Kommentar

Vandmangel fører til større flygtningepres

Utallige rapporter vidner om, at vandmangel er en af hovedårsagerne til krig og migration. Vi er nødt til at gøre langt mere for lande som Jordan, der er ved at vride de sidste dråber ud af den tørlagte undergrund for at imødekomme 1,4 millioner flygtninge
9. september 2015

»Jordan løber tør for vand. Vi er under et umådeligt pres fra en kombination af vandknaphed og millioner af flygtninge.«

Sådan sagde den jordanske premierminister, Abdullah Ensour, til en fyldt sal i Folkets Hus i Stockholm i slutningen af august. De tusindvis af repræsentanter fra hele verden, der deltog i det såkaldte World Water Week-arrangement, lyttede og klappede efterfølgende, så hele salen rystede.

World Water Week kan betegnes som et COP-møde for vandproblemer og et forum, hvor organisationer, politikere og firmaer forsøger at opprioritere den globale vandkrise. Både det hollandske og tyske udenrigsministerium og den svenske statsminister, Stefan Löfven, imødekom omgående det jordanske nødråb og offentliggjorde nye programmer på vandområdet.

Den danske udenrigsminister, Kristian Jensen (V), siger, at de såkaldte nærområder som Jordan og Libanon ligger det danske udenrigsministeriums hjerte særlig nært.

»Her skal vi skabe en tilværelse med en større grad af sikkerhed og dermed bekæmpe årsagerne til migration,« lød det fra ministeren i Deadline på DR2 den 20. august.

Men der var – overraskende nok – ingen repræsentanter fra det danske udenrigsministerium på deltagerlisten i Stockholm. Nærområdehjælp er et af regeringens yndlingsord, men spørgsmålet er, hvordan hjælpen skal prioriteres. Hvordan vil regeringen mindske grundlaget for migration?

En del af løsningen ligger i at afhjælpe vandmanglen i nærområderne.

Vand er essentielt

FN forudser, at verden kun vil kunne tilfredsstille 60 procent af sit vandbehov i 2030, og utallige rapporter vidner om, at vandmangel er en af hovedårsagerne til krig og migration. Ifølge Gina Casar, chef for FN’s udviklingsprogram, er vandmangel og tørke hovedårsagerne til migration, og i Stockholm begrundede hun det med, at »1,8 milliarder mennesker ikke har adgang til rent drikkevand«.

FN anslår, at 1,4 millioner flygtninge opholder sig i Jordan, men mange vælger at fortsætte flugten videre mod lande med bedre levevilkår. Det skyldes blandt andet, at vandsikkerheden er i bund. Vand er essentielt for vores generelle sikkerhed og hænger uløseligt sammen med fødevaresikkerhed. Mennesker kan dø af tørst, men et andet problem på et noget tidligere stadie er, at sygdomme spreder sig hurtigt, når der er vandmangel eller dårlig vandkvalitet.

Jordan er i realiteten verdens vandfattigste land, da det ikke har mulighed for at afsalte havvand i tilstrækkelige mængder – dels af økonomiske årsager, og dels fordi jordanerne ikke har adgang til havet på nær en 26 kilometer lang kystlinje ved Rødehavet, som ligger 325 kilometer fra hovedstaden, Amman.

Inden den syriske borgerkrig brød ud, svarede den jordanske vandkapacitet til 147 kubikmeter vand pr. person pr. år, hvilket kun udgør 15 procent af det minimale menneskelige vandforbrug defineret af FN.

Siden er flygtningepresset steget til det ekstreme, hvilket har fået vandefterspørgslen til at stige med en femtedel. Jordanerne må bore dybere og dybere for at skaffe de efterspurgte dråber. Landets vandhaner løber kun en gang i ugen. I uprivilegerede områder som eksempelvis flygtningelejren Zaatari ofte kun en gang om måneden.

Sympati er ikke nok

»Forholdene i Zaatari-lejren er faktisk nogenlunde,« sagde Kristian Jensen i Deadline. Det lader jeg udenrigsministeren om at vurdere, men det er tvingende nødvendigt, at han også taler om vand, når han taler om nærområdehjælp. Problemet begrænser sig ikke til flygtningelejre, da de kun kan huse 30 procent af Jordans flygtninge.

Men den akutte vandmangel er fortsat et underprioriteret emne i den internationale klimadebat – og altså især i Danmark. Udenrigsministeriets udeblivelse fra World Water Week betyder imidlertid ikke, at vi ikke har ekspertise inden for vandløsninger. Danske virksomheder som DHI, Niras og Grundfos var talstærkt repræsenteret, da de ser et stort potentiale i at løse fremtidens vandproblemer.

Vi må have stor sympati for lande, der deler deres sparsomme vandressourcer med millioner af flygtninge. Men sympati er ikke nok – for med et nuværende flygtningepres vil vandressourcerne ebbe ud, før den syriske borgerkrig gør det samme. Det efterlader et ødelagt Jordan uden fremtidsudsigter.

Bjørn Bang Jakobsen er journalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu