Kommentar

Når venstrefløjen gør sig klog på arbejderklassen

’Marx må rotere i sin grav over, hvor uorganiserede proletarerne er – fra Munkebo til Mumbai,’ skriver Joachim Nielsens i en kronik, der via teoretisk inkonsistens gør, som den privilegerede venstrefløj altid har gjort; fortæller arbejderklassen, hvad der er rigtigt og forkert
Debat
23. oktober 2015

Det er ikke tilfældigt, at illustrationen, der følger kronikken »Arbejderklassen har glemt, hvem der udnytter den« den 12. oktober er følgende: to smilende, hvide mænd i jakkesæt holder to aktører i snore og styrer dem som marionetdukker.

Illustrationen følger samme kognitive skema, som resten af Joachim Nielsens kronik, og illustrerer tydeligt den privilegerede venstrefløjs klassiske, filosofiske dilemma: Hvordan er det muligt at udtale sig på vegne af arbejderklassen? Hvordan er det muligt at besidde den kognitive overlegenhed, som tillader én at se tingene, ’som de virkelig er’?

Den privilegerede venstrefløj har altid bevandret sig selvbehageligt i denne inkonsistente position. Det arkimediske punkt hos den privilegerede venstrefløj, hvorfra den kan træde ud fra sin givne position og overskue den samlede helhed af positioner, har ikke overraskende den effekt, at arbejderklassen bliver uselvstændiggjort. Nielsen falder her i fælden: at tillade sig at fortælle nogen, hvad de gør (og hvad de ikke gør) og samtidigt hævde, at de ikke selv er klar over dette.

Den rigtige venstrefløjsopgave er et helt andet sted: Vi skal ikke fortælle nogen, hvad de burde gøre, men tværtimod altid forsøge at give stemme til dem, som ingen stemme har. Den anden løsning bidrager til det selvsamme problem, som den forsøger at løse: den totale uselvstændiggørelse af arbejderklassen.

Underklassens idioter

Kronikken igennem bliver der brugt tre begreber på den samme klasse, som Nielsen implicit kræver en samlet organisering fra: underklasse, arbejderklasse og proletariat.

Hvad han tilsyneladende ikke har blik for, er, at ’underklassen’ er overklassens begreb og udgør en væsentlig forklaring på samfundets manglende sympati og identifikation med arbejderklassens kamp. Marx beskriver arbejderklassen som »klassen med lønindtægten som livsgrundlag«. Arbejderklassen er altså et økonomisk defineret begreb, hvorimod underklassen defineres ud fra en negativitet. Der er selvsagt derfor ikke nogen, som vil definere sig selv som underklasse, idet begrebet udtrykker manglende dannelse og social og kulturel kapital. Ligeledes – og dette er vigtigt – udviser middelklassen (og for den sags skyld: overklassen) ingen sympati med ’idioterne’ i underklassen.

Proletariatet beskrives af senere marxister som Sartre, Marcuse, Adorno, Horkheimer, Habermas og Zizek som et potentielt revolutionært Subjekt. Heri ligger der en vigtig pointe i forhold til de tre begreber, som Nielsen anvender på et og samme fænomen. Mens der ikke er nogen tvivl om, at arbejderklassen eksisterer, eksisterer proletariatet altid kun som potentiel mulighed.

Både underklassen og arbejderklassen som begreb implicerer, at der er tale om et udnyttet objekt. Marxisternes pointe er, at dette udnyttede objekt kan blive det revolutionære subjekt, som benævnes proletariatet. Begreberne arbejderklasse og proletariat udelukker derfor hinandens eksistens. I det gyldne øjeblik, hvor arbejderklassen på tværs af landegrænser forener sig og indgår i en materiel kamp, forvandles et udnyttet objekt til et revolutionært subjekt. Det er sådan man skal læse Marx og Engels berømte afslutning på Det Kommunistiske Manifest: Proletarer i alle lande – foren jer! Proletarerne må forene sig for at blive det, de hele tiden har været.

Den neoliberale fælde

Derfor bliver det desto mere latterligt, når Nielsen skriver: »Er moralen så stadig, at hvis proletarerne vil det bedste for sig selv, så må de forene sig i alle lande? Tja, de nuværende fjendebilleder gavner i hvert fald hverken de danske, de polske eller de pakistanske arbejdere på længere sigt.«

Her ophæver Nielsen det potentielle proletariat til det selvsamme, som hele proletariatets kamp søger at gøre op med: klasser. Proletariatet agerer ikke som en klasse med egeninteresser, der igennem organisering »vil det bedste for sig selv«. Tværtimod er proletariatets kamp en kamp imod klasser som sådan, og derfor er det både Marx’ og Zizeks pointe, at proletariatets kamp er en kamp på alles vegne: for en radikalt anderledes verdensorden, hvori klassesamfundet ikke længere eksisterer.

I en fejlagtig konklusion ender Nielsen derfor med at falde i den groveste af de neoliberale fælder: Arbejderklassens position i samfundet skyldes dens egen manglende organisering. Som for at gøre ondt værre tilføjer Nielsen et forbrugermæssigt aspekt til problematikken, når han skriver, at de danske arbejdere »stikker hånden ned i lommen og køber deres T-shirts og kyllinger« og dermed »cementerer deres egne jobtab«.

Her taler Nielsen direkte det neoliberalistiske forbrugerregimes sag. Man kunne spørge: Gør det nogen forskel, hvad vi køber? Det gør det ikke. Selv hvis det gjorde, er det aldeles latterligt at fortælle andre fra sit arkimediske punkt, at deres T-shirts er for billige og deres mad forkert produceret.

Ikke én gang i kronikken nævnes ordet kapitalisme, som ellers er årsagen til arbejderklassens eksistens. Kan det ikke tages som eksemplet par excellence på, at kapitalismen er kommet for at blive, medmindre proletariatet forener sig for at blive det, vi hele tiden har været.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torsten Jacobsen

"Sådan den herre, De tilhører Arbejderklassen. Kommer dette som en overraskelse for Dem? Så bare vent til jeg fortæller Dem om Proletariatet, som de skam også er en del af, omend deres erkendelse af dette tilhørsforhold forståeligt nok først vil indfinde sig, når de er blevet behørigt bevidstgjort! Har De læst Marcuse? Nej? Heller ikke Zizek? Hvad siger De? Ekstrabladet? Harry Potter? Ach du lieber... Der er nok at tage fat på, ser jeg nu, på vejen mod det klasseløse samfund. Jeg skal dog ikke belære Dem, kære kammerat, frygt ikke dét! Jeg er blot her for at låne min stemme til de, som selv ingen har, eller som taler så lavt at jeg slet ikke kan høre det. Deres stemme forekommer mig også lidt vel lav. Ekstra Bladet? Har man kendt mage...Hvad siger De? DE MÅ VIRKELIG TALE HØJERE, JEG KAN IKKE HØRE DEM!. Der er for meget støj, teorien larmer i mit hoved...jeg bliver svimmel. Ved De hvor kapitalismen bor, min herre? Sidst jeg så den havde den retning mod Deres hus, men så tabte jeg den af syne. De kan vel ikke pege mig i retning af Kapitalismen? Der var et eller andet, jeg ville den. Et regnskab, der skulle gøres op, tror jeg nok..."

Holger Madsen, Rasmus Kongshøj, erik mørk thomsen, S. A., Torben Skov, Bill Atkins, Bjørn Pedersen, Lise Lotte Rahbek, christian bjerg, Christian Mondrup, Morten Balling og Dennis Olsen anbefalede denne kommentar
Lars Jorgensen

Når solidariteten med arbejdere og proletarer forbliver tilsyneladende..., så bliver budskabet falsk og undertrykkende.

