Interview

En trojansk hest i sundhedssektoren

New Public Management er dehumaniserende. For når tal og golde termer erstatter ord om mennesker, forsvinder de etiske håndbremser, som lægen, hjemmehjælperen eller sygeplejersken pr. instinkt er udstyret med, siger professor Steen Wackerhausen
Når man erstatter ord som ’rask’ med ’udskrivelse’ fjerner man menneskeligheden fra den offentlige sektor, mener professor Steen Wackerhausen.

Hans Christian Jacobsen/Ritzau scanpix

11. september 2015

Fra sundhedsvæsenet til ældreplejen er velfærdsstaten pakket med domæner, hvor mennesker er centrum for den ydelse, der leveres. Men ofte handler de centrale mål og kriterier for succes ikke længere om patienterne i psykiatrien eller de syge på hospitalerne. Her er de levendes liv skrevet om til tal, grafer og output. DJØF’erne er godt i gang med at skrælle menneskeligheden af menneskefagene, mener professor Steen Wackerhausen, som blandt andet støtter sig til sin forskning i hjernevidenskabens resultater om sammenhænge mellem sprog og handlinger.

I et stort, humanistisk forskningsprojekt er han med til at kortlægge, hvordan New Public Management har en mængde skjulte virkninger, der bl.a. forandrer sproget, fagligheden og blikket på det enkelte menneske i den offentlige sektor.

– Hvorfor har samfundet brug for en humanistisk kritik af New Public Management?

»New Public Management har mange virkninger ud over de tilsigtede, altså effektiviseringer og besparelser. Det er bivirkninger, som spreder sig ud over det humanistiske landskab, og jeg er bange for, at vi er godt i gang med at skabe en koldhed i systemet, så professioner ender med at arbejde imod og ikke med deres eget etos og det formål, de er sat i verden for at opfylde.«

– Hvad er det for bivirkninger, der forandrer fagligheden så markant?

»Først må jeg definere, hvordan jeg forstår begrebet New Public Management. Det gør jeg bredt som en paraplybetegnelse for forskellige, men beslægtede bestræbelser på at effektivisere og rationalisere den offentlige sektor gennem inspiration fra markedstænkning.«

»Min forskning ser blandt andet på, hvad der sker med sproget, når New Public Management rykker ind. Jeg hører det fra masser af fagpersoner f.eks. på hospitalerne. De siger, der i stigende grad tales i et økonomisk sprog, når hospitalsledelsen og sundhedspersonalet træffer beslutninger og taler om patienten. Mennesket er blevet marginaliseret.«

Management og blå blink

– Hvordan har sproget forandret sig?

»Et økonomisk, markedstænkende sprog har kolonialiseret flere og flere områder af f.eks. social- og sundhedsområ dets institutioner og tilhørende professioner. Humansproget er under pres. Dvs. det sprog, som f.eks. en patient udtrykker sig i, når han møder sundhedsvæsenet.«

»Patienten bruger ord som sorg, omsorg, lidelse, glæde, taknemmelighed, ansvar, håb, fortvivlelse – den slags udtryk, der refererer til helt centrale dele af livet for almindelige mennesker. Humansproget udtrykker det konkrete, levede liv. Men det presses af et sprog, der kommer fra New Public Management, og som tager forrang, fordi f.eks. en læge og hans arbejde bliver målt ud fra tal om effektiviseringer og andre kriterier i managementsprog. Når humansproget udraderes, får patienten som menneske klart en mindre rolle i systemet.«

– Hvad er det for ord, der har magt til at fjerne menneskeligheden fra systemet?

»Tag mit eget område, universitetet. Undervisningsområdet bliver målt og kvalitetsevalueret i beståede årsværk, gennemførelsesprocent, gennemførelsestid osv. Den studerende er forsvundet ud af regnskabet! På hospitalerne har det økonomiske oversprog erstattet ord som ’rask’ og ’helbredt’ med udtrykket ’udskrivelse’. På et hospital i Norge fandt en af mine ph.d.-studerende ordet ’biomassen’ som betegnelse for personalet og patienterne.«

»Samme studerende fandt også et eksempel, hvor døende patienter mod deres vilje blev udskrevet fra intensiv afdeling. Det var lige før nytår, og årsagen var, at hospitalet skulle nå at opfylde en kvote om udskrivelser. De døende blev indlogeret på et plejehjem, hvor en særlig afdeling var oprettet til dem. Men plejehjemmet stod selvfølgelig ikke mål med hospitalets intensivafdeling. Flere patienter returnerede dagen efter til hospitalet i ambulance med blå blink. I økonomisprogets logik var det OK, for nu kunne patienterne tælle som nyindlæggelser og tælle nok en gang i produktivitetsopgørelsen. Men det er jo forfærdeligt, at en døende skal skifte miljø i sin dødsproces og endda ende med at suse retur med blå blink. Men på den måde kan en handling være en succes i New Public Management-sproget, hvor den samme handling ville fremstå klart umenneskelig, hvis den blev beskrevet i humansproget.«

Etisk instinkt

– Men det er jo bare ord?

»Ord har en markant betydning. Humansproget er afgørende for, hvordan vi opfatter vores arbejde og medmennesker, for det påvirker vores følelser og evne til empati og dermed den måde, vi handler på.«

– Er det ikke lidt højtravende?

»Det vil nogen mene. Men forskningen er meget håndfast blandt andet i forhold til det, man kalder spejlneuroner, det vil sige de hjerneceller, der giver os evnen til at sætte os i andres sted. Meget nyere hjerneforskning viser, at ord kan aktivere eller lukke ned for empati. Hvis empatien lukkes ned, er dine handlinger ikke styret på samme måde i forhold til mennesket foran dig. Du mister dit moralske kompas.«

»Du kan se i en hjernescanner, hvordan en positiv eller negativ beskrivelse af et andet mennesker henholdsvis kan lukke op og ned for bestemte typer af neural aktivitet i de områder, der har at gøre med emotion og empati. Sprog har altså meget store konsekvenser for vores følelser, handlinger og etiske instinkt.«

– Hvor har vi set konsekvenserne af et koldt sprog?

»Vi ved fra krigspropaganda og folkemord, hvordan sproget får en dehumaniserende karakter som en form for opvarmning til det, der skal ske. Du kan ikke få et normalt, almindeligt menneske til at slå et andet normalt og almindeligt menneske ihjel. Gennem evolutionen har mennesket en indbygget håndbremse, der forhindrer det. Tricket er at fratage den anden dennes medmenneskelighed. På den måde bliver bødlen i stand til at overskride sine normale grænser, og det sker i høj grad gennem sproget.«

Ord og mord

»Et eksempel er nazisten Otto Adolf Eichmann, som var en af de store organisatorer bag holocaust. Men Eichmann var ikke et følelseskoldt, psykopatisk monster. Han udviste følelsesmæssig normalitet i sit nære liv, han drog omsorg for sine børn og tog sig af sine venner. Han var også en pligtopfyldende, stivnakket bureaukrat, som satte en ære i at få ting på plads. Han brugte aldrig ord som ’drab’, ’mord’ og ’afbrænding’, mens han organiserede holocaust. Han omtalte jøderne som ’kargo’ (fragt red.) og talte om at ’flytte kargo’ og ’destruere defekt kargo’.«

– Avler New Public Management forbrydere?

»New Public Management har ingen onde intentioner, tværtimod. Men min pointe er, at man kan skabe en dehumanisering uden at have det som mål og uden at vide det. New Public Management er ikke udtryk for en aktiv og bevidst dehumanisering lige som nazisternes brug af ord som ’fragt’, ’kakerlakker’, ’rotter’ for ’jøder’. Men det fører til en snigende dehumanisering, når man gradvist fjerner humansproget fra en lang række beslutningsprocesser og professioner – og dermed reducerer de etiske håndbremser, som lægen, hjemmehjælperen eller sygeplejersken pr. instinkt er udstyret med.«

– Hvor ser vi for eksempel bivirkningerne i dag?

»Tag f.eks. sygeplejerskerne. Omsorg for andre er selve fagets eksistensberettigelse. Men professionen ændres, når mål for succes ikke længere er det nære og menneskelige. Så opstår i stedet omsorgssvigt i større eller mindre grad. Hverdagsagtige eksempler er, når blomsterne rådner i vinduerne i hjemmeplejen; at der ikke bliver luftet ordentligt ud; at handicappede ældre må sidde med fyldt ble i timevis; at du ikke har et ekstra minut til et menneske, der har brug for netop dét. Og hvis du alligevel bruger tid på opgaver, som ikke er fastsat i regler og skemaer, så udfører du usynligt arbejde og er ineffektiv. Selv om du gør det moralsk og menneskeligt rigtige.«

Sprog øger menneskeligheden

– Handler det ikke bare om, at medarbejdere i den offentlige sektor er presset på tid?

»Det handler også om tid. Effektivisering handler om mindre tid til opgaver. Men når der hverken er tid nok, og der heller ikke måles på disse menneskenære parametre, så ændrer praksis sig. Med praksis forandres selve professionens kerne og etos. New Public Management er en trojansk hest i sundhedssektoren.«

– Hvordan bevarer professionerne menneskeligheden i et system, der har brug for effektiviseringer?

»Det afgørende er, at humansproget fortsat er til stede i de beslutninger, der træffes. Jeg mener, vi kan øge menneskeligheden, alene ved at vi taler om mennesker og deres liv i det sprog, som vedrører livet. Jeg mener desuden, at der skal gives mere beslutningskraft tilbage til de mennesker, der har fagligheden og patienten inden for sit felt. Mindre centralisering vil også føre til mere arbejdsglæde og velvillighed.«

»Jeg er med på, at hele statsbudgettet kunne fyres af på sundhedsområdet, og det kan vi ikke. Men vi må tale om og træffe vore prioriteringer i et sprog, der vedrører det virkelige liv og synliggør de menneskelige konsekvenser.«

– Er New Public Management alligevel ikke ved at være yt igen som ledelsesstrategi?

»Jeg ved godt, at nogen vil sige, at New Public Management er et overstået kapitel. Men det lever videre under gamle såvel som nye betegnelser og er legemliggjort i en allerede veletableret administrativ og beslutningsmæssig praksis.«

»New Public Management blev listet ind ad døren på det administrative niveau som et politisk neutralt effektiviseringsværktøj. Men realiteten er, at det er et markant samfundstransformerende tiltag med mange sociale og menneskelige konsekvenser.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulla enevoldsen
  • solveig olafsdottir
  • Niels Duus Nielsen
  • Dorthe Jacobsen
  • Marie Kobel
  • Dorte Sørensen
  • Elisabeth Andersen
  • Troels Ring
  • Marianne Rasmussen
  • Torben Skov
  • Ruth Gjesing
  • Allan Jacobsen
  • Torben K L Jensen
  • Olav Bo Hessellund
  • John Rohde Jensen
  • Jack Køhler
  • Britt Kristensen
  • Lars Jorgensen
  • Liliane Murray
  • Gorm Lerche
  • Jørn Andersen
  • Bill Atkins
  • Anne Eriksen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Per Worsøe
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Grethe Preisler
  • lars abildgaard
  • Carsten Mortensen
  • peter fonnesbech
  • Margit Tang
ulla enevoldsen, solveig olafsdottir, Niels Duus Nielsen, Dorthe Jacobsen , Marie Kobel, Dorte Sørensen, Elisabeth Andersen, Troels Ring, Marianne Rasmussen, Torben Skov, Ruth Gjesing, Allan Jacobsen, Torben K L Jensen, Olav Bo Hessellund, John Rohde Jensen, Jack Køhler, Britt Kristensen, Lars Jorgensen, Liliane Murray, Gorm Lerche, Jørn Andersen, Bill Atkins, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Per Worsøe, Anne-Marie Krogsbøll, Grethe Preisler, lars abildgaard, Carsten Mortensen, peter fonnesbech og Margit Tang anbefalede denne artikel

Kommentarer

peter fonnesbech

Dehumanisering, en utilsigtet hændelse.

Tak for en god artikel.

Dorthe Jacobsen , Marie Kobel, Elisabeth Andersen, Ruth Gjesing, Torben K L Jensen, Liliane Murray, Jørn Andersen, Janus Agerbo, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard, Anne-Marie Krogsbøll, Jens Jørn Pedersen, Peter Ole Kvint og Martin Ammentorp anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Det er en god artikel, men også med svagheder. En intensiv afdeling er et højteknologisk afsnit, som alene har til formål at opretholde kritisk syge patienters vejrtrækning og vitale processer i kroppen, samt behandle dem indtil de er ude af krisen. Det er ikke her, man skal dø, og uafvendeligt døende har intet at gøre der. Det uafvendeligt døende menneske har brug for den kærlige og omsorgsfulde pleje og lindring, grundlæggende sygepleje, som sagtens kan gives på en almindelig hospitalsafdeling, i hjemmet eller på plejehjemmet - hvis ellers bemandingen og ressourcerne tillader det. Desværre er disse ofte ikke til stede længere og det er der, hunden ligger begravet.

Martin Ammentorp

Eller som Arthur Kudner skrev til sin søn:

Never fear big words.
Big long words mean little things.
All big things have little names.
Such as life and death, peace and war
Or dawn, day, night, hope, love, home.
Learn to use little words in a big way.
It is hard to do,
But they say what you mean.
When you don't know what you mean
Use big words –
That often fools little people

Anna Sørensen, Marianne Rasmussen, Tue Romanow, Helmut R., Jens Kofoed, Torben K L Jensen, Lars Jorgensen, Liliane Murray, Anne-Marie Krogsbøll, Bodil Waldstrøm, Lise Lotte Rahbek, TOM PEDERSEN, Jens Jørn Pedersen, Peter Ole Kvint og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

"New Public Management" er meget gammelt begreb, og har ikke hele tiden været samme som i dag, således var der noget som hed decentralisering, som tidligere var en del af "New Public Management", men er forsvundet fordi ingen ledere ville betale for det.

Dehumanisering i den moderne "New Public Management" er tilsigtet da denne giver en mulighed for at måle det umålelige med kun 100% usikkerhed. Og med en granti for fremgang, for det elastik eller luft man måler.

Anna Sørensen, Kurt Nielsen, Dorthe Jacobsen , Britt Kristensen, Liliane Murray, Jørn Andersen, Anne Eriksen, TOM PEDERSEN, Anne-Marie Krogsbøll og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Tænk, at vi har skullet så langt ud. før den indlysende kritik rejses! Investeringerne er jo helt forkerte: efterhånden som produktionen overflødiggør mange menneskers arbejde - og det er godt - kan disse i stedet overgå til at beskæftige sig med de udviklende og berigende aktiviteter i indbyrdes liv, herunder tilstrækkelig og ikke blot "effektiv" behandling af folk, der har hjælp behov.
Dette er gevinsten ved at minimere den nødvendige optagethed af "det rent og skært nødvendige".

Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Dorthe Jacobsen , Elisabeth Andersen, Anne Eriksen, Liliane Murray og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Det er endnu et eksempel på, at systemverdenen overtager menneskenes livsverden.

Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Liliane Murray, John Christensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Henriette Bøhne 8.25:
Du kan sagtens have ret, men det der peges på i artiklen, er begrundelsen for at flytte folk - i begrundelsen er empatien og omsorgen væk. Man har i stedet fokus på at opfylde nogle kvalitative mål (som ofte udløser bonuser osv. til lederne).

Og jeg undrer mig over, at patienter, som du mener ikke hører til der (det har du muligvis ret i), åbenbart befinder sig på en af de MEST ressourcekrævende afsnit. Det er jo ikke bare umenneskeligt - det er også uøkonomisk. Gad vide hvad der gik galt der?

Kurt Nielsen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

I øvrigt en rigtigt god og tiltrængt artikel, som forhåbentligt bliver fulgt op.

Hvor kan jeg dog genkende det beskrevne fra min tid som ansat i sundhedsvæsnet!

Anna Sørensen, Steffen Gliese, Jørn Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Det kan godt være at "New Public Management" er ved at være har været. Men det er uden betydning - der var heller ikke noget nyt i det da det kom frem. Ledelsesteori er meget tyndt - de bøger der er værd at læse om emnet kan tælles på en hand.

Det centrale er konflikten mellem rationalitet (mere for mindre) og den faglige etik. Den har altid været der og vil altid være der. Pt. er der helt sikkert for meget rationalitet - men det betyder ikke at den skal fjernes helt.

Kurt Nielsen, Hans Aagaard, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Anne- Marie Krogsbøll,

"Og jeg undrer mig over, at patienter, som du mener ikke hører til der (det har du muligvis ret i), åbenbart befinder sig på en af de MEST ressourcekrævende afsnit. Det er jo ikke bare umenneskeligt - det er også uøkonomisk. Gad vide hvad der gik galt der?"

Der gik ikke nødvendigvis noget galt. Patienten kommer som regel på intensiv afdeling, fordi han på stamafdelingen er blevet så syg, at vi ikke kan holde ham i live uden højteknologisk behandling. Ofte sker der så det, at flere læger fra forskellige specialer i samråd vurderer, at behandlingen i intensivt regi vil være udsigtsløs; patienten vil aldrig kunne blive rask eller få de funktioner tilbage, som de fleste mener hører til et værdigt liv. Efter min mening er det godt, at det er sådan og jeg oplever, at langt de fleste danske læger har en yderst sober tilgang til dette og jeg lægger selv trygt mit liv i deres hænder og beslutninger, skulle jeg komme dertil.
Det, som går galt, er ofte efterfølgende at patienten, som er udsigtsløst syg eller uafvendeligt døende, ikke får den kærlige pleje, omsorg og lindring, han har brug for. Som regel pga manglende bemanding og ressourcer på stamafdeling, plejehjem eller i hjemmeplejen.

Anne-Marie Krogsbøll

Henriette Bøhne:

Tak for svaret.
"Men plejehjemmet stod selvfølgelig ikke mål med hospitalets intensivafdeling. Flere patienter returnerede dagen efter til hospitalet i ambulance med blå blink."

Hvis det nævnte eksempel er korrekt, så er der for mig at se noget, der ikke stemmer med din udlægning, som ellers lyder meget fornuftig. Enten er patienten blevet udskrevet til plejehjemmet for tidligt pga. økonomi, eller også har man indlagt patienten igen på forkert grundlag efterfølgende - igen pga. økonomi.

Hvis man foretager vurderingen af behandlingens udsigtløshed korrekt, som du beskriver, så ville der jo ikke være behov for at skrive ud, og derefter ind igen på intensivafdelingen, så vidt jeg kan se.

Henriette Bøhne

Anne-Marie Krogsbøll,
Stamafdelingen har formentlig udskrevet patienten, som er døende og uafvendeligt syg, til plejehjemmet - måske pga ressourcemangel! - uden de fornødne tiltag og informationer til at passe en døende patient. Og plejehjemmet har sikkert heller ikke haft god bemanding eller ekstra ressourcer til patienten og så ender han - tragisk - med at blive skubbet frem ig tilbage mellem systemerne.
Patienten i eksemplet, som er døende burde have haft muligheden dir at komme på hospice eller en palliativ afdeling. Man kunne også have et palliativt/ hospice- tilbud i hjemmepleje-regi til hurtig udrykning - det har englænderne årelang erfaring med. Men det kræver selvfølgelig - jvf artiklen - at vi sætter menneskelige ord på vores værdier omkring det at skulle dø.

Hans Aagaard, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Hneriette Bøhne:

Tak for uddybningen. Men jeg ser nu fortsat dette forløb som en mulig konsekvens af NPM, for fokus er det forkerte sted - nemlig i regnearkene og i diverse bonusordninger og resultatløn, som IKKE udløses af den bedste behandling, men af "point" i forhold til sparerunder og underkasten sig ufølsom topstyring.

Når NPM så oven i købet parres med "Bullshit Bingo" som beskrevet i dagens kronik i Politiken, så bliver katastrofen total: http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2834598/vi-spiller-alle-sammen-bul...

Dorthe Jacobsen , Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Anne-Marie, mener du ikke kvantitive mål, i stedet for kvalitive mål?

------

Der bliver intet nævnt i artiklen om disse patienters tilstand som sådan, det kunne godt være patienter der netop har brug for life-support. Man indlægger jo ikke patienter på en intensiv afdeling uden grund.

Ord er det stærkeste og skarpeste våben der findes, med ord kan man manipulere andre, hvis man har hang til det. Ord kan være skønne, smukke, hæslige, nedværdigende. Med ord kan man forandre en hel verden. Ord kan bruges både til det gode og til det onde.

De største og nogle af dem, de værste ledere verden nogensinde har set, har alle været fænomenale oratorer.
Fra Jesus til Hitler, de havde alle ordet i deres magt.

Anne-Marie Krogsbøll

Henriette Bøhne:
Jo selvfølgelig "kvantitative". Tak for rettelsen, det var jo en meningsforstyrrende stavefejl :-)

Hvad vi end kalder "spillet", så er vi, er jeg bange for, ubehjælpeligt kørt fast i rillen...
NPM (bliver nok snart erstattet af et nyt "buzzword") er en så stor del af samfundet, at det kniber med fantasien til en neddrosling.
Garantier for udredning i sundhedssektoren f.eks. - man arbejder intenst på at alle - i hele landet - kan udredes (eller medicineres?) på nøjagtig samme tid.
Det siger ikke noget om at patienten bliver hurtigere rask - men om "pakkesystemet" kører hurtigt nok. Monteret med besparelser og målinger af effektivitet, så fjernes blikket endnu mere fra evt. resterende humansprog i "systemet".

Vi bliver beroliget med "flere penge til dit og dat", men IT-systemer og manglende personale saboterer store pengebeløb. De små i samfundet registreres og får færre "velfærdskroner", det er nødvendigt.
Det har undret mig, så nemt at ord i medierne (bliver vi snart overhalet af FB og Twitter?) hænger fast og bliver brugt igen og igen. Des flere medier, jo fattigere på ord.
Prøv at sige "flygtninge" lige nu.

Droner og præcisionsvåben overtager afstanden til det levende, nøjagtigt som den digitale verden.
Vi er på vej - arbejdsløshed - uløselige "befrielseskrige" og mennesker på flugt fra dem og fattigdom/ manglende arbejde. Ikke tilfældigt at mange nævner nazismen og umenneskeliggørelsen - vi er på vej til krig - igen.

Dorthe Jacobsen , Helmut R., Lise Lotte Rahbek, Britt Kristensen, Liliane Murray og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Nu skrev du Henriette, men jeg tror du mente mig, jeg gik faktisk ud fra at du mente kvantitative og ikke kvalitative. Men ved også hvor hurtigt en tastefejl kan føre til misforståelser. Jeg laver selv mange tastefejl, og burde altid læse det igennem jeg skriver, så jeg kan tilføje manglende ord, osv.
Meeeen jeg får det ikke altid gjort. ;)

Ja, vi er alle i dag, berettiget til udredning på en måned, og det er jo noget sludder, hvordan vil de magte det? Nogle lidelser tager år om at blive udredt, det ved lægerne også godt, så hvorfor finder de sig så i at politikerne styrer deres erhverv, med grafer og statistikker, de er ikke virkeligheden, der er kun et billede af et gennemsnit, og det er de færreste af os det passer på.

Tue Romanow, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Liliane:

Ja, det går da godt idag for mig :-) Det var selvfølgelig dig, jeg mente, sorry til både dig og Henriette.

Jeg læser faktisk altid igennem, ellers ville det være nærmest ulæseligt - desværre bliver man let lidt blind for sine egne stavefejl, synes jeg. Kan som regel se dem, når jeg først HAR sendt kommentaren afsted, men åbenbart ikke i dag :-(

Henning Nielsen

Vi kunne sålen tage sosuere, politifolk, socialrådgivere, pædagoger og lærere med i ligningen.
Selv vi bliver dehumaniserede. Det er ufatteligt dumt.

Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Britt Kristensen, Anne-Marie Krogsbøll og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Arbejdskraftreserve er betegnelsen for syge handicappede sindslidende nedslidte hjemløse i Jobcentrenes obligatoriske resultatrevisioner - i 2013 forsvandt betegnelsen syg på kontanthjælp i Beskæftigelsesministeriets kontanthjælpskategorier og vores sygesikringsbevis blev et sundhedskort et plejehjem blev til et rehabiliteringscenter og den enkelte leder og medarbejders personlige fornemmelsen for et barns trivsel i børnehave blev til forskellige modeller med mærkelige betegnelser som SOL og KRAM - udarbejdet af konsulenter i forvaltningen der af professionelle grunde aldrig ser et barn - synlig læring der i dag indføres af lokale politikere som daglig digitaliseret kontrol af alle lærere og skoleelever udarbejdet af lærerne i deres sparsomme arbejdstid for at betjene en topstyret forvaltning er sidste skyd på NPM der stjæler tid og plads til livsnødvendige samarbejdsrelationer mellem elev lærer og forældre

Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Dorthe Jacobsen , Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, lars abildgaard, Steen Wackerhausen, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Eksemplet med døende patienter, der udskrives fra hospitalet for herefter at vende tilbage dagen efter i ambulance med blå blink, er ekstremt, men bestemt ikke overdrevet. Jeg frekventerer p.t. et større hospital i hovedstadsområdet i en 'mindre sag' og kan skrive under på, at NPM trives i bedste velgående. Men det er faktisk dyrt i den sidste ende at gå efter de nemme og kvantificerbare løsninger. Og, ikke mindst, umenneskeligt.

Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Professor Wackerhausen har ret. Sproget skaber, hvad det nævner, og det er ikke ligegyldigt, hvad vi går og kalder os selv og hinanden.

Tag f.eks. et ord som 'arbejder', der hen ad vejen, som man siger, er blevet transformeret til 'lønmodtager'. Ligesom 'tjenestepigerne' blev forvandlet til 'husassistenter' og 'herren og fruen' til arbejdsgivere, som husassistenternes repræsentanter på arbejdsmarkedet og på tinge nu kan forhandle løn- og arbejdsvilkår med på lige fod med repræsentanterne for deres arbejdsgivere i den private sektor.

Klassesamfund og klasseforskelle? Nul og nix - ikke her hos os, i Danmark er vi alle lige, fattige såvel som rige. Og det har vi været, siden Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Venstre forhandlede Kanslergade-forliget igennem med hinanden over en bid brød og et par snapse ud på de små timer natten mellem den 29. og 30. januar 1933 ved tidligere cigarsorterer og senere statsminister Thorvald Staunings spisebord i hans beskedne bolig i Kanslergade 10 i København.

Alting var nu meget bedre i de gode gamle dage, hvor statsminister Staunings dygtige husbestyrerinde - uden at kræve nattillæg for at stå ud af sengen og smøre et fad klemmer og knappe et par flasker øl og snaps op - stillede sig til rådighed for gæsterne ved hans bord i rollen som det, der efter oprettelsen af 'Arbejdsretten' er blevet transformeret til 'Forligsmands-institutionen'.

Grethe Preisler

Det, der fik balancen til at tippe til 'arbejdsgivernes' fordel, var, at middelklassefruerne i Danmark kom ud på arbejdsmarkedet 'på det forkerte tidspunkt', dvs. mens øvelsen for velfærdsstatens arkitekter stadigvæk gik ud på at give arbejderkoner mulighed for 'vende hjem til kødgryderne' på lige fod med middelklassefruerne og vente på bedre tider i dårlige tider.

D.v.s. indtil 'arbejdsgiverne i den private sektor' begyndte at efterspørge flere lavt- og mellem-uddannede 'lønmodtagere', når vilkårene på verdensmarkedet for små og middelstore 'innovative iværksættere' i den private sektor atter gjorde det muligt for dem at tjene så meget hjem til deres ejere og aktionærer, at de fik råd til at ansætte flere 'arbejdstagere' og betale dem en løn, de kunne leve af uden at suppler den med 'ventepenge fra de offentlige kasser'. Som blev mere og mere slunkne i takt med, at udgifterne til 'offentlig forsørgelse af overskydende arbejdskraft' steg og steg, mens indtægterne fra moms på nødvendige dagligvarer og elementære tjenesteydelser til almindelige mennesker og skat på almindelige lønindkomster faldt i samme takt.

Og det, som dengang - i 1973 - udløste finanskrisen, var olieprisernes himmelflugt, som var iværksat af Den frie Vestlige Verdens allierede i 'Mellemøsten', dvs. oliesheikerne i de mellemøstlige OPEC-stater, som arm i arm med våbenfabrikanter og finansfyrster i banksektoren er de eneste, der siden 1973 for alvor har høstet økonomisk fordel af de ændrede vilkår på 'det globale arbejds- og finansmarked'.

God artikel og vigtigt synspunkt. Kunne nu god tænke mig at vide, om det er Wackerhausen eller journalisten, der får gjort DJØFerne til bærere af alle ulykkerne - i stedet for det NPM, som Wackerhausen selv taler om i de direkte citater?
Jeg er DJØFer og er faktisk enig med Wackerhausen, forsøger at gøre mit i dagligdagen og synes godt, jeg kan være mit arbejde bekendt. Måske er jeg bare for sensitiv og ømfindtlig, men jeg synes, det er for simpelt og helt under niveau at koble udviklingen sammen med en enkelt faggruppe. Hvad værre er: Det lægger op til de gale handlingskonklusioner. Tingene ville ikke blive meget anderledes og slet ikke bedre, hvis vi samlede alle DJØFerne fra hospitaler og resten af den offentlige sektor i en lejr og gav dem mundkurve på.

Teknokrati og systemer er jo ikke forbeholdt bestemte grupper i samfundet og Steen Wackerhausen er jo tydeligvis opmærksom på de problemer, det medfører, ganske som du, Bent Gringer.

Vi mangler ligevægten eller fremsynet for ikke at falde i grøften - økonomi og tidernes trend gør, at det er her, vi er landet.
Det er måske også et spørgsmål om ulighed, manglende ægte demokrati og bliver sat op som en sag med vindere - hvilket er mildest talt uheldigt.

Steen Wackerhausen

Til Bent Gringer: Det var ikke min formulering! Hovedproblemet er i min optik NPM, ikke de (i virkeligheden mange) faggrupper som mere eller mindre villige-modvillige er sat til at implementere og administrere NPM-tiltagene på mange forskelllige fagområder og niveauer i den offentlige administration.

Steffen Gliese, Liliane Murray, Bent Gringer, Anne Eriksen, Grethe Preisler og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Tak Steen for denne præcisering, jeg er 100% enig. Hvad siger du Sanne Maja Funch, giver det anledning til nogen kommentarer fra dig?

Anne-Marie Krogsbøll

NPM og Offentligt-Privat Partnership (OPP) er to sider af samme sag.
http://kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1061

OPP i sundhedsvæsnet indebærer bl.a. udstrakt anvendelse af partnerskaber og aftaler med medicinalindustrien. Det seneste eksempel er NOVO's "gave" til sundhedsvæsnet i form af et diabetescenter til over 2 milliarder.

Denne type partnerskaber forvrider beslutningsprocesser i det offentlige og i sundhedsvæsnet. For hvad skal NOVO have til gengæld? Ingen tror vel på, at NOVO gør det gratis?

En nyhed i dag er, at et af NOVOS diabetesmidler ser ud til også at kunne behandle alzheimers. Glædelig nyhed? Måske - men lur mig om ikke, der nu kommer et massivt pres for at tage dette middel i brug i alzheimersbehandling, længe inden det med sikkerhed er fastslået, at det er virksomt, og ikke giver for mange bivirkninger.

Bjørn Bredahl har i dag en god kommentar i Politiken om, hvordan medicinalindustrien tager kvælertag på samfundet, bl.a. via reglerne om patenter, og om, at man i andre lande er langt mere villig til at kigge kritisk på dette, end vi er i Danmark.

Hvorfor mon? Kunne det have noget at gøre med, at NOVO har os i sin hule hånd, og via bl.a. tænkningen i NPM s er blevet en integreret del af sundhedsvæsnet?

http://politiken.dk/debat/profiler/bredal/ECE2840128/medicinalindustrien...

Dorthe Jacobsen , Anne Eriksen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Dorthe Jacobsen

Her er et par ord: krævementalitet, passiv forsørgelse, resourceprofil, arbejdsudbud, mini flexjob,funktionelle lidelser.

Anne-Marie Krogsbøll

"Vi har ikke undersøgt kvaliteten af HPV-vaccinen godt nok, lyder det fra overlæge på Frederiksberg og Bispebjerg Hospitaler, Jesper Mehlsen."

Nej, og det gælder desværre for mange andre mediciner og tiltag i sundhedsvæsnet i det hele taget.

http://ugeskriftet.dk/nyhed/sundhedsstyrelsen-laeger-glemmer-indberette-...
http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/kjeld-moller-pedersen-ingen-evidens-...

Og når man beslutter at vaccinere alle piger på en gang, så mister man jo samtidig muligheden for at monitorere, om de vaccinerede piger på længere sigt er mere eller mindre syge end de ikke vaccinerede piger, og derved bliver det vanskelgiere at opdage evt. bivirkninger. Smart!

Hej Anne-Marie, telefonen ringede lige, så jeg kom til en kort bemærkning :)

Det er rædselsfuldt, at netop bivirkninger ikke registreres i en tid, hvor alt eskaleres og jeg håber, at emnet HPV og medicinalbranchens stadig videregående overgreb tages op i medierne, gerne på Information.

Det har man jo mange år til at finde ud af :) - I hvert fald synes eksemplet "Seroxat-skandalen" at kunne løbe uhindret år efter år.

https://en.wikipedia.org/wiki/Study_329
Jeg vil anbefale at tæske igennem denne side også

"Paroxetine attracted sales of $11.6 billion from 1997 to 2006, including $2.12 billion in 2002, the year before it lost its patent"!
"GSK pleaded guilty in 2012 and paid a $3 billion settlement, including a criminal fine of $1 billion".

Set i det lys vil der kun komme endnu flere skandaler for dagens lys fremover - nøjagtigt som det åbenbart gælder for biler!

Yderligere har vi nu også BIG DATA, der synes at være en guldgrube, som specielt Danmark kan tages til indtægt for:
http://www.altinget.dk/forskningsformidling/artikel/danske-forskere-sidd...

Anne-Marie Krogsbøll

Spændende link om Big Data. Jeg må indrømme, at jeg efterhånden næsten får kuldegysninger , når jeg hører det ord.

Og indenfor sundhedsforskning er lobbyen godt igang med at "massere" beslutningstagere og folkstemning i retning af at slække på rettigheder til egne data: http://ugeskriftet.dk/debat/etisk-rod

Anne-Marie Krogsbøll

En af de andre trojanske heste i sundhedsvæsnet - de dyre nye mediciner, ser også ud til at få lov at galoppere uhindret videre: http://medwatch.dk/secure/Medicinal___Biotek/article8044046.ece (har deværre ikke abonnement)

Går diverse debatter i medierne omkring dette helt hen over hovedet på beslutningstagerne? Sidder de hele dagen i møder med gavmilde lobbyister, således at de aldrig når at læse en avis og tænke en selvstændig tanke?

Det er vel sådan, at folk, der har pænt til dagen og vejen - de tænker ikke så meget på økonomien (skatteborgernes penge)...
Forøvrigt kunne det gælde politikerne, også - derfor er det også så nemt at spare på offentlige ydelser og at bruge penge på ubegavede måder.

Ser, at man kan få gratis abonnement på Medwatch i 40 dage! - hvem gider at være i dårligt humør i så lang tid? :)

Anne-Marie Krogsbøll

Tænkte jeg det ikke nok:
http://ugeskriftet.dk/nyhed/avis-vaccineproducenter-koeber-positiv-omtale

Hvornår stiller et parti forslag om, at det ALTID skal fremgå af den slags artikler, om der er nogen form for bånd til medicinalindustrien, hospitalsafdelinger, der har nogen form for bånd til medicinalindustrien, eller til forskningsinstitutioner, der modtager penge fra medicinalindustrien?

Det kan kun gå for langsomt.

Anne-Marie Krogsbøll

Anders Jenen:

Ja, men jeg taler om, når forskere/eksperter udtaler sig i medier i øvrigt. Ugeblade, aviser, brevkasser, tv-udsendelser - dvs. udenfor de faglige tidsskrifter. Som eksemplerne i linket. De vildleder befolkningen. Det bør være et krav, at evt. økonomiske interesser bliver tydeliggjort.

Anne-Marie Krogsbøll

Anders Jensen:

Ja, men jeg taler om, når forskere/eksperter udtaler sig i medier i øvrigt. Ugeblade, aviser, brevkasser, tv-udsendelser - dvs. udenfor de faglige tidsskrifter. Som eksemplerne i linket. De vildleder befolkningen. Det bør være et krav, at evt. økonomiske interesser bliver tydeliggjort.