Kommentar

Jeg har fået mit gamle Danmark tilbage

Den måde, civilsamfundet har rejst sig for at hjælpe flygtninge, har bragt mig tiltrængte minder om det Danmark, jeg kom til for 25 år siden
8. oktober 2015

»To blomster til jer to, fordi I er Sandholms blomster.«

Sådan var mit første møde med dansk politi for 25 år siden. Min storesøster, Kinda, og jeg var så lykkelige for at få blomster fra to politibetjente med blå øjne kun tre dage efter vores ankomst til Danmark.

Det var det Danmark, jeg ankom til. Jeg blev mødt med smil, accept og positiv nysgerrighed over for det Arabien, jeg kom fra: mit modersmål, mit hjemland og vores historie.

Ordet ’integration’ var ikke en politisk dagsorden, som slæbte mange negative associationer med sig. Nej, jeg oplevede et Danmark fyldt med mennesker, som aktivt og glædeligt interagerede og opsøgte samvær med os, der var nyankomne i Danmark.

Det skulle dog alt sammen ændre sig. Men dengang fik min familie og jeg hurtigt danske venner, som inviterede os hjem til sig og viste os, hvad man spiste i Danmark. Jeg kan tydeligt huske, at vi syntes, det var helt vildt, at man spiste aftensmad allerede kl. 17.30, for i Mellemøsten spiser man ikke aftensmad før klokken er langt over 20.00. Min mor lavede arabisk mad til dem, vi viste dem billeder fra det liv, vi havde ladt bag os, vi dansede sammen, og en bedstemor beundrede vores ’farlige’ arabiske øjne. Vi var glade og taknemmelige for, at vi havde mødt hinanden på tværs af kultur, alder og sprog.

En byrde?

Men i årene efter, at jeg havde fået blomster i Sandholmlejren, skete der noget med Danmark. Jeg oplevede, at åbenheden og accepten blev erstattet med frygt og vrede. Der kom en ny politisk dagsorden i Danmark. Man så og hørte politikere tale nedsættende om indvandrere og deres efterkommere:

»Jeg skal redde Danmark. Muhamedanerne venter på, at de bliver stærke nok, så de kan slå os ihjel,« sagde Mogens Glistrup i forbindelse med Fremskridtspartiets landsmøde i 1999. Pludselig var vi ikke andet end kriminelle og en byrde for samfundet. En del politikeres budskab var klart og tydeligt: Det vil skade vores danske identitet at modtage flere af slagsen.

Værre skulle det blive efter 11. september 2001. Med Anders Fogh Rasmussen i spidsen vandt Venstre valget – ikke mindst på grund af en kampagne, der var yderste negativ over for indvandrere. Og den hadefulde politiske retorik smittede af på befolkningen. Jeg husker en bustur gennem København, hvor er ældre dame flyttede plads, lige så snart jeg havde sat mig ned ved siden af hende. »Dig vil jeg ikke sidde ved siden af,« nåede jeg lige at høre hende sige. Det blev faktisk så ubehageligt for mig at bo i Danmark på det tidspunkt, at jeg seriøst begyndt at drømme om at flytte til udlandet.

Det, der gjorde mig mest ked af det, var faktisk, at når jeg endelig fortalte om mine oplevelser til andre danskere, blev jeg i mange tilfælde mødt med ligegyldighed. Mine oplevelse af, at stemningen i det danske samfund havde ændret sig, blev ikke anerkendt. Tværtimod: Jeg blev faktisk beskyldt for at være negativ og utaknemmelig.

Men for nylig skete der noget, som fik mit syn på danskernes måde at forholde sig til flygtninge og immigranter på til at ændre sig igen. Billeder af familier med børn, som presser sig gennem metaltrådshegn i Ungarn, desperation og vilje til at kæmpe til det sidste for at bringe familien i sikkerhed og væk fra krig og ødelæggelse gjorde, at vi danskere stod klar til at modtage dem og give dem en hjælpende hånd. Flygtninge blev hentet i biler fra Rødby, de fik mad og drikkevarer og togbilletter. Der var tøjindsamlinger, legetøj og klapvogne. Vores regering, derimod, gjorde ingenting.

Den danske ånd lever

Civilsamfundets hjælp til flygtningene er et bevis på, at ægte menneskelig interaktion er vejen frem for Danmark frem for den integrationspolitik, som fremmedgør mennesker og distancerer dem fra hinanden. At se så mange danskere stå sammen for at hjælpe andre har varmet mit hjerte. Det er et stærkt bevis på, at den ægte danske ånd lever endnu.

Jeg vil gerne sig tak for den varme velkomst, jeg fik for 25 år siden. Den var med til at give mig tryghed og et ønske om at være dansk på den gode måde. Vi skal ikke lade politikerne diktere, hvordan vi interagerer med hinanden. Fornuft og medfølelse er vores borgerpligt. Så tak til jer, som har hjulpet mig til at forstå den ægte danske ånd. Tak til jer, som delte et måltid med mig og gad lære mig danske vaner og sjove danske udtryk. Jeg er uendelig taknemmelig for jeres tid og kærlighed.

»Ey Danmark, hvad sker der for dig? Jeg savner dig, jeg vil ha’ dig tilbage, ligesom i de gamle dage,« sang Natasja tilbage i 2007. Den måde som danskerne har handlet de seneste uger, siden flygtningene begyndte at strømme ind over Europas og Danmarks grænser, minder mig om det land, jeg kom til for 25 år siden.

