Læsetid: 2 min.

Middagssamtalen

Ugen har været travl. Du har forsømt Facebook, Twitter og tv og har ikke haft avisen i hånden, siden du tømte postkassen. Men fortvivl ej. Uanset om aftenen står på champagnefest med dine borgerlige bekendte eller rødvin med dine venstreorienterede venner, klæder Information dig på. Her er, hvad I skal snakke om, og hvilke synspunkter, der sikrer dig opmærksomhed ved middagsbordet
Ugen har været travl. Du har forsømt Facebook, Twitter og tv og har ikke haft avisen i hånden, siden du tømte postkassen. Men fortvivl ej. Uanset om aftenen står på champagnefest med dine borgerlige bekendte eller rødvin med dine venstreorienterede venner, klæder Information dig på. Her er, hvad I skal snakke om, og hvilke synspunkter, der sikrer dig opmærksomhed ved middagsbordet

Thomas Borberg/Polfoto

24. oktober 2015

Danske muslimer

Det blev ugen, hvor Jyllands-Posten kunne offentliggøre en undersøgelse, der afslørede, at danske muslimer – hvis forelagt muligheden – ville takke ja til halalkød og badeforhæng i daginstitutioner.

Det røde synspunkt:

Halalkød smager herligt, og hvis en imam beder for en kylling, når den bliver slagtet, er det nok første (og sidste!) gang i dens liv, den hører en menneskestemme. Men de må lige styre sig med de dér badeforhæng: Det er en dansk dyd at være nøgen, og hvis de skammer sig over den, skulle de styre sig med alle de omskæringer.

Det blå synspunkt:

Nu må de stoppe! Har de dér muslimer ikke fattet, at markedskræfterne ikke gælder for folk med afvigende religioner: Man må spise, hvad der bliver sat på bordet. Men det med badeforhængene er o.k., for jeg har en del aktier i tekstilindustrien.

Bomben:

Halalkød: De skal da slet ikke have kød i daginstitutionerne. Det er en bombe under klimaet. De kan spise badeforhæng, kan de.

Næste års Oscar-vært

Komikeren Chris Rock blev udpeget som næste års Oscarvært, efter en pause på 11 år og en del kritik, sidst han varetog lige den funktion.

Det røde synspunkt:

Ja, det er muligt, at han er sort – men hvornår får vi en lesbisk, benamputeret, udviklingshæmmet Oscarvært?!? Showet skylder os at påpege det patriarkalske samfunds normative strukturer, så vi får lejlighed til at dreje samtalen hen på en opgave, vi skrev, da vi gik på RUC. Ja, det var mest en, der hedder Gitte, der skrev den – men vi fik stadig 10!

Det blå synspunkt:

Gab, hvorfor kan kunstnere ikke slå en prut i en trompet, uden at de skal have en pris for det. Oscar-komiteen kan da bare undersøge, hvilken film der har solgt flest billetter, og vupti, så har de fundet den bedste! Medmindre filmen har fået kunststøtte, for så er den selvfølgelig noget fortænkt lort.

Bomben:

Jeg har aldrig hørt om denne Chris Rock, så han kan umuligt være noget særligt. Næh, de skulle sætte Anne-Grethe Bjarup Riis til at styre det, hun er dejlig!

Dagpengeforlig

Joachim Adrian

Bare tre dage efter Dagpengekommissionen kom med sine konklusioner, indgik regeringen dagpengeforlig med S og DF. Et forlig, ingen andre partier eller organisationer var tilfredse med.

Det røde synspunkt:

Endnu en gang rammer den asociale borgerlige regering de absolut svageste: De nyuddannede, der umuligt kan være motiverede for at tage et arbejde, når de opdager, det er sådan, samfundet belønner dem for ni vanskelige år på Assyrisk Filologi

Det blå synspunkt:

Så viste Venstre sig endnu en gang som et socialdemokratisk parti, der indgik et socialdemokratisk forlig med to andre socialdemokratier (husk at vrænge, når du siger ’social’!). Hvorfor ikke skære dagpengene helt væk? Se på, hvor mange medaljer kenyanske løbere vinder, og der er ikke noget, der hedder dagpenge dernede.

Bomben:

Jeg patenterede ordet ’karensdage’ i 1993, da jeg lavede en reklamekampagne for en småkagefabrik. Jeg sagsøger dem sgu!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Knudsen

Så længe Information kan finde og bringe nyheden om voldtægt af småbørn i Indien, er der rigeligt at tale om ved middagsbordet.
F.eks. om avisens eksistensberettigelse.

Torben Knudsen.
Informations eksistensberettigelse ved jeg nu ikke, om det tilkommer dig at sætte spørgsmålstegn ved. Der er vel næppe nogen situation, hvor avisen skader dig eller behøver at berige dit liv, for at opnå retten til at udkomme. Avisens berettigelse må vel i sidste ende afgøres af læserinteressen og oplagstal. Derfor er også indlæg som dit sikkert velkomment.

Når det så er sagt, ved jeg ikke rigtigt, hvad formålet med artiklen er, og jeg sidder tilbage med et NÅ, og så ?

Det skal der jo også være plads til. Måske synes andre, det lige er det debatoplæg, de har ventet på.