Interview

’Muhammed-krisen har skåret opinionen midt over’

Muhammed-krisen har efterladt et splittet og svækket samfund, 10 år efter de berygtede tegninger blev bragt. Hvor vi tidligere tog ytringsfriheden for givet, er den i dag til forhandling – og det har blandt andet affødt en problematisk indvandringsdebat, siger forfatter og debattør Frederik Stjernfelt
Muhammed-krisen har efterladt et splittet og svækket samfund, 10 år efter de berygtede tegninger blev bragt. Hvor vi tidligere tog ytringsfriheden for givet, er den i dag til forhandling – og det har blandt andet affødt en problematisk indvandringsdebat, siger forfatter og debattør Frederik Stjernfelt

Mia Mottelson

Debat
25. september 2015

En jordskælvsbegivenhed. Sådan beskriver Frederik Stjernfelt Muhammed-krisen og sammenligner den med Vietnamkrigens splittelse af opinionen.

»Nu og da er der storpolitiske begivenheder, som er så slående, at de skærer opinionen midt over. Og mennesker, der før mente omtrent det samme, er pludselig dybt uenige. Muhammed-krisen var sådan en begivenhed, for den indebar et skisma for venstrefløjen, som altid har stået på oplysningens idé og talt for ytringsfrihed lige siden, man prøvede at lukke munden på arbejderbevægelsen.«

»Men Muhammed-krisen splittede venstrefløjen, fordi mange gav sig til at mene, at ytringsfrihed må afvejes i forhold til andre vigtigere ting såsom særrettigheder for troende. Og det er et kæmpe skub, som højrefløjen så og tænkte: ’Nu kan vi overtage venstrefløjens gamle mærkesager og bruge dem til vores egne formål’. For eksempel gik DF, som aldrig har interesseret sig for ytringsfrihed, pludselig ind og omfavnede den værdi. Det er hyklerisk. For når Pia Kjærsgaard taler for et forbud mod paraboler i indvandrerkvarterer, er det klart, at DF ikke taler for konsekvent ytringsfrihed,« siger Frederik Stjernfelt.

»Det har fået den begrædelige konsekvens, at mange folk tror, at ytringsfrihed er et højrefløjsprojekt.«

– Hvordan påvirker denne splittelse det større samfundsfællesskab?

»Den store splittelse mellem positionerne har været med til at ryste fællesskabet og har sået uenigheder om nogle meget grundlæggende principper i befolkningen. Mellem oplysningstraditionens ytringsfrihed og religionsfrihed på den ene side og ideen om, at der skal tilstedes religioner politiske særrettigheder, på den anden side. Tragedien er, at vi har glemt, hvor vigtigt det er frit at kunne kritisere religion. Konsekvensen af Muhammed-krisen er, at vi har fået et betændt forhold til ytringsfrihed, som vi ikke havde før. Og det har i det store perspektiv svækket samfundet.«

– Og et betændt forhold til islam?

»Ja, for på den ene side vil Lars Hedegaard og hans konsorter ikke vide af begrebet islamisme, fordi de mener, at islam som helhed er problemet. Derfor gør de sig blinde på, at islam er en verdensreligion med utallige interne forskelle. Men på den anden side gør dele af venstrefløjen noget tilsvarende, fordi de heller ikke vil vide af islamismen. I stedet taler de om, at islamisterne bare er nogle ganske få, som ødelægger det for de mange, og at islam som helhed er fredens religion. Begge fløje vil afvise, at islamisme er en relevant ting at interessere sig for.«

»Og trusler og decideret voldsudøvelse markeret ved de afbrændte ambassader, angrebet på Kurt Westergaard og anslagene mod Krudttønden i København og Charlie Hebdo i Paris spiller en afgørende rolle i udvekslingen af synspunkter.«

– Så det, at trusler er blevet en del af den offentlige samtale, får politikere, medier og andre samfundsaktører til at pålægge sig selv censur?

»Ja. De fleste vestlige medier er blevet bange for at lave religionssatire over særligt islam. I dag tør meget få blade i Danmark og kun ved mærkelige lejligheder at lave satiretegninger, som omhandler islam. Det gælder også Information. Profetkarikaturer ser man ikke. Det er en forfærdelig konsekvens af Muhammed-krisen. Der skal ikke være særrettigheder for nogen trosretninger.«

Læs også: ’Alle vil være Charlie, ingen vil være tegningerne’

Respekt og frygt

– Karikaturtegninger af profeten er vel ikke den eneste form for religionskritik? Et kig på mediebilledet rummer både ’Det slører stadig’, kritiske historier om en ny kvindemoské og af miljøet omkring Grimhøjmoskeen. Ligesom flere unge muslimske kvinder blogger om og kritiserer en konservativ læsning af koranen.

»Satiretegningen er vigtig i et idéhistorisk perspektiv. Den hører til den klassiske oplysningstradition og er en de mest folkelige genrer. Satiretegningen er en af de mest populære måder at drive religionskritik på. Og måske også en af de mest farlige.«

»På en måde har islam mest brug for at blive satiriseret, fordi det er den religion, der p.t. har de største krav på politisk indflydelse og dermed den religion, som p.t. er mest farlig for almindelige oplyste standarder såsom demokrati, retsstat og lighed for loven. Det er ikke en væsensegenskab i islam, det er en aktuel konjunktur, som skyldes den islamistiske vækkelse. Tidligere var kristendommen lige så farlig for de nævnte grundprincipper. En af grundene til, at den er blevet nogenlunde medgørlig i vores del af verden, er, at den har fået så mange tæsk af oplysningen og gradvist er blevet presset til at opføre sig ordentligt.«

– Men en lære fra Muhammed-krisen kan vel være, at vi skal være bedre til at respektere forskellighed?

»Det er svært at skelne mellem respekt og frygt. Respekt kan både betyde, at jeg respekterer dig, fordi jeg anerkender sig som subjekt, retsperson osv., og fordi jeg synes, du har ydet noget godt. Men det kan også betyde, at jeg bøjer mig for dig, fordi jeg er bange for dig. Det sidste er rockerbetydningen: Hvis ikke du udviser respekt, sender jeg Hells Angels, som brækker fingrene på dig.«

»Jeg forstår godt, at mennesker og medier er bange, men det fører samtidig til hykleri, for de færreste er stolte af at være bange. For eksempel finder blade, der ikke tør trykke profetkarikaturer, på en pænere grund end frygt, som hedder respekt. Det er ikke befordrende for den almindelige omgang med andre i samfundet, at folk er bange. Respekt for hinanden opstår bedre i en fri og karsk debat end i en debat, hvor man mere eller mindre implicit vedtager ting, man ikke må tale om.«

– Nogle iagttagere mener, at Muhammed-krisen udsprang af en islamofobisk tendens i tiden, som siden er blevet styrket. Hvad mener du om det?

»Det lyder lidt som Politikens daværende synspunkt. Men jo mere viden, vi har fået om Muhammed-krisen, desto mindre tiltro har jeg til analysen om Dansk Folkeparti som årsag til krisen. Jeg forstår udmærket Politikens ubehag ved DF, men det ubehag fik dem til at overfortolke højrefløjens rolle i krisen.«

»Efter alt at dømme var det en krise, som var iværksat af det egyptiske udenrigsministerium. Det var ikke synligt dengang, men det ved vi nu – blandt andet på grund af den dansk-amerikanske forsker Jytte Klausens efterforskning. Fra egyptisk side ville man sende et signal til USA om at stoppe demokratiseringen af Mellemøsten.«

Et lille fremskridt

– Hvilken indvirkning har debatten om Muhammed-krisen haft på den generelle debat om indvandring og integration?

»Den stærke splittelse, som Muhammed-krisen gav anledning til, er beslægtet med en anden stærk splittelse i opfattelsen af indvandringsspørgsmålet. Her er den offentlige samtale karakteriseret ved enten komplet at afvise indvandrere eller komplet at omfavne og ville give særrettigheder. Her behøver vi en tredje position i stedet for de to eksisterende og meget stærke positioner.«

»Højrefløjen taler for, at indvandrere skal blive danskere ved at spise rødgrød og lære hele kongerækken, mens venstrefløjens multikulturalister mener, at nytilkomne bare skal videreføre deres egen kultur. Den tredje position på integrationsområdet er, at indvandrere skal overtage elementære demokratiske principper om kønslighed, ytringsfrihed, lighed for loven og så videre, men ikke skal overtage dansk kultur som enhed, hvad end det så er.«

– Vi står i den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig – er ytringsfrihedskampen virkelig den vigtigste værdikamp lige nu?

»Der kan godt være flere vigtige kampe på én gang. Jeg synes ikke, flygtninge/migrantkrisen, eller hvad vi nu skal kalde den – det er i sig selv et interessant spørgsmål – aflyser ytringsfrihedskampen. En af grundene til, at mange søger herhen, tror jeg er, at de her frit kan praktisere deres tro. På den måde mener jeg, tingene hænger sammen. Vi har basale friheder og er derfor tiltrækkende. Den vigtigste lære af Muhammed-krisen er at stå vagt om oplysningens grundlæggende principper.«

»Jeg tror ikke, splittelsen og forhandlingen om ytringsfrihed går over lige straks. I mørke stunder kan man blive pessimistisk. Kigger man på verdenshistorien om vækkelsers anatomi, går der mindst en generation, fra den peaker, til den dør hen. Så jeg tror ikke, det går over i vores levetid. Ikke desto mindre var det bemærkelsesværdigt, at hvor amerikanske medier undlod at vise Charlie Hebdos forsider i kølvandet på angrebet, gjorde danske medier det bedre og viste netop, hvad det handlede om. Det er et lille fremskridt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Curts renseri

Stråmand!

Det er i denne sag ikke Jyllandspostens tegninger, der kræver dogmatisk ensretning eller 'renselse', men nogle rabiate imamer og religiøse folkeforførere, der ikke viger tilbage med myriader af trusler om vold. I øvrigt også de samme folk, der i rigt mål skildrer jøder på skrift og i billeder med en nedrighed, der fuldt lever op til den nazistiske propaganda.

Der findes kun én Gud, og Muhammed er hans profet!

Det kan man da kalde ensretning. Enhver kritik af Muhammeds tanker er eo ipso gudsbespottelse.

Gu' er det ej. Enhver har ret til at tro på, hvad de vil. Men når nogen tiltager sig en ret at tvinge andre til at rette ind efter denne tro og anerkende dens forbud, så er det intolerant ensretning. Og når kravet tilmed følges op af trusler om vold, hvis man ikke retter ind, så er det en form for terror.

Oplysningen står for pluralitet, åbenhed, gennemsigtighed, tolerance og kritik - også selvkritik. At sidestille den med nazisternes udrensninger er noget - svineri (for nu at blive i Curts egen terminologi).

Jakob Lilliendahl

Endnu mere vrøvl om historie og faktualitet

"Jeg har hørt at du, Mihail Larsen, er uforbederlig"

- Et udsagn, jeg lige har taget mig friheden til at ytre. Jeg forstiller mig så, hvis du gad, hvordan du i bedste akademiske stil ville argumenterer for, at dette udsagn absolut ingen hold har i den historiske og faktuelle virkelighed, og hvordan rationelle mennesker nødvendigvis må distingverer universelle og normative sandheder fra simple meninger.. Og til det hypotetiske svar om den hypotese, kan jeg blot leverer endnu en sang:

Avenue B
http://www.azlyrics.com/lyrics/gogolbordello/avenueb.html

Nej, to:

East Infection
http://www.azlyrics.com/lyrics/gogolbordello/eastinfection.html

Og et smil :)

Også er min monolog!? slut.. Men fortsæt endelig jeres cirkler, det er god underholdning!

Randi Christiansen

Man må ikke afbilde muhammed, og man må ikke med en tegning af mand med en bombe i turbanen udstille de, som tager grusom hævn over formastelige, der ikke respekterer dette bud.

Vi har et problem - spørgsmålet er, om det bedst løses, ved at tirre de ømtålelige ud af deres gode skind - de, som føler sig forpligtede til at dræbe, når deres bud bliver overtrådt. Det er der minsandten delte meninger om - men normalt anvender den kloge i vanskelige tilfælde empati og pædagogisk finesse.

Flemming Roses udtalelse om, at alle religioner bør tåle hån, spot og latterliggørelse var en parafrase over og henvisning til helt tilsvarende udsagn af Politikens grundlægger, Edward Brandes. Religionslatterliggørelse var faktisk årsagen til, at Georg Brandes sammen med Viggo Hørup grundlagde Politiken i 1884, idet Georg Brandes i Morgenbladet havde gjort grin med Grundtvig på dennes 100-årsdag og derefter ikke længere var velkommen som skribent på bladet.

Jeg giver Michel Houellebecq ret i at Islam er den latterligste af alle religioner. Hvis man tror på, at man ved at begå en terrorhandling, eller på anden måde gavne Islams sag, får adgang til at bolle med 72 sortøjede jomfruer i himlen, så har man i den grad sat sig uden for det gode selskab, at man hverken kan forvente forståelse eller respekt. Jeg skulle i øvrigt hilse og sige, at det kræver sin mand at ondulere 72 jomfruer. Man må håbe, at Allah har et omfattende lager af viagra.

Vi mangler så lige at blive oplyst om hvorvidt disse jomfruer bliver genbrugt, for så er der snarere tale om ludere, eller om der et uendeligt udbud af jomfruer i himlen. Hvis de ikke bliver genbrugt og derfor ifølge sagens natur er engangsjomfruer, hvad sker der så med dem efterfølgende? Er det et bæredygtigt arrangement, eller er himlens ressourcer uendelige?

Det er ufatteligt at vi i 2015 skal lægge øre til sådan noget pladder, og at det forventes, at vi skal udvise respekt.

Frede Andressen, Merethe Hansen og Lennart Kampmann anbefalede denne kommentar

Edward Brandes

"Jeg skulle i øvrigt hilse og sige, at det kræver sin mand at ondulere 72 jomfruer."

Erfaring? Men ellers kan man vel fordele det over et par dage.

Og så et retorisk spørgsmål: Får pigerne så også 72 jomfruer? Eller får de 72 mænd?

Til Mihail
En moderne nazisme er ved at udvikle sig i hele Europa, men den bærer en demokratisk maske og anlægger en demokratisk retorik. Men I ser igenting. I sidder med jeres girafhalse strakt op i den finere sfære og plaprer løs om ytringsfrihed, oplysningstid o.s.v.. Imens vokser xenofobi, nationalisme, intolerance samt det vi kunne kalde 'velstandsfascisme' i bunden af samfundet,

Philip B. Johnsen, Jens Thaarup Nyberg, Steffen Gliese, Jakob Lilliendahl og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Ja, selvfølgelig skal vi ikke rende rundt og krænke en religion, som overhovedet ikke kommer os ved på anden måde, end at der er folk i samfundet, der bekender sig til den.
Den brug af ytringsfriheden, som tegningerne er udtryk for, er det modsatte af det, der er meningen med frihedsbegreberne: at sikre folk imod andre menneskers indgreb i deres livsførelse, medmindre den er ulovlig af objektive grunde. Det er simpelthen at vende vrangen ud på den beskyttelse af den enkeltes ret til integritet på den mest infame, revolutionsåndede måde med genopdragelsen som mål.

Philip B. Johnsen, Jens Thaarup Nyberg og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Det er jo ikke seriøst! Hvis man vil skrive en bog om Muhammed til oplysning for børnene, så er det en del af det, man må formidle til dem, at folk, der følger Muhammeds lære, ikke må tegne deres profet - ligesom jøderne ikke må, ja, jøderne må ikke engang udtale Guds rigtige navn, så selvfølgelig undlader man det i jødisk selskab.
Hvis man bryder disse tabuer - bevidst, alle kan begå en fejl, men det var der jo ikke tale om her - må man kunne begrunde det teologisk, sådan som de muslimer, der over tid har gjort det, har måttet.

