TV Avisens fødsel var så vigtig, at den kom til debat i folketingssalen. Armslængdeprincippet var ikke helt trængt igennem, og Venstre-folketingsmanden, borgmester P. Thisted-Knudsen foranledigede, at Folketinget bl.a. skulle drøfte hans påstand om, at »TV Avisens oplæsere var imod skærmens natur«.
Bekymringen hos flere af datidens politikere var bastant. Bekymringen gik tydeligvis på, at Danmarks Radio så småt begyndte at drive journalistik. Før sendte man et dagligt ’Aktuelt’, en daglig, kort billedrevy med passende underlægningsmusik. Pludselig kom der journalister på skærmen, der meget forsigtigt og korrekt viderebragte nyheder. Nogle af dem begyndte helt chokerende at stille spørgsmål til politikerne. Det var uhørt.
Blot fire år i forvejen var Statsradiofonien blevet gjort til en selvejende offentlig institution under navnet Danmarks Radio. En slags armslængdeprincip blev etableret. I 1964 havde Pressens Radioavis skiftet navn til Radioavisen, og dagbladene mistede det jernhårde greb om radionyhederne, de havde haft i 40 år. Et greb, der skulle forhindre, at det nye medie ødelagde de gamle. Pressens Radioavis havde en bestyrelse bestående af dagbladsredaktører, der bl.a. skulle udnævne chef og journalister og sikre reglen om, at radioen kun bragte nyheder fra Ritzau eller nyheder, der allerede havde stået i en avis.
I dag er det finansministeren, der frejdigt udtaler sig om, hvad han personligt mener er imod DR-skærmens public service-natur. Det er kulturministeren, der egenhændigt definerer X Factor som værende imod samme natur, og dagbladene tordner imod DR Nyheders aktiviteter på nettet i særdeleshed og DR’s størrelse i almindelighed.
Man kunne få den helt urimelige og absurde tanke, at dagbladene i virkeligheden med 50 års tilbagevirkende kraft er blevet sure over, at de i begyndelsen af 1960’erne mistede deres absolutte kontrol over nyhedsformidlingen.
I de forløbne 50 år er der vendt op og ned på mediebilledet. For 27 år siden mistede TV Avisen sit monopol på tv-nyhedsformidlingen. Opkomlingen fra Kvægtorvet sendte på rekordtid med en blanding af uhøjtidelighed og folkelighed den gamle TV Avisen ned på andenpladsen, hvor den blev i årevis. Men Radioavisen og TV Avisen har i årevis ifølge meningsmålingerne været landets mest troværdige nyhedsformidlere. Og sammen med TV 2 Nyhederne og TV 2 NEWS ejer TV Avisen hele tv-nyhedsformidlingen i landet.
De privatejede kommercielle tv-stationer ville ikke drømme om at tage konkurrencen op. Danmark er for lille og tv-nyheder så kostbare at producere, at de ikke er kommercielt attraktive. Den bane tilhører – heldigvis kan man tilføje – de to store public service-stationer. Nyheds- og aktualitetsformidling er om noget hjertet i Public Service. Og selv om der efterhånden er mange gode grunde til at privatisere TV 2, er der ingen samfundsrelevante grunde til at opgive kravet om, at også et privatiseret TV 2 skal forpligtes til at lave nyheder og aktualiteter.
Utallige er eksemplerne på politisk pression mod nyhedsformidlingen i tv. Direkte og indirekte. Det er et grundvilkår i et demokrati. I det store og hele har både TV 2 og DR modstået presset. Man kan beklage den stigende tendens til populisme og popsmarte tiltag, men balancen mellem at følge med tiden og samtidig fastholde kravet om væsentlighed og perspektiv er svær. Trangen, også hos 50-årsjubilaren, til at vægte seertal over væsentlighed, underholdning over perspektiv, smartness over dybde, er ubændig og kræver konstant agtpågivenhed.
Nej, det var ikke bedre i gamle dage. I dag mestrer TV Avisen mediet og mediets moderne udtryksformer – og der er tegn på, at den hæmningsløse populisme, der prægede DR’s nyhedsformidling i nullerne, er kommet lidt under kontrol. Men uanset hvad kommer den faste TV Avisen næppe til at opleve en 100-årsfødselsdag. Seertallet til faste nyhedsudsendelser falder konstant og er i dag langt mindre end halvdelen af, hvad det var, da TV Avisen blev 25 år.
Lasse Jensen er mediejournalist og fhv. chef for TV Avisen og souschef på TV 2 Nyhederne. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning
De "traditionelle" danske nyhedsmedier (tv , radio , aviser, blade) lever i en anden "konkurrencesituation" end de gjorde i "de gode gamle dage".
Der er flere og flere,som henter nyhederne på internettet , hvor man billigt og hurtigt kan "støvsuge" både danske og udenlandske nyhedskilder .
Gør man det hver eneste dag, opdager man hurtigt, at selektionen og vægtningen af nyhederne er vidt forskellig fra land til land - og at der er en masse væsentligt internationalt nyhedsstof, som aldrig når ind i de danske nyhedsmedier ( - det kræver mandskab og penge, at gå ud i konkurrence med f eks BBC og andre store (og små) udenlandske nyhedsmedier på TV og på nettet).
De dansksprogede nyhedsmedier vil fortsat have et "nyhedsmonopol" i forhold til de borgere, der kun kan klare sig på dansk - alle andre kan "fiske nyheder" i en langt større "pool".