Kommentar

Når feminisme bliver et salgstrick

En lille lyserød libidopille til kvinder er ingen seksuel revolution, hvis den ikke virker. Så hjælper det ikke at iklæde sig feminismens farver for at få den trumfet igennem – det er vel snarere kvindeundertrykkende
En lille lyserød libidopille til kvinder er ingen seksuel revolution, hvis den ikke virker. Så hjælper det ikke at iklæde sig feminismens farver for at få den trumfet igennem – det er vel snarere kvindeundertrykkende

Allen G. Breed

17. oktober 2015

Noget tyder på, at feminismen er blevet mainstream. Så mainstream, at den nu bliver brugt til at fremme kommercielle formål. Et glimrende eksempel er den lille lyserøde sexpille til kvinder, Addyi (udtales på engelsk ADD-ee). Den er netop blevet lanceret på det amerikanske marked under stor mediebevågenhed. Pillen har nemlig fået tilnavnet ’kvindelig Viagra’ og bliver af medicinalfirmaet bag hyldet som en sejr for kvindebevægelsen. Nu er der endelig en pille til kvinderne også, siger de.

Medicinalvirksomheden bag pillen, Sprout Pharmaceuticals, har siden 2010 kæmpet en brav kamp for at få den godkendt. Men den er altså først nu, i tredje forsøg, blevet godkendt af den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA. Spørger man medicinalvirksomheden, skyldes det de forstokkede mænd hos FDA, som ikke har lyst til at hjælpe de stakkels kvinder.

Halvhjertet forsøg

Men kigger man på forsøgene med Addyi, tegner der sig et lidt andet billede. Grunden til, at pillen ikke blev godkendt i første (og anden) omgang, er blandt andet, at den næsten ingen beviselig virkning har – det fremgår af FDA’s rapport. Den gennemsnitlige kvinde i forsøgsgrupperne havde ved forsøgets start 2,8 »tilfredsstillende seksuelle oplevelser« om måneden. De kvinder, som gennem forsøget fik Addyi, oplevede i snit en stigning til 4,5, hvor de kvinder, som spiste placebo, oplevede en stigning til 3,7. Ikke den store forskel at hente der.

Derudover viste det sig, at der var nogle temmelig seriøse bivirkninger, hvis man tog pillen sammen med alkohol eller p-piller. To ingredienser, der ikke sjældent forekommer, når kvinder begiver sig ud i lagengymnastikken. Listen over bivirkninger indeholder blandt andet besvimelse, lavt blodtryk, kvalme og i nogle tilfælde leverskade. Værd er det også at bemærke, at folkene hos Sprout valgte at foretage en del af kontrolforsøgene på mænd. Nu er jeg ikke læge, men jeg har svært ved at se, hvad mænd har at gøre i test af en pille målrettet den kvindelige fysiologi.

Det virker som et halvhjertet forsøg på at kæmpe for seksuel ligestilling, når man ikke engang gider involvere kvinder i testen. Det virker heller ikke synderligt attraktivt at risikere sit gode helbred for sølle 0,8 flere ’tilfredsstillende seksuelle oplevelser’ – hvad det overhovedet betyder, melder historien ikke noget om.

Anklaget for sexisme

Men hvorfor blev pillen så godkendt til sidst? Det gjorde den efter en massiv kampagne i de amerikanske medier igangsat af organisationen Even the Score. En organisation delvist finansieret af medicinalvirksomheden bag Addyi. Organisationens formål er efter sigende at sikre ligestilling blandt kvinder og mænd.

Hvor mænd har hele ni forskellige medikamenter at vælge imellem, heriblandt Viagra, når libidoen har brug for et skub i den rigtige retning, er der, ifølge organisationen, ikke samme fokus på kvinders seksuallyst – eller mangel på samme. Even the Score anklagede FDA for at være paternalistisk og for at have en dybt rodfæstet sexisme. Og så gav FDA endelig efter og godkendte pillen. Det er heller ikke rart at blive anklaget for at være sexistisk.

Det er bare et problem, at man godkender en pille, der dybest set ikke virker, blot fordi en organisation iklæder sig feminismens farver. Har vi lige mistet det videnskabelige fokus til fordel for pseudofeminisme? Hvad blev der af at vurdere en pille ud fra dens virkning?

Det er meget muligt, at det er et feministisk kerneområde at sikre flere kvindelige sexpiller på markedet. Men brugen af feminisme til at få indført en pille, der med en lægkvindes øjne ser ud til at have få, hvis slet ingen, gavnlige effekter, er da næsten kvindeundertrykkende. Det er i hvert fald ikke noget, der gavner kvindernes sag.

Smørelse

Interessant er det også at bemærke, at Addyi først blev testet som et antidepressiv. Mændenes lille blå pille holder sig til nærområdet og smører blot hejseværket. Addyi går i stedet ind og piller ved signalstoffer i hjernen. Altså et stykke fra begivenhedernes centrum syd for bæltestedet.

Det er et større feministisk problem, at nogle mener, at den kvindelige sexlyst, eller mangel på samme, skal findes i hjernen. Lyst er ikke en entydig størrelse og burde ikke blive målt ud fra en universel tommestok. Det egentlige problem er nærmere, at der eksisterer en række forventninger til, hvornår en kvinde skal have lyst. Det bliver mere et spørgsmål om at leve op til normen og ikke så meget et spørgsmål om, hvorvidt maskineriet er smurt og toptunet.

Den nye, lyserøde libidopille med det mærkværdige navn er ikke seksuel revolution. Den er ikke frigørende. Den er ikke et udtryk for seksuel ligestilling. Det må antages, at skal man finde en kvindelig pendant til Viagra, handler det netop om smørelse. Og de kyndige vil vide, at et sådan produkt allerede er på markedet.

Maria Andersen er cand.mag. i dansk og kommunikation

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu