Kommentar

Fornøjelsen er på bankernes side

Hvem har glæde af, at der skabes penge til boligspekulation? Det har bankerne, som med stor begejstring finansierer det vanvittige kapløb mellem boligkøbere om at være forrest i den næste boble
Debat
24. oktober 2015

Når boligpriserne stiger, som det sker med de københavnske ejerlejligheder for tiden, er det så tegn på, at vi er på vej ud af krisen? Eller er det et krisetegn i sig selv? Det får vi aldrig noget klart svar på fra økonomerne.

De forklarer heller ikke, hvor alle pengene til de stadig dyrere bolighandler kommer fra. Boliger tredobledes i pris fra 1992 til 2007. Lad os sige, at der blev solgt en rund million boliger de år, og hver kostede en million mere, end sidst den blev handlet. Det er en billion kroner. Hvem lånte vi dem af? Vi kan ikke importere danske kroner, og vi har næppe heller fundet dem i madrasserne. Så hvor kommer pengene til boligbobler fra?

De fleste danske økonomer vil smile og ryste på hovedet og sige, at sådan kan man ikke spørge. Det har de i hvert fald ikke selv gjort, for så havde de måske kunnet forudsige krisen i 2008.

Men internationalt foregår der en debat blandt forskere og finanskritikere om, hvor samfundets penge egentlig kommer fra. Hvem skaber dem? Kontanter trykkes af centralbankerne, javel, men vi afdrager ikke på boliglån med kontanter. Det sker med kontopenge, via betalingsservice.

Danmarks Statistik oplyser, at for 20 år siden var der indeståender på alle husholdningers og virksomheders bankkonti for ca. 200 milliarder kroner. I dag er der ca. en billion kroner.

Mange af de penge er formentlig kommet til verden i forbindelse med boligkøb, men hvad er sammenhængen helt præcist mellem boligbobler og pengemængdens mangedobling?

Nye penge

Et muligt svar finder man i den nye bog Between Debt and the Devil skrevet af den tidligere direktør for det britiske finanstilsyn, Lord Adair Turner. Han siger, at vores indbyrdes konkurrence om stadig mere attraktive boliger forårsager udsving og rutsjebaneture, der nu ikke bare »er en del af historien om finansiel ustabilitet i moderne økonomier; de er selve kernen.«

Boliglån er helt centrale her. Turner forklarer, at når en bank yder et lån, skriver den blot det pågældende beløb ind to steder: som et aktiv i bankens regnskab og som et passiv på låntagers konto.

Dette passiv kender vi som penge på vores bankkonto. Banken har ikke overført midler noget andet sted fra; den opfører blot det ’udlånte’ beløb to gange, med et plus og et minus foran, så stemmer kassen.

Banken har hermed skabt nye penge på låntagers konto. Til gengæld har den modtaget et underskrevet lånedokument, hvoraf låntagers gæld til banken fremgår. Penge er skabt gennem udlån og gældsætning.

Låntager overfører nu beløbet til en anden persons konto som betaling, f.eks. for en bolig, og dermed er de nyskabte penge i omløb.

»Ved at skabe kredit og penge kan banker øge samfundets købekraft, og bankernes pengeskabelse spiller derfor en central rolle i at stimulere efterspørgslen,« skriver Turner. Bruges pengene til gammeldags investering i produktion og nye arbejdspladser, er alt for så vidt godt, klassisk betragtet. Sådan er lærebøgernes glade fortælling om bankerne: Vi tror, at banker tager de penge, som folk sparer op, og låner dem ud til iværksættere og investorer, som så skaber virksomheder og job.

Radikal islandsk løsning

Men den forklaring er komplet mytologisk. Dels låner banker ikke allerede eksisterende penge ud; de skaber nye penge fra bunden af, ud af ingenting, gennem det nævnte bogføringstrick. Og dels går langt størstedelen af en moderne banks udlån ikke til gammeldags investering i produktion, men til køb af fast ejendom, særligt boliger, og især boliger med attraktiv beliggenhed. Ganske som Informations Mette Rodgers i klummen den 16. oktober rapporterede fra London, hvor det galopperende boligmarked »røvrender« hendes store børn. De får sig nemlig aldrig en ejerbolig i en by, hvor gennemsnitsprisen nu er fem millioner kroner.

Måske tre fjerdedele af udlånet fra banker (i Danmark: inklusive deres realkreditinstitutter) nu om stunder går til køb af fast ejendom. Det er med den største fornøjelse, at banker finansierer det vanvittige kapløb mellem boligkøbere om at være forrest i den næste boligboble. Men det er de nytilkomne på markedet, der taber stort, for de kommer aldrig i gang med ejerboliger. Det ser vi også i Danmark, hvor en ung københavnsk familie nærmest skal flytte på landet for at få råd til en bolig.

Hvem har glæde af, at der skabes penge til boligspekulation? Ikke de borgere, der skal bruge en stadig større del af deres indkomst på boligen. Fornøjelsen er ganske på bankernes side, for de tjener den gode rente på udlånet.

Banker skaber penge – eller ’låner’ dem ud, som det eufemistisk kaldes. Det gør de også på de internationale pengemarkeder, som fhv. redaktør for The Observer Will Hutton beskrev i kronikken den 17. oktober. »Bankernes evne til at skabe penge ud af ingenting« er en hovedårsag til, at den økonomiske verdensorden er ved at kollapse.

I Island søger man en radikal løsning. Man vil fratage bankerne retten til at skabe kontopenge. Fem ud af seks partier i det islandske parlament kræver, at der nedsættes en kommission, der skal undersøge, hvordan den islandske centralbank kan overtage hele pengeskabelsen. Sådan at bankerne ikke, som overalt i verden, skaber nye penge gennem udlån, bl.a. til boligbobler, der til sidst springer og kaster samfundsøkonomien ud i krise.

Det er der god mening i.

Ib Ravn er lektor på Aarhus Universitet og bestyrelsesmedlem i Foreningen Gode Penge

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak, Ib Ravn.

Din video på godepenge.dk var en reel øjenåbner for mig, og den bliver delt flittigt.

Det er tankevækkende, at hele det monetære system er sammensat af sindssygt komplicerede mekanismer og termer, som selv såkaldte 'fagfolk' har svært ved at forstå, når nu det er så åbenlys og gemen svindel at drive bankvirksomhed..

Endnu mere foruroligende er, at vores beslutningstagere ganske enkelt ikke ved noget så helt basalt, som hvor vores penge kommer fra. Så længe disse beslutningstagere ikke fatter dette, vil de vedblive med at træffe forkerte beslutninger. For de forstår ganske enkelt ikke grundlaget. Og da penge desværre er grundlaget for..ja, næsten alt, så vil de vedblive at fejle, uanset evt. velmenende hensigter og intentioner.

Torben Arendal, Jens Bruhn, Arne Thomsen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg synes det er ganske flot af pengefundamentalisterne at de næsten formår at sætte de muslimske fundamentalister til vægs når det kommer middelalderlighed.

Geder -> guldpenge -> papirpenge -> elektroniske penge er et led i en udvikling der gør pengene billigere. Penge koster penge at fremstille og håndtere - og det er langt billigere for samfundet at bruge de elektroniske.

Om der udover nationalbanken er brug for private banker er selvfølgelig en smag sag. Jeg er meget glad for de er der - i Danmark er der endda pæn konkurrence og man kan vælge en bank der f.eks. er kontrolleret af fagbevægelsen. De svimlende ejendomspriser i London (og til dels I København) er en udmærket måde for de rigeste at prale med deres penge - nogen skal på bo på Rådhuspladsen - og det er billigere for samfundet end at de burger deres penge på festivatas, med mange tjenere, drukkenskab og ødselhed.

Hvis der skal gøres noget ved boligproblemet - skal der planlægges nyer byer som folk gider bo I. Det er ikke nemt - men pengefundamentalisterne er jo glade for planlægning - så de kunne måske blive dygtige til det - hvis de holdt op med at side og surmule over banker og penge.

Økonomer har ingen forstand på økonomi. Det magter kun, at forholde sig til de økonomiske teorier, som de får bedsked på at forholde sig til.

...Økonomer og så innovation er som Gud og så Satan.

Det er i øvrigt ikke markedet, som fastsætter boligpriserne. De fastsættes i høj grad af, hvor mange penge banken er villig til at låne boligkøberne og de priser ejendomsmæglerne forsøger at presse ud af boligkøberne. De to faktorer styres igen af ren og skær boligspekulation, grænsende til bedrageri og direkte bedrageri.

Sådan var boligmarkedet ikke indrettet tidligere. For da var der en tredie faktor i prissættelsen.

...Moral og anstændighed.

Janus Agerbo, Benta Victoria Gunnlögsson og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

"For så havde de fleste danske økonomer måske kunnet forudsige krisen i 2008".

Alle vidste at der blev opbygget en boble indtil 2008 hvor den brast, det blev sagt i den ene tv-avis efter den anden.

Når man er medskyldig i ansvarsforflygtigelse dukker man hovedet og lukker øjnene, og håber at der ikke bliver sat spotlys på de dejlige penge. Regeringen sad med ved roulettebordet.

Den førte politik i Danmark medførte forøvrigt at huslejen i lejeboligen steg endnu mere end ejerboligen, men huslejen til lejerboligen faldt ikke efter 2008.

Krisen i 2008 forårsagede forøvrigt en stigning i antal fattige i verden, fra 800 millioner til 1,4 milliarder.

Janus Agerbo, Carsten Wienholtz, Torben Arendal, Liliane Murray og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

De ekstra 800 milliarder kr. som er kommet til som indestående er hovedsagelig betalt af almindelige lønmodtagere gennem skatter og overpris på boliger.

Henrik Brøndum, du afslører en afgrundsdyb uvidenhed, i stedet for at forholde dig til det faktiske.

Mads Berg, Janus Agerbo, Flemming Berger og Jens Bruhn anbefalede denne kommentar

Understøttet af politikere der skaber kunstig værdiforøgelse på alle boliger, uden ejerne tænker over hvor friværdien kommer fra.
De glæder sig og stemmer dem ind så de kan støtte bankerne, som tilfældigvis støtter politiske partier. ...

Understøttet af politikere der skaber kunstig værdiforøgelse på alle boliger, uden ejerne tænker over hvor friværdien kommer fra.
De glæder sig og stemmer dem ind så de kan støtte bankerne, som tilfældigvis støtter politiske partier. ...

Børge Rahbech Jensen

"De forklarer heller ikke, hvor alle pengene til de stadig dyrere bolighandler kommer fra. Boliger tredobledes i pris fra 1992 til 2007. "

Priserne på alle boliger er ikke steget så meget. Det er ikke givet, økonomerne ved, hvor alle pengene kommer fra.

"Hvem lånte vi dem af?"

Boliglån lånes fortrinsvis af de, der køber danske realkreditobligationer. Det spørgsmål er kun en side af sagen. En anden side er: Hvem betaler renter og afdrag på lånene? Det spørgsmål stilles sjovt nok sjældent.

"Men internationalt foregår der en debat blandt forskere og finanskritikere om, hvor samfundets penge egentlig kommer fra. Hvem skaber dem? "

Disse forskere og finanskritikere stiller nok de forkerte spørgsmål til de forkerte mennesker, hvis de endnu ikke har fundet svarene. Det kan skyldes, at mange af de, der "skaber" pengene, ikke ønsker at stå ved det.

"Mange af de penge er formentlig kommet til verden i forbindelse med boligkøb, men hvad er sammenhængen helt præcist mellem boligbobler og pengemængdens mangedobling?"

Værdistigninger på fast ejendom kommer ikke ind på bankkonti, før ejendommene sælges. Når et spørgsmål baseres på en forkert forudsætning, er spørgsmålet sandsynligvis fokert, hvorved svaret også bliver forkert.

"Banken har ikke overført midler noget andet sted fra; den opfører blot det ’udlånte’ beløb to gange, med et plus og et minus foran, så stemmer kassen."

Dermed bliver lånet ikke et indestående på lånerens bankkonto, og forklarer derfor ikke, hvor låneren får de penge fra, som betales i renter og afdrag til banken. Det er ikke engang så enkelt. Flere pengestrømme ignoreres. Det gælder ikke mindst indskud i bankerne og køb af obligationer. I realiteten "skabes" de fleste penge andre steder i samfundsøkonomien.

"Det er med den største fornøjelse, at banker finansierer det vanvittige kapløb mellem boligkøbere om at være forrest i den næste boligboble. "

Ikke når gælden til bankerne ikke bliver betalt. Har Ib Ravn ikke hørt el. læst om banker, der er gået konkurs? Det er sket flere gange.

Philip B. Johnsen

Der er en særlig grund til private banker ønsker at øge den økonomiske volumen til bristepunktet.

Organiseret kriminalitet!

Hvorfor er det man overhoved aflønner centralt placerede finansfolk med resultatløn, bonusordninger og aktieoptioner, de er ganske almindelige lønmodtagere, hvorfor skal de have andel i overskud af virksomheden, de 'ikke ejer'?

Afskaf bonusordninger "helt" i finanssektoren, de er skyld i organiseret kriminalitet sammen med skattely.

Afskaf og forbyd skattely og brug af skattely og opsplit finansinstitutioner der kan forårsager statsbankerot eller systemisk domino effekter.

Forbyd højfrekvente algoritmer i børs handel, der har ændret børser til casinoer, hvilket har gjort aktiehandel til en vandvittig leg, med en mere eller mindre konstant risiko for et globalt krak.

Stop de kriminelle og det elitære EU, med Luxembourg finte og brug af skattely uden for EU.

Stop Bjarne Corydon, der gjorde det klart i Deadline, for en tid siden:

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked, hvis handlen ikke gennemføres vil EU give bøder, for uretmæssig forhaling af handelen med indbygget skattely"

Sidste gang de centralt placerede i finanssektoren blev for grådige, kostede det borgerne DKK 400 milliarder i samfundsøkonomiske omkostninger.

To ord.
Organiseret kriminalitet.
Forbyd det!

Janus Agerbo, Tue Romanow, Torben Arendal, Benta Victoria Gunnlögsson, Herman Hansen, Liliane Murray, Beate Wiberg og Michal Bagger anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

"Geder -> guldpenge -> papirpenge -> elektroniske penge er et led i en udvikling der gør pengene billigere. Penge koster penge at fremstille og håndtere - og det er langt billigere for samfundet at bruge de elektroniske. "

Dette fik mig til at tænke på, at det for systemet, ligeledes vil blive ulig lettere at kontrollere borgerne, hvad de bruger deres penge til, hvor ofte de rejser på ferie, osv. Og det er jo et vidunderligt stykke værktøj, især i forhold til borgere på offentlig forsørgelse, hvor de dog allerede har adgang til borgerens kontobevægelser, for det kan jo bruges til at udpege borgere som uansvarlige, og derfor ikke værdigt trængende. Især hvis vi ender med kun at have elektroniske penge. Den dag det sker, vil jeg i så fald, aldrig komme til at bo i Danmark igen.

I dag er banker ikke for den lille mand, ham er de ligeglad med, min lokale bank i en lille by i udkantsdanmark, har inge service i forhold til de små kunder, de skal selv finde ud af det hele, man får bare at vide at man kan gå på hjemmesiden.
På spørgsmålet om hvad der sker, og hvorfor der ingen service er for kunderne mere, svarede de, at de da havde masser af tilbud til kunderne, jaja, vel og mærke til kunder der er boligejere, har virksomhed eller er investorer. Men uagtet er os på bunden af samfundet tvunget til at være kunder hos pengeinstitutter der er bedøvende ligeglade med vores financielle forhold, og jeg er sikker på, at hvis det ikke var for den lovmæssige ret til at have en nemkonto, så ville rigtig mange af os end ikke få lov til at åbne en konto.

Bankerne er for borgere der har penge.

Gert Selmer Jensen, Tue Romanow og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

@ Philip,

Tænk at en skatteminister kan sige sådan, det viser hvor nepotistisk og korrupt Danmark er blevet.

Philip B. Johnsen og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar

@Martin Spure

Jeg er af en Molboslægt og ingen er forpligtet udover sine evner - håber du stadig respekterer at alle har ret til at udtrykke deres synspunkter?

Til det tekniske. Jeg har lige gennemlæst Gode Penge's hjemmeside. Der er tilsyneladende to hovedindvendinger mod det nuværende system.

1 Der er for stor kontrol over pengemængden i de private banker.

2 Systemet overfører for stor en del af samfundets produktionsgevinster til bankerne.

Til det første kan det da være ligemeget hvem der kontrollerer pengemængden - bare den er tilpas? Hvis der er for mange penge medfører det for høj inflation. Det har da ikke ligefrem været tilfældet siden 1970'erne? Under krisen var der utvivlsomt et problem med manglende udlån fra bankerne. Alle satte sig på hænderne. Manglende udlån kan f.eks skyldes for svag konkurrence. Den typiske dansker har en ganske stor pensionsopsparing - men den er bundet i institutionerne. Her kunne mere frihed være ønskeligt. Alternativt kunne staten have valgt at trykke penge og smide dem ud fra helikopter - i stedet for at redde stort set alle banker. I Danmark ser bankredningen fornuftig ud fra statens side - i United Kingdom var den et katastrofalt spild af offentlige midler.

Til det andet - tjener man for meget på at være bankaktionær/bankansat? Husk at der er to væsentlige kvalifikationer for at kunne arbejde i en bank: For det første skal man kunne sætte en familie med grædende børn på armen ud på gaden og overtage deres hus. For det andet skal man lære 4 - 6 -4 princippet: Lån pengene in til 4 pct, lån dem ud til 6 pct og vær på golfbanen kl. fire. Derudover er der nogle teknikaliteter - hvoraf nogle med reduktionen af NASA programmet i 80'erne var rigtig svære: Black-Scholes formlen for prissætning af optioner etc. Specielt det sidste tiltrak for mange rigtig gode hoveder i en lang periode - og der blev tjent godt. I dag er udviklingen en anden - smarte WEB-sider der matcher opsparere og lånere er på vej frem. De har ikke fået deres gennembrud endnu - men det krævede også mange spæde, ikke helt vellykkede forsøg før AirBnB var der.

Selvom private banker - er netop private - kan de kun drives med regulering. Krisen har genereret et meget omfattende og kostbart reguleringsapperat. Måske er det ved at være så omfattende at de private banker ikke giver mening - kan det hele lige så godt drives af Nationalbanken? Forhåbentlig endnu ikke.

Lad os ikke stramme reguleringsskruen om bankerne for hårdt. Brug den amerikanske model og lad dem gå fallit hvis de klokker i det. Og faciliter familielån, pensionskasselån, WEB-sider etc. så pengene kan flyde andre veje.

Philip B. Johnsen

Men hvordan har Storbritannien og USA gødet jorden for stort udbytte af TTIP (frihandel med USA)

Faktat USA:

I følge Oxfam International's rapport "Working for the Few" 2014-2015, har den rigeste ene procent af befolkningen i USA, profiteret 95 procent af den samlede vækst, siden 2009, alt imens de 90 procent fra bunden alle blev fattigere.

Fakta Storbritanien 2015:

Behovet for fødevarebanker er eksploderet under den nuværende regering.
I 2010 blev der delt hjælp ud til 40.000 personer.

I 2013-14 var antallet steget til 900.000, og i det forløbne år over 1 million. Tallet viser antal uddelte portioner mad ca. 50 procent er folk, der vender tilbage flere gange 83 pct. angiver ændringer i offentlig hjælp som årsag til, at de må bruge fødevarebanker.

I 2014 voksede den britiske økonomi med 2,8 pct. Det er den højeste vækst siden 2006.

Men det er da tydeligt, at USA's, Storbritanniens, som den danske regering, vil videreføre statsstøtte til skattely og retten til fortsat hemmeligt ejerskab i skattely, gennem finanssektoren, at det handler om manglende vilje til samarbejde og et nej til EU fællesskab og solidaritet.

Banker skal reguleres ud af organiseret kriminalitet og samfundsskadelig virke The City of London og Wall Street er terror organetioner der koster menneskeliv hver dag.

Mads Berg, Janus Agerbo og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Fra 2011 - 2014 gennemførte UK den største social reform til dato, alle blev gennemkontrollerede og kronisk syge der indtil da havde kunnet modtage incapacity benefit, skulle f.eks. flyttes over på ESA (Employment and Support Allowance), vel og mærke hvis de kunne opfylde de nye strengere krav (F.eks. hvis man ved egen hjælp kan gå 50 meter, så anses man for arbejdsmarkedsparat (Fit for work)), herigennem mistede 1,3 millioner kronisk syge i Storbritannien deres indkomstgrundlag (heriblandt undertegnede).

Stoirbritannien har politisk og velvidende skabt en hel ny underklasse, ikke blot dem på offentlige ydelser, men også det underste lag af arbejdsmarkedet, hvor selv et/to fuldtidsarbejde(r) ikke længere kan forsørge en familie, så det er ikke blot mennesker på sociale ydelser der må ty til fødevarebankerne, men også lavindkomstfamilier, hvor er vi henne, hvor er det store flertal der ikke kan se at det er ved at gå grueligt galt?

Er vores politikere ved, helt bevidst, at skabe et nyt feudalsamfund?

Janus Agerbo, Philip B. Johnsen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Organiseret kriminalitet bonus udbetaling 2014
Wall Street bonuses total $28.5 billion in 2014
Link: http://rapidcityjournal.com/business/wall-street-bonuses-total-billion-i...

The City of London bonuses 2014 soar to record £19bn

Link: http://www.dailymail.co.uk/news/article-401028/City-bonuses-soar-record-...

Der er 50 millioner fattige indbyggere i EU, der ikke kan give deres børn mad hver dag, 123 millioner borgere i EU, er i fare for at blive fattige.

Mads Berg, Gert Selmer Jensen, Torben Arendal og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Liliane Murray-
Den mørke middelalder, banker på døren....I det 2100 ènde århundrede. Hvem skulle have troet, det kunne gå så galt.?.. Og så ovenikøbet i "Civiliserede" samfund. Snart byder man vel døden velkommen.

Liliane Murray

Ja, en del så jo gerne at vi indførte aktiv dødshjælp, tænk hvad det kunne bruges og misbruges til.

Gert Selmer Jensen

Man har vel egentlig allerede indført en form for aktiv dødshjælp. Nogle gange i skikkelse af resourseforløb. Understøttet af mistænkeliggørelse, og desideret tilsvining.

Gert Selmer Jensen

Decideret