Læserbrev

Læserbreve

Debat
23. oktober 2015

Regeringen investerer i køkkener i stedet for fremtid

Peter Lauritsen, lektor ved Aarhus Universitet

Regeringen har meddelt, at der skal spares markant på forskning og uddannelse. Konsekvensen vil være, at undervisningen får ringere kår, og at vi må lade både gode ideer og store forskningstalenter passere uden at udvikle dem til landets bedste.

Indtil for nylig var alle enige om, at Danmark skulle leve af innovative virksomheder og højtuddannet arbejdskraft. Vi har ikke store naturressourcer, vi kan sælge, og det er de færreste, der kan se sig selv knokle ved samlebåndet til en løn, der kan konkurrere med de laveste. Derfor er forskning og uddannelse ikke en luksus, det er en nødvendighed.

Det er virkelig svært at forstå, at besparelser skulle være en god idé, og den ansvarlige minister, Esben Lunde Larsen (V), havde heller ikke let ved forklaringerne. Institutionerne er kornfede, sagde han med en nu herostratisk berømt vending og gjorde hele sektoren sur.

Hvordan reagerede Esben Lunde Larsen mon, da finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ringede og præsenterede ham for den store besparelse? Kæmpede han for sit ressortområde, eller sagde han blot: »Helt i orden, Claus, mit område har alligevel alt for mange penge«. Berettiget eller ej, men man kan godt mistænke ham for det sidste.

Besparelsen blev også givet en anden begrundelse. Der skal spares hele vejen rundt, og det er kun naturligt, at uddannelse og forskning også må holde for. Det lyder jo umiddelbart rimeligt, men det er det ikke. Regeringens absolutte mærkesag, der som bekendt hverken er at redde klimaet eller mennesker i nød, men et håndværkerfradrag, koster kassen. Det er der åbenbart fint råd til, så konklusionen må være, at man hellere vil tækkes folk, der skal have et nyt køkken end investere i landets fremtid.

Det er politikernes ret og lod at prioritere områder og omprioritere midler. Sådan er det. Men de skal i det mindste forklare sig. Så hvordan forestiller man sig, at vi kan uddanne de bedste pædagoger, ingeniører og designere, hvis man sparer på deres uddannelser?

Selvmord uden diagnose

Preben Brandt, formand for projekt UDENFOR

Er man syg i hovedet, når man forsøger at begå selvmord, som Theis L. Smedegaard skrev i kronikken »Hjerneblødning i sundhedsvæsnet« den 19. oktober? Jeg er enig i, at selvmord og selvmordsforsøg kan være følge af en psykisk lidelse. Og så skal den lidelse selvfølgelig behandles. Men jeg finder det bekymrende, hvis man vil gøre ethvert selvmordsforsøg til et symptom på en sygdom, og hvis man forestiller sig, at en sygebehandling er det, der får den selvmordstruede til at vende tilbage til et godt liv.

En kronisk fortravlet hverdag; social udstødelse; ensomhed; at få fortalt igen og igen, at man ikke at slår til, og vedvarende ydmygelser – alt sammen noget, der hænger sammen med faktorer, som samfundsmæssige strukturelle forhold eller forhold i ens nære netværk. Man ved, at mennesker, der er socialt udsatte, og mennesker, der er hjemløse, har en væsentlig højere hyppighed af selvmordsforsøg end resten af befolkningen. De er langt fra alle syge i hovedet. Derimod er de svært belastede af ydre forhold og har ikke brug for medicinsk behandling eller samtaler. De har brug for, at der ændres i deres vanskelige livsbetingelser.

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her