25.000 ekstra asylansøgere, når de 13,5 mia. kr. kunne række uendeligt længere og komme uendeligt flere til gavn i nærområderne.

Det er en brutal asylpolitik venligboeren foreslår.

Britt Kristensen, Per Torbensen, Frede Andressen og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar

For at sige det kort, venligboeren vil brænder en masse penge af på kaviar til 10, mens 1.000 sulter - og er åndsfraværende nok til at tro det et humant foreslag - gudhjælpemig!

P.S

I øvrigt mener jeg vi bør indføre en bæredygtig og etisk ansvarlig flygtningepolitik, der hjælper flest muligt, bedst muligt for de afsatte midler - samt tage alle rimelige helhedshensyn - altså nærområdeindsats.

Alle spontane fjernflygtninge - som har rejst gennem en række sikre lande uden at søge om asyl der bør alene få kost og logi i lukkede udrejselejre - hvor de bør blive indtil de kan sendes hjem eller udsendes til flygtningelejre i nærområderne eller andre partnerlande, hvorfra de så kan søge om asyl - ingen spontane fjernflygtninge skal kunne indgive en asylansøgning i Europa, men vil blive henvist til flygtningelejre i deres nærområde, hvorfra de så som kvoteflygtninge eventuelt kan komme til et europæisk land - men det skal være slut med at springe over i køen som spontan asylansøger.

Der er overordnet seks gode grunde til at flygtninge bør blive i nærområderne og alle kræfter bør bruges på at hjælpe i nærområderne:

1) Langt de fleste flygtninge har hverken mulighed for eller resurser til at rejse den lange vej til Europa - endsige op igennem en række sikre lande for at ende i fx. Danmark - skal de have vores hjælp må vi bringe den til dem, de kan ikke bringe sig selv til os.

2) Vi kan kun bruge pengene en gang - de mere end 9 mia. kr. alene Danmark for nærværende bruger på asylsystemet kunne række uendeligt længere og hjælpe mange flere i nærområderne - det er ikke rimeligt, at bruge alle de penge i Danmark og Europa på nogle forholdsvist få spontane fjernflygtninge, når så mange flygtninge har akut behov for helt basal hjælp i nærområderne.

Flygtningelejrene skal indrettes som en blanding mellem produktionskollektiver og folkehøjskoler - folk i dem skal ikke sidde og rådne op, men forberedes til at vende hjem og genopbygge bedre lande end de flygtede fra - ikke omdannes til migranter.

Og det kan sagtens lade sig gøre, at etablere sådanne ordninger - hvis der blot var en smule politisk vilje i Europa til at presse sine regionale partnere, hvad der af ideologiske årsager desværre ikke er for nærværende - der bliver holdt fast i den gamle, ineffektive og ubæredygtige flygtningepolitik med rod i konventioner udfærdiget til forholdene i midten af 1900-tallet, ikke de folkevandringer vi i dag er vidne til.

3) Erfaringerne viser, at spontane fjernflygtninge, der har fået ophold i Vesten ikke rejser hjem, når tilstandene i hjemlandene muliggør det, mens flygtninge, som opholder i nærområderne rejser hjem, når krigene slutter og landene skal på fode igen - ofte er de folk, der har mulighed og resurser til at flygte den lange vej til Vesten blandt de mest resursestærke og forholdsvist veluddannede, netop folk lande har brug for til at komme på fode igen.

Desuden hjælper den nuværende politik indirekte etniske udrensninger - se fx. på eks-Jugoslavien, hvis flygtningegrupper helt overvejende ikke er rejst hjem fra vestlig asyl her mere end 15 år efter krigene sluttede. Var de blevet i nærområdet eller som internt fordrevne, da ville de sandsynligvis have vendt hjem til eller blevet i efterfølgerstaterne.

4) Når værter og gæster er fra samme kulturkreds, da bliver kultursammenstødene mindre - det er lettere for en araber fra Syrien, at begå sig i et andet arabisk land, hvor sprog, kultur og normer er kendte - end at skulle begå sig i helt kulturfremmede lande i Nordeuropa til eksempel.

5) Hvis folk straks sendes tilbage til lejre i nærområdet - fjernes tilskyndelsen til at tage den farlige og dyre rejse, som hvert år koster menneskeliv i Middelhavet - det er en uansvarlig asylpolitik, der lokker desparate folk til at bruge deres penge på menneskesmuglere (de seneste år har flygtninge angiveligt brugt op mod 117 mia. kr. på menneskesmuglere) og tage den farlige rejse over havet.

6) Europas nationer vil med den nuværende politik ophøre med at eksistere som vi kender dem - de europæiske folkeslags hjemlande - immigrationen til EU er på omkring 3 mio. om året, hvad, sammenholdt med fødselstal under reproduktionsraten (EU-gns. 1,55), medfører en egentlig befolkningsudskiftning.

Afrikas befolkning var på 227 millioner i 1950, i 2000 var den på 819 millioner og i 2050 forventes den at være på 1.998 millioner, ifølge FN - tallene for Europa var 547, 727 og forventet 691 mio. i 2050 - mere dramatiske undersøgelser viser, at 3 ud af 4 unge, mandlige afrikanere i visse lande ønsker at emigrere, primært til Europa.

Over de næste 35 år vil der altså efter alt at dømme ske en væsentlig vækst i strømmen mod Europa (primært koncentreret mod Vesteuropa) mere end 100 millioner (primært unge mænd uden erhvervsrelevante uddannelser eller evner) er et konservativt skøn - det vil med voldsom kraft omdanne de europæiske samfund i det billede de mange afrikanere rejser fra - og det er kun strømmen fra Afrika, hertil kommer en stærkt stigende strøm fra især Mellemøsten og Centralasien. Sammenholdt med den allerede herskende demografiske udvikling i Vesteuropa (med års masseindvandring af kulturfremmede og lave fødselstal blandt europæerne) vil det medføre voldsomme omvæltninger i og opløsninger af de europæiske samfundsstrukturer som vi har kendt dem.

Også derfor bør vi føre ovennævnte asylpolitik - og den bør føres i hele Europa, men Danmark kan og bør gå forrest som et godt eksempel - og iværksætte så meget af denne politik som vi overhovedet kan fra Danmark alene eller samme med de villige europæiske partnere vi eventuelt kan finde.

Kaj Spangenberg, Frede Andressen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Hans Jørgen Vodsgaard

Henning Ekholk:
Spændende ide. Civilsamfundet og de gode borgere må yde deres. I Århus har man også spurgt kommunens borgere, om de ikke kan hjælpe med at stille værelser til rådighed for de nye flygtninge. Hvad resultatet blev ved jeg ikke.

Men principielt en nyskabende ide, hvor venligborgerne kan få lov til at hjælpe. Jeg tror at især de velstillede venligborgerne virkelig kan give en hånd. Hvis bare 10 pct af de mest velstillede gratis kunne afsætte mindst halvdelen af deres bolig til flygtninge, ville det skabe rum for 250.000 flygtninge uden at det kostede skatteyderne noget.

Fx er jeg sikker på, at David Trads har så mange rum, at han nemt kan afsætte to værelser til en syrisk familie og dele køkken og badeværelse. Det manglede bare. For ikke at tale om Georg Metz, han kan tage to familier, og konerne kan så efter en god dialog hjælpe med at gøre rent. Og så må vi heller ikke glemme informations redaktion; her er der masser af folk med åbne hjerter og bolig rum. Det giver 30 unge mænd fra Senegal og 2 familier fra Somalia.

Og vigtigere endnu. Der er masser af gode mennesker her i bladets tråde, der kan give en hånd. Fx kan Gert Romme nemt klare to familier fra Afghanistan, hvor det inden er blevet aftalt, at han kun behøver at stå for den fælles mad to gange om ugen og at konerne har indvilliget i at dele rengøringen med ham.

Jeg er optimist. Den store indsamling denne weekend viste, st danskerne er med på virkelig at hjælpe, når det gælder. Og Zornig kan mindst klare fem familier, for hvor der er hjerterum er der også husrum.

Kaj Spangenberg, Britt Kristensen, Martin Hansen og Frede Andressen anbefalede denne kommentar

Det er forfærdende at se, hvor godt det virker når DF skubber til folks lille angst for det fremmede, men det skyldes vel i høj grad at populistiske medier giver dem taletid, fordi der er seere, læsere eller i det hele taget salgstal i at gøre det. Tænk, hvis man i sin tid havde nægtet A. Einstein indrejse i USA fordi han var en fremmed, der ønskede at flygte fra forhold han ikke ønskede at leve under. Ikke at jeg naivt tror at vi er ved at sende en ny A. Einstein retur til sit hjemland, men vi kunne meget vel drage endog meget stor fordel af at tage imod og behandle 2½ million flygtninge ordentligt her i Europa. Der er jo for en stor del tale om uddannede, og for nogles vedkommende, særdeles veluddannede mennesker, der kommer til Europa, fra en kultur, der i tidligere tider har været kendt fra videnskab og filosofi.

Michael Öberg, John Andersen og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar

Jens Benthien,

hvor har du opholdt de sidste 30 år? De her folk er os ikke fremmede, ikke længere, vi huser kæmpe store diasporaer fra deres kulturkreds og har gjort det i årtier.

Her er altså ikke tale om en frygt for det fremmede, men en modstand mod at bruge pengene på kaviar til de få, når de mange sulter - samt fremskynde afviklingen af det danske samfund som vi kender det - hvad denne befolkningsudskiftning vil medføre.

P.S.

En Einstein vil kunne komme ind på beløbsordningen - der er fri indvandring til Danmark for højt kvalificeret indvandring.

Preben Haagensen, Frede Andressen, Kaj Spangenberg og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Kaj Spangenberg

Det bliver ikke sjovt, når tømmermændene melder sig over konsekvenserne af en politik, som støttes af Gitte Halebo, Venligboerne og ligesindede.
Når samfundet og dets institutioner bryder sammen under den enorme økonomiske byrde, de såkaldte flygtninge forårsager.
Når Danmark splittes op i parallelsamfund.
Når sammenhængskraften går fløjten.
Når højreekstremister går i aktion og vokser i antal.
Når islamister vokser i antal og bekæmper højreekstremisterne.

Herre - tilgiv dem, thi de ved ikke, hvad de gør!

Desværre begriber Gitte Haslebo og de ansvarsløse Venligboer næppe noget, før sammenbruddet er en realitet.

Martin Hansen, Preben Haagensen og Frede Andressen anbefalede denne kommentar