Læsetid 5 min.

Hvad gemmer sig bag løftet om social ansvarlighed?

Hvis verdens udfordringer skal imødekommes, nytter det ikke noget, at virksomheder foregiver at være socialt og miljømæssige ansvarlige alene med det sigte at få flere kunder i butikken
Hvis verdens udfordringer skal imødekommes, nytter det ikke noget, at virksomheder foregiver at være socialt og miljømæssige ansvarlige alene med det sigte at få flere kunder i butikken
Molly Wittus/iBureauet
24. oktober 2015

I en kommentar i Information den 15. oktober 2015 konkluderer filosoffen Peter Singer, at markedet straffer uhæderlige virksomheder, der blæser på etikken. Volkswagens fuskeri med emissionstests illustrerer ifølge Singer, at det kan koste virksomheder dyrt at ignorere deres samfundsansvar.

Singer har ret i, at der er penge i etik. Eksempelvis konkluderer en buket af undersøgelser, at de mest samfundsansvarlige virksomheder også er dem, der giver det bedste investeringsafkast. Og, at Corporate Social Responsibility (CSR) er noget, de fleste virksomheder forholder sig til.

Men selv om virksomheders stigende sociale og miljømæssige engagement generelt gør verden til et bedre sted, er det værd at bemærke, at der stadig er penge at tjene ved at ignorere eller gradbøje etikken.

For det første foregår der åbenlyst uetisk profitmageri. Ifølge den internationale arbejdsorganisation (ILO), der er FN’s faglige organ i arbejdsmarkedsspørgsmål, er der op mod 21 millioner tvangsarbejdere i verden, der genererer en årlig profit på omkring 150 milliarder dollar.

For det andet er der en hel del yderst profitable virksomheder, som fortolker lovens bogstav til det yderste. Eksempelvis har hver sjette multinationale virksomhed, ifølge FN, hovedkvarter i skattely. Desuden tjenes der, særligt i udviklingslandene, stadig penge på at tilsidesætte alment anerkendte principper vedrørende arbejdsforhold.

For det tredje er der en del virksomheder, der synes at leve godt af at misbruge CSR-begrebet. I stedet for at erkende, at CSR ikke er noget for dem, anvender mange virksomheder CSR-begrebet på en måde, der minder påfaldende meget om undergravende demagogi – en særlig form for raffineret propaganda.

Modsat sager om tvangsarbejde og skattely, har den misvisende brug af CSR-begrebet ikke fået megen opmærksomhed – men det er en fejl og potentielt en yderst skadelig en af slagsen.

Demagogi er forsøg på at forføre folk med usaglige argumenter. Jason Stanley, der er professor i filosofi ved Yale University, betegner i sin nye bog How Propaganda Works undergravende demagogi som den mest betænkelige form for propaganda. Stanley definerer undergravende demagogi som et formidlingsmæssigt bidrag, der undergraver et værdifuldt ideal, som bidraget ellers hævder at værne om.

For at anvendelse af CSR-begrebet med rette kan siges at være undergravende demagogi, skal tre betingelser være opfyldt. For det første skal CSR være et værdifuldt ideal. For det andet skal anvendelsen af CSR-begrebet hævde at værne om dette ideal. For det tredje skal anvendelsen af CSR-begrebet være med til at undergrave det værdifulde ideal.

Den første betingelse er forholdsvis ukontroversiel. Den anden betingelse forekommer også umiddelbart at være opfyldt, da virksomheder jo netop anvender CSR-begrebet, fordi de ønsker at fremstå socialt og miljømæssigt ansvarlige.

Hvorvidt den tredje betingelse er opfyldt afhænger af, hvad reel CSR – det vil sige CSR, der er i overensstemmelse med idealet – egentlig er. Ifølge EU-Kommissionen skal CSR være med til at »sikre overgangen til et bæredygtigt økonomisk system«. I en uddybende kommentar siger Kommissionen, at virksomheder lever op til deres ansvar, hvis de har en strategi, »som indarbejder sociale, miljømæssige og etiske aspekter samt forbrugerhensyn og menneskerettigheder i deres forretningsaktiviteter«.

En virksomhed leverer således reel CSR, hvis den på tilfredsstillende vis kan siges at bidrage til at løse de sociale og miljømæssige udfordringer, vi står over for, for at sikre overgangen til et bæredygtigt økonomisk system. Hvad indebærer dette i praksis?

Radikale ændringer

For nylig udgav FN rapporten Impact – Transforming business, changing the world, der konkluderer, at der er sket væsentlige fremskridt på CSR-området de sidste femten år.

Eksempelvis fremhæves det, at hvor mange virksomheder tidligere halsede efter lovgivningerne, er mange virksomheder nu frontløbere på miljøområdet. Hvor det tidligere var normalt blot at holde orden i eget hus, er det efterhånden gængs praksis at stille sociale og miljømæssige krav til leverandører, underleverandører og andre forretningspartnere. Det væsentligste fremskridt er ifølge FN-rapporten imidlertid den holdningsændring, der tilsyneladende har fundet sted siden årtusindskiftet.

Et ensidigt fokus på profitmaksimering er i mange virksomheder blevet erstattet af et flerstrenget verdenssyn, der udover den finansielle bundlinje også inkluderer sociale og miljømæssige hensyn.

Men de gode takter er desværre ikke nok. Rapporten konkluderer, at der er brug for radikale ændringer af den nuværende måde at drive virksomhed på, hvis de sociale og miljømæssige udfordringer, som verden står over for, skal imødekommes.

I den forbindelse påpeges det blandt andet, at den nuværende praksis inden for overskuelig fremtid vil føre til voldsomme vejrfænomener med massive flygtningestrømme til følge, udbredt mangel på livsvigtige ressourcer som eksempelvis rent drikkevand, udryddelse af op mod halvdelen af verdens nulevende 10 millioner arter samt at mange lande vil opleve alvorlig social uro som følge af stigende økonomisk ulighed.

’Show, don’t tell’

Virksomheder, der smykker sig med CSR-begrebet, men som ikke for alvor smøger ærmerne op og bidrager til at sikre en bæredygtig udvikling, synes således at udøve undergravende demagogi. Og selv om Danmark er et foregangsland, når det kommer til CSR, findes der også eksempler på undergravende demagogi blandt danske virksomheder. Et herboende forsikringsselskab skriver i deres seneste CSR-rapport:

»Vi ser CSR-arbejdet som en disciplin, der kan bidrage til at øge kundernes, medarbejdernes og aktionærernes opfattelse og oplevelse af virksomheden som et professionelt, værdiskabende og ansvarligt skadeforsikrings- og livsforsikringsselskab. Samtidig kan CSR-initiativer øge virksomhedens bidrag til en bæredygtig udvikling af det danske samfund.«

Først kommer altså andres »oplevelse« af virksomheden, og først efterfølgende bliver udvikling af det danske samfund nævnt en passant.

Denne tilgang til CSR kommer ligeledes til udtryk i rapporten ved, at selskabet præsenterer data, der fortæller, hvor mange af deres kunder, der har lyst til at anbefale virksomheden til andre.

Selskabet har ret i, at det kan være, at deres CSR-politik bidrager til en bæredygtig udvikling. På samme måde som det kan være, at næste tog kører til månen. Det er bare ikke særlig sandsynligt, og i øvrigt antageligvis en afledt effekt frem for en decideret ambition.

Og der er ikke tale om et enkeltstående tilfælde. Eksempelvis bruger en stor dansk bank næsten en hel side af sin ellers ret beskedne CSR-rapport på at beskrive forholdene i medarbejderkantinen. I den forbindelse fremhæves det blandt andet, at kantinen siden 2011 har »arbejdet målrettet på at nedbringe sit madspild i alle processer, hvilket har betydet en besparelse på cirka 7 procent på råvareforbruget.«

I lyset af de alvorlige, udfordringer verdenssamfundet står over for, bør virksomheder være mere varsomme i deres omgang med CSR-begrebet. Det skal betyde noget. Show, don’t tell.

Samtidig bør vi – som forbrugere, aktionærer, medarbejdere og offentlige indkøbere – også være opmærksomme på den demagogiske version af CSR, som visse virksomheder kunne finde på at spekulere i af helt andre grunde end social ansvarlighed.

Claus Strue Frederiksen og Vincent F. Hendricks er forskere ved Københavns Universitet, afdelingen for filosofi

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Thomas Oxvig
    Thomas Oxvig
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Liliane Murray
    Liliane Murray
  • Brugerbillede for Bill Atkins
    Bill Atkins
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
Thomas Oxvig, Dorte Sørensen, Liliane Murray, Bill Atkins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins

Ja, der er jo mange veje virksomhederne kan gå hvis de vil omgå en svagt formuleret bestemmelse om, at beskrive relevante forhold. De kan, som det også nævnes, skrive så lidt som muligt, eller skrive uden om, skrive uklart, med højt lix-tal, skrive en 'roman' osv. osv - rent bortset fra at kunderne aldrig læser virksomhedernes regnskaber, med mindre det sker i forbindelse med aktiekøb.

En særlig disciplin inden for kunderforvirring er fødevarermækningen, som er tænkt at skulle imødekomme travle forbrugeres besvær med, at læse det på varen, der altid er skrevet med helt urimeligt små bogstaver: Varens indhold. Men i dag findes mere end 80 forskellige fødevarermærkningssymboler, og hvor tit er jeg ikke kommet hjem med varer mærket med et dannebrogsflag i stedet for med et økologimærke.

Men en standardiseret skematisk angivelse af hovedpunkter i Socialt ansvars- og Bærdygtighedsregnskaberne burde skulle uploades til Erhvervsministeriets hjemmeside så oplysningerne let kan hentes af kunderne.

Eksv. Hvor meget, angivet i procent af omsætningen, har virksomheden betalt i skat til den danske stat i år?

De virksom der har god samvittighed burde i konkurrencens navn presse på for at få et standardiseret sammenligningsgrundlag.

Brugerbillede for Liliane Murray
Liliane Murray

Som eksempel kan nævnes H&M, hvor man nu kan aflevere sit gamle tøj, når man køber nyt. Meget fint, men hvad er målet? Er det at skabe en mere bæredygtig handel, eller er det blot et spørgsmål om at ville fremstå som noget man reelt set ikke er, for tøjet på hylderne er stadigt forhoveddelens vedkommende syntetisk og altså fremstillet af rå-olie, og hvad sker der med det gamle tøj?
H&M betaler også stadig deres syersker i asien og andre steder så lave lønninger, at selv en fordobling af lønnen, kun ville betyde nogle ganske få kroners (5-7) forhøjelse af kundens pris. Er billige varer os så vigtige at vi end ikke vil betale fem kroner ekstra for en kjole og derigennem give arbejderen, en meget bedre liv end det fattige liv de har lige nu. Jeg tror de færreste ville blinke med øjnene, men det tror virksomhederne åbenbart ikke.

Brugerbillede for Liliane Murray
Liliane Murray

Nogle neo-liberale har været fremme med ideer om at skat skal være frivillig, hvor man handler er frivilligt, så dette burde jo kunne give et godt billede af hvordan det ville gå hvis skat var frivillig, borgerne ville til enhver tid gå efter den billigste løsning.