Kronik

Hvorfor er vi blevet så bange for snavs?

Danskernes hygiejneforskrækkelse har taget overhånd. Vi gør os selv og vores børn en bjørnetjeneste ved at overbeskytte dem mod verdens naturlige skidt, snavs og bakterier
’Du rører ikke ved min nyfødte baby, før du har vasket og descinficeret dine hænder, formaner nybagte mødre, når veninder kommer på barselvisit.

’Du rører ikke ved min nyfødte baby, før du har vasket og descinficeret dine hænder, formaner nybagte mødre, når veninder kommer på barselvisit.

iBureauet/Mia Mottelson

22. oktober 2015

»Er du sød lige at vaske dine hænder først?« Sådan lød den venlige, men bestemte besked fra min veninde og hendes kæreste, da jeg under et barselsbesøg spurgte, om jeg måtte holde lillepigen.

Nu er jeg ph.d.-studerende og bruger hovedparten af min hverdag begravet i bøger på mit kontor, så min adgang til farlige smittekilder er begrænset til de almindelige kontamineringsfarer forbundet med overflader som håndtag, supermarkedets indkøbskurve og mit tastatur, der bestemt kunne trænge til en klud lidt oftere.

Men jeg vasker altid hænder efter toiletbesøg, går i bad hver dag og anser generelt mig selv som rimelig renlig, så anmodningen om ekstra håndhygiejne kom noget bag på mig.

Da jeg kom hjem til min kæreste senere på aftenen, fortalte jeg om barselsbesøget, og at den unaturlige bevidsthed om mine potentielt smittebærende hænder havde skabt en akavet situation, hvor jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for kun at røre babyen uden på tøjet.

Pudsigt nok kunne han berette om en tilsvarende hændelse hos et af sine vennepar, der var nybagte forældre: »Du får ikke lov at holde den lille, før du har vasket grabberne!«

Så er det den nye norm? At man ikke må røre hinandens børn uden først at desinficere hænder?

Bombarderet med risici

Jeg har selv for nylig været igennem forløbet som gravid og førstegangsfødende og har derfor også oplevet møllen med information og stillingstagen til diverse tests og risici forbundet med det at skulle bringe et barn til verden. Jeg er typen, der stiller mig kritisk over for trenden om, at kroppen i højere og højere grad sygeliggøres – ikke kun, når den er syg, men også før og efter symptomer på sygdom overhovedet eksisterer.

Mængden af screeninger og tests, man udsættes for gennem livet, stiger støt i takt med, at videnskaben bliver bedre til at forudse og behandle.

Sociologer som Ulrik Bech har kaldt det risikosamfundet – en øget opmærksomhed på generelle risici som konsekvens af et tryggere hverdagsliv. Vi bombarderes med risici i så høj grad, at risikohåndtering i hverdagen ikke altid forbliver rationel.

»Husk at passe ekstra godt på dig selv under graviditeten,« formanede sygeplejersken mig ved mit første lægebesøg som gravid. »For eksempel er det en god idé at vaske hænder både før, men også efter, du skræller gulerødder for at undgå at indtage jordbakterier.«

Selvfølgelig skal man passe godt på sig selv, også når man er gravid, men der må være en bagatelgrænse. Influenzavaccination kan diskuteres, men farerne forbundet med at skrælle og spise rodfrugter burde under alle omstændigheder være til at overse.

Jeg mener generelt, at vi gør os selv og vores børn en bjørnetjeneste ved at overbeskytte dem mod verdens naturlige snavs og bakterier. Som forældre har man ikke brug for at skabe en unødig bekymring i en hverdag, hvor der er rigeligt andet at bekymre sig om. Og med hensyn til vores børn er det formentlig sådan, at deres kontakt med skidt i naturlige mængder langt hen ad vejen styrker deres immunforsvar, hvilket vil gavne dem på sigt.

Min søn kom til verden på Rigshospitalet, og efter et døgn med introduktion til amning og forældreliv blev vi sluppet fri med ham på armen. Eller det vil sige, efter møje og besvær lykkedes det os at få bakset staklen ned i en strækvikle, som min kæreste bar under jakken, godt beskyttet mod vejr og vind.

Første svigt

Vi blev enige om, at en 10 minutters bustur var både nemmere og behageligere end at finde en taxa. Faktisk havde vi slet ikke overvejet, at vi dermed udsatte ham for hans første alvorlige hygiejnesvigt. En venlig mand i bussen komplimenterede først vores nybagte familie for herefter at kommentere det, der åbenbart var åbenlyst: »Det er da utroligt, at I tør tage bussen med sådan en lille én – med alle de syge mennesker, der hoster og harker.«

Min kæreste og jeg vekslede hurtigt blikke for herefter venligt at smile til manden og henkastet svare »Nå ja, det går vel nok.« For det går vel nok, ikke? Da vi kort tid efter steg ud af bussen, var vi et kort øjeblik i alvorlig tvivl. Havde vi allerede på vores allerførste familietur vist os som verdens dårligste forældre? Noget tyder faktisk på, at vi mennesker får det bedre af en vis mængde skidt.

Verden er ikke steril

Hygiejnehypotesen udviklet af professor David Strachan i 1989 argumenterer netop for, at børn, der udsættes for bakterier i første del af deres leveår, får et stærkere immunforsvar end dem, der ikke gør. Forskningen peger også på, at årsagen til den ekstreme stigning i forekomsten af allergi og astma kan findes i vores alt for rene hverdagsmiljø.

Det er jo faktisk heller ikke meget mere end 50 år siden, at vi alle i langt højere grad levede tæt med den beskidte natur – slæbte jord med ind fra markerne og husede både hunde og høns. Og jo, dengang var dødeligheden blandt småbørn også højere – og vi er i dag så privilegerede, at sygdomsrisiko er begrænset til et minimum blandt andet på grund af et mangeårigt fokus på rene nærmiljøer – men måske er følgevirkningen blevet et uhensigtsmæssigt forhold til snavs og skidt?

Det virker i hvert fald som om, at mange har glemt, at verden ikke er naturligt steril. I min hverdag observerer jeg, hvordan spritservietter og små rejseflasker med håndsprit, der før kun var en del af festivalkittet, nu står fremme på skrivebordene hos kolleger og er fast inventar i venindernes håndtasker.

Flere og flere grøntsager er pakket i plastic i supermarkederne og får også en ekstra tur med skuresvampen, når de når køkkenvasken. Rengøringsmidlerne er skrappere og bruges hyppigere. Ja, jeg kender sågar nogle, der koger vandet fra vandhanen, før de drikker det.

Kærlig beskidt krammer

Så skal min barsel være ni måneders isolation fra den kontaminerede virkelighed? Nej tak. Jeg passer godt på min søn. Skolder hans sutter jævnligt, vasker hans tøj inden brug og anvender kun plejeprodukter uden parfume og parabener – både til ham og mig. Men hysterisk hygiejne er ikke mig og jeg tror på, at naturlig omgang med bakterier er godt, ja ligefremt sundt for børn.

Derfor anser jeg det heller ikke som et problem, når hans to fætre på fire og 1,5 år stikker deres små beskidte sandkassefingre op i hovedet på ham og giver ham en kærlig krammer. Så længe han ammes, er han godt dækket ind af mit eget immunforsvar, der godt kan tåle lidt snavs og skidt.

Sofie Rosenlund Lau er farmaceut og ph.d.-studerende i medicinsk antropologi ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Helle T. Sieg
  • Liliane Murray
  • Nic Pedersen
  • Per Jongberg
  • Flemming Berger
  • Elisabeth Andersen
  • Jens Jørn Pedersen
  • David Zennaro
  • Tommy Andreasen
Helle T. Sieg, Liliane Murray, Nic Pedersen, Per Jongberg, Flemming Berger, Elisabeth Andersen, Jens Jørn Pedersen, David Zennaro og Tommy Andreasen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det dybt unaturligt og enormt skadeligt at afskære sit raske barn muligheden for at danne de antistoffer der er livsnødvendige for at bibeholde en sund krop og godt helbred. Kun på en operations stue hvor kroppen er skåret op, giver et klinisk miljø mening. Kig blot på vores husdyr, der med den største fornøjelse spiser, slikker og snuser til resten ad flokken og iøvrigt alt andet de kan komme i nærheden af såvel inde som ude, med den skjulte, men klare hensigt at "vaccinere" sig mod de bakterier og virusser der en dag måske fik chanchen for at fremkalde sygdom ved skade på kroppens naturlige barriere, feks adgang via åbne sår. Men uden antistoffer er slaget tabt på forhånd - der er intet forsvarsværk., og så er helvede løs! At "beskytte' sit raske barn mod naturlige bakterier og viruser er derfor helt klart en absurd misforståelse baseret på moderne overtro og almen uvidenhed om livets og naturens måde at beskytte sig på og derfor omsorgssvigt i den helt grove kategori. Se blot hvordan naturen har gjort tingene gennem millioner af år og opdag at bakteriefri omgivelser ikke blot er en sygelig form for omsorg, men at det reelt giver sygdomme både på kort og langt sigt. Den invaliderende sygdom asma er et glimrende eksemplel på, at bakteriefri miljøer for især små børn, er særdeles kontraproduktive i forhold til en godt helbred senere i opvæksten og resten af livet.

Helle T. Sieg, Herman Hansen, Benta Victoria Gunnlögsson og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Der er dem, som er FOR hysteriske, og så er der dem, der er FOR afslappede.

Den gyldne middelvej er at foretrække. I det daglige, i de normale situationer.

Hasse Gårde-Askmose

Har altid selv haft en teori om, at det slet ikke er så skidt at være at have at gøre med "skidt" som barn/ung.

Jeg synes, at det er så oplagt, at immunsystemet bliver forstærket. Så jeg forstår egentlig ikke diskussionen.

Liliane Murray, Steffen Gliese og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Hasse Gårde-Askmose

Fortsættelse:
Jeg tænker tilbage på min egen barn-/ungdom, hvor det meste af tiden - desværre - blev brugt i skoven eller baghaven.

Og hvad jeg ikke fik at skrammer og sår!!!!!!

Jeg kan ikke få øje på noget hysterisk i
at ha' nyvaskede hænder, når man skal holde et nyfødt barn
og slet ikke på denne tid af året....

Majbritt Nielsen, Henriette Bøhne og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Er der ikke tid til ordentlig rengøring, kan vi jo bare sige skidt er godt for helbreddet. Er der ikke råd til varme, er det sundt at fryse. Listen over idioti er alen lang!

Jeg kendte en mor der hersede rundt med hendes børn på den måde.

Alt tøj skulle kogevaskes. Håndvask med desinficerende sæbe. Skifte tøj hver gang de havde været udenfor. Støvsuge med maks. filter hver dag. Kun økologisk/bio-dynamisk mad. Ingen sukker. osv.

Sjældent har jeg set to børn med så mange allergier som de to.

Helle T. Sieg, Benta Victoria Gunnlögsson, Liliane Murray, Elisabeth Andersen og Erik Jensen anbefalede denne kommentar

Nemlig. Use it or lose it - det gælder såvel immunforsvar som muskler, hjerne og sexliv.

Liliane Murray, Flemming Berger, Jens Kofoed, Jørn Andersen, Carsten Mortensen, Lene Kruhoffer, Anne Eriksen og Kim Strøh anbefalede denne kommentar

hygiejneforskrækkelse - er det ikke når man er bange for hygiejne, - og altså er en gris? Er artiklens pointe ikke det modsatte

I min optik er der forskel på hygiejne for hhv. børn og voksne. Børn er fra naturens side mere sarte, og er ikke modstandsdygtige over for det samme som os andre, men jeg synes det er et relevant spørgsmål at stille. Det knytter an til diskussionen om speltmødre - der skal findes en balance mellem fornuft og bekvemmelighed.

'Renhed' er generelt overvurderet, og serum-effekten er en generel form for entropi, der ikke er nogen tvivl om eksistensen af. Men formentlig ytrer den sig individuelt i en grad der gør den svær at lave forudsigelser på.
Renhed i alskens betydninger har stor 'sex-appeal' og er derfor egnet til crowd control. Vil man ikke crowd-controlles skal man derfor være på vagt overfor renheds-kultiske fænomener.

100% enig med skribenten.

Hellere lidt skidt i krogene, end et rent helvede..

Benta Victoria Gunnlögsson, Liliane Murray, Flemming Berger, Steffen Gliese og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Hysteri og alm. livsangst har taget over i en sådan grad, at mange er bange for selv de mest banale ting. Fx "Der er bakterier i maden", vræler en ung mor i et radioprogram.
Ja selvfølgelig, der er bakterier overalt; de hører med til livet. Uvidenheden er i dag så stor, at mange ikke er i stand til at skelne mellem ufarlige og farlige fx bakterier.
Mange forstår ikke, at de "syv pund skidt", som børn, der voksede op på landet, fik, var med til at hærde os, så vi ikke blev så meget syge, som folk nu om dage bliver.
Renlighedshysteriet ligger i forlængelse af de forældre, der giver deres børn en cykelhjelm på, når de skal ud på løbehjulet. Resultatet er livsuduelige børn, der piver ved det mindste, og som er nemme ofre for enhver rottefænger, der tuder dem ørerne fulde med fæle terrorister, børnelokkere, bakterier og - nå, ja: livet selv. De børn bliver senere stamkunder hos psykologer.

Sara Dinesen, Erik Jensen , Jens Falkenberg, Flemming Berger og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Måske folk er mere bekendt med problemet fra sygdomsbehandling, f.eks. påpasseligheden med ikke at give for meget penicillin - eller ikke at tage for meget kortison, hvorved kroppen risikerer at ophøre med sin naturlige produktion.

Henriette Bøhne

Nu er det jo sådan, at man som nybagt forælder bliver instrueret i, at det er klogt at fremmede og specielt andre børn vasker hænder før den nyfødte håndteret. Den nyfødtes immunforsvar er endnu ikke helt udviklet og man bør forsøge at skærme det mod visse infektioner.
Iøvrigt synes jeg, at der på hospitalerne og i sygeplejen snarere er tale om alt for stor slaphed i forhold til hygiejne - problemet med multiresistente bakterier ER stort og kunne bekæmpes bedre ved at indføre gamle dyder på området - uden at vi derved behøver at svinge helt af hængslerne som Maude Varnæs i Matador. Men vi skal huske, at hun ihvertfald før krigen ikke havde adgang til penicillin.

Majbritt Nielsen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Iøvrigt kan det undre, at artiklens forfatter tager det så personligt, at blive bedt om at vaske sine hænder - jeg er ikke uren, virker det som om hun tænker.
Samme diskussion har jeg dagligt på hospitalet med pt'er, som ikke fatter, at de ikke selv må tage tøj i linnedskabene. De kan ganske enkelt ikke acceptere, at de selv skulle kunne udgøre en smittefare for andre - eller at andre pga sygdom er mere modtagelige og derfor skal beskyttes, at det handler om at afbryde smittekæder og altså ikke handler om en personlig anklage.

Der er meget, der undrer i hospitalsvæsenet - her kan man blive smidt op i en hospitalsseng med de sko, man lige er vadet ind med fra gaden, med eller uden hundelort ...

Henriette Bøhne

Og til de, som mener, at vi alle skal have vires " syv pund skidt" og alt det der, så bliver jeg nødt til at sige, at der er forskel på, at være hjemme hos sig selv og at opholde sig på en hospitalsafdeling. Et af forfatterens eksempler udspiller sig netop på en hospitalsafdeling. Der er forskel på bakterier. Nogle er patogene, andre ikke patigene og andre igen er kun lejlighedsvist patogene, altså kun sygdomsfremkaldende, hvis de fjernes fra deres naturlige miljø. På en hospitalsafdeling vil man i langt højere grad komme i kontakt med patogene - sygdomsfremkaldende - bakterier end andre steder. Og derfor er det netop vigtigt, at man her har en ekstra god hygiejne.

Majbritt Nielsen, Christian Mondrup, Lise Lotte Rahbek og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

De bedste bade kan man tage fra Fanø Strand på Søren Jessens Sand en lun sommeraften under stjernehimlen uden generende tekstiler og sådan noget fancy som sæber – den gensidige aromatiske nydelse kommer senere helt af sig selv og kan føre til et hvilket som helst efterspil – hvis det er en god sommer, kan man sagtens komme op over to bade for to om ugen med alt hvad dertil hører …

Henriette Bøhne - Sorry, du har ret - der var en mistelten jeg ikke fik taget i ed: sygehuse, og der er sikkert også andet jeg har glemt: autoværksteder, lossepladser osv. Det jeg mente var de almindeligt forekomne hverdagssituationer.

Hvis jeg en dag får børn, så har jeg et princip om tabt mad: taber du det på gulvet, jorden eller hvor man nu er, er det muligt at børste eller puste eller skylle det værste af, så spis du det bare. Taber du det i naturen behøver du ikke gøre det rent.
Får man dårlig mave (hvilket jeg vist aldrig har fået) så er kroppen bare blevet stærkere efterfølgende. Det er ligesom det der er pointen med immunforsvaret.
Det er ikke et forsvar hvis det aldrig får lov at forsvare kroppen.

En rigtig moderne københavner historie med urte the og økologiske gulerødder og samtidig godt med diesel os på KOL og bronkitis niveau lige uden for lejligheden.

…Hvor er jeg glad for udkants Danmark med frisk luft og fuglekvidder.

...Det, som man bør være opmærksom på overfor særligt spæd og småbørn er kemikalier, homon forstyrende stoffer og anden kunstig skabt forurening. Meget af det findes i plejeprodukter og de fleste plastikvare, herunder tøj og selv sutteflasker. Benyt vare af naturtro materialer som glas, bomuld og lignende.

...Og flyt ud af byen væk fra os og forurening.

Birgitte Simonsen

Er problemet ikke også lidt, at at alle de produkter man anvender til at holde bakterierne på afstand muligvis i sig selv er problematiske?

Birgitte Simonsen

Er problemet ikke også lidt, at at alle de produkter man anvender til at holde bakterierne på afstand muligvis i sig selv er problematiske?

...Men så omvendt, sådan en findes jo altid, den gennemsnitlige levealder er stødt stigende. Så noget er der om snakken.

I de gode gamle dage var spæd- og småbørns dødeligheden markant højere end nu. Og her spiller hygiejne en betydelig rolle.

Henriette Bøhne

Sara Dinesen Ellyat,

Jeg synes, du misforstår, hvordan immunforsvaret fungerer.
Meget, meget kort fortalt for børn, så består immunforsvaret af en medfødt del og en erhvervet del. Den medfødte er på forhånd programmeret til at kunne genkende millioner af antigener og den erhvervede del opnåes gennem kroppens reaktion på udsættelse for antigener og en deraf følgende immunisering. Det er den mekanisme, man kender fra vaccination, aktiv immunisering, hvor man påføres en svækket eller død variant af en agens og derefter selv danner antistof mod den.
Efter din argumentation skulle man, for at få et så stærkt immunforsvar som muligt, sørge for at vælte sig i smitstof og blive så syg som muligt. Men det passer ikke, det som bedst styrker immunforsvaret er en god ernæringstilstand, så der ikke opstår mangeltilstande på vitaminer, mineraler etc., så kroppens processer kan fungere uhindret. Det er også vigtigt med en god hygiejne, gode boligforhold osv, så man i sit miljø ikke udsættes for skadelige bakterier. Tuberkulosebakterien er et godt eksempel på dette. Dernæst er håndvask et af de billigste, mest lavpraktiske og enkle tiltag, som formentlig har reddet flere liv end penicillin, af stor vigtighed.
Det handler ikke om hysteri, men om sund fornuft. Og jeg må indrømme, at jeg finder det mærkværdigt, at se oplyste og veluddannede mennesker pludselig gå til angreb på det at vaske hænder.

Vi kan jo starte med, at sende dem en laang tur i dagpleje, børnehaver og skoler og evt. hospitaler - klarer de det, er immunforsvaret vist helt i top. Rengøringen har i det offentlige trange kår, men skidt kan altså være farligt. Rengøring er en smart ting, jeg synes bestemt, vi skal holde fast i det. Med fornuftige rengøringsmidler naturligvis. Giv endelig ikke staten grund til at spare mere på dette område!