Interview

’Muhammed-krisen har skåret opinionen midt over’

Muhammed-krisen har efterladt et splittet og svækket samfund, 10 år efter de berygtede tegninger blev bragt. Hvor vi tidligere tog ytringsfriheden for givet, er den i dag til forhandling – og det har blandt andet affødt en problematisk indvandringsdebat, siger forfatter og debattør Frederik Stjernfelt
Muhammed-krisen har efterladt et splittet og svækket samfund, 10 år efter de berygtede tegninger blev bragt. Hvor vi tidligere tog ytringsfriheden for givet, er den i dag til forhandling – og det har blandt andet affødt en problematisk indvandringsdebat, siger forfatter og debattør Frederik Stjernfelt

Mia Mottelson

Debat
25. september 2015

En jordskælvsbegivenhed. Sådan beskriver Frederik Stjernfelt Muhammed-krisen og sammenligner den med Vietnamkrigens splittelse af opinionen.

»Nu og da er der storpolitiske begivenheder, som er så slående, at de skærer opinionen midt over. Og mennesker, der før mente omtrent det samme, er pludselig dybt uenige. Muhammed-krisen var sådan en begivenhed, for den indebar et skisma for venstrefløjen, som altid har stået på oplysningens idé og talt for ytringsfrihed lige siden, man prøvede at lukke munden på arbejderbevægelsen.«

»Men Muhammed-krisen splittede venstrefløjen, fordi mange gav sig til at mene, at ytringsfrihed må afvejes i forhold til andre vigtigere ting såsom særrettigheder for troende. Og det er et kæmpe skub, som højrefløjen så og tænkte: ’Nu kan vi overtage venstrefløjens gamle mærkesager og bruge dem til vores egne formål’. For eksempel gik DF, som aldrig har interesseret sig for ytringsfrihed, pludselig ind og omfavnede den værdi. Det er hyklerisk. For når Pia Kjærsgaard taler for et forbud mod paraboler i indvandrerkvarterer, er det klart, at DF ikke taler for konsekvent ytringsfrihed,« siger Frederik Stjernfelt.

»Det har fået den begrædelige konsekvens, at mange folk tror, at ytringsfrihed er et højrefløjsprojekt.«

– Hvordan påvirker denne splittelse det større samfundsfællesskab?

»Den store splittelse mellem positionerne har været med til at ryste fællesskabet og har sået uenigheder om nogle meget grundlæggende principper i befolkningen. Mellem oplysningstraditionens ytringsfrihed og religionsfrihed på den ene side og ideen om, at der skal tilstedes religioner politiske særrettigheder, på den anden side. Tragedien er, at vi har glemt, hvor vigtigt det er frit at kunne kritisere religion. Konsekvensen af Muhammed-krisen er, at vi har fået et betændt forhold til ytringsfrihed, som vi ikke havde før. Og det har i det store perspektiv svækket samfundet.«

– Og et betændt forhold til islam?

»Ja, for på den ene side vil Lars Hedegaard og hans konsorter ikke vide af begrebet islamisme, fordi de mener, at islam som helhed er problemet. Derfor gør de sig blinde på, at islam er en verdensreligion med utallige interne forskelle. Men på den anden side gør dele af venstrefløjen noget tilsvarende, fordi de heller ikke vil vide af islamismen. I stedet taler de om, at islamisterne bare er nogle ganske få, som ødelægger det for de mange, og at islam som helhed er fredens religion. Begge fløje vil afvise, at islamisme er en relevant ting at interessere sig for.«

»Og trusler og decideret voldsudøvelse markeret ved de afbrændte ambassader, angrebet på Kurt Westergaard og anslagene mod Krudttønden i København og Charlie Hebdo i Paris spiller en afgørende rolle i udvekslingen af synspunkter.«

– Så det, at trusler er blevet en del af den offentlige samtale, får politikere, medier og andre samfundsaktører til at pålægge sig selv censur?

»Ja. De fleste vestlige medier er blevet bange for at lave religionssatire over særligt islam. I dag tør meget få blade i Danmark og kun ved mærkelige lejligheder at lave satiretegninger, som omhandler islam. Det gælder også Information. Profetkarikaturer ser man ikke. Det er en forfærdelig konsekvens af Muhammed-krisen. Der skal ikke være særrettigheder for nogen trosretninger.«

Læs også: ’Alle vil være Charlie, ingen vil være tegningerne’

Respekt og frygt

– Karikaturtegninger af profeten er vel ikke den eneste form for religionskritik? Et kig på mediebilledet rummer både ’Det slører stadig’, kritiske historier om en ny kvindemoské og af miljøet omkring Grimhøjmoskeen. Ligesom flere unge muslimske kvinder blogger om og kritiserer en konservativ læsning af koranen.

»Satiretegningen er vigtig i et idéhistorisk perspektiv. Den hører til den klassiske oplysningstradition og er en de mest folkelige genrer. Satiretegningen er en af de mest populære måder at drive religionskritik på. Og måske også en af de mest farlige.«

»På en måde har islam mest brug for at blive satiriseret, fordi det er den religion, der p.t. har de største krav på politisk indflydelse og dermed den religion, som p.t. er mest farlig for almindelige oplyste standarder såsom demokrati, retsstat og lighed for loven. Det er ikke en væsensegenskab i islam, det er en aktuel konjunktur, som skyldes den islamistiske vækkelse. Tidligere var kristendommen lige så farlig for de nævnte grundprincipper. En af grundene til, at den er blevet nogenlunde medgørlig i vores del af verden, er, at den har fået så mange tæsk af oplysningen og gradvist er blevet presset til at opføre sig ordentligt.«

– Men en lære fra Muhammed-krisen kan vel være, at vi skal være bedre til at respektere forskellighed?

»Det er svært at skelne mellem respekt og frygt. Respekt kan både betyde, at jeg respekterer dig, fordi jeg anerkender sig som subjekt, retsperson osv., og fordi jeg synes, du har ydet noget godt. Men det kan også betyde, at jeg bøjer mig for dig, fordi jeg er bange for dig. Det sidste er rockerbetydningen: Hvis ikke du udviser respekt, sender jeg Hells Angels, som brækker fingrene på dig.«

»Jeg forstår godt, at mennesker og medier er bange, men det fører samtidig til hykleri, for de færreste er stolte af at være bange. For eksempel finder blade, der ikke tør trykke profetkarikaturer, på en pænere grund end frygt, som hedder respekt. Det er ikke befordrende for den almindelige omgang med andre i samfundet, at folk er bange. Respekt for hinanden opstår bedre i en fri og karsk debat end i en debat, hvor man mere eller mindre implicit vedtager ting, man ikke må tale om.«

– Nogle iagttagere mener, at Muhammed-krisen udsprang af en islamofobisk tendens i tiden, som siden er blevet styrket. Hvad mener du om det?

»Det lyder lidt som Politikens daværende synspunkt. Men jo mere viden, vi har fået om Muhammed-krisen, desto mindre tiltro har jeg til analysen om Dansk Folkeparti som årsag til krisen. Jeg forstår udmærket Politikens ubehag ved DF, men det ubehag fik dem til at overfortolke højrefløjens rolle i krisen.«

»Efter alt at dømme var det en krise, som var iværksat af det egyptiske udenrigsministerium. Det var ikke synligt dengang, men det ved vi nu – blandt andet på grund af den dansk-amerikanske forsker Jytte Klausens efterforskning. Fra egyptisk side ville man sende et signal til USA om at stoppe demokratiseringen af Mellemøsten.«

Et lille fremskridt

– Hvilken indvirkning har debatten om Muhammed-krisen haft på den generelle debat om indvandring og integration?

»Den stærke splittelse, som Muhammed-krisen gav anledning til, er beslægtet med en anden stærk splittelse i opfattelsen af indvandringsspørgsmålet. Her er den offentlige samtale karakteriseret ved enten komplet at afvise indvandrere eller komplet at omfavne og ville give særrettigheder. Her behøver vi en tredje position i stedet for de to eksisterende og meget stærke positioner.«

»Højrefløjen taler for, at indvandrere skal blive danskere ved at spise rødgrød og lære hele kongerækken, mens venstrefløjens multikulturalister mener, at nytilkomne bare skal videreføre deres egen kultur. Den tredje position på integrationsområdet er, at indvandrere skal overtage elementære demokratiske principper om kønslighed, ytringsfrihed, lighed for loven og så videre, men ikke skal overtage dansk kultur som enhed, hvad end det så er.«

– Vi står i den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig – er ytringsfrihedskampen virkelig den vigtigste værdikamp lige nu?

»Der kan godt være flere vigtige kampe på én gang. Jeg synes ikke, flygtninge/migrantkrisen, eller hvad vi nu skal kalde den – det er i sig selv et interessant spørgsmål – aflyser ytringsfrihedskampen. En af grundene til, at mange søger herhen, tror jeg er, at de her frit kan praktisere deres tro. På den måde mener jeg, tingene hænger sammen. Vi har basale friheder og er derfor tiltrækkende. Den vigtigste lære af Muhammed-krisen er at stå vagt om oplysningens grundlæggende principper.«

»Jeg tror ikke, splittelsen og forhandlingen om ytringsfrihed går over lige straks. I mørke stunder kan man blive pessimistisk. Kigger man på verdenshistorien om vækkelsers anatomi, går der mindst en generation, fra den peaker, til den dør hen. Så jeg tror ikke, det går over i vores levetid. Ikke desto mindre var det bemærkelsesværdigt, at hvor amerikanske medier undlod at vise Charlie Hebdos forsider i kølvandet på angrebet, gjorde danske medier det bedre og viste netop, hvad det handlede om. Det er et lille fremskridt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er desværre sådan at det er meget svært at adskille terrorisme og karakteren Profeten Muhamed som beskrevet i kilderne.
IS har uheldigvis fat i noget rigtigt og kan nemt begrunde deres handlinger med solid teologi, at afvise dem med samme vil være langt vanskeligere.
Det vil muligvis være en god ide med en dialog mellem Islam og Kristendommen, men det der virkeligt er nødvendigt er en Islam mkII, noget i retning af de kristenes nye testamente,
Held og lykke med det.

En lille hyggespreder:

Allah's Apostle said: I have been sent with the shortest expressions bearing the widest meanings, and I have been made victorious with terror
(Sahih Bukhari Volume 4, Book 52, Number 220)

Torsten Jacobsen,

det må de sku selv ligge og rode med - men de skal nok passe på med, at det ikke bliver orientalske, dvs. flyvende, tæpper ... ;-)

alle religiøse har alle religiøses gerninger på hænderne

jeg er træt af hver eneste dag at åbne avisen og se hvad de religiøse nu har gjort mod sig selv, hinanden, og andre. Det er hvert sekund, hvert minut, hver time, hver dag, hvert årti, hvert århundrede, hvert årtusinde. Og ser I det egentlig ud fra ikkereligiøse og ateisters synspunkt nogensinde? Vi skal sgu åbne avisen hver eneste fucking dag i hele vort liv og læse om Jeres evindelige farlighed, så også andre problemer får mindre plads.Ytringsfriheden er fin nok når man vil udgive religiøse tekster med trusler, formaninger, hjernevask m.m., men når der kommer noget satire den anden vej spiller man fornærmet. Uden ytringsfriheden og dens historie kunne I tage stort set alt godt ud af Jeres liv i dag.
Det er meget enkelt, den kan ikke gradbøjes. Hvis den kan, er der 6mia forskellige grader.

Taget i betragtning at sunnimuslimerne ikke må tegne deres profet Muhamed, og der ikke findes nogen tilgængelige billeder af bemeldte politiker og krigsherre, så kan de jo ikke vide hvordan han ser ud. De kan derfor heller ikke vide, om Kurt Westergaards tegning nu også afbilder Muhamed eller en helt anden person.

Men måske var der nogen som følte sig truffet af bomben i turbanen på trods af at arabere ikke bærer turban. Det saudiarabiske flag sammenkæder sværdet og Islam i sit motivvalg, så ideen ligger vel lige til højrebenet.

Jeg skal ikke begive mig ind i en større diskussion her, blot konstatere at en undersøgelse som et FN-organisation engang lavede viste at her i DK er der kun mellem 1,5-1,8% af danskerne som er bange for at blive til grin. I England/UK er tallet hele 13% - det største antal i Europa. Og jeg mener, at det forklarer meget - også ift. hvordan vi ser på satire og karikaturer af præster, politikere og biskopper mm. og mv. Og det gør, mener jeg, at danskerne flest, ikke kan sætte sig ind, hvordan det er for andre mennesker, når de oplever at deres verden bliver krænket, f.eks ved at man laver grin med autoriteter, eller ved at man tegner satiriske tegninger af præsidenten eller angriber katolske biskopper ved at lave karikaturer af dem. Og derfor mangler danskerne flest, vil jeg påstå, empati.....fordi de fleste danskere tror at alle andre lande helst skal opføre sig som danskere....
også når vi tegner karikaturer af Muhammed....

" Og derfor mangler danskerne flest, vil jeg påstå, empati."

Tal for dig selv. I lighed med Mihail vil jeg påstå at det er religionerne der er aggressorerne og vi tilfældige borgere er utroligt tålmodige.

Jonathan Smith, Mihail Larsen og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Det er komplet uforståeligt, at folk med en biografi som Curt Sørensens kan falde for disse totalitære systemtankegange ved at forsvare den kollektive hjernevask i en af de dummeste religioner – hvis man da ellers med logikken i behold kan skelne imellem de forskellige diagnoser for lidelsen: ’knald i låget’ … ;-)

Men med tiden skal det nok lykkes at tøjle også denne religiøse galskab – med katolikkerne har det bare taget 4-500 år – indtil de kunne opføre sig nogenlunde ordentligt – selvom det stadig kniber for mange af dem … ;-)

Hvis vi kigger lidt ud i verden, så undrer det - og har stort set altid gjort det - at mange, de fleste, som er imod religioner, især måske på højrefløjen?, er mod islam, og visse dele af kristendommen.
Men ikke taler så meget imod vel nok en af de mere ubehagelige religioner, vil jeg godt tillade mig at sige her, nemlig hinduismen. Bare fordi der i hinduismen er flere guder end i kristendommen og i islam er der altså mere adskillelse mellem folk i hinduismen end i både kristendommen, islam og jødedom. Og det er denne religion, hinduismen, fordi den inddeler folk i klasser, i kaster, og endda har en underkaste, de kasteløse, dalitterne. Dalitterne i Indien var den kaste som Mother Teresa gjorde noget for hele tiden da hun vandrede, virkede og arbejdede i Indien. Og hinduerne i Indien er sure på Mother Teresa, fordi hun gjorde dette, for i hinduismen må en dalit end ikke opholde sig i en hindus skygge. Endvidere mener hinduerne jo, at det er ens egen skyld eller fejl, at man bliver født som dalit (fattig og kasteløs), fordi man bare kunne have opført sig ordentligt i tidligere liv.
Kristendommen, og også islam og moderne jødedom er et opgør med den tanke.....

Mht. til den med at ytringsfriheden ikke kan gradbøjes, skal jeg gøre opmærksom på, at alt hvad man offentliggør i avisen, eller her på Informations hjemmeside, ja det står man til ansvar overfor.
I det danske samfund står man til ansvar overfor domstolene. Og domstolene har i en række kendelser afgrænset, hvornår ens ytringer, udtalelser og udsagn er racistiske eller ikke. Og dermed har de danske domstole altså afgrænset eller gradbøjet ytringsfriheden i Danmark.

Ang. empati handler empati om at kunne sætte sig i den andens sted, her muslimens, og forstå hvilken position muslimen taler ud fra. Og så være ærlig og sige, at jeg forstår hvad du siger, men jeg er ikke enig med dig af de og de grunde. På den måde kan vi komme i en ægte og ærlig dialog med hinanden, som menneske, som folk og som nation.

Michael Kongstad Nielsen

Curt Sørensen falder ikke for noget som helst, han beskriver blot renselsens metode.

For egen regning vil jeg tilføje, at det er bemærkelsesværdigt, at det anderledes vedblivende skal mobbes, drilles, tages afstand fra på allehånde nedrige måder, en drift, der åbenbart aldrig vil fortage sig, selv nu 10 år efter kan dem stadig koge suppe på den pind, det virker ubegribeligt dumstædigt.

Mihail Larsen,
Marx kom som bekendt længere end til religionskritikken. Du er åbenbart regresseret tilbage . I en tid hvor det 'liberale demokrati etableret efter 2 verdenskrig er ved at blive transformeret til et postdemokrati, hvor spændingen mellem ledelse og deltagelse, mellem kompetence og legitimitet er større end nogensinde, hvor høreradikalismen og fascismen er ved at genopstå, hvor den storpolitiske realpolitik skærper til , hvor kapitalismen er i en ny omgang af akkumulationskrise, hvor forholdet mellem økonomi og politik skærper til, hvor enorme demografiske problemer aftegner sig, hvor nye konfliktdimensioner er under udvikling, hvor store økologiske problemer føjer sig til er det lykkedes for den europæiske højrefløj at oppiske en hetz mod en lille befolkningsgruppe. Afledningsmanøvren er klassisk og med velkendte konsekvenser i Europas historie.

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Michael Kongstad Nielsen og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar

Nå,

det hele startede i virkeligheden med en fatwa mod Rushdie. En international opfordring til at slå ham ihjel, fordi han havde skrevet en bog, som islamiske imamer blev sure over. Dér blev vi for første gang opmærksomme på, at dele af politisk islam gør krav på en verdensomspændende underdanighed og er villig til at sende mordere efter de formastelige i den vestlige verden - eller for den sags skyld over alt. Det svarer vist ikke helt til, hvad Karsen Aaen forestiller sig:

"Ang. empati handler empati om at kunne sætte sig i den andens sted, her muslimens, og forstå hvilken position muslimen taler ud fra. Og så være ærlig og sige, at jeg forstår hvad du siger, men jeg er ikke enig med dig af de og de grunde. På den måde kan vi komme i en ægte og ærlig dialog med hinanden, som menneske, som folk og som nation."

Prøv lige at vende den om, så det ikke kun er 'os' i den vestlige oplysningstradition, der skal vise empati og vilje til at forstå modparten og diskutere med ham trods uenigheder, men også de muslimer, der føler sig 'krænkede'. Hvad med lidt empati - før du plaffer forfattere, tegnere og andre godtfolk ned? Eller bare truer dem med tæv, hvis de ikke holder kæft?

Hvem er egentlig den aggressive part, der vil bestemme, hvad andre skal kunne tænke, tro og sige? Og hvem er det, der går ind for tankefrihed, religionsfrihed og ytringsfrihed - også for modparten?

Lennart Kampmann, Randi Christiansen, Jonathan Smith, Frank Hansen og Merethe Hansen anbefalede denne kommentar

Curt

Jo, Marx kom længere, men han opgav ikke sin ideologikritiske holdning til religion. Han supplerede den med materialistiske analyser af samfundet og en revolutionær praksis. Men du kan ikke finde ét sted i hans sene forfatterskab, hvor han giver køb på religionskritikken.

Jeg er enig med dig om meget af det, du skriver om verden af i dag. Koncentrer dig om det, som du har gjort i flere fine publikationer, men lad dog være med at argumentere for særlige hensyn til civilisatorisk tilbagestående, hel- og halvfeudale befolkningsgrupper og deres ret til at kræve særrettigheder. Nogle af disse grupper er politisk dybt reaktionære og traditionsforstenede; de er ikke, og vil ikke kunne blive i overskuelig fremtid, en del af en progressiv bevægelse.

Som ved overgangen mellem feudalismen og kapitalismen vil de klamre sig til historisk overhalede, reaktionære traditioner og isolere sig i parallelsamfund, der ikke vil assimilere, endsige solidarisere sig med en overskridende kapitalismekritik, men søge tilbage til tidligere tiders traditionsbestemte autoriteter og klasser.

Spiller 'den herskende klasse' på denne modsætning mellem en regressiv og en progressiv bevægelse? Mellem en traditionalistisk, bagudrettet og en 'modernistisk' fremadrettet bevægelse? Naturligvis. Men svaret kan da ikke være at fastholde et skel mellem 'dem' og 'os' (ved at 'respektere' særrettigheder og parallelsamfund - og dermed en selvvalgt eksklusivitet), men at stå sammen om en fælles, solidarisk inkluderende kritik af kapitalismen.

"At ophæve religionen som folkets illusoriske lykke er at fordre folkets virkelige lykke. Fordringen om at opgive illusionerne om sin tilstand er fordringen om at opgive en tilstand, som har illusioner behov. Kritikken af religionen rummer altså i kim kritikken af den jammerdal, hvis helgenglorie religionen er.

Kritikken har plukket lænkernes imaginære blomsterkrans itu, ikke for at mennesket skal bære fantasiløse og trøstesløse tanker, men for at det skal kaste lænkerne af sig og plukke levende blomster. Kritikken af religionen skuffer mennesket, for at det skal tænke og handle, for at det skal skabe sin egen virkelighed som et skuffet menneske, der er kommet til fornuft, for at det skal bevæge sig om sig selv og dermed om sin virkelige sol. Religionen er kun den illusoriske sol, der bevæger sig omkring mennesket, sålænge mennesket ikke bevæger sig omkring sig selv.

Det er da historiens opgave, efter at sandhedens hinsidighed er forsvundet, at etablere det dennesidiges sandhed. Det er først og fremmest den filosofis opgave, som står i historiens tjeneste, når den menneskelige fremmedgørelses helgenskikkelse først er demaskeret, da at demaskere fremmedgørelsens vanhellige skikkelser. Kritikken af himlen slår dermed om i kritik af jorden, kritikken af religionen i kritik af retten, kritikken af teologien i kritik af politikken."
(Igen fra Marx' Indledning til kritik af den Hegelske Retsfilosofi)

Mihail Larsen:

Højrefløjen har en foretrukken forklaringsmodel som anvendes igen og igen og efterhånden er blevet dominerende i medierne, i kommentatorkorpset, blandt politikerne , og i den offentlige debat, ja , selv på universiteterne. Den er enkel og let forståelig og derfor populær: Store samfundsmæssige udviklinger, udvikling–underudvikling, statsdannelserne, nationsdannelsernes komplicerede processer, demokratiseringsprocesserne, udviklingen af politiske massebevægelser osv. forklares ensidigt ud fra ideernes rolle. Det samme gælder revolutionerne. Den franske og den russiske revolution fremstilles som resultat af rene konspirationer, udtryk for ’skadelige ideers’ indpas i åbenbart ellers velfungerende samfund. Flygtningestrømme, fattigdom, ulighed og terrorisme forklares alt sammen ud fra ideer. Marx skrev en bog, som Lenin læste og så ’lavede han’ den russiske revolution, sådan bare. Muslimerne er farlige fordi de har læst Koranen o.s.v. I stedet for analyser af komplekse forløb og hele spillet mellem historisk strukturelle forhold og aktørers valg og handlinger på flere niveauer får vi igen og igen den simple fortælling om kampen mellem onde og gode ideer. I stedet for historiske studier og samfundsanalyser får vi en dæmonologi. Vist spiller ideer en stor rolle, de faktiske holdninger og opfattelser vel at mærke. Men disse udspringer af de sociale aktørers livssituation og erfaringsdannelser. De skyldes ikke at folk læser nogle bestemte bøger eller hører på proklamationer og taler
Kort sagt: Muhammedanerne er ikke aggressive fordi de har læst Koranen eller nogle proklamationer, men fordi de bliver bombet og invaderet af Vesten. Er det virkeligt så svært for en gammel venstreorienteret at forstå?

PS: Velkommen iøvrigt til Lars Hedegaards og de sorte præsters brigade!

Jakob Lilliendahl, Karsten Aaen, Jens Thaarup Nyberg og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

karsten.......sædvanligvis er nogle specielle undtagelser jo ikke ekskluderende udsagnet om at ytringsfriheden ikke kan gradbøjes.......du ved vist godt hvad jeg mener......vi kender alle injurielovgivning, blasfemilovgivning, racisme lovgivning, hvilke såmænd også skal være der, så jeg ikke kan anklage naboen for at være f.eks. våbenhandler uden beviser. Det paradoksale er, at netop de særlovgivninger formentlig ville ekskludere et utal religiøse skrifter, hvis de kom i første oplag i dag.....sjovt ikk. Egentlig har vi aldrig prøvet disse skrifter ved retten...........det ville nok betyde en vis udtynding i materialet.........og f.eks. lettere konfirmationsforberedelser...

Hvorfor er hadet til Islam så indædt i vestlige borgerlige kredse, der burde have visse ideer tilfælles med den? Man skal ikke google længe, før det bliver klart, at kan koges ned til ét forhold: Islams antikapitalisme.

Michael Kongstad Nielsen

Rushdies "De sataniske vers" er en roman om tab af tro og meget andet, og netop i "fatwaen" ser man magtens undertrykkelse af ytringsfrihed. Det er den klassiske situation - magthaver mod undersåt. Det skal der kæmpes imod på alle måder. Men mig bekendt er fatwaen, der jo ikke kan udstedes af undersåtterne, aldrig sat i relation til Muhammedtegningerne i JP. De tegninger var rettet mod islam som religion og vendt mod alle, der bekender sig til den tro, hvor Rushdies roman handler om det enkelte menneskes usikkerhed og tvivl. Man kan ikke sammenligne de to situationer. Fatwaen var magthavernes undertrykkelse af individet, Muhammedtegningerne var folkemængdens undertrykkelse af en anden folkemængde.

Peter Hansen - islams antikapitalisme ???
Undskyld, de fleste muslimske stater er da så voldsomt langt fra velfærdssamfund eller socialisme, at det er til at føle på.

Ja, det er jo ikke socialisme, der er tale om, Herdis Weins, men religiøse forbud mod at bedrive den slags forretninger, kapitalismen trives med, først og fremmest bankdrift. Det er jo ikke specielt anderledes med kristendommen, hvad paven har travlt med at demonstrere i disse dage - til stor moro i konservative kredse, men til stor begejstring blandt mange unge katolikker.
Men almissen er som bekendt en af Islams fem søjler...

Curt,

Jeg er naturligvis klar over, at der bag ideerne ligger en materiel virkelighed, som ideerne er en dialektisk reaktion på, og som selv præges af den ideologiske kamp. Det fremgår faktisk også allerede af de Marx-citater, jeg har brugt ovenfor. Men når du nu selv fremhæver dette, så ville det måske være passende ikke sådan i bred almindelighed at tale om højrefløjen (eller venstrefløjen) og om fascisme som et indlysende karakteristikum ved et borgerligt, liberalt demokrati. Vær venlig at lave en klassisk klasseanalyse af de muslimske 1., 2. og 3. generationsindvandrere i Danmark - sådan på god materialistisk vis. Jeg vil da også gerne vide, om problemerne i de islamiske lande først er opstået, og alene kan forklares, som resultater af vestlige landes bombninger - lad os f.eks. høre lidt om konflikten mellem Iran og Irak eller om de utallige etniske, økonomiske, ideologiske etc. modsætninger selv inden for de enkelte islamiske stater. Fandtes de slet ikke, før 'vi' bombede dem? Så kan vi måske bedre bagefter diskutere ideerne.

Din afsluttende bemærkning taler for sig selv: 'De sorte præster' er nu pludselig blevet engagerede forsvarere af Oplysningstanken og religionskritikken. Dén karakteristik får lov at hænge lidt - til tørre.

Peter Hansen - jeg må desværre skuffe dig, men der findes også islamiske banker.

http://www.religion.dk/viden/islamisk-finans-vinder-frem-i-vesten

Som beskrevet, så opkræves der bare gebyrer i stedet for renter. Det svarer til at kalde noget en afgift i stedet for en skat - for så er det jo ikke en skat.

At der er 5 søjler i Islam betyder ikke, at alle muslimer lever op til det i praksis - ganske som ikke alle kristne lever op til de 10 bud...glem alt om, hvad religionen (den ene eller den anden) foreskriver, praksis blandt tilhængerne er det afgørende i sidste ende (også for andre).

Som ateist må jeg bare give Marx ret: Religion ER opium for folket!

Michael Kongstad,

"Men mig bekendt er fatwaen, der jo ikke kan udstedes af undersåtterne, aldrig sat i relation til Muhammedtegningerne i JP. De tegninger var rettet mod islam som religion og vendt mod alle, der bekender sig til den tro, hvor Rushdies roman handler om det enkelte menneskes usikkerhed og tvivl. Man kan ikke sammenligne de to situationer. Fatwaen var magthavernes undertrykkelse af individet, Muhammedtegningerne var folkemængdens undertrykkelse af en anden folkemængde."

Jamen, det viser jo netop, at du ikke har styr på historikken. Det var fatwaens trussel mod Rushdie, der vakte en frygt blandt forfattere, kunstnere og intellektuelle i vesten for at 'fornærme' islam, og som direkte fik den følge, at Kaare Bluitken ikke kunne finde illustratorer til sin børnebog (der i sig selv slet ikke var anti-islamisk). Man kunne jo se, at ikke blot Rushdie, men også hans forlæggere blev truet på livet. Skulle vi finde os i det? I medierne kunne vi følge, hvordan Rushdies bog blev offentligt brændt i muslimske lande og imamer svor hævn; selv danske imamer lod sig rive med, eller tog i al fald på intet tidspunkt afstand fra fatwaen.

Nej, det vil vi ikke finde os i. Rushdie blev et ikon på ånds- og ytringsfrihed. Alligevel sneg der sig gradvist et berømt "men..." ind i den offentlige debat; for kunne Rushdie da ikke bare have ladet være med at fornærme de islamiske imamer? Den danske statsminister Poul Nyrup Rasmussen skulle ikke have noget klinket, da Rushdie nogle år efter besøgte Danmark og måtte gøre det under store sikkerhedsforanstaltninger; Nyrup ville ikke mødes med ham.

For nogle af os var det en utålelig situation, et eksempel på en fej og uværdig adfærd. Da så Bluitgen klagede sin nød, trådte Jyllandsposten til. Avisen ville afprøve, om det virkelig stod så slemt til og inviterede derfor nogle tegnere til at portrættere Muhammed. Nogle sagde ja, men sprang alligevel fra - af frygt for muslimsk vrede; til sidst blev der et par håndfulde tilbage, og selv de gjorde for nogle vedkommende knuder på sig selv ved at tegne noget andet, men dog relateret til emnet.

Så brød helvedet løs med alle de begivenheder som vi nu kender. Men det er værd at fastholde, at denne sag slet ikke startede - som du vedvarende påstår - som et overlagt forsøg på at nedgøre muslimer som sådan. Man skal altså ikke være magister i litteratur eller kunsthistorie for at kunne se, at tegningerne retter sig mod en bestemt, militant og åndeligt formørket del af islam - ikke mod muslimer som sådan.

Men nu har tegningerne fået deres egen historik, så mange glemmer, hvordan det hele startede. Det kommer vi ikke ud af, før muslimer lærer at respektere de normer for tanke-, tros- og ytringsfrihed, som det har taget flere århundreder at tilkæmpe sig i den vestlige verden.

Hvad de foretager sig i deres 'egne' mellemøstlige, afrikanske og asiatiske stater, kan vi ikke gøre så meget ved andet end at begræde den undertrykkelse, det medfører i forhold til disse landes befolkninger. Men vi hverken kan eller vil acceptere, at de skal til at diktere normerne i vores del af verden.

Morten Pedersen, Frank Hansen, Frede Andressen, Merethe Hansen og Jonathan Smith anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

"Men vi hverken kan eller vil acceptere, at de skal til at diktere normerne i vores del af verden."
Og det gør de så alligevel.

Philip B. Johnsen

Kvalmende patetisk.
Hykleriet i dansk politik er vel til at få øje på i Danmarks muslimske sekterisk krig for olie og magt i lande, der ingen reel trussel udgør mod Danmark bortset fra den økonomiske, hvor kun en lille elite betales for olien, imens de fattige og udsatte må risikere døden for at ytre sig kritisk fra vores allieredes sablens skarpe æg og vores dødsmaskiner fra himlen med det kristne flag med der hvide kors malet på siden.

Monthy Pyton - Life of Brian 1979

Hele filmen parodierer konstant kristendommen, og magthavere, altså det romerske kejserdømme.

Brian, der ufrivilligt bliver forvekslet med Jesus, og hyldet som profet:
https://www.youtube.com/watch?v=NquFVO44lvg

Jødernes forbud mod at nævne guds navn får også en tur:
https://www.youtube.com/watch?v=SYkbqzWVHZI

...venstrefløjsfraktionerne krydret med lidt LGBT får anakronistisk en tur:
http://www.youtube.com/watch?v=NrDVsprWRCQ&t=3m58s

For at ende med at der bliver sunget "Always look at the bright side of life" i den afsluttende korsfæstelsesscene.

Latterliggørelsen er tyk. Men der var ikke mordtrusler eller masseprotester eller afbrændinger af den britiske ambassade.

Som sagt fra 1979, 36 år siden, et gennembrud dengang, en skandale nogle steder, og blev forbudt i bl.a. Irland og Norge, hvad svenskerne udnyttede i deres reklamer: "Så sjov at den er forbudt i Norge".

Nu står vi her mange årtier senere, og i dag er den bare sjov, ikke kontroversiel.

Stof til eftertanke...

Morten Pedersen, Lennart Kampmann, Frede Andressen, Mihail Larsen og Merethe Hansen anbefalede denne kommentar

sidebemærkning: midt i firserne var der Rudi Carell sagen i Vesttyskland. Han var stor tysk komiker på en af deres hovedkanaler, og han lavede en klipsketch, hvor Khomenei får kastet brysteholdere på sig af.....kan ikke helt huske det. Men det skabte i al fald en kæmpe diplomatisk krise mellem Tyskland og Iran og kom op på Kanslerniveau. Fyldte alle medier.

kom i tanke om det flyvende spaghettimonster, som vist nok har 10mio følgere? Nudelvedhæng. Blev lavet af lærer mod kreationisme, hvilket havde overtaget pensum i skoler. Personligt synes jeg, at man må lave satiretegninger mod dem begge. Det sjove er, at det flyvende spaghettimonster nu, om godkendt, kommer under blasfemilovgivningen...eller skal man egentlig godkendes for det? Her har vi også problemet at alle ikke godkendes.
Hvis jeg lavede en ny religion i morgen som kom med pendanter til jomfrufødsler, Noahs ark, deling af have, vand til vin.....så ville jeg nok, udover en spændetrøje, få nogle satiretegninger smidt i hovedet. Vil tro der også har været nogle mod Scientology og rumstørrelser eller Moon bunkebryllup etc.
Norge har droppet blasfemilovgivningen, både fordi andre love sikrer offentlig orden, men også fordi den er en svær størrelse sprogligt set m.m.. Den er svær at definere præcist, og kan kollidere eller række over i andre lovgivninger og overlappe. Hvis een er blevet dårligt behandlet som katolsk kordreng, og forlader religionen, så kan denne jo f.eks. smække med døren og brænde skrifter af derhjemme. Man har privat ejendomsret over disse skrifter ifølge grundloven, men vi har så samtidig blasfemiloven.
Under en vis synsvinkel er der blasfemi mod andre religioner i selve de religiøse skrifter. Pointen er, at den er galt besværlig at håndhæve realt.....så afskaf den.

http://www.sueddeutsche.de/kultur/iran-deutschland-und-die-pressefreihei...

gav mig til at læse lidt om Rudi Carell sagen, og den minder faktisk en del om Muhammedtegningerne, selvom det her var en religiøs leder, og ikke en profet.
Kohl skulle også balancere på et knivsæg i forhold til ytringsfriheden, og samtidig ikke støde iranerne, som jo også godt kunne huske Shahens besøg i Vesttyskland, hvilket igen delvist ledte til RAF. Og Rudi fik en masse mordtrusler m.m....... det var i 1987...14sek klip

Interessant Merethe, det var gået min opmærksomhed forbi. Ja, der er pudsigt mange paralleller i forløbene. Og det var en religiøs OG politisk leder der blev lavet satire over - fra hestens egen mund, Irans ambassadør:
"Im Namen des barmherzigen und gnädigen Gottes - man habe den geistigen und politischen Führer Irans verhöhnt."

Jens Thaarup Nyberg

ad. Mihail Larsen.
Vi må ikke glemme Twin Towers, der satte den reaktionære dagsorden, i vor del af verden.

Ups, jeg fik linket til for sent i klippet med Judean Peoples Front og LGBT satire:

LGBT:
http://www.youtube.com/watch?v=NrDVsprWRCQ&t=0m40s

Peoples front of Judea (for guds skyld ikke Judeas People Front)
http://www.youtube.com/watch?v=NrDVsprWRCQ&t=3m05s

Torsten Jacobsen

Mihail Larsen skriver,

Man skal altså ikke være magister i litteratur eller kunsthistorie for at kunne se, at tegningerne retter sig mod en bestemt, militant og åndeligt formørket del af islam - ikke mod muslimer som sådan.

Se, det er der jo delte meninger om. Flere af tegningerne synes slet ikke at være bærere af et budskab 'rettet mod' Islam og/eller (visse) muslimer, men må tværtimod forstås som en kritik af Jyllandsposten og Kåre Bluitgens påståede 'mediestunt'( Katzenelson,Refn, og tildels Carlsen). Andre tegnere har taget den stillede opgave "Tegn Muhammed som du ser ham" ret bogstaveligt, og lavet tegninger uden indlysende satirisk eller kritisk kant (Seidel, Bundgaard, Poulsen). Andre tegninger igen kan læses som en kommentar på det implicit latterlige/tragiske ved censur: At en tegner skal frygte for sin sikkerhed på grund af et par streger på et papir (Sørensen, Füchsel).

Tilbage står fire tegninger, som er eksplicit religionskritiske. Den ene, tegningen af Jens Julius Hansen, har et meget klart sigte: Den latterliggør og udstiller forestillingen om, at man ved at dræbe andre mennesker kan sikre sig en plads i paradis, med specifik reference til den infantile og sexistisk-naive forestilling om, at paradistilstanden er at blive opvartet af 72 jomfruer. En kritik der, som Mihail Larsen skriver, er specifikt rettet mod "en bestemt, militant og åndeligt formørket del af islam".

Erik Abild Sørensens tegning er ligeledes religionskritisk (møntet på kønnenes ulige stilling), men det er svært at argumentere for at den overhovedet forestiller Muhammed. Selv under overskriften "Muhammeds Ansigter" kræver det fantasi at påstå, at denne tegning krænker det såkaldte billedforbud.

De sidste to tegninger er begge lavet af tegnere, der i 2005 var ansat ved Jyllandsposten. Dette er efter min mening bemærkelsesværdigt, da disse to tegninger som de eneste af de 12 lykkes med totalt at forplumre skellet mellem en kritik af Islam som sådan, og så Mihail Larsens 'bestemte militante og åndeligt formørkede del af islam.' Hvis tegningerne forestiller Muhammed, Islams profet og første forkynder, så har disse to sidste tegninger klare udsagn: "Islam er krig og kvindeundertrykkelse'(Høyer) og "Islam er krig/terrorisme"(Westergaard). Stupide udsagn, naturligvis. Det er stupide tegninger. Jeg krænkes af dem. Krænkes af deres ufølsomhed, deres mangel på nuance, deres totale mangel på humor og især deres fantasiløshed.

Skal den slags lort forbydes? Nej, naturligvis ikke. Skal man undskylde for det? Nej, naturligvis ikke. Der produceres lort hver dag i både kunsten og kulturen, og skulle der undskyldes for det hele, ville her jo ikke være til at være. Men man skal heller ikke stille sig op 'after the fact', og hævde at man skam er blevet misforstået, at ens udsagn jo ikke skulle forstås så bogstaveligt, og totalt fornægte sit ansvar for at have bragt lort til verden. Uden disse to tegninger havde der ikke været en Muhammedkrise, og det ved man udmærket godt på Jyllandsposten. Ikke fordi de to tegninger forestiller Muhammed. Men på grund af det de ubehjælpsomt og klodset får sagt om Muhammed, om Islam, og om muslimer som sådan.

Torsten Jacobsen har simpelthen været inde i hovederne på tegnerne i "gerningsøjeblikket", og kan nu endelig afsløre, at bemeldte tegneres intentioner var onde. Imponerende stykke detektivarbejde!

Og så er tegningerne tilsyneladende også "lort". Intet mindre.

En anelse grovkornet og skuffende analyse, af en åndsaristokrat (?) der insisterer på nuancering i karikaturtegninger. Vel også lidt af et paradoksalt krav til en genre, der lever af høj informationsværdi.

Torsten Jacobsen

Peter Olesen,

Jeg kommer i mit indlæg slet ikke ind på, hvad der 'har været inde i hovedet på tegnerne'.

Torsten Jacobsen

Peter Olesen,

Ja, jeg synes tegningerne er noget lort. Det er tale om en meningstilkendegivelse, og altså ikke en analyse.

Jonathan.....så vidt jeg kunne læse, var der demonstrationer foran ambassade, råbende død over....men ikke afbrænding.
Jeg kunne ikke finde klippet, måske også fordi det ligger før internettet? Eller de måske bare har gemt det væk? Men jeg husker det sådan, at arabiske kvinder smider deres brysteholdere op til ham, a la tom jones superstarstatus.

Torsten Jacobsen:

Det må du jo have været, siden du kan udtale dig så skråsikkert om tegningernes krænkelses-ambitioner. Og skulle du have overset balladens stærkt medvirkende ophav:

http://www.bt.dk/danmark/akkari-egypten-stod-bag-imamers-rundrejse-under...

