Læserbrev

Læserbreve

5. september 2015

Puds brillerne, Dansk Energi

Villum Christensen, MF for Liberal Alliance

Inden Dansk Energi går til tasterne, optræder som politisk aktør og tillægger partier holdninger, de ikke har – for derefter at skyde dem ned – ville det være hjælpsomt, om man pudsede brillerne.

Jeg har aldrig nogensinde sagt, at der ikke er erhvervspolitiske potentialer i energipolitikken, som påstået af Dansk Energi (»Dansk energi gør en forskel« af Stine Leth Rasmussen, 29. august). Jeg har sagt, at det er absurd og håbløst at diskutere 37 eller 40 procents reduktion af CO2 i Danmark, når det aldrig kan gøre en kinamands forskel på temperaturen og i øvrigt virker kontraproduktivt, fordi mere biomasse i fyret til opfyldelse af CO2-mål totalt set medfører større globale CO2-udledninger. Det var mit synspunkt, og det vil glæde mig, om den store velbjergede organisation kan udfordre dette synspunkt.

Forkert metanregnskab

Niels From, Lyngby

Den 20. august skrev Randi Petersen et bizart indlæg i den permanente debat om levnedsmiddelproduktion og klimaændringer (»Bliv ikke vegetar for klimaet«).

Hun mener åbenbart, at uanset hvilke led i fødekæden, det oprindelige organiske materiale passerer, så vil slutprodukterne altid blive den samme mængde metan (CH4) og CO2. I Randi Petersens argumentation mangler både det kvantitative perspektiv og en forståelse af stof- og energitransporten gennem fødekæden:

Når mennesker spiser planter, er metanproduktionen ganske lav, men hvis vi indskyder et animalsk led – eksempelvis kvæg – imellem os og primærproducenterne (planterne), så ser regnskabet ganske anderledes ud. For det første skal en ko have tilført ca. 20 kilo foderprotein for at producere ét kilo protein. For det andet er selve metanproduktionen udtrykkelig genereret af leddet kvæg. Det er altså først og fremmest kvæget, der slår metanprutterne: Jo større kvægproduktion, jo mere metan og des større proteintab.

I 2010 udgav FN’s miljøprogram UNEP en rapport, som på videnskabeligt grundlag udpeger afbrændingen af fossile brændstoffer og landbrugsproduktionen som de to største miljøsyndere. Det er aldrig nogen skade til, at man læser på lektien, før man fremturer med arrogante udtalelser om videnskabelig inkompetence.

Flygtninge marginaliseres

Jeppe Fransson, ordfører for integration og udlændinge, Radikal Ungdom

Venstreregeringen skaber integrationsproblemer, når de indfører en integrationsydelse, der er så lav, at flygtningefamilier vil få svært ved at klare dagligdagen. I Danmark bryster vi os af at have et velfærdssamfund, der skaber lige muligheder for borgerne, men det bryder denne nye marginaliseringsydelse med. Flygtningebørn vil i fremtiden ikke få de samme muligheder som danske børn. Forældrenes ydelse vil være så lav, at der ikke vil være råd til at invitere børnenes venner over efter skole, holde børnefødselsdag eller sende børnene til fritidsinteresser. Det synes jeg ikke er fair i et rigt land som Danmark.

Hvorfor er det, at flygtninge har brug for større økonomiske incitamenter til at finde arbejde end en dansk arbejdsløs? Så store økonomiske incitamenter, at børnene også skal rammes. Skulle vi ikke snart begynde at behandle udlændinge ligeværdigt i Danmark og ikke diskriminere gennem lovgivning og ydelsesniveau?

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Villum Christensen. Du argumenterer med bl.a. denne vending: ' ... fordi mere biomasse i fyret til opfyldelse af CO2-mål totalt set medfører større globale CO2-udledninger'.

Et kg biomasse afgiver altså nøjagtig den samme mængde CO2, uanset, hvordan nedbrydningen finder sted: Biomassen kan blive brændt af og den kan rådne, forskellen er den samme, CO2-mæssigt.