Kommentar

Migrationens belejlige trusselsbillede

Med udhulingen af velfærden de senere år har staten behov for andre måder at legitimere sig på. Her er påståede sikkerhedstrusler som migration og flygtningekrise velkomne spøgelser
Debat
23. september 2015

Et spøgelse går gennem Danmark: migrationens spøgelse. Der går ikke en dag, uden at medierne bringer nyheder om flygtninge- og migrationsstrømme, det hele ledsaget af dommedagstordnende klummer og kommentarer.

Et eksempel fra en enkelt dag (21. august): I en stort opsat kronik i Jyllands-Posten mente en tidligere professor i udviklingspsykologi, at dansk intelligens var truet, idet en påstået invasion af afrikanere ifølge professoren ville føre til svækket dansk IQ på længere sigt (Jyllands-Posten, 21. august). Karen Jespersen skrev samme dag i Berlingske Tidende, at folkevandringen »vil tvinge Europa til oprør«, mens den rige forretningsmand Asger Aamund – som ellers har travlt med at svinge pisken over »dovne« danske bistandsklienter – forinden havde argumenteret for, at Danmark ikke har brug for en »syndflod af fårehyrder fra Somalia.« (Berlingske Tidende, 13. august)

Det skrev han, selv om han burde vide, at de fleste af dagens flygtninge og indvandrere har et relativt højt uddannelsesniveau.

Læs også: 'Vi står klar, brormand'

Men hvorfor denne omsiggribende frygt for, at vi i Danmark skal blive løbet over ende?

Den tidligere bølge af flygtninge fra Eksjugoslavien og Somalia i 1990’erne var af samme størrelsesorden som den igangværende, men trak langt fra de samme dommedagsoverskrifter. Nu er der igen en flygtningekrise på verdensplan, men vi er i dag rigere, end vi var i 1990’erne. Så hvorfor er vi så meget mere bekymrede for at dele vores velfærd? Sidste år gav vi blot 6.000 asylansøgere opholdstilladelse. Så hvad er det, der er på spil, når migration gøres til et altoverskyggende problem for Danmark?

Ydre farer

Med den polske sociolog Zygmunt Baumans ord er vi ved at omdanne vores samfund fra velfærdsstater til garnisonsstater. Med enormt voksende uligheder på globalt plan og et slingrende økonomisk system – med klimakrise, fødevarekrise, finanskrise – finder de færreste mening i at stille sig op i geled for at sikre eliternes interesser. Blå Bjarne og Løkkes konkurrencestatsmodel vækker ikke den store begejstring i befolkningen. Hvor staten tidligere nød tilslutning, fordi den sikrede velfærd, må den i dag opfinde nye måder at retfærdiggøre sig selv på.

Bauman peger på, at staten i stigende grad italesætter ydre farer – mod nationen eller mod borgernes fysiske sikkerhed. Selv om kriminaliteten ifølge alle statistikker falder, tales der i offentligheden mere og mere om kriminelle trusler, ligesom terrorisme i vestlige lande gøres til et altoverskyggende problem.

Og kigger man på fakta om flygtninge og migration, falder dommedagskommentarerne da også til jorden:

Antallet af flygtninge på verdensplan er 19,5 mio. Heraf er 4,82 mio. palæstinensere. Næsten alle flygtninge befinder sig i nærområder til konfliktzoner. Flygtninge repræsenterer altså lidt over 0,2 procent af menneskeheden. Tallet er lavere end i 1992, hvor der også var 19 mio. flygtninge, men verdensbefolkningen var mindre.

Der er 232 mio. migranter på verdensplan, men de bliver ofte inden for samme region. De rejser fra et fattigt eller konfliktprægret land som Nicaragua, Colombia, Mozambique til et lidt bedre stillet naboland som Costa Rica, Venezuela, Sydafrika. Eller fra det ene vestlige land til et andet. De sidste 50 år er migranters andel af verdensbefolkningen ikke vokset. Andelen er nogenlunde konstant på 3,2 procent.

De fremmede

Flygtningene fra krigene i Mellemøsten, Asien og Afrika – flere af dem vestligt genereret (Irak, Libyen, til dels Afghanistan) – påkalder sig med rette mediernes bevågenhed og fortjener al den støtte, vi overhovedet kan give. Men hvorfor sker der i medierne og hos politikerne en sammenblanding af flygtninge- og migrationsproblematikken? Hvorfor pustes problemerne op?

Fordi migration er et velkomment trusselsbillede: Nu er der pludselig et ’dem’ og et ’os’. Statsborgerskab, noget mange af os aldrig skænker en tanke, bliver gjort til noget betydningsfuldt, man kan slå folk oven i hovedet med. »Dansk statsborgerskab er noget særligt,« siger Inger Støjberg. Og nu har vi pludselig to kategorier af indbyggere i landet: dem, som er inden for i varmen, og som skal være taknemmelige (over for Støjberg, kapitalen, staten?) over de endnu tilbageværende velfærdsgoder; og dem, som er udenfor – de fremmede – der nu med regeringens nedskæringer af ydelserne må bøje hovedet, mens deres børn af økonomiske grunde afskæres fra almindeligt socialt samvær.

Staten, hvis vigtigste rolle var at omfordele, har nu omvendt travlt med at sikre eliternes tarv, fjerne formueskat og sænke arveafgift (som under Nyrup), sænke dagpenge og fjerne efterløn (som under borgerlige og Dansk Folkeparti), sænke selskabsskat og privatisere (under Blå Bjarne).

Og netop derfor bliver den relativt begrænsede flygtningestrøm oppustet til en uoverstigelig udfordring, som nærmest vil kvæle statsbudgettet. Og den meget begrænsede indvandring fra ikke-vestlige lande gøres til en overhængende trussel mod samfundets sammenhængskraft. For kun ved at opfinde eller oppuste indre og ydre farer kan den udhulede velfærdsstat genopfinde sin eksistensberettigelse.

Niels Boel er journalist og forfatter til bogen ’Migration’, der udkommer senere på efteråret på Forlaget Columbus

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Thaarup Nyberg

"Det skrev han, selv om han burde vide, at ... "
Ok, men vor kære journalist burde så også komme ned på jorden; i 70´erne var slagordet " fantasien til magten ", en opfordring til realisering af ideen i Platons hulebillde, der idag hjælpes på vej af massemedierne og, som den norske forfatter Kjartan Fløgstad skriver i en af sine sidste romaner ("Nordaust-passasjen"): "De moderne mediene har gjort fascismen overflødig".
Oplysningen har trange kår - der må også andre boller på suppen.

Jens Thaarup Nyberg

Hmm - ja, det gik lidt hurtigt; al respekt Boel.

Børge Rahbech Jensen

Disse påstande virker ikke plausible men ligner mest irrationel modvilje til staten.

En grundlæggende forudsætning for debatoplægget er, at staten bestemmer mediernes indhold. Jeg mener, sandheden er direkte modsat, således medierne har stor indflydelse på statens lovgivning, prioritering og sagsbehandling. Danske folketingsmedlemmer og ministre lover politiske initiativer eller indkalder ministre til samråd på baggrund af mediers historier, og i kommuner og regioner kan meget kun lade sig gøre, når medier inddrages i en given sag.

En "omsiggribende frygt for, at vi i Danmark skal blive løbet over ende" kan være ønskelig af flere årsager, og kan selv have flere andre årsager. Ikke mindst er en sådan frygt et velkendt middel til skabelse af fællesskab. Det kan være ønskeligt for de dele af befolkningen, som ikke føler sig som individer men har behov for et stærkt fællesskab. Det er ikke nemt at føle et fællesskab med mennesker, der har vidt forskellige interesser, rejsemål, vaner, traditioner m.v. Frygten kan også være ønskeligt for danske medier, fordi den skaber interesse for medierne uden at stille høje krav til journalistik. Faktisk kan medierne opnå besparelser ved brug af Christiansborgs pressecenter og bloggere, som næppe kræver redaktionslokaler endsige rejser eller udstationering.

Det hører til terrors natur at skabe frygt, og mange staters reaktion på terror er en blanding af en reaktion på befolkningers legitime ønske om tryghed og USAs erklæring af en krig mod terror i 2001. De lande, der ikke indfører modtræk mod kendte trusler om terror, kan nemt defineres som fjendtlige.

Frygten for at blive løbet over ende kan være en frygt for at blive pålagt normer, der er vanskelige at leve med, eller uklarhed om gældende normer. Når udlændinge entydigt forbindes med kriminalitet, bliver samfundet modsat nemmere at overskue, fordi de mennesker, der kan tænkes at begå kriminalitet, nemt kan genkendes og undgås.

Debatter om økonomisk ulighed fungerer på samme måde som debatter om illegale indvandrere. Det er bare nemmere at få øje på økonomisk ulighed, som sjovt nok ikke accepteres på samme måde som etniske, religiøse el. seksuelle forskelle, som kaldes mangfoldighed. I debatter om ulighed defineres fjender. Disse fjender er de seneste år suppleret med nye fjender, som har for god tid og koster den øvrige befolkning penge.

Det minder mig om, at det er uklart, om statens rolle stadig er omfordeling, efter statens finanser er omdefineret til "dine penge". Omfordeling har aldrig været statens vigtigste opgave. Statens vigtigste opgave har altid været løsning af opgaver, som befolkningen ikke kan løse alene, men er vigtige for samfundet. Der er ikke meget omfordeling over fx. politi, forsvar, vejnet, sundhedsvæsen, renovation, jernbanenet og redningstjeneste.

Boel synes at have nogle grænseløse utopiske forestillinger, som er for mange til at gennemgå, men en enkelt helt basal kunne det nok være på sin plads at tage fat i og det er:

Staten, hvis vigtigste rolle var at omfordele,...

Her må det altså fastslås at enhver stats helt primære opgave er at sikre borgernes fysiske sikkerhed, uden hvilken alt andet selvsagt er lige meget.

Det er også sådan stater opstår - ved at man samles om en person eller en gruppe, som er i stand til at holde fjender væk.

Denne pligt forsømmer EU-landene overfor deres borgere og de har således reelt mistet deres folkeretlige legitimitet - eller er i hvert fald på vej til at gøre det.

Og så skal du alligevel have en lille hilsen fra virkeligheden derude og det er at Afrikas befolkning i løbet af dette århundrede vil vokse med fem gange EU's befolkning idag.

Så du kan nok se at din tale om 'en lille' indvandring er et frøperspektiv... ?

Britt Kristensen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Søren Ferling
" ´Staten, hvis vigtigste rolle var at omfordele,...´
Her må det altså fastslås at enhver stats helt primære opgave er at sikre borgernes fysiske sikkerhed, uden hvilken alt andet selvsagt er lige meget."
Så staten er altså borgernes organiserede samarbejde om forsvar af velfærden i samfundet - eller hvad ?

Øhh, jeg skriver jo '_fysiske_ sikkerhed. Vi er altså materielle væsener.

Fysisk sikkerhed betyder ikke fravær af sult, men fravær af fysisk vold.

Man har ingen glæde af at have mad og penge, hvis man er død.

Jens Thaarup Nyberg

Ja, og jeg skriver velfærd; vi er ganske rigtignok ikke immaterielle væsener.

Lise Lotte Rahbek

Søren Ferling skriver: "Og så skal du alligevel have en lille hilsen fra virkeligheden derude og det er at Afrikas befolkning i løbet af dette århundrede vil vokse med fem gange EU's befolkning idag."

Heh. Spådomme om fremtidens befolkningstal er altså nu det samme som virkelighed?

Så forudsiger jeg, at inden slutningen af dette århundrede, er min. 50 mill. mennesker omkommet på grund af klimaforandringerne, som primært de industrialiserede lande står ansvarlige for.

Heldigvis lever jeg ikke længe nok tl at kunne konstatere, om Søren Ferling eller jeg selv får ret.

Tue Romanow, Britt Kristensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Igen et indlæg baseret på følelser, politik og ikke fakta:

Det frustrerende igen at skule læse om den myte, at velfærdsstaten skærer ned. Det offentlige forbrug stiger og stiger og er på 1.100 mia. kr. p.a. svarende til 125 mio. kr. i timen døgnet rundt. Vi har dertil verdens højeste skatter, og staten øger konstant sin gældssætning af vore børn.

Klodens overbefolkning er en af de største trusler mod livet, og det løser ikke noget, at noget af fødselsoverskuddet fra befolkningseksplosionerne i dysfunktionelle samfund og kulturer kommer til os. Det ødelægger blot vort samfund, som udfordres af åbne kasser og åbne grænser.

Det "naturlige" befolkningstal i Danmark er måske max 2 mio. indbyggere.

Lise Lotte Rahbek

Niels K. Nielsen
Det offentlige forbrug stiger.
Ja da. Hvad angår administration er der ingen grænser, og da slet ikke når de vellønnede sørger for at få deres del af kagen indskrevet i lune kontakter.
Den velfærd der skæres ned på, er kerneydelsen. Altså den velfærd som udmøntes i hjælp til de borgere, som af den ene eller anden grund ikke kan klare sig selv, enten fordi de er for unge, for gamle, for syge eller for udenfor.

Jeg mener at kunne huske, at du tidligere har ført dig frem med et lignende synspunkt om, at der er for mange mennesker i Danmark.
Vil du denne gang gøre rede for, hvordan du vil minimere antallet ned til det, du mener er 'naturligt'?

Jens Thaarup Nyberg

- "Det offentlige forbrug stiger og stiger ... Vi har dertil verdens højeste skatter, og staten øger konstant sin gældssætning af vore børn."
Og alligevel falder velfærden for udsatte grupper - hvem løber med klatten ?
- "Det "naturlige" befolkningstal i Danmark er måske max 2 mio. indbyggere."
Det må være de "overskydende" 3,5 mill !
:-]

@ Jens Thaarup Nyberg

Du er for fåmælt til at jeg kan forstå, hvad du mener.

@ Lise Lotte Rahbek

Heh. Spådomme om fremtidens befolkningstal er altså nu det samme som virkelighed?

Er man til enhver tid ikke nødt til at handle på grundlag af den tids bedste viden ?

Demografiske fremskrivninger er ret sikre som følge af menneskets lange levetid og dets vanebundne adfærd.

Så forudsiger jeg, at inden slutningen af dette århundrede, er min. 50 mill. mennesker omkommet på grund af klimaforandringerne, som primært de industrialiserede lande står ansvarlige for.

Det er ikke muligt at skelne dødsfald som følge af klimaforandringer og som følge af overbefolkning fra hinanden.

F.eks. er ørkenspredning og deraf følgende sult og krig en følge af overgræsning - det kan siges om Østafrika. Andre drukner under storme, fordi de bygger længere og længere ud i floddeltaerne - det kan siges om Banghladesh.

Om klimaforandringerne i vores tid i væsentlig grad skyldes CO2 henstår stadig i det uvisse. Det er, med lidt god vilje, en videnskabelig teori, men teoriers korrekthed i naturfag bedømmes bl.a. efter deres forudsigelseskraft og her har denne teori stadig til gode at vise sin værdi.
Vi ved alle at temperaturudviklingen de sidste to årtier udfordrer teorien, men det værste for den er stadig at man ved den fjerne fortids store klimaforandringer kan se at temperaturen steg før CO2-koncentrationen.

Ja da. Hvad angår administration er der ingen grænser, og da slet ikke når de vellønnede sørger for at få deres del af kagen indskrevet i lune kontakter.
Den velfærd der skæres ned på, er kerneydelsen. Altså den velfærd som udmøntes i hjælp til de borgere, som af den ene eller anden grund ikke kan klare sig selv, enten fordi de er for unge, for gamle, for syge eller for udenfor.

Her er vi til gengæld nogenlunde på linie.

Vil du denne gang gøre rede for, hvordan du vil minimere antallet ned til det, du mener er 'naturligt'?

I denne tidperiode får danskerne ikke de børn, de egentlig gerne ville have som følge af faktorer som arbejde, tid og økonomi. Her er boligudgifter dominerende og de hænger sammen med overbefolkning og deraf følgende boligbobbel. Uden systematisk kontinuerlig indvandring ville boligpriserne langsomt falde eller bare ikke stige og det vil med tiden medføre mere luft i familiernes budget og dermed ressourcer til at få de børn, man gerne vil have.

Det er en balance, som ødelægges ved folkevandring, så vi langsomt forsvinder og på den anden side fortsætter befolkningseksplosionen bare i ulandene.

Løsningen er at mennesker skal være ansvarlige for egne handlinger og ikke bare som nu kan vælte de negative konsekvenser over på nogle andre.

Niels K. Nielsen

@ Lise Lotte Rahbek
I vores del af verden ville befolkningstallet falde, hvis der var så stor indvandring fra kulturer, som får mange børn.
Der er ikke noget "naturligt" befolkningstal, men man kunne bruge tal fra før den industrielle revolution og det er nok 2 mio. personer. Tænk over det - det er faktisk et langt smukkere perspektiv med 2 mio. i DK end 10 mio. (og en kultur hvor du som kvinde skal gå i Bhurka og ikke må skrive i avisen)

Mht. klimaforandringer så er der en øjenåbner på www.cowspiracy.com produceret af Leonardo DiCaprio. Det er ikke bilerne eller det onde erhvervsliv, der er årsag til klimaforandringer, men det er os alle simpelthen fordi vi spiser kød og mejeriprodukter, som vi gør - og får for mange børn (i store dele af verden)

Lise Lotte Rahbek

Ah, ikke denne gang heller, kan jeg læse..

Niels K. Nielsen

@ Jens Thaarup Nyberg

Du kan finde tal for det offentlige forbrug på Danmarks Statistik. De står ikke forsiden og er lidt svære at finde, da Staten ikke ligefrem skilter med de utallige skatter og sit uansvarlige overforbrug.
Jeg har fundet noget på http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR550.pdf, men kan finde
Der er udgifter på 1.100 mia. p.a. og mia. underskud hvert år.
Også under Helle Thorning, selvom hun lykkedes med en myte om, at der var styr på økonomien.

Ah, ikke denne gang heller, kan jeg læse..

Jeg oplever ofte at forsøg på rationel debat med venstreorienterede løber ud i sandet som nu i de her to tilfælde, hvor jeg kun får indforståede oneliners som svar...

Hvoraf denne ophøjede nedladenhed ?