Læserbrev

Læserbreve

Debat
24. oktober 2015

Institut løber fra ansvaret

Niels-Erik Hansen, advokat

FN’s menneskerettighedskomité har kritiseret den danske stat i en række sager, som er indsendt af advokater og NGO’er på vegne af krænkede (»Flygtningenævnet får massiv kritik af FN-komité«, den 22. september). Men hvorfor optræder Institut for Menneskerettigheder ikke på denne liste over kræfter, der arbejder for at give oprejsning til ofre for menneskerettighedskrænkelser?

Det er i høj grad instituttets opgave at bistå ofre for diskrimination og oplyse offentligheden om de krænkelser, der bliver påvist af de internationale klageorganer.

Instituttets direktør, Jonas Christoffersen, udtaler i artiklen, at regeringen retter ind efter komiteernes udtalelser. Men det passer ikke. Skiftende danske regeringer har indtil nu nægtet at følge FN’s afgørelse i fem konkrete sager, hvor FN har udtalt, at ofrene skal have erstatning. Måske er det meget bekvemt at have instituttet til at sige, at de danske myndigheder hellere følger en FN-afgørelse for meget end én for lidt – også selv om det ikke passer? Det hjælper bare ikke ofrene for menneskerettighedskrænkelser i Danmark.

Den nødvendige kommunalreform

Thomas Thors, Rønne

Der synes at sprede sig en opfattelse af, at gennemførelsen af kommunalreformen var en fejlagtig og unødig brutal beslutning, og at den ikke mindst har været en af årsagerne til skæv-vridningen af Danmark. Informations David Rehling og Georg Metz gav udtryk for noget lignende i hhv. »Langt ude« og »Udflytningens hellige fims« fredag den 16. oktober. Den opfattelse er jeg uenig i. Min opfattelse baseres på min erfaring som regionsborgmester for Bornholm. Det var i løbet af 1990’erne blevet klart, at øens fem kommuner og Bornholms amt ikke fremover ville kunne klare sig fagligt eller økonomisk forsvarligt. I 2001 besluttede bornholmerne derfor, at øen skulle være én kommune. Da sundhedsvæsenets problemer ikke var løst, hilste vi arbejdet med kommunalreformen velkomment. Vi bidrog med vores erfaringer på mange niveauer og sikrede, at sundhedsvæsenet nu er Region Hovedstadens opgave. Danmark har fået fagligt stærke kommuner – også i periferien. Kommunalreformen bidrog ikke til en forværring af udkantsproblematikken, men den bidrog tværtimod med en mulig løsning på problemet. Sidstnævnte kræver naturligvis et positivt medspil fra regering og folketing.

Gør recept-pligtig medicin gratis

Maria Kjærgaard, København

En ny undersøgelse viser, at fire ud af 10 kontanthjælpsmodtagere af økonomiske grunde har undladt at købe receptpligtig medicin. Det er et perfekt eksempel på den stigende ulighed i det danske sundhedssystem. Det nuværende system med egenbetaling rammer socialt skævt. Vi deler syge mennesker op i A- og B-hold. Dem, som har råd til at betale for lægeordineret medicin, og dem, som ikke har. Vi må udvikle og erstatte det nuværende system med en tilsvarende ordning, der er mere socialt retfærdig.

Det kræver, at vi beslutter, at al receptpligtig medicin skal være gratis. Det er en radikal ændring i vores sundhedssystem, som er nødvendig.

Vi har brug for konkret nytænkning. På denne måde sikrer vi, at alle uanset samfundslag kan få den behandling, de har brug for. Det er en falliterklæring, at vi i Danmark har borgere, som ikke har råd til at betale for deres egen medicin.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her