Læsetid: 3 min.

Talende hoveder

Tv-stjerner kan modstå alt undtagen fristelser. Og jeg har lidt for ofte cheferne mistænkt for at lede skærmtroldene ud i fristelserne i stedet for at skærme dem
Debat
2. september 2015

Da Stéphanie Surrugue i 2011 tonede frem som vært på Kulturen på Tv 2 News beviste hun, at det ’svære’ kulturstof var godt stof – også på tv. Hun havde tidligere forsøgt at lave kulturprogrammer for DR 2, men fortalte hvordan den journalistiske fortælleglæde druknede i et helvede af konceptmøder og uigennemskuelige cheflag. På TV 2 gik hun og en lille redaktion uforfærdet til opgaven og beviste på rekordtid, at opskriften på et godt tv-program er enkelthed, fortælleglæde, en levende, interesseret og åben vært med interessante gæster i et enkelt studie.

Det går galt, når visuelle konceptmagere dænger det til med smarte gimmicks og skæv vinkling, der er anderledes bare for at være anderledes. Som britisk tv’s grand old man, sir Robin Day, svarede, da en yngre dansk journalist spurgte ham, om ikke der var for mange talende hoveder på tv?

»Unge mand, talende hoveder kan være fremragende fjernsyn. Det afhænger kun af, hvis hoveder det er, og hvad de taler om!«

Det værste eksempel på konceptuerede, superkoreograferede talende hoveder var DR2’s Vogternes Råd, hvor konceptmagerne i løbet af et par programmer totalt havde ødelagt den begavede, sjove og skarpe Ane Cortzen, der led den skæbne, som er overgået flere store tv-talenter: Når programbosserne ser en stjerne, skal den skamrides. Det var ved at ske for Martin Krasnik, der en overgang var over det hele på DR i stedet for at få lov til at lave det, han måske er landets bedste til: det kritiske og velforberedte tv-interview. Senest demonstreret i Deadline-mødet forleden med justitsminister Søren Pind. Det var talende hoveder for fuld udblæsning, hvor den afdæmpede, men insisterende Krasnik fik sheriffen til at skyde sig selv i foden.

TV 2’s Jes Dorph-Pedersen var ubestridt stjerne på Nyhederne. Men han skulle også lave Hvem vil være millionær. Clement Kjersgård er debattens mester, men skulle også have sit eget talkshow med de kendte. Præcis som Reimer Bo Christensen, der var verdensmester i elegant debatstyring, indtil hans kendthed og popularitet blev udnyttet til sidste blodsdråbe i et fejlslagent hygge-nygge-talkshow. Også tv-stjerner kan med Oscar Wildes ord »modstå alt undtagen fristelser«, og jeg har lidt for ofte cheferne mistænkt for at lede skærmtroldene ud i fristelserne i stedet for at skærme dem.

Kulturen på News katapulterede Stéphanie Surrugue ind i en hæsblæsende succesrig TV 2-karriere. Hun blev fristet ind i et af tv-verdenens hårdeste job som vært på Godmorgen Danmark og kunne for nylig selvfølgelig ikke modstå for den fedeste fristelse af dem alle: jobbet som DR’s korrespondent i USA.

Skærmtalenter i hendes klasse er i høj kurs – og i hendes tilfælde er der også tale om et ubestrideligt grundjournalistisk talent, som hun har bevist for flere år siden med sine Haiti-reportager for Politiken. Men kulturprogrammet var hendes første velskabte tv-barn. Fire gange om ugen fik man et lige ud ad-landevejen kig ind i den svære kulturverden, som kun er svær, hvis man gør den fin og svær. Hun blev afløst af skiftende udmærkede værter (dem, der havde huller i en travl vagtplan, havde man fornemmelsen af).

Det er slut nu. Mandag meddelte TV 2 News-chefredaktøren, Mette Østergaard, at programmet skæres ned til kun at udkomme en gang om ugen. Det sker med det paradoksale argument, at »kulturen er et stofområde, som vi ønsker at prioritere, derfor integrerer vi den i den daglige dækning,« som Østergaard udtrykker det.

Årelang redaktionel erfaring tilsiger, at hvis kulturstoffet skal konkurrere med politik, økonomi, finans og udenrigsstof, bliver det – specielt i en breaking news-kultur – oftest sorteper. Og et ugentligt magasinprogram om kultur risikerer at ende som et reservat.

Det ligner en sparerunde, så hvorfor ikke erstatte det med et tværgående magasinprogram med den litterære titel Hjortens Flugt? Finansministeren ville være den selvskrevne vært. Han har gennemslagskraft i medierne, udtaler sig med stor autoritet om alting og lyder som Christian Winther, forfatteren til Hjortens Flugt, der så smukt skrev: »Her kan jeg frit Aande Luft i min Lunge, alt her er mit og om alt tør jeg sjunge.«

Lasse Jensen er mediejournalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gudskelov er der også i DR rigeligt med chefer til at holde møder og skrive breve til hinanden. Hvad skulle vi ellers lave?

Michael Kongstad Nielsen

Der burde ikke findes tv-stjerner. I et kulturprogram er kulturen stjernen. Det er tåbeligt at lade værten overstråle det, hun er vært for.

Vibeke Rasmussen

Disse jævnlige forsvar for angiveligt begavede medie-personer, som af dubiøse, må man forstå, chefer er blevet 'lokket' til at påtage sig job, som de ikke magter, forstår jeg (stadig) ikke. Hvis de omtalte personer er så begavede, som det påstås, kan man vel også godt forvente, at de udover den angivelige begavelse også besidder så tilpas meget selvindsigt, at de inden de takker ja, er i stand til selv at bedømme, hvorvidt de kan eller ikke kan magte det tilbudte job?

Stéphanie Surrugue, har jeg personligt bevidst ønsket at undgå, siden jeg i begyndelsen af året oplevede hende som studievært på TV2s transmission fra Oscar-uddelingen. Til trods for at hun havde studiet fuldt af instruktører og anmeldere med kendskab til dét, det drejede sig om, og at hendes eget kendskab ikke syntes at strække sig ret langt ud over sladder- og rød løber-perspektivet, gjorde hun sig selv til den absolutte hovedperson. I en sådan grad, at de øvrige tilstedeværende dårligt kunne komme til orde. For mig ulideligt, for andre forfriskende. Sådan vil det altid være svært at tilfredsstille alle. Men at hun nu, sammen med en anden selvcentreret tidligere TV2 'skærmtrold' – må man kalde tv-reportere for 'linselus'? – ligeledes uden specielt megen forudgående viden om USA og amerikanske forhold, skal være DRs USA-korrespondent går langt ud over både min fatteevne og mit ønske om informerede, vidende DR-medarbejdere.

At det er svært at tilfredsstille alle, kan også registreres i forbindelse med det angivelige geni Martin Krasnik. Personligt er jeg glad for, at han kun optræder (helt bogstaveligt!) i Deadline; så er det nemmere at undgå ham. Men interessant at Lasse Jensens vurdering af interviewet med Søren Pind er, at sidstnævnte skød sig selv i foden, mens Søren Pinds tilhængere har den stik modsatte opfattelse. Med andre ord, bedømmelsen af politikeres optræden i medierne, vil (alt for) ofte afhænge af den bedømmendes eget politiske ståsted. Det sete afhænger af øjnene, der ser, og bedømmelsen vil dermed som oftest være partisk og sjældent specielt objektiv. Det kan man så begræde, men næppe ændre. Desværre.

Mht TV2s nedlæggelse af kulturprogrammet, er begrundelsen vel egentlig ikke så forskellig fra dén, DR for adskillige år siden kom med, da de nedprioriterede deciderede kulturudsendelser, nemlig at kulturstoffet herefter ville blive inkorporeret i sendefladen. Som DR dengang forklarede det, ville der fremover være så vanvittigt meget kulturstof på alle kanaler, sendeflader og 'platforme', at det ville formeligt bugne af kultur. Med andre ord – som DR dog ikke selv brugte – skulle man bare zappe rundt på samtlige DRs TV- og radiokanaler 24/7, så ville man slet ikke kunne undgå på et eller andet tidspunkt at støde ind i noget kulturstof!

Så til trods for at jeg ikke selv har været seer til TV2s kulturudsendelser, synes jeg alligevel hellere man skulle rose dem for – i det mindste for en tid – at have gjort plads til et sådant program. Til forskel fra den store 'Public Service'-station DR.