Læserbreve

20. oktober 2015

Fertilitets-kampagne er oplysning

Ninna Thomsen, sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune

Hvis en kampagne skal have effekt, er det en forudsætning, at den får opmærksomhed, og at budskabet kommer ud. Det må man sige er lykkedes med fertilitetskampagnen. Vi er glade for, at den har skabt debat, og at folk forholder sig til den – også kritisk. Men de seneste dage har der været nogle kommentarer, som kalder på svar. For når kampagnen i Informations leder »Fædrelandsknald« (14. oktober) sættes i bås med Putins politik og Mussolinis fascistiske skattesystem, så er vi nået derud, hvor det begynder at blive fjollet. Kampagnen skal oplyse unge om de udfordringer, der kan være forbundet med at vente med at få børn. En kvindes fertilitet falder markant, fra hun er 25 til 35 år, og 40 procent af mændene i samme alder har nedsat sædkvalitet.

De oplysninger er der flere, som giver udtryk for, at de kender og ikke har behov for, at vi fortæller i en kampagne. Men det er ikke alle, der har det på samme måde. En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at otte ud af ti af de 15-25-årige ikke oplever, at de ved nok om nedsat frugtbarhed. Samme melding kommer fra fertilitetsklinikkerne, der fortæller os, at der mangler viden på området. En af de førende forskere på området, Søren Ziebe, som i øvrigt er medafsender på kampagnen, kalder infertilitet for Danmarks største oversete folkesygdom for 25-45-årige. Klinikkerne kan ikke følge med de mange henvendelser, de får fra folk, som ikke kan få børn. Selvfølgelig er det en privat sag, hvornår man vælger at få børn. Det vil hverken jeg eller kommunen blande os i. Til gengæld vil vi gerne oplyse om de udfordringer, der kan være forbundet med at vente. Så folk kan træffe en beslutning på et oplyst grundlag. Og så er jeg ellers helt enig i, at en kampagne ikke kan stå alene. Det er også afgørende, at vi politikere skaber bedre rammer for børnefamilier, så hverdagen nemmere kan hænge sammen.

Abbas’ diplomati drukner i krudt

Tom Patrick Meleady, Hebron, Vestbredden

Siden den sidste intifada har præsidenten for det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, på diplomatisk vis forsøgt at få andre til at anerkende palæstinensernes ret til selvbestemmelse – men Abbas’ fremstrakte hånd er ikke blevet gengældt. Den største sejr kom i september, da det palæstinensiske flag blev hejst foran FN-bygningen i New York. Selv om det skabte begejstring i metropolerne på Vestbredden, så stoppede det ikke udvidelsen af de israelske bosættelser. Ligesom det ikke forhindrede israelske soldater i at forbyde palæstinensiske mænd under 50 år at besøge Al-Aqsa-moskeen i Jerusalem eller resulterede i bevægelsesfrihed til de mange unge universitetsstuderende, der kunne prøve lykken et andet sted frem for at ende som grønthandlere. Og endelig skabte flaget heller ikke internationalt pres på Israel for at stoppe deres besættelse af Vestbredden.

Resultatet af Abbas’ diplomatiske håndsrækning blev et vajende flag i New York, men ingen rettigheder på Vestbredden. Opstanden, vi nu er vidne til, har ingen organisering og ingen leder – kun status quo-generationens frustration, hvilket gør det svært at finde en løsning. Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, vil nu forsøge at skabe fred, men han får svært ved at høre de unge mænds krav i larmen af krudt. Abbas rækker stadig hånden ud til verden, men de unge ser ikke reelle fremskridt herigennem. De har råbt og skreget, uden at nogen lyttede – nu kaster de med sten og går med kniv.

Verdens bedste bibliotekar

Kasper Rud, Virum

Skiftende regeringer har stræbt efter at få verdens bedste sundhedsvæsen, uddannelsessystem og så videre. Danmark havde ifølge fagfolk i ind- og udland verdens bedste biblioteksvæsen, hvor borgere i en lille flække blev betjent lige så godt som i hovedstaden. Folkebiblioteket er gratis, politisk pluralistisk og frivilligt at besøge, altså en sjælden demokratisk institution, som flertallet af befolkningen stadig bruger. Nu er politikerne desværre ved at ødelægge verdens bedste bibliotek: Mange hundrede biblioteker er nedlagt, og personalet bliver reduceret.

Personalet støtter ellers læselysten hos ordblinde og børn med læseproblemer, ligesom de støtter oprettelsen af læsekredse. De formidler litteratur til den enkelte borger, hjælper uddannelses- søgende på alle niveauer og får ros for at hjælpe folk over på den digitale platform. Og de gør en kæmpe indsats for integrationsarbejdet i kommuner med mange indvandrere. Bibliotekspersonalet hjælper ganske enkelt borgeren med at færdes i det moderne samfund, men nu vil kommunerne spare millioner på deres i forvejen små budgetter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu