Klumme

Jeg er frelst

Nåmenøh så skrev jeg til Information.
’Hej Information,’ skrev jeg ’Jeg kunne godt tænke mig at skrive klimaklummer for jer.’ 
’Ok’, svarede Information. ’Bare det ikke bliver for frelst!’
10. oktober 2015

Jeg går mest i hørtøj. I hørtøj ånder min hud bedre. Jeg går med tørklæde om håret. Det er sådan, jeg holder styr på mit hoved. Jeg spiser sjældent nutella. Noget med palmeolie. Jeg bor naturskønt, og jeg tænder tit et bål ... Jeg hvisker »evil empire« til samfundsmodellen med min snerrende mund, men for det meste smiler jeg, for jeg er nemlig frelst. Jeg er megafrelst. Jeg er reddet.

Jeg kan ikke rigtigt finde et andet ord end ’nåde’ for de oplevelser, jeg har som frelst. Undskyld. Når jeg f.eks. er frygteligt ulykkelig (det kan man godt være som frelst), går jeg en lang tur ude i naturen, og det er så derude, at jeg finder nåden, og nåden er sådan her: Alle træerne har en form for bevidsthed, og de ser mig ... de har bare ikke en holdning til mig. Floden og skyerne, der hænger som spøgelsesskibe over mig, en sommerfugl, der sætter sig på blomstrende lyng. Jeg synes, jeg kan høre dens susende vinger og vinden i piletræerne, helt ærligt! En bevidsthed, som omgiver mig. Noget, jeg er en del af og bum, så kommer nåden. Så føler jeg mig frelst. Jeg gentager: reddet.

Som frelst menneske føler jeg loyalitet over for det, der har frelst mig. Det er derfor, jeg ikke har det mindste imod at tage min røde træsko og kaste den ind i maskinen. Fuck you! siger jeg til de 90 virksomheder, der står for to tredjedele af de menneskeskabte klimaforandringer; Fuck you! siger jeg til kapitalismen, for kapitalismen er en dundrende rumlen i det fjerne, den er i gang med at fælde alle træerne og lave dem om til IKEA-møbler. Jeg bliver vred. Selv om jeg er så frelst, så frelst. Jeg vil forsvare de træer, den flod, de skyer. Jeg elsker dem.

Problemet med at blive frelst er jo, at man begynder at tro på noget, og vi har sandt at sige, et anstrengt forhold til det at tro på noget i vores kultur. Der er værdirelativismen, selvfølgelig, postmodernismen, positivismen og bl.a. bl.a., men der er også en historisk tradition for, at tro (såvel som videnskab) skal missionernes. Og så bliver det dogmatisk (ikke ligesom med træerne).

Den vestlige civilisations påtrængende behov for at udbrede sin egen sandhed, for at invadere og overskride grænser ... det er et problem. Dét er problemet – det er jo ikke frelsen i sig, vel? Det er vel ikke nåden, meningsfylden og følelsen af at hænge sammen og være i kontakt, det er vel ikke dét, der er problemet? Det er, hvordan det bliver kommunikeret. Påtvunget. Som frelst person er det et dilemma for mig … for det er svært at tale om naturen uden at tale om nåden, og det er svært at tale om forurening uden at blive vred.

Vi inviterer sjældent veganere inden for døren. Så skal man sidde der og blive påtalt, at man er en idiot, personligt ansvarlig for dyretortur – ligspiser – og hvem gider det som vært i eget hus, som herre under eget tag? Jeg gider ikke deres foragt, den måde de piller i maden, deres altoverskyggende kritik.

Engang havde vi en veganer på besøg. Han gik selvfølgelig også kun i hør. Hans hvide skandinaviske hår i dreadlocks. Han praktiserede noget, der hedder radical honesty, hvorfor det var ham magtpåliggende at fortælle os, at han havde forventet sig mere af os. Han var skuffet over os – og han kunne heller ikke lide maden, og så sad vi dér. Jeg smilede. Høfligt. Følte ingen som helst form for nåde. Tænkte: Man kan godt være frelst uden at spille hellig. Det er bare virkelig svært. Det er virkelig svært ikke at tale om frelsen, ikke at tale om vreden. Jeg forstår.

Der er mange egern for tiden. De forbereder sig på vinteren. Hårde tider, heroppe hos os, i bjælkehytten, jeg skal snart finde min islandske sweater frem. Minus 30. Frossent vand. Den måde, sneen vil lægge låg på alting, den måde, molekylerne vil bevæge sig i isen. Udenfor, ved bålpladsen løber der et lille egern rundt. Dens fluffy orange hale som en fakkel i et begyndende mørke. Den samler forråd. Den forbereder sig. Nu standser den. Nu kigger den op. Nu er det som om, den kigger direkte på mig. Jeg kigger direkte tilbage på den. Vi ser hinanden.

Andrea Hejlskov er forfatter og foredragsholder.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Randi Christiansen
  • Torsten Jacobsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Ejvind Larsen
Flemming Berger, Randi Christiansen, Torsten Jacobsen, Niels-Simon Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Jeg er lidt forvirret. Hvad går artiklen ud på? På en måde god nok, på en anden fluffy ligesom den omtalte egernhale. Jeg må nok læse den en gang til. I mellemtiden er der måske en, der kommer med løsningen.

Torsten Jacobsen

Niels-Simon Larsen,

Du er vel opmærksom på, at Andrea Hejlskov (næsten) er trådt ud af hamsterhjulet og forbrugsræset, og nu skriver sine tekster fra en skov i Sverige, hvor hun og hendes familie dagligt sætter kun misundelsesværdige små økologiske fodaftryk i skovbunden? En væsentlig forståelsesramme for teksten, efter min mening.

lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Hvad går teksten så ud på?

Her er et bud: Andrea Hejlskov er blevet voldsomt provokeret af Informations mildest talt overraskende udmelding om, at hendes klimaklumme(r) endelig ikke må blive for frelst(e). Måske var hendes første udkast til denne klumme derfor måske anderledes vred, fyldt med retfærdig harme? Teksten som den står nu, er en refleksion over denne vrede, dens nødvendighed og dens magtesløshed, dens fortræd. Vreden er nådesløs.

"Vreden, Gudinde! besyng, som greb Peleiden Achilleus rædsomt, og qvaler i tusinde Tal Achaierne voldte..."

Sascha Olinsson, lars abildgaard, Karsten Aaen, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Nis Jørgensen og Theis Thomsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Tak, Torsten. En væsentlig pointe, som jeg overså.
RFP.
En spottefugl i hånden er bedre end ti på taget, så jeg tager fat om den (hende).
Pietas: Lad os sige respekt for naturen, økologien, miljøet m.m. Denne Gudsfrygt styrker rigerne, eller burde gøre det, men det er ikke det, vi ser nu, hvor nedlæggelse af randzonerne er det, der skal styrke rigerne, indtil de må formodes at forgå, altså hele herligheden. Det, der regerer, er de kortsynede penge (en krone i hånden...).
Riget fattes penge, så derfor er det nødvendigt at skrabe naturgrundlaget, indtil der ikke er mere tilbage. Her ser de frelste undergangen for sig og ve dem.

De frelste (som jeg vist tilhører) danner vognborg om det uerstattelige, men vi er delt på kryds og tværs, og jeg forstår advarslen om ikke at være for frelst som en henvisning til 'de andre', ikke mig. Jeg kender dem. De er bare for meget, som det hedder, og dvs. mere end mig. Det har jeg tit fortalt dem, men de er uefterrettelige, og her har vi hele venstrefløjens problem i en nøddeskal: Splid, splittelse og ballade.

Gudinde Splid blev ikke inviteret med til festen og trillede derfor guldæblet ind i gudernes (de frelstes) flok, og så gik det løs, og da det helt specielt var blandt gudinderne og til den smukkeste, fik spliden en ekstra tand (undskyld nutidige, smukke).

En af de 'smukkeste' bor nu i det vilde Nordsverige. Det burde vi andre lære noget af. Jeg synes, at det er en skam, at hun ikke får lov at vise sine udfoldede, vilde ynder. Lad det så bare være 'megafrelst'. Vi er vant til at tage det i stiv arm, og Andrea lyder til at kunne stikke en lige venstre fra det yderste venstre, så lad os bare få det.

Henrik Günther, Dennis Berg og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Er det mest interessante ikke, at man bare skriver til Information og anmoder om spalteplads til sine klummer? Og får det - om end med anvisning?

Et eksempel til efterfølgelse for andre, der vil til orde?

Så kan man jo altid diskutere om klummen/skribentens egen holdning er interessant.

Grethe Preisler

'Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer
Forstår du alle hjerter, der banker her og der
Kan du smile til en kronhjort og vinke til en stær
Så har du fundet ud af noget, som er meget værd.
En rødkælk, en guldsmed, en bly forglemmigej
Et grantræ, en vipstjert de elsker nemlig dig.
Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer
Så har du fundet ind til det, som gør livet allermest værd'

Gud bevares, Niels-Simon Larsen, jeg bøjer mig for Vandyck,
(vi går jo alle til spækhøkeren - for grøden)

Maj-Britt Kent Hansen

Ja, Bent Vinn kan vel trænge til en pause, have andre opgaver, være forhindret ...

Men han er da savnet.

Randi Christiansen

Niels simon : "En af de 'smukkeste' bor nu i det vilde Nordsverige. Det burde vi andre lære noget af. Jeg synes, at det er en skam, at hun ikke får lov at vise sine udfoldede, vilde ynder. Lad det så bare være 'megafrelst'. Vi er vant til at tage det i stiv arm, og Andrea lyder til at kunne stikke en lige venstre fra det yderste venstre, så lad os bare få det."

Andrea : " ... for kapitalismen er en dundrende rumlen i det fjerne, den er i gang med at fælde alle træerne og lave dem om til IKEA-møbler. Jeg bliver vred. Selv om jeg er så frelst, så frelst. Jeg vil forsvare de træer, den flod, de skyer. Jeg elsker dem."

Bare enig - det skal siges.

Det er et overgreb og en forbrydelse mod menneskeheden at dens livsgrundlag bliver maltrakteret og misbrugt på dummeste vis. Det er så tragisk, det gør så ondt - at omdanne den vidunderligste natur til plasticdimser i rå mængder - som kong midas, bare i plastic.

Og disse plasticentreprenører, som misbruger deres såkaldt demokratiske mandat til at privatkapitalisere på fællesejet, tillader sig ovenikøbet den uhørte frækhed at mene, at de er dem, der skaber værdierne, og derfor skal de have skatttelettelser, så de kan igangsætte flere af deres ødelæggende projekter - skattelettelser, som tilmed skal betales af de fattigste.

Det, der foregår, er uhyrligt. Det er så dumt og så groft, at det trodser enhver beskrivelse og måske netop derfor får lov at passere?

Hvordan ændre denne selvdestruktive adfærd? Bl.a. ved at de frelste, de, der har set lyset, taler til os. Og I skal vide, at frelst ikke bare er en bibelsk talemåde men en virkelig oplevelse, som man kan få, hvis man åbner sig for den. Søg, og du skal finde, bank på, og der vil blive åbnet, bed, og alt skal blive dig givet. Det er sandt.

lars abildgaard, Henrik Günther, Mette Eskelund, Carsten Mortensen, Dennis Berg, Flemming Berger, Niels-Simon Larsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Der har ikke været lavet anti-forbrugerisk øko-aktivisme siden Solvognens Julemandshær i 1974

Hanne Ribens, lars abildgaard, Flemming Berger, Niels-Simon Larsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Spørgsmålet er om man som anti-forbruger skal op på barrikaderne eller ud i skoven... lige nu mener jeg at anti-forbrugerismen, og anti- i det hele taget, befinder sig helt langt ude i skoven.

Igår parkerede det danske Angrebsministerie en F16 jagerbomber på Christiansborg slotsplads som et led i Kulturnatten, og det foran den i krigstid permanente Freds-demonstration, der har stået på pladsen i ca. 4000 dage...

Det var ikke gået i 70'erne...

Hanne Ribens, Carsten Mortensen, Randi Christiansen, Torben Selch, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg kan nu også godt forstå Informations 'nåmenøh, nu ikke for frelst'. For ca. et halvt års tid siden var der en lille diskussion om, hvorvidt Inf. skulle være et menighedsblad. Hvad ville der ske, hvis dørene stod åbne for alle, der havde set lyset? Det kunne enten blive lysvæld bag ved lysvæld eller den ene fis i hornlygten efter den anden. Opfindsomheden har aldrig fejlet noget hos alternative behandlere, terapeuter og den slags godtfolk.
Hvem skal lukkes ind i varmen og hvem ikke? I forsommeren prøvede en af Alternativets kandidater at linde lidt på døren og fik nogle over snuden her. Ja, her. Når der åbnes for nye og gode ideer, kan man selvfølgelig risikere, at de strømmer ind.
Voresomstilling.dk fik ca. 400 indsendte forslag. Det kunne styres, og det blev en succes.

Grethe Preisler

Jøps - Thoreau var en rigtig frihedskæmper - og by the way også skattenægter.

Men han var også ungkarl i hele sit alt for korte liv (han blev kun 45), og havde ingen børn, som andre måtte tage hånd om og forsørge, mens far mediterede og sugede på labben i splendid isolation i sin primitive hytte ved Walden Pond (og afsonede straffe for sin civile ulydighed).

Frei lebt, wer sterben kann!

Ja, Thoreaus betragtninger fra Livet i skovene ved Walden Pond kan det være godt at læse med jævne mellemrum. Men - selv om man skal have cadeau for at leve som han prædikede, så var det netop også let for ham, fordi han ikke har nogle gulnæbbede små, der skal have mad og tøj eller en kone, der også en gang imellem gerne vil have en ny kyse, selv om den nuværende ikke hænger i laser.

Michael Kongstad Nielsen

’Ok’, svarede Information. ’Bare det ikke bliver for frelst!’
Det siger Information, fordi avisen har et hensyn at varetage, der ikke omtales så tit. Det er ikke til klimaet, men til omsætningen. Hov, sagde jeg noget forkert? Den gennemsnitlige Informationslæser vil gerne være grøn af sind, men ikke nødvendigvis af handling, der må være måde med galskaben, og man kan da godt drømme om skoven, men vor herre bevares for at flytte derud.
For meget frelsthed frastøder. Og Information er nok uafhængig af det ene og det andet, men ikke af at have læsere. Så vær så venlig, kære klummist, ikke at frastøde.

Grethe Preisler

Herdis Weins,

Han havde vist en kærlig mor, der vaskede om ham og kom med rent tøj og mad til sin eneste og bedste søn, når sad inde for civil ulydighed.

Maj-Britt Kent Hansen

Menighedsblad!

Sådan var det for ret længe siden, og sådan er det nok ved at blive igen. Blot er tendensen inden for den menighed, der fylder spalterne nu om dage med beretninger om liv og erfaringer desværre, at egen navle fylder mest.

Ifølge C. G. Jung drikker alkoholikeren også på de følelser alkoholikeren ikke kan mærke og derfor er det temmelig svært at behandle og derfor må alkoholikeren overgive sig til gud, der også er de følelser alkoholikeren ikke kan mærke og derved bliver der åndeligt åbnet op for at følelserne kan komme og alkoholikeren kan blive en slags frelst, hvilket også Anders Breikvik søgte da han for at slippe ud af sine hårde mentale programmeringer sprængte regeringshovedkvarteret i luften og for at fjerne blokeringerne i sit blod skød niogtres mennesker på Utøja og således var at det både en terrorhandling og et personligt befrielsesforsøg og set i det lys kan man undre sig over hvilken sort af behov Muhammed tegningerne skulle dække i forhold til den hårdt programmerede del af de muslimske troende for de er jo bare som alkoholikeren og Anders Breivik egern..

Grethe Preisler - ja for nogen er det lettere at være idealist end for andre. Nå, det skal de nu ikke klandres for, for selv idealister, der med formue og/eller familie i ryggen kan være idealister uden store dagligdags omkostninger, kan være med til at flytte mentale og politiske hegnspæle.
Men det glæder mig da, at den kære Henry blev sørget godt for, for det er svært ikke at holde af ham.

Børge Rahbech Jensen

Hvis både klimaforskere og veganere har ret, må den vigtigste årsag til klimaforandring være den CO2, mennesker og dyr udånder el. udskiller med urin og afføring. Veganere påstår, vi kødspisere bidrager med 51% af udledningen af CO2, mens luftfart og skibsfart hver står for 3%. Vilde dyr er ikke menneskeskabte, men må logisk set udskille de samme luftarter som tamme dyr bare i længere tid end de dyr, der slagtes i en ung alder. Selv veganere trækker formentlig vejret. Det eneste menneskabte i den forbindelse må være opdræt af dyr, egen forplantning, behandling af sygdomme, som tidligere var dødelige, og bedre hygiejne.

Hvis luftfart kun bidrager med 3% af den udledning af CO2, som klimaforskere har gjort ansvarlig for klimaforandringer, er ændring af rejsevaner stort set ligegyldig. Når industrialiseringen har bidraget med under 43%, er dens påvirkning af klimaet måske også overvurderet. Det efterlader mig med det indtryk, at klimadebatten er mere politisk end videnskabelig, og forskningen i høj grad er begyndt med konklusioner, som dernæst søges bevist. Den prioritet antydes ikke mindst af tidshorisonters minimale indflydelse på konklusioner. Som nævnt i andre debatter tages stadig ikke stilling til det misforhold, at nutidige klimaforandringer søges forhindret med langsigtede løsninger, og det forhold, at prognoser betragtes som opfyldt, uanset hvornår en forudsagt virkning indtræffer. På den måde ignoreres en forkert tidshorisont, selvom den har afgørende betydning for konklusionen.

For mig er det ikke engang de mest demotiverende faktorer. En af de to mest demotiverende faktorer er, at langt de fleste budskaber fra de, der ønsker reduktion af udledning af CO2, er ønsker om, verdens ledere gør noget. Det opfatter jeg som opfordringer til, at vi almindelige mennesker venter på direktiver fra verdens ledere for, hvad vi skal gøre. En anden demotiverende faktor er, at den afventende holdning støttes af artikler, tv-udsendelser og reklamer om bl.a. mad og rejser. Hverken medier el. butikker er oversvømmet med forslag til vegetarmad. De seneste nyheder, jeg læste om rejser, var om billige flyrejser til USA og om en ny flyrute mellem Danmark og Australien. De seneste nyheder, jeg læste om togrejser, var om aflysninger el. forsinkelser på grund af flygtninge.

Det bliver ikke bedre af en velkendt tendens til, det er bedre intet at ændre på sin egen livsstil end nøjes med at ændre noget. Hvis noget ændres, udløses automatisk en forventning om, alt kan ændres, eller en invitation til skyldfølelse over det, der ikke ændres. Der stilles sjældent krav til de, der ikke viser vilje til forandring. Det kan skyldes, det er bedre at spille en underordnet rolle i et fællesskab end slet ikke være med i det, og det er bedre at hygge sig alene end tabe en konfrontation.

Er det ikke mest muslimske kvinder, der er kendte for brug af tørklæder?

Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror, der er avisens egne journalisters klummer, og så er der indbudte gæster, eller som her, folk, der har inviteret sig selv.

@Børge Rahbech Jensen_så var der lige fiskerkonerne på Gammel Strand og sikkert dine bedstemødre ude på landet ...

Børge Rahbech jensen - Og kvinderne i 70'erne. Alt fr damer var fuld af forslag til, hvordan man kunne binde tørklæderne !

Grethe Preisler

Herdis Weins - så godt som alle mødre og de fleste fædre elsker deres egne børn højere end andres, og jeg bedømmer ikke forfattere efter andet, end om det, de skriver, er til at læse uden at krølle tæer i skoene. Hvordan de kommer ud af det med deres mænd og koner, må de selv om for mig. Strindberg og Hamsun f.eks. har sikkert været en byld i bagen for de kvinder, de var gift med, men skrive det ku' de, så englene sang.

Derfor er de langtidsholdbare og vil stadig blive læst - som andet end pligtlæsning for litteraturstuderende - når glemslens barmhjertige slør har sænket over sig over det meste af det, der bliver skrevet af deres mindre talentfulde epigoner af alle køn.

Grethe Preisler - jeg er fuldstændig enig. Kunstnere skal bedømmes på deres værker. Hvordan de har haft det med deres kvinder,mænd, børn og venner - det er fro så vidt ganske uinteressant. Hvis man skulle undlade at se/høre/læse kunstværker af folk, der ikke var de rene engle, så blev der ikke meget tilbage :-)

Flemming Berger

Hvilke dejlige og spændende billeder,Michael Kongstad Nielsen

Randi Christiansen, Torben Selch, Niels-Simon Larsen, Vibeke Rasmussen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

”Alle træerne har en form for bevidsthed, og de ser mig ... de har bare ikke en holdning til mig.”

Frelsthed er i min forestillingsverden altid forbundet med, at en person mener at have fundet vejen, og denne person mener nu, at andre også skal se og følge den samme vej. Med frelsthed er der altid denne undertone af at andre også skal ændre adfærd.

Og jo, ingen tvivl om at der er en case for at vi alle skal ændre adfærd. ”Kapitalismen er en dundrende rumlen i det fjerne, den er i gang med at fælde alle træerne og lave dem om til IKEA-møbler”. Vi befinder os på et punkt af planeten Jordens historie, hvor menneskeheden er i fuld gang med at fortære sit eget livsgrundlag. Hvis mennesket blot er hvad vi hidtil har vist vi er, så vil menneskeheden blot være en epoke i Jordens historie. Så vil vi ende med at have gjort Jorden ubeboelig for os selv. Men Jorden skal nok komme tilbage til fornyet trivsel og mangfoldighed.

Der er en case for at vi alle skal ændre adfærd, og alligevel, alligevel, er der ikke nogen mennesker, der skal fortælle andre mennesker, hvordan de skal leve og hvad de skal synes. Hvis vi virkelig tror på at mennesket er født frit, så må vi også tilstå mennesket retten til at ruinere sit eget livsgrundlag.

Når det kommer til stykket er ægte frelsthed formentlige netop dette at kunne konfrontere døden ’uden at have en holdning til den’. Og i den frelse ville vi formentlig ophøre med at være så emsige overfor hinanden ved konstant at have meninger om hinandens adfærd og synspunkter. Og den frisættelse kunne være det der fik os alle til at overveje vores hidtidige opfattelser og handlemåder, og i denne frisættelse kunne nye ideer og opfattelser og handlemåder måske fødes. Hos hver enkelt, helt og holdent med udgangspunkt i sig selv.

Randi Christiansen

Karsten, nu forholder det sig således, at ingen er en ø uden forbindelse til omgivelserne, og derfor har enhver et ansvar for sine handlinger. Frelsen er at forbinde sig med den kraft, som gennemstrømmer og beliver alt.

Jeg har lige stiftet bekendtskab med en toltekisk shaman, don miguel ruiz, og hans bog 'de fire leveregler' - den første : vær ren i dit ord, hvor han gør rede for ordets kraft.

Niels-Simon Larsen og Karsten Kølliker anbefalede denne kommentar

Frelse er en fjollet religiøs terminologi der ikke giver mening uden for kirken.
Det er selvfølgeligt rigtigt, rigtigt godt når folk tager aktive valg der nedsætter deres forbrug af begrænsede eller forurenende resurser og det er rigtigt godt hvis de trives med dette valg og finder velvære heri.
Det er også rigtigt godt hvis de kan virke som inspiration for andre i den bevægelse vi som art uundgåeligt må gøre for at tilpasse til planetens grænser.

Desværre, og dette er et ret fundamentalt problem, er vi nået så vidt i vores forbrug af planetens begrænsede resurser og forstyrrelse af dens kritiske balancer at tilpasning af livstil ikke længere er en realistisk mulighed.

Det vil, med andre ord, ikke være muligt at tilpasse livstil og forbrug for 7(snart 9 og i 2100 anslået 11,5) milliarder mennesker til et niveau som planetens biosfære kan overleve.
Selv hvis alle mennesker, i morgen og uden undtagelse, blev vegetariske selvforsynende fodgængere, ville det (nu beskedne) pres de udgjorde på planet og resurser stadig være langt mere end den kan overleve.
Problemet er naturligvis det vanvittige antal levende forbrugende mennesker. Et antal samtlige relevante og seriøse prognoser anslår vil stige med yderligere 50-65% igennem det 21 århundrede.
Hvad kan planeten overleve?
Det er svært at lave denne slags vurderinger. Mange faktorer og variabler i konstant dynamik skaber en kompleksitet der langt overgår hvad det menneskelige sind eller avancerede computere kan overskue.
Men der er gjort en hel del seriøse forsøg og selv blandt de mest optimistiske af disse, der både medtager endnu ikke eksisterende teknologier og væsentligt mere handledygtige og ansvarlige befolkninger og ledere, end vi har grund til at forvente, sådan rent erfaringsmæssigt, vil det ikke være muligt at opretholde en bæredygtig menneskelig befolkning, på denne planet, på mere end 2 milliarder individer som absolut maksimum.
Vi er i dag 7 milliarder uhæmmede forbrugsfetichister. Intet vi kan gøre - INTET vil have den nødvendige bevarende effekt så længe vi ikke adresserer den centrale problemstilling - den massive tiltagende overbefolkning.

Karsten Kølliker

@Gorm Lerche
Har du en kildehenvisning til en undersøgelse, der underbygger påstanden, at ”selv hvis alle mennesker, i morgen og uden undtagelse, blev vegetariske selvforsynende fodgængere, ville det (nu beskedne) pres de udgjorde på planet og resurser stadig være langt mere end den kan overleve.”

Den problematik du trækker op er efter min opfattelse hvad politik handler om her i det 21. århundrede. Alt det andet er bare flitterstads og paraderen. Vi er voldsomt udfordrede på vores ressourceforvaltning, og jo længere tid vi udskyder at konfrontere os selv med problemstillingen, desto mindre sandsynligt bliver det, at vi overhovedet bliver i stand at videreføre noget der ligner civiliserede samfund. Og i mine øjne ligger Mellemøstens og Afrikas flygtningekriser i direkte forlængelse af denne ene, altoverskyggende problemstilling.

Men alle muligheder for at vende de dystre prognoser er efter min opfattelse endnu ikke fuldkommen forpassede. Dine konklusioner overser efter min opfattelse mulighederne af en opvågnen, en fundamental holdningsændring, en renæssance, hvor mennesket på ny indskriver sig i det altomfattende økosystem vi kalder Gaia, og i en respektfuld, nysgerrig og omsorgsfuld ånd begynder at arbejde sammen med naturen frem for at ville herske over den. Med mindre menneskeheden vitterlig allerede har passeret nogle fatale tipping points, så vil menneskeheden gennem en forenet indsats formentlig over en bred kam kunne gendanne Jordens frugtbarhed i løbet af en enkelt generation. Tricket er at få styr på sundhedskvaliteten af menneskegødningen, således at menneskene igen begynder at give tilbage til naturen alt det vi får af den.

Se evt. også kolliker.co/category/din-indre-have/

(Og inden der er læsere her der falder over mig for i en periode at have pendlet mellem Præstø og København og det deraf afledte økologiske fodaftryk, så bare t.o. var baggrunden, at min søn gik og går på en specialskole ved Præstø)

Michael Kongstad Nielsen

IKEA, som klummeskriveren ser så skævt til, er nu et dårligt eksempel på miljøbelastende storindustri. Virksomhedens 332 varehuse i 40 lande med 734 mio. kunder får 85 % af energien fra vedvarende energi. Alle varer skal være egnet til genanvendelse eller genbrug. Man har udfaset PVC og alle æsker er af genbrugspap. Alle leverandører skal dektage i udvikling af bæredygtige fremstillingsprocesser. Så hvis man ikke vil sidde på gulvet eller have tøjet til at ligge i dynger, så er IKEA tæt på at være en hjælper for den frelste.

Med hensyn til miljøbelastningen så påvirker en nordamerikaner eller en europæer ca. 20 gange så meget som en kineser eller inder, og ca. 60 gange så meget som en fra Bangladesh. Siden 1950 har forbrugs- og teknologiudvikling overskredet befolkningstallets betydning for miljøbelastningen. Så der er god grund til "Den Store Omstilling", jf. Jørgen Steen Nielsens bog af samme navn, hvorfra eksemplerne er hentet.

Karsten Kølliker,
Nej, ingen henvisninger. Hverken omkring jordens bæreevne vs menneskelig påvirkning, eller vores realistiske sociale og teknologiske muligheder for tilpasning/omstilling. Jeg ved ikke om relevante henvisninger findes. Det er komplicerede sager ;)

Mine forbehold omkring realistisk tilpasning er delvist begrundet med de samme forhold du selv fremsætter. Udover eksisterende mekanismer som økonomiske systemer der aktivt modvirker reel tilpasning - de dynamiske virkninger af tiltagende pres på resurser, tiltagende pres på naturlige reserver som levesteder og landbrugsjord. Territoriale konflikter, radikale og krævende vejrforhold, tab af høst osv.
Økologisk vil den nødvendige tilpasning for 7 milliarder mennesker være en katastrofe.
Mennesker, nu ikke længere pakket i smarte koncentrerede, relativt effektive enheder, men spredt udover en allerede maltrakteret planet, vil udgøre et yderligere pres på de sidste fristeder og reserver. Ikke mindst for andre dyr.
Og så skal vi ikke glemme at jorden er et enormt system. Virkning og årsag, i målbar udstrækning, står i et forhold så retarderet at de færreste mennesker kan følge med. Groft sagt: Det vi sår i dag kan vi på høste om om 20-30 år, med renter.
Der kommer altså en regning fra tidligere generationers færden om vi skifter retning i morgen eller ej. Og den regning vi selv sender videre, allerede afsindig i sit omfang, vil ligeledes vokse for hvert år vi udskyder handling.
Alt sammen forhold der i afgørende udstrækning vil modvirke den nødvendige 'sunde sociale og teknologiske omstilling' mod vegetarisk selvforsyning.

Omkring jordens bæreevne vs menneskelig påvirkning og vurderinger af den maksimale befolkningsstørrelse findes kun begrænset viden, af de nævnte årsager. Men mange observationer understøtter det fremsatte estimat på ca 2 milliarder.
Vi(altså vores forskere) begyndte fx først at observere og forstå menneskets klimatiske påvirkning, accelererende fra midten af det 20. århundrede.
Dengang var ændringerne subtile og lokale, som fald eller vækst bestemte i dyrebestande eller ændringer i vejrmønstre, hvad der nu kunne måles. Men det var tydeligt at menneskelig industri og udbredelse allerede dengang, og før jvf den nævnte forsinkelse mellem årsag og virkning, tærrede på jordens biologiske balancer.
Tilbage i midten af 20. århundrede var vi omkring 3 milliarder mennesker. Med en væsentligt begrænset geografisk udbredelse og et beskedent resurseforbrug, sammenlignet med i dag.

Niels-Simon Larsen og Karsten Kølliker anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Vi har kun frelsen tilbage - og hvor mon den skal komme fra? Vi lever i et univers, hvis indre og ydre grænser vi ikke kender - mystikerne og kvantefysikken har vist os, at vi har adgang til den skabende kraft, at vi er medskabere i og med, vi er i live. Denne medskaben er et tveægget sværd, som i ubevidst, ufokuseret tilstand risikerer at ødelægge og hærge - som det ses - og som derfor må bevidstgøres og fokuseres i den rigtige retning, hvilket i forhold til overlevelse her på planeten er samarbejde med dennes iboende lovmæssigheder. Bevidstheden synes grænseløs og magisk, kommer før al handling, og det er stadig muligt, at skabe den rette handlen. Om det er tidsnok ifht overlevelse på planeten er tidens store gyser, men der er aldrig grund til at opgive den gode indsats. Jeg har på fornemmelsen, at den udfordring så småt er ved at fise ind under tænkehatten hos kineserne og andre - og så er der de vanvittige, som skaber ragnarok. Vi må arbejde for bevidsthedsudvidelse.

Niels-Simon Larsen og Karsten Kølliker anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Det er så fint formuleret, randi.

Der er bevidsthed og så er der bevidsthed. Der er bevidsthed, forstået som vores bevidstgjorte sansninger/perceptioner og tankevirksomhed, og så er der bevidstheden som en universel ånd eller energi eller vibration uden hvilken liv ikke ville være liv. Ingen skal komme og sige at rødkælken ikke har bevidsthed, eller at en amøbe ikke har bevidsthed. Selvfølgelig har de det, og bevidstheden animerer både rødkælken og amøben til bevæge sig i retning af hvad der er godt for dem. Og ingen skal komme og sige at mine nyrer ikke har bevidsthed, ganske uanset om jeg tænker på dem eller ej. Selvfølgelig har de det, og de bidrager til hele det kor af stemmer, som er min inkarnerede oplevelse af at være til.

Men for at kunne ”høre” mine nyrer, bliver jeg nødt til at være stille for en stund. Og det forekommer på så mange måder at være vores egentlige problem. At vi simpelthen ikke kan holde op med at tale. Konstant er der stemmer i vores hoved, som taler om (typisk) vores egen utilstrækkelighed eller usikkerhed. Og vi prøver ved hjælp af tankerne at bryde ud af sindets fangenskab, men paradoksalt nok forekommer selve tankevirksomheden at være de snævre indhegninger vi sætter for vores eksistens.

Den fokuseren du taler om ville jeg derfor forbinde med at stilne sindet og dets endeløse talestrømme, for at åbne for både en sansning og en erkendelse af livets sande dybde og fylde. Og ingen ved hvad menneskeheden vil være i stand til at udrette, hvis vi over en bred kam lærte os at trække på livskraften inden i os selv. Jeg vil påstå, at ethvert menneske som lykkes med at stilne sit sind, selv ganske kortvarigt, vil med det samme vide med sig selv i hvilken retning det vil være godt bevæge fremad.

Niels-Simon Larsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Surf on breath - the wave within

Følger vi tankernes strøm, eller formår vi at fæstne vores opmærksomhed et andet sted. Så får vi det rolige overblik. Men vanens magt er stor, og vi må øve os i at være i kontakt med den indre oplevelse af fred, som er tilstede i kraft af, at vi er i live. 'Gud' har ikke forladt os - vi har forladt 'gud'. Kunne man sige - for at blive våd, må man gå i vandet, kunne man sige. Hvordan foretage denne aktive handling, hvis man ikke ved, at dette indre sted er virkeligt? Søg og du skal finde, bank på, og der vil blive åbnet, den, der har ører, vil høre - det er sandt. Det har min lærer, prem rawat, vist mig, og det er jeg meget taknemmelig for.

Niels-Simon Larsen

Har anbefalet alle for de inspirerende indlæg. Jeg troede, tråden var slut, men nej.

Jeg må ærligt tilstå, at jeg ikke ser nogle udveje, men jeg lever videre som om, alle døre stod åbne. Hvad skulle man ellers? Så jeg er aktiv her og der og alle vegne, hvor jeg orker det.
Hvordan er vi havnet, hvor vi er? Ligger der en lovmæssighed fra naturens side, at det må gå glat før eller siden? Jeg spekulerer tit over det. Perlerækken af ’udviklinger’ er imponerende, Big Bang, det biologiske livs opståen, planter, dyr og mennesket, bevidsthedens dannelse og nu dannelse af den globale bevidsthed og ansvarsfølelse. Hvis det ikke altid har været galt, hvornår gik det så galt?
Man kan ikke bebrejde os, at vi ikke holdt verden på 2 mia. mennesker, for der var ikke en bevidsthed og ansvarlighed i os, der stoppede os. Vi var tvunget til at køre videre. Der har været enkeltpersoner, der prøvede at begrænse vores ego ad meditationens vej eller med truslen om den kommende vrede. Vi hørte ikke efter, for vi havde ikke ører for det, ligesom der skrevet står: ”Den som har ører, hører”, og det havde vi ikke.
I dag er vi ved at skaffe os ører, men det går for langsomt. Vi har ikke en kinamands chance for at nå målet: Overlevelse. Miljøbevægelsen har ikke har vundet, for det, der skal gøres, er imod den menneskelige natur: Begrænsning ad frivillighedens vej.
Det er en helt sindssyg tanke, at vi skal begrænse os. Det har vi aldrig gjort før, hvor det hele er gået ud på at ekspandere sin egen art. Afkom. Jo mere des bedre. Stort klap på skulderen for din ydeevne. Er det ikke stadig sådan? Der kører lige en landsdækkende kampagne om at føde flere børn. Det er nemlig kun i de fattige lande, de skal begrænse sig.
Begrænsningens kunst, alt med måde, kend dig selv osv., fint nok på en tempelvæg, min ikke ude i livet. De fleste mennesker og de politikere, de vælger, kan slet ikke holde ud at tale om de ting, vi gør her. Mit håb er, at Alternativet vil det, og det vil vise sig. Jeg kører videre, som om det kunne lykkes.

Randi Christiansen

Man kunne jo sige niels simon, at hidtil har menneskehedens stræben, som du siger, været ekspansion, men at vi nu er nået til et punkt, hvor det er begrænsningens kunst, som skal og derfor vil blive udforsket.

Trends travel fast - det er vores kinamands chance for en brat opbremsning og u turn - om det lykkes, må tiden vise. Personligt har jeg fra begyndelsen forberedt mig på afslutningen - det har længe set for grumt ud, men jeg må tro på, at forklarelsens lys vil spredes og på det godes mulighed for sejr.