Kronik

Dagpengebesparelser bliver den dyreste løsning på længere sigt

Politikerne forstår tilsyneladende ikke, at deres forringelser faktisk gør det mere attraktivt for nyuddannede som mig at gå på kontanthjælp – og det er vel næppe en god forretning for samfundet
Politikerne forstår tilsyneladende ikke, at deres forringelser faktisk gør det mere attraktivt for nyuddannede som mig at gå på kontanthjælp – og det er vel næppe en god forretning for samfundet

Molly Wittus/iBureauet

23. oktober 2015

Onsdag var jeg til samtale. Igen. I en kombineret børnehave og vuggestue i indre København. Femte samtale siden januar, hvor jeg blev færdiguddannet til drømmejobbet som pædagog.

I snart et år har jeg læst jobopslag, sendt ansøgninger og troppet smilende op i institutioner, ikke bare i Slagelse, hvor jeg bor, men i Nyborg, København og mange andre steder. Jeg har skrevet mellem to og fire ansøgninger om ugen, omkring 60 ansøgninger i alt.

Ofte ender mine anstrengelser med larmende tavshed. Og jeg forstår det godt. For der er mange af min slags, og institutionerne prioriterer af gode grunde at bruge deres få ressourcer på børnene fremfor at sende mail eller ringe op til endnu en ledig nyuddannet med en nedslående besked om, at de desværre ikke søger kolleger lige nu.

Indtil nu har min motivation været intakt. Det skal nok gå, har jeg tænkt. Men de seneste par dage er engagementet blevet erstattet af vrede over politikernes åbenlyse uvidenhed og respektløshed over for dimittenderne, der har knoklet for at tage en uddannelse. En uddannelse, som vi får prædiket ørerne fulde af, er afgørende for vores fremtid, men som i det øjeblik, vi træder ud fra professionshøjskolen, bliver gjort til en politisk spændetrøje.

Læs også: Dimittenden: Urimeligt, men nogen må jo bøde

Jeg siger ikke, at nyuddannede har det hårdere end andre ledige. Og jeg forstår udmærket, at alle skal spændes for i løsningen på fremtidens dagpengesystem. Men at sænke satsen for nyuddannede til 71,5 procent fra de nuværende 82 procent er ikke bare uovervejet, det risikerer også at underminere både de unges selvværd, a-kasserne og kontanthjælpssystemet.

Det kan betale sig at arbejde

Jeg har ikke haft mange bump på vejen. Ingen såkaldte fjumreår eller svinkeærinder. Jeg er en af dem, politikerne normalt klapper i hænderne over. Men jeg skal love for, at tonen ændrede sig, da jeg blev færdig med min uddannelse og stod uden job. Nu er jeg ikke længere et forbillede. I hvert fald ikke i politisk optik. Nej, spørgsmålet er, om jeg overhovedet har lyst til at arbejde, når det kommer til stykket?

Det er åbenbart så slemt, at politikerne ser sig nødsaget til at »styrke« min motivation ved at forringe mit økonomiske eksistensgrundlag betydeligt. Som om økonomisk usikkerhed giver overskud.

Men ved I hvad? Jeg vil gerne arbejde. Faktisk er der ikke noget, jeg hellere vil. Jeg er bare så uheldig, at kommunerne har sparet på daginstitutionerne, og at jeg er uddannet inden for et fagområde, hvor ledigheden for nyuddannede er blandt de allerhøjeste.

Hvis I spørger mig, hvorvidt den lavere dagpengesats kan få mig til at skrive flere ansøgninger, åbne lågen til endnu flere institutioner og ringe til endnu flere trætte børnehaveledere, der forsøger at bevare den høflige tone, selv om børnene skriger i baggrunden, svarer jeg nej.

Konsekvensen af forringelsen af dimittendsatsen er, at jeg bliver nødt til at flytte hjem til min mor, overveje hvorvidt jeg har råd til at betale 200 kroner for at komme frem og tilbage fra jobsamtaler i København og ikke mindst; om jeg skal blive ved med at betale kontingent til min a-kasse. Og er det virkelig det, politikerne ønsker?

Jeg er opdraget til, at fagforenings- og a-kassekontingent er lige så naturligt som at betale skat. Men når dagpengesatsen nærmer sig en kontanthjælp, melder spørgsmålet sig: Har jeg råd?

Havde jeg haft børn, ville 1.000 kroner om måneden måske være tungen på vægtskålen. Men unge nyuddannede har andre grunde til at vælge kontanthjælp frem for dagpenge, når dimittendsatsen bliver forringet.

Jeg selv er 23 år. Jeg har ingen børn, ingen bil, ingen fast ejendom. Min opsparing har jeg brugt til at supplere dagpengene, betale af på mit studielån, og jeg har lånt penge af min mor for at få det hele til at løbe rundt.

Kort sagt, jeg ejer ingenting og ville ikke miste noget, hvis jeg valgte dagpengene fra til fordel for kontanthjælp.

Dagpenge er værdighed

Når det er sagt, har jeg aldrig overvejet at melde mig ud af min a-kasse. Dagpengene er et udtryk for den faglige værdighed, jeg stadig føler, selv om jeg efterhånden har været væk fra arbejdsmarkedet i et år. Jeg har selv taget vare på mit liv og mit eksistensgrundlag ved at melde mig ind i og betale til en solidarisk sammenslutning af mennesker, som hjælper, når det går dem godt, og tager imod hjælp, når det går mindre godt.

Læs også: Cost-benefit kommer før velfærdsamfundet

Dagpenge er for mig at se et symbol på frihed, og et af de mest vellykkede udliciteringsprojekter, civilsamfundet nogensinde har formået. Et system, som ud over solidaritet rummer muligheden for øget konkurrenceevne og et dynamisk arbejdsmarked. Kontanthjælp, derimod, rimer på grund af den nuværende politiske retorik på afmagt, afhængighed og håbløshed. Et taberprædikat, jeg ikke har intention om at påtage mig. Tværtimod.

Men politikerne skærer så hårdt i dagpengesatsen, at offentlig forsørgelse kan virke som det mindst uattraktive onde. Men hvad så? Vil politikerne gerne have endnu flere på kontanthjælp? Næppe. For det er dyrt, og de kan ikke engang finde penge til at ansætte pædagoger nok i daginstitutionerne til, at børnene bliver trøstet, når de falder.

Men hvordan har de så tænkt sig at finansiere de nyuddannede, der fremover vælger kontanthjælp frem for a-kassens tilbud om dagpenge?

Jamen, siger politikerne, det er i forvejen staten, der finansierer størstedelen af dagpengeydelsen. Og ja, staten finansierer en del, men resten bliver altså betalt af vores egen lomme, af de mange tusinder af a-kasse-medlemmer, der hver måned lægger en klækkelig del af deres indtægt i kontingent.

Dertil sagt handler a-kassemedlemskabet ikke kun om udbetaling, men i lige så høj grad om praktikordninger, mentorforløb, kurser og talrige andre tilbud, som skal klæde ledige på til at komme forrest i ansættelseskøen. Tilbud, som langt fra er gratis, og som utvivlsomt vil være svære at løfte i det offentlige.

Så ønsker vi virkelig, at afskaffe a-kasserne, selvstændigheden og værdigheden til fordel for offentlig forsørgelse? Jeg tror, det er på tide, at politikerne løfter næsen fra regnearket og forstår, at den umiddelbare besparelse, som de har fundet ved at skære i de nyuddannedes ydelse, er den dyreste løsning på længere sigt. Ikke bare økonomisk, men også socialt. Nok er vi nyuddannede og arbejdsløse, men vi er ikke tabere, og vi ønsker ikke at blive det.

Tina Henriksen er 23 år, nyuddannet pædagog og jobsøgende siden januar 2015

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • June Beltoft
  • Jan Weis
  • Grethe Preisler
  • jonas larsen
  • Else Damsgaard
  • lars abildgaard
  • Dorte Sørensen
  • erik mørk thomsen
  • Mihail Larsen
  • Kurt Nielsen
June Beltoft, Jan Weis, Grethe Preisler, jonas larsen, Else Damsgaard, lars abildgaard, Dorte Sørensen, erik mørk thomsen, Mihail Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

erik mørk thomsen

At store dele af fagbevægelsen ikke kan se, at det er en del af den borgerlige holdning, at fagbevægelsen skal ødelægges.
Hvilket gøres bedst ved, at gøre det formålløs, at være medlem af fagbevægelsen.
For hvorfor være medlem af en forening, der ikke gider kæmpe for en, kun for deres egne milion løn.

June Beltoft, Anne Eriksen, Herdis Weins, jonas larsen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"Nok er vi nyuddannede og arbejdsløse, men vi er ikke tabere, og vi ønsker ikke at blive det."

Hovhov, "Tabere"?
Hvem er det, du kalder tabere og som du ikke vil blive som?
Er det mon dig selv som har 'tabt' fatningen og tror,
at du ved at sparke ud efter nogle 'tabere' - hvem de så end er - som lever under endnu dårligere vilkår end du, gør dig selv mere værd?
Det gør du ikke.
Du har bare stillet dig på politikernes hold, som altid kan finde nogle 'tabere' at sparke til,
som du lige selv har følt,
og så har du vist ikke helt fattet solidaritetsprincippet.
Prøv at google Del og Hersk.

Michal Bagger, Herdis Weins, Sascha Olinsson, Anders Petersen, Anne Schøtt og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg har altid været medlem af fagforening og a-kasse og synes det er en pligt man har, men at det så også giver pote på mange andre måder. Men efter jeg selv er blevet ledig og nu på Arbejdsmarkedsydelse, som svarer til kontanthjælpen, og i nyttejob - begynder jeg at tvivle. 'Fagforeningen er ikke stærkere end medlemmerne gør den til' har jeg tordnet mod tvivlere, men nu er jeg selv i gang med at tvivle. For hvor er vores fagforeninger og akasser henne? Hvorfor hører vi kun få pip i forbindelse med dagpengereformen? Hvorfor opfordrer de ikke til massestrejke over dagpengeforringelser, sygeliggørende ressourceforløb og arbejdsgiverbetalte løntilskud. Hvorfor? Er det ikke det vi har dem til?

kjeld jensen, June Beltoft, Anne Eriksen, Herdis Weins, Karsten Aaen, Henriette Bøhne, Peter Hansen, Elisabeth Andersen, Sascha Olinsson, jonas larsen, Ole Steensen, Tue Romanow, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Heidi Larsen, Dorte Sørensen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Lise Lotte Rahbek
Jeg faldt også over den sætning, men fandt, at hendes betragtninger om Dagpengeforliget og A-kassen var rigtige. Derfor ville jeg ikke påtale det, da man som du skriver ikke skal sparke på en der ligger ned eller i politikernes øjne høre med til udskuddet, der ikke er på arbejdsmarkedet.

Det vil være glædens dag , hvis flertallet af politikkerne igen begynder at se andre værdier i samfundet end det hellige arbejdsmarkedet samt begynder igen at se på de ledige og andre uden for arbejdsmarkedet som VÆRDIGE og lige medborgere.

kjeld jensen, June Beltoft, jonas larsen, Lillian Redam, Else Damsgaard, Anders Petersen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Dorte Sørensen
Jeg får strithår af 'taber'-begrebet.

Der ud over, så er der afgørende tegn på, at akasserne er under nedbrydning fra politisk hold.
Det har jeg det uderligt tvetydigt med,
for netop så længe at man bliver ved at opdele mennesker i de nyttige,
som skal have dagpenge,
og de unyttige (tabere?)
som ikke har fortjent andet end nedgørelse, mistænksomhed og småpenge.
så vil de grupper ikke kunne finde sammen om fælles interesser.
Det er et stort problem.

Jeppe Lykke Møller

Lise Lotte,

At sige at man som arbejdsløs ikke er taber, er jo ikke det samme som at sige, at andre er tabere. Hun modsætter sig taberprædikatet, som følger med kontanthjælpen. Lad være med at gøre hende ansvarlig for, at politikere taler dårligt om de svage.

Fokuser på budskabet: At socialdemokratierne (VAO) er ved at afmontere trepartssystemet.

June Beltoft, jonas larsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Lise Lotte Rahbek
Jeg kan godt følge dig og er lige så vred over denne nedgørelse.
Dog vil jeg påpege, at dagpengemodtagerne har betalt til deres dagpengeforsikring - ja nogle hele livet og så når de får brug for det, så har politikkerne forringet dagpengesystemet. Jeg ville gerne høre ramaskrigene, hvis politikkerne havde forringet bil eller brandforsikringen ved at nedsætte forsikringen med halvdelen og uden at nedsætte forsikringsindbetalingen. Bare som illustration.

kjeld jensen, June Beltoft, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, lars abildgaard, jonas larsen, Lillian Redam, Else Damsgaard og Steen Sohn anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

"LO, FTF er overordnet tilfredse med aftalen".

LO-formand Harald Børsting har selv været med i velfærdsnedslagtningen, ud til højre er han gået, opfordrer ikke til strejker eller oprør.

Kim Simonsen, formand for HK siger "Det her er at løbe fra alle aftaler og løfter, lønmodtagerne skal betale i både pose og sæk".

Velfærdsforeninger oprettes, og oprøret kommer åbenbart uden støtte fra toppen af LO, deres indtjeninger bringer dem op ved siden af politikerlønningerne, og de bliver rigere ved de tocifrede milliard skattelettelser som kommer i 2016, toppen af fagforeningerne tjener på nedskæringerne og har ingen skrubler.

Anne Eriksen, lars abildgaard og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar

Dorte Sørensen

Dagpenge er en statssubsidieret forsikringsordning.

Som enhver anden forsikrings ordning er det kun interessant at se på, hvilke dækning du har i den periode, du betaler for.

Det er således aldeles uinteressant at kigge på, hvor mange penge du har betalt tidligere.

Ærgrer du dig også hver den 31.12 over at dit hus ikke brændte, så du kunne få penge fra forsikringen?

Dorte Sørensen

Mikkel Beck
Dækningen er halveret og forsikringsindbetalingen blev ikke ændret - den konstruktion kan jeg ikke huske er sket andre steder i forsikringsverden.
Derudover får samfundet "valuta" for deres bidrag til dagpengeforsikringen.
- dels fik samfundet et fleksibel arbejdsmarkedet - hvor arbejdsgiverne let kan hyre og fyrre - lønmodtagerne kunne forholdsvis trygt skifte arbejdsplads osv.......
- dels giver ordningen penge i statskassen i perioder med lav ledighed og mange dagpengeforsikrede

Anne Eriksen, Elisabeth Andersen og jonas larsen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Det er jo for så vidt underligt i det hele taget, at politikerne tilsyneladende er helt ligeglade med at folk falder ud af dagpenge systemet, i mange tilfælde til ingenting. Men så kan man jo ikke længere kontrollere at de er til rådighed? Måske vælger folk at blive hjemmegående? I gamle dage kunne man jo som bekendt få helt op til 7 års dagpenge og kom ud i langtidsledigjob på fuld løn, det bevirkede vel, at arbejdskraften hele tiden var "up to date" og tilgængelig? Jeg tror, at politikerne har indset, at der aldrig bliver fuld beskæftigelse igen og at det derfor er uinteressant, at vedligeholde arbejdskraftreserven! Jeg kan ikke finde anden forklaring, andet end at EU spiller en markant rolle, og at man ønsker at harmonisere, men så skulle man jo gøre dagpengeperioden kortere og sætte satsen op. Er det ikke nogenlunde det system man har i fx Tyskland?

kjeld jensen, Anne Eriksen, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek og jonas larsen anbefalede denne kommentar

De tre partier har lavet en dagpengeaftale, der stadfæster problemerne ved den oprindelige reform, og endda føjer flere problemer til for dimittenderne. Det er naturligvis ikke socialt afbalanceret, og sikkert heller ikke samfundsøkonomisk fornuftigt i bredere forstand. Men det betyder alt sammen ikke noget for disse partier. Det der er afgørende for dem er selve processen. Aftalen omfatter de tre største partier i Folketinget, og har støtte fra en kommission, hvor arbejdsmarkedets parter var repræsenteret. Dermed har partierne skabt en vognborg af sikkerhed omkring sig selv.

De er naturligvis fuldt ud klar over, at der fortsat vil være opmærksomhed på reformens voldsomme sociale konsekvenser. Med ved at forene sig, undgår de, at de hver for sig kommer til at lide under det i vælgertilslutningen. Med mindre altså, at det f.eks. skulle bide sig fast i vælgernes erindring, hvor monumentalt et løftebrud DF har begået. Og hvad angår Venstre og Socialdemokraterne, så er det vel egentlig ret uhyggeligt, at regeringspartiet og det største oppositionsparti, altså de to partier der konstant konkurrerer om statsministerposten, går sammen om en aftale, der først og fremmest skal beskytte dem begge mod vælgerne.

kjeld jensen, jonas larsen, Michal Bagger, Anne Eriksen, Karsten Aaen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

"Men ved I hvad? Jeg vil gerne arbejde. Faktisk er der ikke noget, jeg hellere vil. Jeg er bare så uheldig, at kommunerne har sparet på daginstitutionerne, og at jeg er uddannet inden for et fagområde, hvor ledigheden for nyuddannede er blandt de allerhøjeste." Så er der jo også den mulighed, at finde noget andet arbejde, indtil du kan få arbejde inden for dit uddannelses felt. Det er jo sådan set dit ansvar at forsøge dig selv.

Grethe Preisler

Ib Heinisch 23. oktober 2015 - 16:53: "Så er der jo også den mulighed at finde noget andet arbejde, indtil du kan få arbejde inden for dit uddannelsesfelt. Det er jo sådan set dit ansvar at forsørge dig selv."

Kan du skaffe en ung nyuddannet pædagog som Tina Henriksen 'et andet arbejde' til en løn, hun kan leve af? Bare indtil 'det næste økonomiske opsving' indfinder sig og gør det muligt for kommunerne at ansætte pædagoger nok til at passe de børn, de folkevalgte opfordrer ungdommen til at 'knalde for Danmark', før de selvsamme folkevalgte bliver for gamle til selv at tørre sig i bagen med de tusindlapper, de når at lægge til side til eget otium v.hj.a. skattelettelser til de højstlønnede?

Jeg kan ikke, men det er da muligt, at Tina kunne få en tjans som au pair for kost, logi og lommepenge hos en børnerig dansk velhaverfamilie i skattely på Cayman Islands, hvis hun henvendte sig på rette sted. Ellers må hun vel ud og 'konkurrere på lige fod' med kulierne fra resten af Schengen-området om de skodjob som barista, kartoffelskræller og bordafrydder i cafe latte branchen, gymnasiasterne fra 'den højere politiske middelklasse' ikke allerede har lagt beslag på.

kjeld jensen, jonas larsen, Anne Eriksen, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Nul illusion

De unge, og alle andre for den sags skyld, bør ikke gøre sig nogle som helst illusioner om, at disse systemer er til for dem – systemer, som afslører et menneskesyn hinsides al anstændighed og moral – alle disse inhumane tvangsforanstaltninger overfor ordentligt folk, sikkert med mange døde til følge med et ukendt mørketal – vælgerbefolkningen kaldt ’suverænen’ i festtalerne – burde for længst være afprøvet ved en menneskerettighedsdomstol – dér kan man sagtens tage sager op, som vedrører mindre graverende tilfælde af svindel, humbug eller åbenlyst mafiøse sager …

kjeld jensen, jonas larsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Kontanthjælps- og dagpengemodtagere er lidt ligesom munkeyclass og businnessclass, hvor det kræver et crash eller noget i den stil, før de to grupper begynder at komme hinanden ved - selv om de i virkeligheden kun er adskilt af et forhæng. Men så kan der til gengæld også opstå meget rørende scener, når det endelig sker.

I Tyskland er de to 'klasser' forlængst slået sammen i lovgivningen 'Hartz I-IV' - udviklet af den tidligere personalechef i VW, Peter Hartz - der bagefter inviterede alle 'på bordel i Brasilien' ... ;-)