Peter Hansen,

Jeg har set tegninger af Muhammed i Iran. Det er kun sunnimuslimerne, som ikke må tegne profeten. Jeg må derimod godt tegne profeten for jeg er ikke underlagt Islams udemokratiske love, som aldrig har været til folkeafstemning i Danmark.

Morten Pedersen

Curt Sørensen formår at mene det er nazistisk at tillade satire over politiske ledestjerner som Muhammad. Curt og alle der er enige: Så må man heller ikke lave satire over paven, Vatikanet, folkekirken, højrefløjskristne, ortodokse jødiske bosættere etc. Det vil af de pågældende samt deres tilhængere blive tolket som en hetz, og det må man jo ikke, vel??

Morten Pedersen

Heldigvis findes der modige, fritænkende og dygtige mennesker derude. Her er link til artikel om en norsk kunstners udgivelse af religions-satire/kritik. http://www.information.dk/546602

Jeg kan huske, at der var en tvdebat lige efter krisen, hvor en muslimsk yngre kvinde spurgte indigneret, hvordan vi ville have det, hvis det var satire mod kristne, og Vibeke Utzon henviste til Thorsens Jesusfilm. Hun kunne også have valgt bredt fra halvfjerdserne såsom Dave Allen, Monty Python, Benny Hill etc.....musiktekster en mass...... og tonsvis og tonsvis af satiretegninger i tegneseriehæfter, Svikmøllen etc. Men det var sket lige inden nyeste indvandring, og min pointe var, at denne muslimske kvinde åbenbart ikke engang kendte til, at det ligefrem væltede ud i tresserne og især halvfjerdserne. Det var hun ikke blevet fortalt, og hun havde ikke søgt bagud.
Kristen satire var klinget af forinden, måske også fordi de kristne ikke helt var de samme mere....eller også var folk bare blevet trætte af den, også fordi de kristne ikke lavede så megen sjov satire den anden vej. Dog religiøse startede jo egentlig med den berømte Darwintegning som abe. Og Darwin var vist selv religiøs............den må have gjort avs, men selvølgelig måtte de lave den..

Morten Pedersen, Frank Hansen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

jeg mener at have læst, at billedforbuddet egentlig var til for at undgå gudsdyrkelse af muhammed. Ironisk nok er forbuddet så blevet afgudsdyrkelsen..

Per Torbensen, Frede Andressen, Jens Thaarup Nyberg og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Man burde selsagt have en årlig ytringsfrihedsdag, hvor alle religioner og ideologier og ateisme m.m. står for skud. Og t-shirt med alt dette på sælges. Så skidt da, vi laver også en spraglet sommerkjole......og tørklæder. Slips, veste og cardigans til herrerne.
Måske en sportskollektion? Sneakers er da spraglede i forvejen.
Når ateister og religiøse vralter rundt med disse, har mørkemændene tabt. Tror, jeg vil begraves i en sådan.....den lissom matcher døden.

Til Curt - Var Marx 'nazist'?

"For Tysklands vedkommende er kritikken af religionen i det væsentlige afsluttet, og kritikken af religionen er forudsætningen for al kritik.

Vildfarelsens profane eksistens kompromitteres, i samme øjeblik dens himmelske forsvarstale tilbagevises. Mennesket, som i himmelens fantasivirkelighed, hvor det søgte det over-menneskelige, kun fandt et skyggebillede af sig selv, vil ikke længere være tilbøjelig til kun at finde sin egen skygge, til kun at finde det ikke-menneskelige dér, hvor det søger og må søge sin sande virkelighed.

Grundlaget for den irreligiøse kritik er: Mennesket skaber religionen, religionen skaber ikke mennesket.

Religionen er jo det menneskes selvbevidsthed og selvfølelse, som enten endnu ikke er blevet sig selv eller allerede har mistet sig selv igen. Men mennesket, det er ikke et eller andet abstrakt væsen, der sidder og kukkelurer udenfor verden. Mennesket, det er menneskets verden, det er stat, det er samfund. Denne stat og dette samfund frembringer religionen som en fordrejet verdensbevidsthed, fordi de udgør en fordrejet verden. Religionen er denne verdens almene teori, dens encyklopædiske kompendium, dens logik i populær form, dens spiritualistiske æressag, dens entusiasme, dens moralske sanktion, dens højtidelige supplement, dens almene trøst- og retfærdiggørelsesinstans. Den er den fantastiske virkeliggørelse af det menneskelige væsen, fordi det menneskelige væsen ikke ejer sand virkelighed. Kampen mod religionen er da middelbart kampen mod hin verden, hvis åndelige aroma er religionen.

Den religiøse elendighed er på en gang udtryk for og protest mod den virkelige elendighed. Religionen er den betrængte skabnings suk, den er en hjerteløs verdens hjerterørelser, den er åndløse tilstandes åndsindhold. Den er folkets opium.

At ophæve religionen som folkets illusoriske lykke er at fordre folkets virkelige lykke. Fordringen om at opgive illusionerne om sin tilstand er fordringen om at opgive en tilstand, som har illusioner behov. Kritikken af religionen rummer altså i kim kritikken af den jammerdal, hvis helgenglorie religionen er."
(Marx, Indledning til Kritik af den Hegelske Retsfilosofi)

Hvorfor er tegninger så farlige?

Fordi de kan forstås umiddelbart selv af analfabeter. Og analfabeter er, hvad der- ironisk nok - er rigeligt af i bogstavtro, religiøse samfund og grupper. De er derfor også lette at indoktrinere, for de er afhængige af en præsts eller en imams formidling af det religiøse budskab.

Den godtroende masse lader sig ikke påvirke af akademisk kritik, men er letpåvirkelig med tegninger. Også af den grund har religionskritikken ofte taget tegninger i brug - som modgift mod den teologiske prægning.

Per Torbensen, Lennart Kampmann, Frank Hansen og Merethe Hansen anbefalede denne kommentar

Nej, Merethe Hansen, Mihail m.fl., vi kan ikke forlange af andre mennesker, at de skal antage vores kristne frimodighed. Det er pøbelmanerer af værste skuffe at gøre grænseoverskridelse til et nyt dogme, ovenikøbet nærmest som krav om det som samfundsmæssig praksis. Men det minder mig altså mest om leninisme.

Mihail Larsen, du kan ikke forklare religion med dine sociologiske bortforklaringer. Kom væk fra letvægtsniveauet og diskuter noget virkelig eksistentielt.
Jeg lurer på, om du overhovedet har sat dig ind i, hvad det f.eks. er for forskning og undervisning, der bedrives på et teologisk fakultet? Ellers er jeg ikke i tvivl om, at det kunne være en ganske nyttig viden i din filosofiske virksomhed.

Hvis Jeg og Mihael lavede en lille tyndfed religion i morgen, så kunne vi altså påberåbe os allehånde hellig helle? Og kristen frimodighed......de kristne fik netop satire vendt mod sig, og kæmpede imod.

Frimodighed og teologi

Peter, du har ikke forstået mig. Du har ikke forstået, at jeg mener mig at være den angrebne part, når forskellige religiøse grupper forsøger at lukke munden på mig - og på sigt også nedlægge forbud mod andre kulturelle manifestationer: Mad, påklædning, ægteskaber, kvinders stilling etc. Det er mig (og mine meningsfæller), som er i gang med en befrielseskamp - mod en tilbagerulning af den oplysning, oplysthed, åndsfrihed og civilisation, som det har taget mine forfædre århundreder at tilkæmpe sig.

Og jo, jeg har betrådt teologiske fakulteter - ja, er endda uddannet af en professor i teologi (Sløk), der også i rigt mål fremelskede en eksistentiel forståelse af tilværelsen. Jeg har fulgt Løgstrups forelæsninger om Luthers to-regimente lære og deltaget i studiegrupper på det Teologiske Fakultet i Århus og med præsten i Jægersborg. Lige som jeg også er en flittig gæst i kirker - både i Danmark og her i Firenze, og ikke kun for kunstens og arkitekturens skyld. Jeg har tilmed vejledt i en hel del projekter på RUC med teologiske emner, også med muslimske studerende, som har rost mig. Så fri mig for din belæring.

Per Torbensen, Jonathan Smith, Morten Pedersen, Herdis Weins og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Jakob Lilliendahl

Åhh ja, det kunne være fedt, befrielse fra belæring, that is.. Åndsfrihed.. Nu skal jeg slå det op for dig:

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=%C3%A5ndsfrihed

Selv tak

Nej, det kunne I ikke, Merethe Hansen, for jeres religion ville ikke have virkningshistorie og social praksis indsyet i hver lille tanke og handling, der udfoldes.
"De kristne" findes ikke, den enkelte kristne findes, ligesom den enkelte jøde, buddhist og muslim findes. Videnskaben lærer os det: der findes kun originaler i verden, ingen er kopier eller prototyper. At nogle kristne - som regel dem, der ikke har et intimt forhold til teologisk praksis - mener noget om at blive gået for nær med satire, kommer ikke sagen ved. Vi tror, at en mand, der endte i den dybeste fornedrelse med en eksekveret dødsstraf, der kun blev givet til slaver, er Guds søn! Hvor meget mere ironisk kan det blive? Men religiøs humor udfoldes bedst i en intim forståelse af det, der er religionens praksis, og derfor bliver nogle af Muhammedtegningerne blot plumpe og obskøne, uden virkelig brod - og i dét har Curt helt ret: det er det, der kendetegner Streichers tegninger og de danske kopier i "Kamptegnet", der var den direkte anledning til, at vi fik den eksplicitte kriminalisering af diskriminerende forhånelse i 1938.
De Muhammedtegninger, der virkede som en håndgranat, selvom de var ladt med teologisk løst krudt, udmærker sig ved, som dårlige, drukne vittigheder, at skulle have deres pointe forklaret. Og så er en vits, som bekendt, ikke morsom. Morsom satire tager brodden af ting ved at overdrive velkendte forhold - det gjorde Westergaards tegning ikke, men han er heller ikke satiriker, men illustrator - og han illustrerede en fordom, som kun kunne tjene til at grave forståelseskløften dybere, uden at føre til den langt mere ønskværdige dialog om problemet.
Hvad vi mangler, mangler desperat, er en teologisk dialog imellem kristendom og Islam.

Curt Sørensen, Jens Thaarup Nyberg og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar

Jamen, det var da meget beroligende. Alligevel kunne jeg godt anbefale dig at følge et kursus i eksegese, som jo er den teologiske kernedisciplin.
Men jeg forstår simpelthen ikke, hvordan du kan føle dig angrebet. Tænk om igen! F.eks. over, hvorfor der pludselig skulle opstå et brændende behov for at gøre noget, vi aldrig har givet os af med før i samfundet, såsom at tegne Muhammed (eller gå op i, hvordan folk klæder sig, om de beder, om hvad de drikker og spiser etc. etc.). Hvis man skal pege på en virkning fra Islam i det danske samfund, er det snarere, at en masse forbud imod det, som ingen har bekymret sig om før, pludselig ser dagens lyst for at GENERE muslimer.

okay, ja det vil jeg da kalde en en kender af forskellen på eksistens og skabelsesteologi......
Gad vide, om de religiøse er ligeså vidende den anden vej?

"De kristne" findes ikke, den enkelte kristne findes, ligesom den enkelte jøde, buddhist og muslim findes.
-Hvad vi mangler, mangler desperat, er en teologisk dialog imellem kristendom og Islam-

hænger de to udsagn helt sammen? Og jeg kan forstå, at fremtidige religioner først må immunisere sig selv efter et vist tidsrum eller andet. Hvad er kriterierne for det....præcist?

Randi Christiansen

Re'ligio : at gen'forbinde det esoteriske rum med det eksoteriske. Kort sagt.

Og spørgsmålet er ikke, om det er forkert at tvinge egne religiøse forestillinger ned over andre - det er det selvfølgelig. Det er en helt uhørt opførsel, som vi er nødt til at forsvare os mod - her i vores egen jurisdiktion. Spørgsmålet er, hvordan det gøres bedst? Ved at adressere disse primitive forestillinger på et langt mere sofistikeret niveau, end deres tilhængere befinder sig på? Det er i mine øjne en dårlig strategi at vække vrede. Og jeg mener slet ikke, at det var nødvendigt. Peter hansen har en god pointe, når han siger, at hensigten med kåre bluitgens bog jo var oplysning - det opnår man ikke ved at afbilde muhammed men ved at viderebringe den fortælling, som visse af hans tilhængere har adapteret.

Størst af alt er kærligheden - et kristent bud. Og det er sandt. Men den kan være langt væk - og så må udfordringen være at vække den. Møder man så en modpart, som er helt væk og som krænker ens rum, kan man være tvunget til at forsvare dette rum mod ødelæggelse.

Men ytringsfrihedsfundamentalisterne iværksatte en aktion på alles vegne, som var underlødig, unødvendig og kontraproduktiv. Med venner som dem, behøver vi ikke fjender - vore frihedsrettigheder er i sig selv så attraktive, at hvis de bliver håndteret med skønhed, vil de over tid vinde den åndelige kamp, som i øjeblikket - pga miljø-og socioøkonomiske overgreb udført af guess who? ... den 1% kort sagt - er flyttet ud i også det fysiske rum.

Ytringsfrihedsfundamentalisterne synes at fægte i blinde - de rammer ihvertfald forkert.

Hvem skal igen betale
hvem kan tåle mér …

Et ældre ægtepar kan fortælle om deres daglige trængsler i det etagebyggeri, de har levet i de seneste henved 30 år fra bebyggelsens opførelse – en fortælling om tidligere tiders socialdemokratiske sammenhold og det at behandle hinanden med respekt og solidaritet til nu altings importerede nederdrægtighed og en snigende ’ungracefull degradation’ af deres sociale omverden i takt med at ’de sorte’, som de kalder de fremmede, indfinder sig på en privilegeret bølge af utilstedelig forskelsbehandling og fromme håb om integration – et vanskeligt fremmedord for vore aldersstegne socialdemokrater, der i dag naturligvis stemmer på DF og har bevæbnet sig med et baseballbat beroende i paraplyholderen bag hoveddøren, da de har modtaget flere trusler om direkte vold fra næste generation, fordi de har prøvet at holde skidtet fra døren, som de siger – i beboerforeningen, hvor ingen tog advarslerne alvorligt …

Langsomt, men målrettet er lejlighederne, fortrinsvis de store, blevet besat af folk fra alverdens mislykkede stater med deres børn, hele zoologiske reservater – oven over vores pensionister en større flok mennesker med børn fra Iran, der sjældent kommer ud og leger med andre børn, og derfor bruger alle deres kræfter på at rende fra den ene ende af den store lejlighed til den anden, og uden gulvtæpper buldrer lyden direkte ud i betonen og videre på alle tider af dagen – undtagen om fredag formiddag, hvor hele flokken åbenbart skal til møde ude i byen – men der er skam også afghanere fra russertiden og derefter fra tiden med dansk indblanding uden fast arbejde med diverse sygdomme, bosniere på tyvende år der i alle årene har undgået regelmæssig beskæftigelse, og lyspunktet i hele elendigheden, flinke, beskedne og omgængelige flygtninge fra Bhutan …

For disse ’gamle’ danskere er globaliseringen, med hvad dertil hører af folkevandringer, fuldstændig ligegyldig – de synes de er blevet narret til at skulle betale en pris, som dagligt tærer på deres livskvalitet – og det bliver kun værre når de tænker på, hvad deres børn og børnebørn skal udsættes for – et forsøg på at flytte blev ikke realiseret, da de fleste lejligheder i mellemtiden er blevet tvangsudlejet til de nys ankomne, og vore pensionistvenner risikerer at ende i en dyb depression – det var ikke det samfund de sloges for i deres unge dage – og har betalt skat til hele livet …

Det er derfor ikke så svært at forstå, at DF får den medvind, de har – men her bliver vore pensionister så igen narret af politisk bragesnak og løfter, som ikke opfyldes – og elendigheden har ikke toppet endnu – for så vidt er det efterhånden kommet herhjemme, at nogle af pensionisterne tænker på at død fra det hele, men er nervøse for, hvilket samfund deres efterkommere kommer til at leve i …

Man kan kun ønske tillykke til alle de godtroende politikere, der ikke har fattet en skid af underrigets mentale tilstand – og forværringen i diagnosen – som om det er den ligegyldige og såkaldte Muhammedkrise, som er skyld i ’overskæringen’ og opsplitningen af det svækkede samfund – ’girafferne’ og elfenbensfolket skulle nok vende deres halse fra de øvre tynde luftlag og se lidt nærmere på, hvad politikerne har gang i, både herhjemme og udensogns – inden højredrejningen igen slår ubønhørligt til …

Frede Andressen, Per Torbensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Og ja, jeg mener, at tegningen af gammelfar med en bombe i hatten er en både vittig, præcis og veltegnet kommentar til visse muhammed følgeres praksis med at gengælde frihed med terror.

Kommer ph i hu - som under ww2 formåede at skabe stor kunst samtidig med politisk kritik, og uden at tyskerne opdagede det.

Randi Christiansen

Vel talt jan - sejt, at du hævder din ytringsfrihed og vover tale, som vækker vrede blandt folk, som kun praktiserer åndelig terror.

Jakob Lilliendahl

Fordomsfuldhed er ikke sejt, ej heller er pensionist chauvinisme.. <-- Mening, ikke sandhed..

Torsten Jacobsen

Jan Weis,

Zoologisk Reservat? Det var da en besynderlig analogi. Og vel ikke helt uproblematisk, i disse tvivlsomme tider, hvor selv gamle socialdemokrater åbenbart ikke magter at padle mere, tvunget af omstændighederne som de jo åbenbart er (hvis dit vidnesbyrd står til troende), og derfor lægger sig i kølvandet på de simple løsningers selvgode fremmedskræmte parti?

Undskyld, kan du så ikke forklare mig, hvori det vittige, præcise og veltegnede består? Jeg indrømmer, at jeg sjældent bryder mig om Westergaards streg, men at den i det mindste her ikke lider af det, jeg ikke bryder mig om i hans stil. Men jeg ser altså ikke andet end en fremstilling af Muhammed, sådan som man umiddelbart ville forestille sig ham, med den bemeldte bombe i turbanen, og det siger jo ikke så meget, så der skal noget forklaring til. Og her kommer der altid noget med, at den skal satirisere over, hvordan Muhammed bliver misbrugt til at legitimere vold og terrorisme - jeg kan bare ikke rigtig få øje på, hvordan tegneren har adskilt de to ting: Muhammed og dem, der legitimerer vold og terrorisme. Jeg kan simpelthen ikke få øje på det lag, der skulle gøre tegningen satirisk.
Der er mange ægte sjove Muhammed-satirer, Weekendavisen bragte i sin tid nogen, bl.a. en tom stol og én parafrase over Magittes "Ceci pas une pipe".

Randi Christiansen, man kan jo spørge om, hvem der pådutter hvem deres religiøse forestillinger.

Edward Brandes har skrevet et dårligt stykke, der hedder "Muhammed". Goethe var til gengæld så optaget af Islam, at han fejlagtigt er blevet taget for at være muslim.

Nu er en Edward Brandes blevet nævnt flere gange i tråden. Han hed altså Edvard.

Undskyld - det kan også blive FOR kosmopolitisk. ;-)

Torsten Jacobsen

Randi Christiansen,

Men du må vel medgive at din fortolkning af tegningen ikke er den eneste mulige? Og måske vil du endda også medgive, at den ikke er den mest oplagte?

Selvsamme problem løb Westergaard jo efter eget udsagn ind i. For han har slet ikke tegnet Muhammed. Han har blot, under overskriften 'Muhammeds ansigter', lavet en tegning af en mand med en bombe i turbanen. At andre mennesker forstår dette som en tegning af Muhammed er for ham åbenbart helt uforståeligt, og udtryk for en "opportunistisk" og ideologisk motiveret læsning af hans værk (http://politiken.dk/indland/ECE896395/westergaard-jeg-tegnede-ikke-muham...).

Ak, al denne ballade, blot fordi en tegner ved et provinsielt dagblad aldrig fik taget et kursus i receptionsanalyse. Det er sguda komisk, hvad?

Torsten Jacobsen,

betegnelsen er fuldt dækkende for bemeldte pensionisters opfattelse af deres specielle og fremmedartede ambiente - ordene må vi lære at leve med, de er rundet af deres sociale omgivelsers virkelighed - og det er netop problemet ...

Torsten Jacobsen 2,

en bombe? - er det ikke en appelsin? ...

Mihail Larsen, jeg ved udmærket godt, at jeg ikke er din kop te som blogger her på dagbladet Information, men det skal dog ikke afholde mig fra af et ærligt hjerte, at give dig et stort kompliment for dine altid indsigtsfulde kommentarer, der både i ånd og sjæl bekræfter, hvad forfatteren og socialisten George Orwell (1903-1950) engang skrev, nemlig ”at hvis begrebet frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, som de ikke vil høre”.

Tak for dine altid gode indspark i debatten.

Ytringsfriheden er hele eksistensgrundlaget for demokratiet som politisk styreform, og hvis vi ikke som oplyste mennesker i et land som Danmark opretholder en ufravigelig regel om, at vi altid skal kunne være enige med hinanden om, at kunne være uenige om alting, uden at vi af den grund foragter og udstøder hverandre i dagligdagen, ja, så urinerer vi groft sagt på vores forfædres kamp for det frie ord gennem flere hundrede år, og dèt må og skal alle frihedselskende demokrater til enhver tid kæmpe imod.

Det må aldrig blive totalitære krænkelsesfundamentalister inden for islam eller kristendommen eller alverdens øvrige trosretninger samt politiske ideologier, som truer andre med død og lemlæstelse, der skal opstille grænserne for, hvad frie mennesker må tale om i hverdagen – eller kritisere – men udelukkende den til enhver tid gældende juridiske lovgivning om injurier og bagvaskelse i en demokratisk retsstat med lov og orden, og dèn filosofi burde den danske venstrefløj og højrefløj stå ubøjeligt sammen om at forsvare over for islam og den øvrige verden.

Uden ytringsfriheden går demokratiet til grunde som politisk styreform.

Frede Andressen, Merethe Hansen, Morten Pedersen og Lennart Kampmann anbefalede denne kommentar
Jakob Lilliendahl

Ordene må vi lære at tage afstand fra, de er rundet af socialdarwinismens klamme hånd.. Problematisk er det..

Niels Møller-Larsson

På mange måder minder diskussionen i DK om ytringsfrihed mig om, hvordan man også har meget svært ved at diskutere krig. Kritik af krigsførende nationer kan være meget svært at bedrive af mange årsager. Men det som gør det sværest, er at man meget nemt som kritiker bliver beskyldt for at være antinationalistisk og i mod de soldater, der tør sætte deres liv på spil for nationen.

Ytringsfrihedsforkæmperne er lynhurtige til at gøre det samme og tage patent på sandheden. Dette gør at en hver kritik kan affejes meget nemt, da alle der kritiserer muhammedtegningerne løber ekstremisterne ærinder og er med til at undergrave alt, der er vigtigt at bevare og kæmpe for i DK.

Begge diskussioner ender med at kun bestå at to ekstreme yderfløje. Alle der naivt vælger at deltage i sådanne diskussioner, skal til en hver tid være parat til at blive skudt i skoen at de tilhører en af disse to ekstremistiske yderfløje. Det er derfor man meget ofte ikke rigtig orker deltage...

Torsten Jacobsen

Jan Weis,

Ja, vi må lære at leve med mangt og meget. I den forstand er bemeldte pensionister vel hverken bedre eller dårligere stillet end så mange andre? For eksempel bor der åbenbart en Iransk familie et sted i Danmark, som må lære at leve med, at deres underboere betragter dem som en slags umennesker?

Torsten Jacobsen,

nej, ikke 'umennesker' - men 'vantroende' - eller er det omvendt? ... ;-)

Torsten Jacobsen

Jan Weis,

Vantroen går sikkert begge veje. En salmonisk løsning ville måske være at få lagt tæpper på hos overboen? På den måde kan de værste mislyde så undgås, og freden sænke sig?

Jens Thaarup Nyberg

Jan Weis, 26. september, 2015 - 11:18, må da være letforståelig, selv for analfabeter: "...de synes de er blevet narret ..." "Det er derfor ikke så svært at forstå, at DF får den medvind, de har ... " "’girafferne’ og elfenbensfolket skulle nok vende deres halse fra de øvre tynde luftlag og se lidt nærmere på, hvad politikerne har gang i, både herhjemme og udensogns – inden højredrejningen igen slår ubønhørligt til …"
Men bønnen til Giraffer og Elfenbensfolk er nok naiv - hvad kan de udrette ?

Randi Christiansen

Torsten - "For han har slet ikke tegnet Muhammed. Han har blot, under overskriften 'Muhammeds ansigter', lavet en tegning af en mand med en bombe i turbanen." ... som altså må forstås som eet af muhammeds ansigter - skulle jeg mene.

Men klart, tegningen hedder ikke 'dette er en tegning af muhammed'. Har man dog et minimum af kendskab til det islamistiske terror orienterede segment og til den miljø-og socioøkonomiske struktur, den er rundet af, vil man vide, at man med en sådan tegning bevæger sig i sprængfarligt farvand.

Tegningen er teknisk set dygtigt udført. At den indholdsmæssigt kan opleves tvetydigt, forhindrer ikke ekstreme segmenter i at anvende den i deres korstog - en risiko hvis omfang som sagt burde være indlysende.

Philip B. Johnsen

Siden tidernes morgen har plutokrater og lærte, hvis truet på deres magt position og/eller økonomi, spillet de fattige og udsatte ud mod hinanden.

Jorden brænder under kapitalismen og kujoner beskytter deres tyvekoster med krig, millitære magtmidler, anden strategi for at opnå underliggende politisk mål 'feltherrekunst'.

Lur mig om ikke det er hvad vi ser udfoldet.

Randi Christiansen, Jakob Lilliendahl og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Sider