Kommentar

Derfor faster jeg for Shaker Aamer

Her i vores smørhul antager vi, at Shaker er skyldig, fordi alternativet er for skræmmende: at vi er medskyldige i indespærring og tortur af en uskyldig mand i Guantánamo
19. oktober 2015

»Men han må jo have gjort et eller andet galt,« svarer han, da jeg fortæller, hvad der er sket med Shaker Aamer. »Det kunne jo ikke være sket for en uskyldig.«

Jeg taler med Stephen, en fiktiv sammensætning af en række personer, jeg har talt om Shaker med, siden jeg blev bekendt med denne sidste britiske borger, der bliver tilbageholdt i Guantánamo Bay.

Stephen er ingen idiot. Han fremstår rationel, hans skjorte er korrekt knappet, og han opfatter sig selv som ’god’ eller ’venlig’. Stephens mistro er kun naturlig – hvis han accepterer, at en normal, ikkeond mand som ham selv kan blive kidnappet, tortureret og indespærret på ubestemt tid uden beviser eller rettergang, så er verden ikke, som han troede. Ingen kan vide sig sikker i en verden, hvor loven kan tilsidesættes; det ville være for skræmmende. »Manden må da have gjort et eller andet?«

Lad os sige, at det var Nordkorea, vi talte om, Stephen. Ville du så tro det? En nordkoreansk borger var i færd med at lave noget velgørenhedsarbejde i udlandet, da han blev arresteret og ført til et område i Cuba. Uden retssag, høringer eller reelle anklager har han nu været fængslet i snart 14 år.

»Men hvis han var uskyldig, hvorfor har de så ikke løsladt ham?« Godt spørgsmål, Stephen, men sagen er, at Nordkorea lader deres borgere blive tortureret; hvad værre er, de er medvidende om og direkte involverede i torturen af ham. De ønsker ikke, at den her fyr bliver sluppet fri, så han kan fortælle alle om det. Det vil stille dem i et dårligt lys. »Nordkorea ER ond,« siger Stephen. »Giv mig telefonen, jeg ringer til Amnesty med det samme,« råber han. »Jeg hæver mit bidrag til seks pund om måneden!« Stephen ryster på hovedet, mens han taster nummeret. »De har ingen respekt for menneskeliv derovre,« mumler han. »Det ville ikke kunne ske her.«

Jeg skriver ’DISSE HANDLINGER ER BEGÅET AF STORBRITANNIEN’ på en post-it-seddel og lægger den foran ham. Jeg er bange for, at jeg nu har gjort ham forvirret.

Dreng i en kælder

Mens jeg venter på, at Stephen kommer i tanke om sit kontonummer, læser jeg på rekordtid en bog om utilitarisme, fordi jeg er et geni. Utilitarisme er en filosofi fra gamle dage, der udforsker ideen om, at det, som er godt for flertallet, er det mest retfærdige. Bogen anvender en analogi om en landsby, hvor alle er rigtig glade, virkelig har en fest, bortset fra en ung dreng, der bliver tortureret i en kælder.

Ingen kan se ham, for det ville ødelægge deres lykke, men han bliver påført al deres smerte, så landsbyboerne ikke selv behøver mærke den.

»Hvor vil du hen med det?« spørger Stephen, der nu er færdig med telefonopkaldet og er gået i gang med at læse mine tanker.

Hvis du er en landsbyboer, forekommer tilværelsen retfærdig. Du tænker, at verden er et godt sted, at dit dejlige liv ikke skader nogen. Du tror måske ikke engang på, at der findes en dreng i en kælder, som bliver banket og udsat for waterboarding, for at du selv kan undslippe smerten; du har alt for travlt med at danse.

»Det er kun slemt, hvis du er den dreng,« fastslår Stephen, og jeg kan ikke udstå hans fjogede ansigtsudtryk. ’FATTER DU INGENTING? HVIS DE KAN GØRE DET MOD DEN DRENG, KAN DE GØRE DET MOD HVEM SOM HELST. HVIS ÉN PERSON LEGITIMT KAN BEHANDLES PÅ DEN MÅDE, ER DER INGEN I LANDSBYEN, DER KAN VIDE SIG SIKRE.’

Men i en frygtelig farlig verden, hvor et fly kan hamre ind i folks kontorer, og en taxachauffør kan blive halshugget på en helligdag, så kan man vel ikke undgå lidt utilsigtede skader, når man rydder op? Sandheden er, at det liv, der blev stjålet fra Shaker Aamer, ikke har beskyttet dig; det har ikke reddet dig og alle dine kyllinger fra fare. I stedet har det undergravet de love, som skulle beskytte dig mod umenneskelig behandling. Mod straf uden rettergang. Mod fængsling uden forklaring på ubestemt tid. Mod tortur.

Dansen stopper

Efter endelig at være blevet vurderet klar til løsladelse i 2007 er det først inden for de næste par uger, at Shaker Aamer får lov til at vende hjem til Storbritannien.

For alle de aktivister, advokater og politikere som har krævet hans frihed, burde det føles som en sejr. Men ængstelsen varer ved. Shaker er lige nu i sultestrejke, det eneste våben, man har, når man er berøvet enhver form for kontrol og mulighed for at gøre modstand. Shakers fangevogtere lægger omfattende bånd på hans muligheder for at kommunikere med omverdenen, og i stedet påfører Shaker sig selv lidelser ved at sulte i protest mod den vedvarende – ’JA, FAKTISK VEDVARENDE, STEPHEN’ – mishandling, han bliver udsat for. Han har tabt sig voldsomt, han er meget svag, og vi er bekymrede.

Indtil den dag han er løsladt og sætter fod på britisk jord, er vi en gruppe, der faster for Shaker i mindst en dag af gangen. Hvis vi kan undvære mad i 24 timer, hvis vi kan skabe opmærksomhed omkring, hvad Shaker er blevet udsat for og stadig udsættes for, så kan han måske i stedet spise og blive stærkere i forventning om sin snarlige løsladelse. Hvad der venter Shaker, når han vender hjem, er op til dig, Stephen. Pressen er selvvalgt uvidende om fakta og kan i stedet vælge at spille på dramaet, på de sensationelle overskrifter og, ja, du ved, racisme.

Folk omkring dig kan blive vildledt. Vi er heldige her i vores førsteverdensland. Vi er landsbyboere, der hygger os i smørhullet i troen på, at vores herskere fortjener vores tillid. Når vi først erkender, at dette kunne ske, og skete, for Shaker, så forsvinder rammerne om vores verden og dansen stopper.

»Det lyder meget kafkask, alt sammen,« siger Stephen, og jeg spekulerer på, om han overhovedet har hørt efter.

Sara Pascoe er britisk forfatter, standup’er og skuespiller.

© The Guardian og Information.

Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer