Læsetid 3 min.

Vi kan ikke bombe os til fred

Lad os da endelig tale løsninger for Syrien og hele Mellemøsten. Men først bliver vi simpelthen nødt til at anerkende vores medansvar for tingenes tilstand
Lad os da endelig tale løsninger for Syrien og hele Mellemøsten. Men først bliver vi simpelthen nødt til at anerkende vores medansvar for tingenes tilstand
Ulrik Hasemann
14. oktober 2015

Vi må gøre noget ved Islamisk Stat! Sådan tænker de fleste, når snakken falder på flygtningekrisen. Selv om vi allerede formelt set er i krig med terrorstaten og da også har et par kampfly i området, så står det ikke småt til med forslag til, hvordan Vesten skal bremse Islamisk Stat og skabe fred og ro i Mellemøsten. Putin er godt i gang i Syrien, og senest har Lars Løkke med sin åbningstale til det nye folketingsår luftet tanken om at bombe Islamisk Stat.

Men vi skal ikke gøre noget. Vi har allerede gjort rigeligt. For vi i Vesten har i allerhøjeste grad været med til at skabe det helvede af problemer, som har ledt til den flygtningekrise, vi ser i dag. Så hvad godt kan mere indblanding bringe med sig?

Det er jo ikke svært at finde eksempler på Vestens indblanding i regionen omkring Syrien. Ikke bare var vi med koloniseringen med til at tegne de landegrænser, der sidenhen har været grund til stor konflikt. I det seneste århundrede har vi blandet os i en sådan grad, at det kan overraske, at der ikke er mere selvransagelse i Vesten over vores medansvar.

Fundamentet for oprør

Her er bare et lille udpluk af Vestens interventionisme, der får al snak om vores forsøg på at skabe fred til at fremstå som den reneste parodi:

Siden 1933 har USA arbejdet tæt sammen med de ultrakonservative sunnier i Saudi Arabien, som ifølge mange analytikere har spillet en central rolle i den økonomiske støtte til Islamisk Stat.

Fra 1953 til 1979 støttede Storbritannien og USA det iranske statskup mod den demokratisk valgte premierminister til fordel for den diktatoriske, men vestligt sindede, shah, hvilket lagde fundamentet for det islamistiske oprør i 1979.

Fra 1979 til 1989 trænede og støttede CIA de afghanske mujahedinere i kampen mod Sovjetunionen. Store dele af dem var som bekendt sidenhen med til at danne Taliban.

Fra 1960’erne og frem til 1980’erne trænede og støttede USA sunnimuslimen Saddam Hussein i Irak, fordi man ønskede at bruge ham mod Sovjetunionen i regionen. Sidenhen skulle den amerikansk støttede irakiske shia-regering lukke øjnene for etniske udrensninger af sunnimuslimer, hvilket resulterede i borgerkrig og de facto dannelsen af Islamisk Stat.

Listen kan fortsættes i det næs-ten uendelige. Vi har i Vesten gjort det til skik at skabe problemer i andre dele af verden, så længe det gavner os selv politisk.

Forværrer problemerne

Det betyder ikke, at Vesten bærer al ansvaret, eller at araberne er nogle stakler, der kun er i konflikt på grund af Vestens handlinger. Hvis flertallet af araberne var indstillet på fred, demokrati og rettigheder, så var despoterne væltet for længst. Men når faktum nu er, at det er os i Vesten, der i rigtig mange tilfælde har placeret despoterne der til at begynde med, så er ethvert forsøg på at fralægge sig ansvaret for flygtningekrisen og Mellemøstens konflikter ikke bare absurd, men aldeles historieløst.

Det betyder selvsagt ikke, at vi bare skal sidde på hænderne og glo i stilhed på Mellemøstens problemer. Der er mange indsatser – særligt humanitære – som der er behov for.

Men det betyder, at vi i Vesten skal fralægge os den arrogante tro på, at vi kan skabe fred i regionen, at vi kan give våben til oprørsgrupper og tro, at det kan gå godt – eller at vi bare kan invadere et andet land og eksportere demokrati. Det virker ikke.

Stort set hver gang, vi har blandet os militært, har vi forværret problemerne. Stort set altid, når politikerne lover fred og prædiker medansvar, så hælder vi benzin på bålet og fralægger os derefter ansvaret, når først problemerne springer frem.

Lad os da endelig tale løsninger for Syrien og hele Mellemøsten. Men før det overhovedet kan ske, bliver vi simpelthen nødt til at anerkende vores medansvar for tingenes tilstand. Og så bliver vi altså nødt til at anerkende en helt grundlæggende sandhed:

Vi kan ikke bombe os til fred.

Rasmus Brygger er debattør

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Peter Jensen
    Peter Jensen
  • Brugerbillede for Morten Lind
    Morten Lind
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for lars abildgaard
    lars abildgaard
  • Brugerbillede for Carsten Pedersen
    Carsten Pedersen
  • Brugerbillede for Keld Albrektsen
    Keld Albrektsen
  • Brugerbillede for Marianne Rasmussen
    Marianne Rasmussen
  • Brugerbillede for Jørn Vilvig
    Jørn Vilvig
  • Brugerbillede for Gert Romme
    Gert Romme
  • Brugerbillede for johnny lang
    johnny lang
  • Brugerbillede for Per Jongberg
    Per Jongberg
  • Brugerbillede for Espen Bøgh
    Espen Bøgh
  • Brugerbillede for Leo Nygaard
    Leo Nygaard
  • Brugerbillede for erik mørk thomsen
    erik mørk thomsen
  • Brugerbillede for Liliane Murray
    Liliane Murray
  • Brugerbillede for peter fonnesbech
    peter fonnesbech
Flemming Berger, Peter Jensen, Morten Lind, Torben K L Jensen, lars abildgaard, Carsten Pedersen, Keld Albrektsen, Marianne Rasmussen, Jørn Vilvig, Gert Romme, johnny lang, Per Jongberg, Espen Bøgh, Leo Nygaard, erik mørk thomsen, Liliane Murray og peter fonnesbech anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Liliane Murray
Liliane Murray

At føre krig for fred, er som at knalde for jomfruelighed.

Andreas Kaag Thomsen, Peter Jensen, benta victoria gunnlögsson, Mikkel Madsen, John Andersen, Kirsten Askjær, Carsten Pedersen, Per Jongberg, Espen Bøgh og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Bemærk, at stridighederne i området nu gentager sig i tyske flygtningelejre og asylcentre, hvor diverse grupper slås.
Så må tyskerne hellere smide et par bomber.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Dagens situation er, at flere af de arabiske regimer er fyldt med penge og politisk indflydelse og gennem regulering af olieproduktionen kan styre vestens udenrigspolitik - hvor mange vestlige lande vover at melde hårdt ud når mennesker i mellemøstens lande diskrimineres p g a køn, seksuel orientering , religiøse tilhørsforhold m v eller sættes i spjældet og piskes bare fordi de protesterer mod undertrykkelse ? ( f eks er/var Danmark af eksporthensyn ret tilbageholdende i en sag om en dansk menneskerettighedsaktivist i et af de arabiske lande ?)

De rige oliestater lobbyer også kraftigt i vestlige hovedstæder for at købe politisk indflydelse, og det lykkes de vis fint med?

Vestens "medansvar" er vist allerede ophørt for flere år siden - mellemøstens kamp mellem sunnier og shiaer , mellemøstens mangel på religionsfrihed, ytringsfrihed, ligestilling o s v er IKKE skabt af vesten.

Vesten ( EU-landene , USA m fl ) kunne vel bare blande sig udenom og lade kræfternes frie spil i mellemøsten løse problemerne - så kunne vi stå på tilskuerrækkerne og se på folkemord, etniske udrensninger, menneskerettighedskrænkelser o s v indtil én part stod tilbage som vinder og alle andre var "døde" ???

Den dag vi har erstattet olien med alternativ bæredygtig energi , så vil vi nok lade mellemøsten "passe sig selv" og så går det grueligt galt i dette område.?

Spøg til side - vi er nødt til at blande os af humanitære årsager og IKKE p g a "medskyld" - og militær indsats kan være et nødvendigt supplement i den sammenhæng - og det er besværligt at få tingene til at gå op i en højere enhed - men man må prøve alligevel. (På det sidste, så har Rusland ikke ligefrem bidraget til at lette situationen for "vesten" og mellemøsten?)

vasili frang, Preben Haagensen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels E. Lund
Troels E. Lund

En meget historieløs kommentar, desværre.
Det er umuligt at forstå Mellemøstens historie, hvis man ser bort fra de den undertrykkelse, de folkemord og den etniske udrensning der er foregået i forbindelse med muslimernes erobring af områderet. Hvis man som f.eks. den dansk-tyrkiske venskabsforening siger at der ikke har været et folkemord på de kristne armeniere (1.500.000 dræbte, heraf 800.000 børn i 1915-18) fra muslimernes side, kan det være svært at forstå at de vestlige lande har grebet ind for at forsøge at undgå tilsvarende massakrer og folkemord andre steder i Mellemøsten.
Ligeledes undgå kommentaren helt at forholde sig til hvilken indflydelse Sovjetunionens alliancer i og våbenleverancer til Mellemøsten har haft for udviklingen.
Forståelse af Mellemøstens historie og aktuelle udvikling er umulig hvis man lukker øjnene for den fremfærd muslimske ledere har udvist over for andre befolkningsgrupper, så snart tilhængerne af lige deres variant af islam var blevet så talrige at de fik afgørende indflydelse.

vasili frang, Preben Haagensen og René Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Maltzon

Man kan sige at det gik nogenlunde, da Vesten blot holdt nogle diktatorer ved magten.
Problemerne begyndte først da vi væltede dem i Irak og medvirkede til at vælte dem i Libyen.
Helt galt er det så gået når vi ikke prøver at blande os (særligt meget) som i Syrien.
Egypten har nu igen fået en god gammeldags diktator efter at have hængt i tovene et par år,
og det samme gælder vel Jordan, Marokko og Algeriet.
Eneste solstråle er vel Tunesien, men i det nabolag er der desværre ikke rigtigt tradition for at man bare kan dyrke sine radisser i fred for galsindede naboer.
Det ser ud til at Vesten efterhånden er ved at lære på den hårde måde, at den politik USA og britterne førte frem til Brushovedet Bush begyndte at lytte til 'humanisterne' og blande sig i ting han ikke havde forstand på, er den politik som på den lange bane fører til færrest problemer.
Både for Vesten og for araberne.
Men hvad så med at opmuntre araberne til selv at vælte diktatorerne ?
Det gik ikke godt i Egypten i hvert tilfælde, og civilsamfundet i Libyen viser heller ikke det store overskud efter at de, godtnok med luftstøtte, befriede sig selv.
Summa summarum: Det må de selv ligge og rode med.

Brugerbillede for peter juhl petersen
peter juhl petersen

Er det ikke nogen herinde som kan oplyse mig om hvad kronikøren Rasmus Bryggers hverv er i dag ?
Årsagen er at jeg undres og forbløffes over mandens saglige, stilfærdige ,kloge og engagerede indlæg !
Tidligere blev han tituleret som "Forhenværende formand for LA ungdom" Det hverv har han tydeligvis ikke længere,-men hvad er han så ?
Kan det tænkes at han helt har forladt partiet ? Den tanke ligger mig nær, fordi jeg slet ikke kan identificere mig med hans fornuftige holdninger versus det bralrende hovmod vi er vant til at lægge ører til fra den fløj ! Har aldrig hørt en LA`er kommentere på hele Syrienscenariet, eller for den sags skyld til hele Mellemøstens meget brogede og tvetydige historie som MB her gør på begavet vis ! Antager at det ikke har deres store interesse og bevågenhed,-det har jo ikke umiddelbart noget med offentlige besparelser og skattelettelser at gøre !
Er i øvrigt helt enig i MB udlægning om at det var/er endda meget klogt at Vesten ikke gået ind i Syrienkonflikten end tilfældet er for øjeblikket ! Det er kun Søren Pind og andre koldkrigere ude på højrefløjen som mener noget andet ! Hvilket ragnarok (og så efterfølgende fordømmelser af selvsamme personer) ville det ikke have medført ! Selv da krigen i begyndelsen så mere overskuelig ud da der så ud til bare at være to parter involveret, nemlig de gode oprørere og det onde Assad styre, var det klogt af Obama og Vesten at holde igen med landstyrker som nogle hardlinere forlangte !(Er man da pokker ikke snart blevet klogere!) Scenariet i dag er helt anderledes uoverskueligt ! Ikke til at vide hvem de gode er længere! Alle kæmper hovedkulds mere eller mindre med/mod hinanden, og alle fløje får nye tilløbere fra andre lande. Andre skifter loyalitet efter forgodtbefindende . Et sammensurium af død,ødelæggelse og kriminalitet helt uden for vestlig orienteret fatteevne Det var blevet et nyt Afhganistan,-blot endnu meget være og kompleks.

Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

For to år siden ville jeg benægte nogensinde at komme til at anbefale noget Rasmus Brygger har skrevet.Jeg er blevet klogere ligesom den gode Brygger tilsyneladende er blevet det. :)

Brugerbillede for Mikkel  Madsen

"Hvis man som f.eks. den dansk-tyrkiske venskabsforening siger at der ikke har været et folkemord på de kristne armeniere (1.500.000 dræbte, heraf 800.000 børn i 1915-18) fra muslimernes side, kan det være svært at forstå at de vestlige lande har grebet ind for at forsøge at undgå tilsvarende massakrer og folkemord andre steder i Mellemøsten."

jeg har endnu til gode at høre en indgriben i Mellemøsten på denne side af 2. verdenskrig, der er begrundet i folkemordet på armenerne.

USSRs (og Ruslands) indblanding i Mellemøsten er velkendt stof: Nasser, våbensalg i stor stil til Husseins Irak osv. Men det rokker ikke ved artiklens pointe om vestlig indblanden i regionen.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Hitorien skabes ikke af galninger eller fornuftige mennesker. Der var altid perioder: koloni tiden(læs bl.Jules Ferry om kolonialisme) senere Oktober revolutionen I Rusland kom efterhånden den kolde krig, der en fortsættelse af koloni perioden I følge I hverfald SovietUnionen, idet de kempede mod Imperialismen, mens Vesten kempede mod Kommunismen . Al den kamp gik på verden plan I Latin amerika, I Mellemøsten, og Asien og over alt. Men der tales om mellemøsten her så det er den samme geopolitik der føres. Hvis man kender noget om Kolonitiden, den kold krig det vil lette sagen, men det ser ikke ud at det er tilfældet. Man kunne tro at det drejer sig om begivenheder, som feregår på planet Mars. Jeg tror ikke I tiden af den Othmaniske Rige brugte betegnelser som Vesten eller mellem Østen. jeg ville tro først for nylig(måske ved den anden verden´s krig man begyndte at bruge disse betegnelser: vesten og mellemØsten. det drejer om reelle konfliket ikke om Galninger mod fornuftige. saddam er alliert med Soviet, så skal han væk ifølge USA. En amerikansk president er betalt for at forsvare USA magt I Verden, måske Danmark er bare vassalstat til USA derfor få danskerne ikke undervisning om USA´s politik. Staterne bl. I Irak existere ikke mere, hvad kan du forstille sig at vil skeer hvis staten danmark falder, så vil selv rocker tage magten og så bliver til IS eller (KIS). I Syrien er der nu en kamp mellem USA og Russland, Assad har interesse I det, er Vesten bange for Russer? Det er her ligger spørgsmålet.

Brugerbillede for Liliane Murray
Liliane Murray

Glem den med humanitære årsager, den har aldrig været aktuel, andet end som en undskyldning overfor borgerne i de vestlige lande, vores tilstedeværelse handler om olie, magt og penge, og intet andet, men det kunne man jo ikke så godt sige.

Nej da, vi må passe på at de ikke vil blande sig i vores politikker og indretninger, selvom vi selv har blandet os i deres i generationer, og vi gør det stadig, men det er selvfølgelig noget andet, for vi er de gode og de er de onde!?

Vi har været medvirkende til at skabe det kaos og de krige der finder sted den dag i dag, så vi kan ikke fralægge os noget ansvar endnu, og så længe vi ligeledes fortsætter med vores dekadente livsstil, så skaber vi stadigt flere krige og flere flygtninge. Men det fornægter vi helst.

Brugerbillede for Peter Nielsen

Vi kan også lade som ingenting. Trække fly og støttefunktioner hjem. Stoppe handel med olie. Stoppe våbenleverancer.
Lad dem afgøre deres egen fremtid. Der er vel mange der gerne vil have det kalifat eller hvad? Vi behøver ikke blande os. Det er skæbnen når mennesker halshugges.
Imens kan jeg se den store bagedyst.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Det skal ikke lade sig blinde, det er ikke et spørgsmål om navne men om vægt, eller bliver som I fabel: I fable, det gør ikke forskel mellem en okse og en skildepadde, skildepadde siger til okse: vi ligner hinaden ikke. Kalifatet er forbi lige som det Græske eller det vikingse. Idag supermagten hedder USA, morgen bliver I hvertfald ikke arabisk. Kalifatet var supermagten dengang og den kommer aldrig mere igen. For min skyld heller en verden uden supermagt men et demokratisk verden orden styret af FN eller af regioner fra hele verden. Der skal ikke altid gentage den samme karrussel som I fortiden.

Brugerbillede for Espen Bøgh

Spørgsmålet er vel ret beset, om Amerika kan leve uden fjendebilleder, der også kan samle nationen til krig, og som ofte begrundet i enten humanitære, demokratiske eller friheds årsager for den civile befolkning i det pågældende land.

Oftest begynder det med et propaganda felttog, der, også ofte, bærer indholdet af at dæmonisere landets ledere og deres styreform, og som vi så det senest i Irak gerne garneret med en opfundet løgn om "masseødelæggelsesvåben", - som ingen til dato har fundet!

Denne strategi benyttes igen og igen nu om stunder for at sætte verden i brand med militær magt, støttet af en koalition, som ikke på noget tidspunkt stiller sig selv spørgsmålet, om det heller ikke denne gang vil føre til hverken fred, frihed, demokrati i disse lande som militæret har invaderet for vesten og dens ideologi.

Hjerne og hjerteløs smadrer vi mennesker liv, mere end deres egne diktatorer var i stand til, ville eller havde grund til, men som vesten nu benytter som sit paradigme for med militær magt, at underlægge sig disse lande, og ødelægge livet for endnu flere mio. af mennesker, som enten selv bliver dræbt af vestens militær, eller får et familiemedlem dræbt af vort militær og vort ødelæggelsesparadigme forskellige steder i verden.

Kontraparadigmet er at bilde vestens borgere ind, at vi kun gør det af nødvendighed, og for friheden og demokratiet og civilbefolkningens beskyttelse, samtidig med vi smadrer landet og dets infrastruktur tilbage til stenalderen, og indsætter vore udsete marionetter, af yderst tvivlsom karakter, som garanter for friheden, demokratiet og civilbefolkningens ve og vel.

Såvel selvbedraget som bedraget overfor vestens egne borgere er efterhånden ganske tydeligt på alle disse områder, og freden har som vi må konstatere endnu længere udsigter for netop civilbefolkningen i disse lande.

Alligevel fortsætter den retoriske strategi med at dæmonisere krigene frem overalt hvor liberalismen skal blive den herskende "religion" for befolkningerne i de lande det rammer, men også fordi det passer ind i den nye tids paradigme med en "ny verdensorden" uden der dog er udtrykt noget direkte om hvem der skal lede dette vestlige liberalisme "kalifat", selv om det er ret åbenlyst hvem der selv tror det og vil det.

EU og NATO lader sig lede med i Amerika, Frankrig og Englands drømme om dette "kalifat", hvor fortiden opdeling af verden i gode og onde, og i hvilket billede man ser sig selv som de gode, der kun slår ihjel for det godes skyld, dog skærer man ikke halsen over på sine modstandere fra vestens side, men smider i stedet masser af bomber enten fra fly eller fra droner, hvor det sidste hævdes kun at ramme de skyldige siges der, - og så lader vi igen som om der ikke var uskyldige kvinder og børn der blev ramt, og som udgør størstedelen af de døde i disse drone angreb.

Selv om Frankrig og England lægger sig tæt i slipstrømmen fra Amerika, skal de og vil de sidenhen opleve, at der ikke er plads til dem ved bordet, når det endelige mål er nået, så er der kun plads til én og kun én for bordende, resten er tilhørere og rygklappere.

Tiden er kommet til at skifte krigsparadigmet ud med fredsparadigmet uden militær magt, for som vi har set gentagne gange, så har krigsparadigmet fejlet på alle humanitære punkter gang på gang, noget så eftertrykkeligt, overfor den politiske retorik om beskyttelse af civile, frihed, demokrati og fremgang for dem det er gået ud over, og blev indledt med dæmonisering som første propaganda indslag for at retfærdiggøre vesten krigsførelse med militær magt.

Freden kommer ikke med mindre man vil, og lader folk leve deres liv, og desuden er lærdommen fra historien, at demokrati altid kommer indefra og ikke påtvunget udefra.

Endelig er spørgsmålet jo også, hvornår er det dit og mit land, der rammes af propagandaen om vor land er styret af en dæmonisk despot, som berettiger til et nyt krigseventyr i fredens, frihedens, og demokratiet navn for vores egen skyld, og man kun vil det bedste for landet, - ganske om Hitler med nazisterne kom for at beskytte os?

Brugerbillede for Peter Nielsen

Indtil 1. Verdenskrig havde USA i mange år ført en politik hvor man bl.a. ikke deltog i krige og reelt set ikke bekymrede sig om verdenspolitik. I den periode gik USA fra et "almindeligt" land til at være den største industrimagt verden nogensinde havde set. Så jo de kan sagtens isolere sig fra resten af verden. Lad USA opføre toldmure etc. så skal I se hvor lav vækst resten af Verden vil opleve...