Kommentar

Demonstrer for bedre undervisning i stedet!

Det virker ærligt talt en kende useriøst, når man kalder enhver besparelse på uddannelse for en total slagtning af velfærdsstaten. Særligt når danske studerende på de videregående uddannelser er de suverænt dyreste i OECD
30. oktober 2015

I skrivende stund går tusinder af studerende forbi på gaden ude foran min arbejdsplads. De råber op om onde politikere og forfærdelige nedskæringer. Men jeg gider ikke at høre på råbene. I hvert fald så længe de er så uovervejede, som de nu engang er.

Læs også: Samlet ungdom i opgør

Jeg forstår dem egentlig godt, de studerende. Vi skal for mit eget vedkommende ikke mange år tilbage, før min bagende var solidt plantet på skolebænken, og jeg selv syntes, at kvaliteten af min uddannelse var for ringe.

Så der er altså noget at råbe op om. Uden tvivl.

Men hvor skal fokus ligge? Er det virkelig mængden af penge til studierne, der er det eneste, som gang på gang skal få de studerende til at se rødt?

Det virker ærligt talt en kende useriøst, når man kalder enhver besparelse for en total slagtning af velfærdsstaten. Særligt når danske studerende på de videregående uddannelser er de suverænt dyreste i OECD.

Læs også: Erhvervslivets kritik af nedskæringer preller af på V og LA

Tro det eller ej. Målt på, hvad det koster i offentlige kroner at få en person igennem et videregående studie, så er vi suverænt i toppen. Et stk. nyuddannet dimittend har alene på sin videregående uddannelse i gennemsnit kostet samfundet over 750.000 kroner. Det er 100.000 kroner mere end i nabolandet Sverige, næsten 300.000 kroner mere end i Tyskland og over dobbelt så meget som en studerende koster at uddanne i Storbritannien.

Prioriteringer betyder noget

Men afspejler de massive beløb sig så i kvaliteten af vores uddannelse? Ikke direkte. I en international sammenligning af kvaliteten af universitetsuddannelser foretaget af Melbourne Institute of Applied Economic And Social Research ligger Danmark pænt, men ikke i top. Målt på output – blandt andet mængden af forskning pr. uddannet – ligger Danmark på en fjerdeplads tæt på Sverige og langt under Storbritannien.

Det er ikke for at sige, at økonomien ikke betyder noget. Det gør den bestemt. Men prioriteringerne og de faglige krav betyder mindst lige så meget.

Eksempelvis har vi prioriteret i Danmark at bruge 20 milliarder årligt på SU, der ifølge Produktivitetskommissionen »kun i meget begrænset omfang har bidraget til at give flere en uddannelse, mindsket social ulighed eller sikret, at unge ikke tager erhvervsarbejde ved siden af studierne«.

Andre kampe

Hvis nu mine gode venner nede på gaden i stedet for det evindelige fokus på penge satte fokus på kvaliteten af uddannelse og prioriteringerne inde i uddannelsessystemet, så var der noget at komme efter.

Hvorfor ikke gå imod de bureaukratiske, ufleksible og aldeles krævende regler, der pålægges uddannelsesinstitutionerne? Hvorfor ikke demonstrere for et opgør med taxametersystemet, der gør de studerende til cash cows for uddannelsessystemet? Og hvorfor ikke kræve et højere fagligt niveau på landets uddannelsesinstitutioner? Ja, hvorfor ikke foreslå færre penge i SU til fordel for bedre brug af uddannelsesmidlerne på reel uddannelse?

Det er disse kampe, man kunne savne fra landets studerende. Det er jo kampen for en høj uddannelseskvalitet, der burde være i fokus – ikke om der bruges 2 procent mere eller mindre til uddannelsesområdet.

Rasmus Brygger er debattør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Petersen

Det kan godt være, at der er mange andre kampe man kunne tage i stedet for kampen imod nedskæringer. Men gør det automatisk kampen imod nedskæringer til en dårlig kamp?

Uanset hvilken sum penge der afsættes til eksempelvis uddannelse, så er det vel altid umagen værd at undersøge om pengene bruges fornuftigt.

Den logik jeg er træt af? Hvis vi i Danmark ligger højt sammenlignet med et eller andet udland, så er det altid en god grund til at skære ned.

Måske er det signal som sendes det simple, at uddannelse er værd at prioritere i forhold til så mange andre ting vi bruger penge på.

Charlotte Primdal

Eller måske den unge mand blot ukritisk har købt liberalisternes evige sang om at det er nemt at få mere for mindre hvis man bare effektiviserer. Det er løgn, naturligvis og blot endnu en undskyldning for at dræne samfundets ressourcer og give dem til de rige.

morten Hansen, Mads Kjærgård, Flemming Berger, Uffe Illum og Peter Larsen anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Så det Brygger på sin egen enfoldige måde siger, er at når vore nabolande kan forarme folk og gøre det meget billigere så skal vi også. Så Brygger er klar til at slagte alt med bare dette ene argument, virkelig velovervejet og gennemtænkt.

Hvis det så ikke er "pengene" hvem er det så der ikke leverer "kvaliteten" det så nok gymnasie lærerne, jo vi kender en neoliberal på deres ubehjælpsomme og primitive opfattelse af verden og deres hadefulde ønske om at gøre nogen til syndebukke.

morten Hansen, Karsten Aaen, Mads Kjærgård, Flemming Berger, Uffe Illum og Thomas Brahe anbefalede denne kommentar

Danmarks studerende koster mere pga SU'en. Ikke fordi der gives større bevillinger til danske universiteter, eller fordi der er flere ressourcer pr studerende i Danmark. Det er en ret vigtig detalje - ovenstående indlæg får det til at lyde som om danske universiteter vælter sig i penge.

"Eksempelvis har vi prioriteret i Danmark at bruge 20 milliarder årligt på SU, der ifølge Produktivitetskommissionen »kun i meget begrænset omfang har bidraget til at give flere en uddannelse, mindsket social ulighed eller sikret, at unge ikke tager erhvervsarbejde ved siden af studierne«."

Det er lodret løgn, at SU ikke skulle mindske social ulighed. I England har man et system, hvor det er så dyrt at videreuddanne sig - specielt på de bedste universiteter - at det reelt er uden for arbejderklassens rækkevidde.

morten Hansen, Karsten Aaen, Mads Kjærgård, Flemming Berger og Jonas Pedersen anbefalede denne kommentar

Information skriver:
"Rasmus Brygger er debattør"

Wikipedia skriver:
"Rasmus Brygger (født 9. maj 1990, Roskilde) er en dansk politiker, der er tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom (LAU) og tidligere medlem af Liberal Alliances hovedbestyrelse."

https://da.wikipedia.org/wiki/Rasmus_Brygger

------------------

Mon ikke man uden at snyde på vægten kunne have lidt mere med om Rasmus Brygger, så man ved, hvem afsenderen er?

Søren Markers, morten Hansen, Knud Chr. Pedersen, Flemming Berger, Uffe Illum, Thomas Brahe og Peter Larsen anbefalede denne kommentar

Uden SU ville alternativet være studiegæld. Studiegæld vil kunne bruges som pressionsmiddel - en ny form for "fremdriftsreform", hvor man sikrer, at alle hurtigst muligt kommer på hamsterhjulet for konkurrencestaten.

Nathalie Sørensen

Som du skriver Rasmus Brygger, så gider du ikke lytte til råbene. Hvordan er du således i stand til at konkludere, at de er uovervejede?
Hvis du nu havde lyttet, ville det måske være gået op for dig, at nedskæringer (på intet mindre end milliarder) absolut var anledningen til demonstrationen, men budskabet var at hæve uddannelseskvaliteten. For som du rigtig nok skriver, er der meget at klage over på universiteterne. Der er mange uddannelser med næsten ingen undervisning, alt for lidt feedback på de studerendes opgaver og eksamener og et fuldstændigt ufleksibelt bureaukrati - for at nævne nogle få væsentlige punkter. Det var disse emner, som de studerende tog fat på, når de råbte ud til mængden fra talerstolen. Det var derfor vi alle stod samlet i kulden igår og råbte vores klager højt. Fordi vi ønsker at hæve kvaliteten og ikke sænke den, hvilket en sådan størrelse besparing unægteligt vil gøre.
Hvad der er glemt i dit debatindlæg er, at denne besparelse ikke kommer alene, den følger i halen på flere års besparelser på blandt andet taxameterpengene. Den kommer kun et år efter, at vi studerende måtte kæmpe for vores ret til udlandsophold og forskningsår, til selv at vælge hvilke tilvalgsfag, som skulle pege vores uddannelse i en relevant retning. Alle aspekter, som blev forringet af fremdriftsreformens indtog sidste efterår.
Næste gang, der er en demonstration fra de studerendes side, vil jeg anbefale dig at slå ørene ud. Måske taler de rent faktisk din sag.

morten Hansen, Flemming Berger, Uffe Illum, Paul Peter Porges, Thomas Brahe og Dennis Berg anbefalede denne kommentar
Jonas Pedersen

At SU ikke er med til at mindske social ulighed, tror jeg simpelthen ikke på. Jeg har selv studeret i både Hong Kong og USA og har derigennem mødt en masse unge fra alverdens lande. Fælles for de fleste var, at de enten var finansieret af deres forældre eller af lån. Jeg har amerikanske venner, der har lån for mange hundrede tusinde kroner, selvom de kun er midt i 20erne. Nu er USA måske det bedste eksempel på, hvordan man kan smadre sin økonomi via et studiegældssystem, men jeg har også tyske, svenske og norske venner, som også er nødt til at tage lån, fordi deres uddannelsesstøtte er langt under den danske. Når jeg fortæller rundt omkring i verden, at jeg har kunnet tage en uddannelse uden rige forældre og uden at optage lån, så er der ikke en eneste, der nogensinde har fortalt mig, at SU ikke er en genial ide. Det er en helt central del i et samfund, der ønsker, at uddannelse skal være en ret for alle.

Mikael Velschow-Rasmussen, morten Hansen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Dennis Berg, Uffe Illum, Ib Hansen, Paul Peter Porges og Thomas Brahe anbefalede denne kommentar

Rasmus Brygger skriver:

"Det er jo kampen for en høj uddannelseskvalitet, der burde være i fokus – ikke om der bruges 2 procent mere eller mindre til uddannelsesområdet."

Hvilken verden lever denne unge mand i?

Jeg har gennem min tid på universitetet personligt både været studerende, siddet i studienævn og deltaget i møder for undervisere, ligesom jeg har været både vejleder, eksaminator og censor for studerende. Og ALTID (som i: ALTID) bliver det drøftet, hvor fa'en kvaliteten i uddannelserne skal komme fra. ALLE (som i: ALLE) på universitetet ønsker at bidrage med det bedste, de kan - men de holdes simpelthen tilbage af ALT (som i: ALT) for få ressourcer og for mange nedskæringer og "effektiviseringer"; så er det den skriftlige specialeudtalelse, som ryger i svinget (ja, tro det eller ej - nu skal de studerende ikke længere have en kvalitativ udtalelse for deres store stykke arbejde, men blot et tal)... så er det specialets længde, der skæres ned til det halve... så er det forberedelsestiden til undervisningen, som reduceres... så er det tiden til at vurdere eksamensopgaver, der reduceres... så er det den tid, de studerende rent faktisk mødes af undervisning og vejledning, som reduceres... Og INTET (som i: INTET) af det her handler om andet end universiteternes økonomi. Og det ER til syvende og sidst PRIMÆRT en politisk opstillet rammesætning og prioriteringsnøgle, som fordrer de nævnte besparelser - også selvom universiteterne selvfølgelig også skal forvalte deres økonomi fornuftigt, men det er bare efter min bedste overbevisning en anden snak. Og ellers må politikerne jo anvise, hvor de ser, at universiteterne ødsler med midlerne i et uhensigtsmæssigt omfang. Jeg har i hvert fald ikke oplevet, at der har siddet universitetsledelser, som med stor fornøjelse har skåret i universiteternes grundydelser: undervisning og forskning. Sidste år fjernede man - i kølvandet på en stor fyringsrunde - sågar kaffe-/kakaoautomaterne fra hele det campus, hvor jeg var ansat.