Sausan Kanaan Berg er cand.mag. i engelsk fra Københavns Universitet og arbejder for Ngo’en Fair Welcome. Hun er en del af redaktionen bag den særudgave af Information, der udkommer i morgen fredag den 9. oktober og udelukkende er skrevet af flygtninge bosat i Danmark

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Touhami Bennour

Problemet er de fleste kan ikke huske det Danmark for dengang, Tiden løber ikke her, også årstiderne er de fleske ligeglad med. Entet ændrer sig.Du er ikke den første der vil minde dansker om dengang. Men nej det må være en by I Rusland.

Kaj Spangenberg

Forholdene "dengang" og nu er jo ikke de samme. Der er to ting, som tæller: Antallet af tilrejsende. Og den kultur, de tilrejsende kommer med.
Er antallet for stort - og det er det allerede for lang tid siden - og kulturbaggrundede mellem "dem" og "os" for store, så matcher det ikke. Så går det galt.
En kronik som denne tjener ikke andet formål end at forvirre debatten om, hvad det hele handler om.

Touhami Bennour

Hvorfor den had med anderledes mennesker men samtidig man elsker det jord elle det land de sidder på. Romerne plejer at sige om Kartago, det er et godt land(Caton og de figner han mener han har nemlig fået fra Kartago) men de mennesker de er ikke gode. I Amerika er det oprindelige befolkning udryddet, eller undertrykkelse og udnyttelse er I hverfald kan man få tolereret de andeledes, som I kolonitiden. Intet nyt under solen!

Vores tolerance og godhed bliver vores egen undergang, Vestens undergang er begyndt, det Danmark jeg kendt engang, kommer desværre aldrig mere tilbage, det er blevet udslettet, nogle bydele i Danmark er allerede som at være i Mellemøsten, sproget, tøjet, tankegang og opførsel.

Danskere bliver gæsten i eget land i fremtiden, jo gamle Danmark er tilbage. LOL

René Pedersen

Mennesker er kultur, skikke og religion og det er muligt at du Sausan Berg ikke kan se at det er et problem at 100.000 kusiner, 100.000 fætre, 100.000 forældre og 100.000 børn er kommet her i gennem de 25 år du har været i landet.

Søren Christensen

Danmark er i stigende grad en del af verden. Derfor bliver verdens problemer i stigende grad også vores problemer, hvad enten man kan lide det eller ej. Heldigvis lever vi ikke i et fattigt land. Danmark er rigt og stærkt. Derfor kan vi og derfor skal vi hjælpe andre mennesker i nød på alle måder, vi kan. Det er vores simple pligt. Og nej, godhed og tolerance bliver ikke vores undergang. Der er mere grund til at bekymre sig for, hvad det modsatte kan føre til.

Touhami Bennour

Jeg er næsten den eneste der frekeventerer området omkring Kongesnytorv og der jeg har aldrig mødt folk fra mellemøsten, og jeg genkender ikke det billeder om tøj, sprog, og skikke, det har jeg ikke set. Det er den samme gamle kampagne rettet mød disse folk. Det må være grænser for propaganda. Der skal dokumentation til så skal myndigheder finde en løsning. Kan ikke enhver bestemme om hele landet.

Touhami Bennour

Jeg tvivler på at fra "dengang og nu" har at gøre med indvandrig, det er en mærkelig fortolkning af tidensløb. I 70erne var der stadigvæk pornografi og nudism, ikke bare I Danmark men I hele Europa, og også nogle steder I mellemøsten, jeg har selv faft I hænder nogle pornografiske billeder dengang; climaete I hele verden var mere eller mindre for store og brede friheder. Det var en universelt fenomen og der blev lagt skygge på I hele verden samtidig, og især efter Irak krig. Der er en tilbagegang på alle områder, politisk(Glistrup I danmark og Poujade I frankrig) der var begyndelse til Oligarki overtagelse af større inflydelse over alt. Jugoslavien og de massacre der har bedraget med pessimismen, Krigen I Irak har gjort folk magtesløse uden mulighed at forstå noget som helst, fordi det er sket en nivellering forneden, I alle lande, og som dansk gift har jeg kendt disse mennesker som ligger I bunden af samfundet dengang og som efter hånden fik de ledere de har brug for; det er det jeg kalder "nivellering forneden". Sig mig hvad har det med at blev ført en Højre drejning I politik? I danmark og andre steder. Extremisme er også skete over alt og ikke kun I Danmark, (fra WWII til murensfald var de venstre fløj der herskede I scenen og efter da kom højrefløjen til at herske(efterhånden) også som meningsdannerer). Altså jeg mener at det er ikke belæg for at den forandring der skete gennem tiderne har at gøre med indvandring, ´det er ikke objektiv og heller ikke videnskabelig. Det er nogle lande som er modige til at modstå den press(fra historien) og føre en normal politik, som I Europa er Sverige og Tyskland og relativt Frankrig.

Steffen Gliese

Der er ikke en af de ændringer, der er gennemført i samfundet, der har rod i, at vi har modtaget skaldede fem procent ikke-vestlige indvandrere plus efterkommere.
Stik imod alle påstande læste jeg også i dag, at antallet af folk på offentlige forsørgelse i årtier er faldet gradvist.