Torsten Jacobsen

Peter Olesen,

Jeg udtaler mig ikke om 'tegnernes krænkelses-ambitioner'. Skrub ud af mit hoved, og læs hvad jeg rent faktisk skriver i stedet for.

man burde oversætte alle Frank Zappas tekster til arabisk, og så drysse dem som flyveblade over hele mellemøsten m.m.......manna fra himlen............de synes åndeligt underernærede...............

Sheik Yerbouti...

Lennart Kampmann

@ Peter Hansen
Islams grundfundament består i at man skal underkaste sig gud, hvilket resulterer i slaveri. Ligesom i de andre teistiske organiserede religioner. Hvis man tror på Gud, er man ikke længere sin egen, men hans/dens/hendes...
Det gælder får islam, såvel for kristendom og jødedom. Man kan jo prøve at forklare sine børn hvad arvesynd er, og hvorfor det skulle være rimeligt at efterleve sådan en vildfarelse.

Den er såmænd ikke længere.
Med venlig hilsen
Lennart

Torsten Jacobsen

Peter Olesen igen,

Selvfølgelig blev bemeldte tegninger på ussel vis misbrugt af ideologer og demagoger. Åndeligt formørkede mennesker, for nu at anvende Mihail Larsens rammende udtryk. Det har jeg ikke overset, og det er skammeligt (endnu en meningstilkendegivelse). Hvis det behager dig, vil jeg da gerne moderere mit tidligere noget skråsikre udsagn:

'Uden disse to tegninger havde der formodentlig ikke været en Muhammedkrise af det omfang vi blev vidne til.'

Det er naturligvis aldrig morsomt, at være til grin, men man kunne trods alt, for eksemplets skyld, vælge at anskue hele skuespillet omkring disse såkaldte og komplet ligegyldige karikaturer som én stor vittighed – de mere alvorlige personlige aspekter og efterfølgende myrderier ufortalt …

En lettere inferiør provinssprøjte offentliggør nogle tegninger, som nogen opfatter som karikaturer – og efter de er blevet bragt ned til de varme lande af herboende trosfæller, der ikke nødvendigvis kan læse, men altid ligger på lur efter at med vold og magt at ville krænkes – galper en flok skæggede gamlinge dernede i ørkenen op om, at alskens ulykker med dødeligt udfald måtte ramme de formastelige vittige hoveder – en rockermentalitet hos folk, der kunne se ud til at lide af permanent solstik og derfor render rundt med forbindinger om hovedet, sorte eller hvide, dog uden rygmærker, men tilsat hjerneskader af alt denne studeren i gamle folianter i stedet for at beskæftige sig med opbyggelige materier til menneskehedens videreudvikling og undlade alle de tidsrøvende overspringshandlinger op til fem gange i døgnet …

Men endnu mere lattervækkende er den situation, at folk uden forbindelse til denne middelalderlige scene i øvrigt tager hele dette menageri alvorligt - også i disse spalter – et teater, hvor man oveni købet synes man bør danse efter disse fremmede vandpiber og vise ensidigt hensyn i håbet om at kunne slippe med livet i behold … ;-)

Philip B. Johnsen

Jan Weis
Den politiske håndtering af reaktionerne på tegningerne kulminerende, hvor statsministeren ikke ville tale med en række ambassadører der ønskede et møde, det vidner om den underliggende politiske dagsorden, der er videreført lige siden, hvor det senest i takt med racisme i Danmark i almindelighed og i regering samt Folketinget i særdeleshed, vejer stadigt tungere end integration og medmenneskelighed, bliv for nyligt regler og krav til permanent ophold i optagelses prøver, strammet til et helt absurd niveau og for nogle dage siden blev demokratiet lagt væk, da fattige flygtninge flygtende for livet til fods, skynder sig at forlade det fremmedfjendske Danmark.

Indrømmet, det er overhovedet ikke nemt at holde hovedet koldt, når visse folk i eksklusive kredse anses for vanvittig normale … ;-)

Randi Christiansen

Mihail - "Jeg vil da også gerne vide, om problemerne i de islamiske lande først er opstået, og alene kan forklares, som resultater af vestlige landes bombninger - lad os f.eks. høre lidt om konflikten mellem Iran og Irak eller om de utallige etniske, økonomiske, ideologiske etc. modsætninger selv inden for de enkelte islamiske stater. Fandtes de slet ikke, før 'vi' bombede dem?"

Mon ikke bombningerne har kompliceret sagen yderligere? Kontrafaktisk historieskrivning er en særlig øvelse. Den nuværende udfordring handler om at forstå hvordan, vi kommer videre på bedst mulig vis. Hertil er det formålstjenligt at udfærdige en optimeret, fordomsfri analyse, hvilket forudsætter empati, historisk og filosofisk indsigt.

Nogle finder, at angreb er det bedste forsvar, hvilket var rationalet bag 'vestens' diverse konflikter med oliestaterne. Vesten har været og er stadig nærmest fuldstændig afhængig af olien. Det ved alle parter. En dum klemme at være i. Så er der palæstinakonflikten, som også kan koges ned til en krig om ressourcer, om mennesker som gør krav på det samme land.

Altså handler verdenssamfundets udfordring om at konstruere en retfærdig og funktionel model for alle verdensborgere. Ellers vil disse konflikter uvægerligt opstå - ikke engang fascistisk undertrykkelse kan i det lange løb forhindre disse.

Det kan med rette anføres at 'vesten' set i det lys ikke har noget at lade nogen høre - måske tværtimod. Mod en overvældende militær og økonomisk magt er guerillakrig og terror det sidste våben. Det er dumt at overse, at presset kan opleves som værende for stort til at nøjes med pacifistisk modstand. Bemærk venligst at jeg ikke tager parti - det er formålstjenligt at analysere utilknyttet og objektivt.

Michael Kongstad Nielsen

Mihail Larsen.
27. september, 2015 - 00:01,
- nej, jeg har ganske rigtig ikke styr på historikken, dertil interesserer den mig for lidt. Det samme gælder Kaare Bluitkens børnebøger. Samlet set finder jeg de danske voksenmobberes adfærd forfærdelig barnlig, og ikke god lærdom for børnene, men kan i øvrigt bakke op om indlæg som dem fra Torsten Jacobsen og Curt Sørensen.

Sider