Og må man så have lov at sige: Når Rasmus Brygger negligerer en besparelse på 2% - så er det jo, så vidt jeg har forstået, ikke i overensstemmelse med virkeligheden, da der er tale om, at der HVERT år frem til 2019 år skal spares 2% ift. året før, altså (iflg. KU) i alt 8%. Det er altså besparelser i milliardklassen, der er tale om - overfor uddannelsessteder, som i FORVEJEN (!!) simpelthen ikke kan få kvalitet nok i uddannelserne. Samtidig tales der fra politisk hold om et uddannelsessystem i verdensklasse - og det gøres der ud fra følgende logik: så længe vi bare ikke bruger FÆRRE penge end "lande, vi normalt sammenligner os med", så er vi jo stadig i verdensklasse. Man kigger altså ikke på kvaliteten og de særlige danske vilkår for uddannelsessystemet, men alene på krone-for-krone (eller dollar-for-dollar-) udgifterne, og så konkluderer man, at vi "burde kunne få mere for pengene" - ligesom man åbenbart udleder, at vi sagtens kan skære ned, for vi er jo "verdens dyreste ET ELLER ANDET". Jamen, har man overvejet, at det at være verdens dyreste måske faktisk ikke er så tosset, når vi samtidig kigger på vores yderst konkurrencedygtige BNP, gini-koefficient, HDI, konkurrenceevne og andre parametre, som vi traditionelt gerne kigger i retning af, når vi vil tage temperaturen på samfundet? Og i øvrigt kan det særskilt diskuteres, hvad "verdens dyreste" i det hele taget er for noget. Er det de offentlige investeringskroner, man måler på? Er det den enkeltes egenbetaling og/eller gældsophobning? Er der korrigeret for lønningsniveauer (hvad får en dansk underviser i løn kontra en underviser i et andet land - og hvad er i det hele taget lønningsniveauet på det generelle arbejdsmarked - og hvad er købekraften for disse lønninger)? Måles der i procent af BNP eller i direkte kroner?

Og en sidste ting: det er hamrende udemokratisk, det der foregår for øjeblikket. Der var jo INGEN vælgere, som under valgkampen for 4-5 måneder siden hørte noget som helst om disse besparelser - ligesom man i øvrigt heller ikke hørte om nedlæggelsen af Irak-kommisionen m.v. Havde den nuværende regering siddet ved magten, hvis man under valgkampen havde fortalt åbent, at man agtede at skære 8% på det danske uddannelsessystem? Har regeringen overhovedet demokratisk mandat til at føre den førte politik?

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Mikael Velschow-Rasmussen, Jørgen Malmgren, morten Hansen, Karsten Aaen, Mads Kjærgård, Flemming Berger, Dennis Berg og Uffe Illum anbefalede denne kommentar

Den unge mand fokuserer på de liberale dogmer, som han åbenbart er besnæret af uden dog at være besværet af dem, - hvilket ikke passer så godt til ungdom, men friheden budskab kan man jo så let blive besnæret af i tankeløshed.

Han kunne også, måske - ingen ved det, af de mange mio. der udbetales til spindoktorer og reklametjenester som de politiske partier tilraner sig fra statskassen, og som går fra uddannelses- og undervisningsområdet, sygehusområdet, forsvaret, socialområdet osv., osv., her ligger virkelig en opgave og venter på en klog ung mand med et bredt blik for virkeligheden, som han udgiver sig for at have!

Det er nemlig ikke en statslig opgave at understøtte de politiske partiers holden sig ved magten, for skattekroner, - det er derimod alene en partipolitiske opgave, at betale herfor.

Det ville også være sundere for demokratiet, at politik ikke bliver solgt som tyggegummi af spindoktorer og reklamefolk, men af politikerne selv, siden de jo trods alt står for den politik de vil have gennemført, og derfor også helt naturligt skal stå på mål for dette i det offentlige rum, og så det ikke bliver en kampagnetromme betalt med skattekroner der sælger "tyggegummiet" til folket med "skønmalerier", der får én til at tænke på brugtbilforhandlerens ærlighed om de biler han sælger.

Anne Koed Westergaard, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Karsten Aaen, Flemming Berger og Uffe Illum anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

Nedskæring af uddannelserne for at give skattelettelser til de rige: den transaktion skulle LA have lagt frem til bedømmelse hos sine unge vælgere før valget.

Anne Koed Westergaard og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Rasmus Brygger har fuldstændig ret i, at hans uddannelse har været for ringe, da Liberal Alliance ingen forståelse har for verdens problemer eller almindelige danskeres problemer. Han har heller ikke lært om manchester-liberalismens påstande, der er nogenlunde de samme som hans, og dens resultater, der førte til enorm fattigdom, sygdom og sult for land- og fabriksarbejdere. Hvis der er nogen, der tjener penge uden at arbejde og producere eller gøre gavn, så er det det partis støtter.

Anne Koed Westergaard, H.C. (Hans Christian) Ebbe, morten Hansen, Karsten Aaen, Mads Kjærgård og Flemming Berger anbefalede denne kommentar