Skribenten taler præcist som de 'solidariske folk' fx Adorno og Bourdieu har kritiseret for at udtrykke en kun tilsyneladende og derfor falsk solidaritet med arbejdere, proletarer osv.: Folk der argumenterer for, at det er nedladende at være ambitiøs på arbejdernes vegne; at det er nedladende at (arbejde for og) ønske bedre muligheder for ('lavere') sociale klasser mht. økonomi, uddannelse, kultur mm.

Guess what, det er skribenten der er nedladende og undertrykkende, når han ikke ønsker intellektuelle og andre former for bidrag, der kan gavne arbejdere og andres muligheder for tænke og agere mere frit og få bedre muligheder i samfundet.

Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Morten Jespersen og Sascha Olinsson anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

"Det arkimediske punkt hos den privilegerede venstrefløj, hvorfra den kan træde ud fra sin givne position og overskue den samlede helhed af positioner, har ikke overraskende den effekt, at arbejderklassen bliver uselvstændiggjort."
Er det kapitalen eller den priviligerede venstrefløj, som uselvstændiggør arbejderklassen?
"Nielsen falder her i fælden: at tillade sig at fortælle nogen, hvad de gør (og hvad de ikke gør) og samtidigt hævde, at de ikke selv er klar over dette."
Jamen, er de da klar over det? Eller må vi bare ikke fortælle dem, at de ikke er klar over det?
En CEVEA undersøgelse for omkring et år siden viste, at 72% af de danske vælgere tror, at øget arbejdsudbud betyder, at staten vil skabe flere jobs. Jeg vil til enhver tid forbeholde mig retten til at fortælle folk - arbejderklasse, middelklasse eller bankdirektører - at sådan forholder det sig ikke. Den neo-liberale propaganda er massiv, og det er tilsyneladende vanskeligt for mange mennesker at gennemskue, hvad der er op og ned. Skal vi vente i 5 år på, at 'blå Bjarne' har opdaget, at hans realløn er faldet? Og ti år mere på, at han opdager, at det har sammenhæng med nedskæringer i kontanthjælp og dagpenge samt den udbudsøkonomiske politik? Hvorefter 'blå Bjarne' tilslutter sig en højreradikal bevægelse i protest, mens vi stadigvæk forholder os tavse, fordi vi ikke må 'uselvstænddiggøre' Bjarne.
Jeg fortæller ikke 'blå Bjarne', at han er 'uselvstændiggjort', eller at han er for dum til at gennemskue den neo-liberale propaganda, men hvis han tror, at øget arbejdsudbud betyder, at velfærdsstaten vil skaffe ham et job, hvis han bliver arbejdsløs, vil jeg fortælle ham, at han tager fejl. Og jeg vil spørge ham, hvorfor han har stemt på et politisk parti, som arbejder på at afvikle den velfærdsstat, som han tilsyneladende sætter så stor lid til. Ikke at det er af afgørende betydning hvilket politisk parti Bjarne stemmer på, men det indikerer en hel del om den bevidsthed han har om det samfund, som han lever i.

Vibeke Hansen, peter juhl petersen, Preben Haagensen, Mikael Velschow-Rasmussen, Claus Jensen, Torben Skov, Leif Høybye, Bill Atkins, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Lise Lotte Rahbek, Henriette Bøhne, Per Dørup, Steffen Gliese, christian bjerg, Peter Jensen, Morten Jespersen, Sascha Olinsson, Gert Selmer Jensen, Freddy Andersen, lars abildgaard, Keld Albrektsen, Lars Jorgensen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Artiklen bekræfter , at den "intellektuelle elite" på venstrefløjen ikke evner at udtrykke sig på en måde, der er umiddelbart "læselig" for de almindelige småt begavede mennesker , der ikke tilhører venstrefløjens kerne.

Det er lidt ligesom med den katolske kirkes dogmatik - den sunde fornuft er udmanøvreret af de udvalgte "få", der behersker de fineste fremmedord og mest indviklede trossætninger.

Kurt Nielsen, Flemming Berger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Sascha Olinsson

Denne her artikel får mig simpelthen til at skære tænder. Her er da om nogen en person som fuldstændig har misforstået pointen.
Dertil vil jeg da gerne tillægge at jeg er akademiker og jeg er arbejdsklasse- både ifølge min egen overbevisning og Marxs definition.
Og jeg er meget enig i at der foregår en meget bevidst manipulation af os her på den nederste halvdel af den sociale stige således at vi akkurat ligesom i USA bekæmper os selv mens vi tillader at den øverste 1-10% fortsat rager til sig på vores bekostning! Og det burde vi allesammen skrige rigtigt højt op om!

Flemming Berger, Vibeke Hansen, Ivan Breinholt Leth, bo thomsen, Nanna Wulff M., Preben Haagensen, Mikael Velschow-Rasmussen, S. A., Torben Skov, Leif Høybye, Bill Atkins, Lise Lotte Rahbek, Ole Henriksen, Morten Jespersen og Freddy Andersen anbefalede denne kommentar
Freddy Andersen

”Når venstrefløjen gør sig klog på arbejderklassen”

Betyder det så at der ingen arbejdere er på venstrefløjen? Eller skal det forstås derhen at der ikke er nogle kloge blandt arbejderklassen på venstrefløjen?
Man kunne jo spørge den "kloge" mand hvad er venstrefløjen?

Flemming Berger, Vibeke Hansen, Ivan Breinholt Leth, Preben Haagensen, Leif Høybye, Bill Atkins, Claus Oreskov, Morten Jespersen og Robert Kroll anbefalede denne kommentar
Freddy Andersen

Nå nu tror jeg lige der gik et lys op for mig, jeg skal holde min kæft og lade være med at fortælle at vi bliver taget i røven af af den 1-10% som sidder på flæsket.

Flemming Berger, Vibeke Hansen, Leif Høybye, Bill Atkins og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

En vis grad af ubevidsthed er formentligt alle mennesker til del, uanset klasse eller andre tilhørsforhold. Derfor har vi som hin andens sociale omverden vel ualmindeligt vanskeligt ved at undgå at føje alternative perspektiver til hin andens bevidstheder - om end vores kontrol over tilføjelserne formentligt er noget ringere end vi i almindelighed håber på og forestiller os.

Med andre ord; de politiske dilemmaer er også psykologiske. Og filosofiske. Og sociale. Sågar fysiologiske, ville nogle med en vis ret hævde. Det hele væver sig sindrigt og ukontrollérbart sammen - ligesom begreberne forening og organisering, som på mange måder kan betyde akkurat det samme. Hvilket afvikler en lang række inferiøre diskussioner, mens det rejser nye - hen over hovedet på dén hverdag de (aller?)fleste bare prøver at få til at hænge livsnødvendigt sammen. Så nu vil jeg drikke kaffe og spadsere nubisk ud i den milde efterårsvind, nøjsomt inspireret af Torsten Jakobsens muntre morgenmonolog.

"vi er så meget
vi ved så lidt
ét blik er nok
så ved vi dét"

Jamen himmelen må sig forbarme – arbejder, proletar, pjalteproletar er blevet brugt synonymt at de fleste på venstrefløjen især af os proletarerne selv men også af Marx og Lenin. Men hvem fanden ”den privilegerede venstrefløj” er, kunne jeg godt lide at vide. I det mindste hvordan afgrænse og identificere dette fænomen? Selvfølgelig er det dumt at definere en social klasse ud fra status – men er der nogen der gør det? Samfundsstrukturen bestemmer hvor man som klasse er placeret og derfor talte Marx om en ”klasse i sig selv”. Man kan altså godt tilhører en ”klasse i sig selv” uden at være bevidst om ens egen placering i det sociale felt. Proletariatets store gevinst lå i at vi meget hurtigt forstod os selv som de besiddelsesløs ikke ejer af produktions midlerne. Gennem denne bevidstgørelses proces blev arbejderklassen en klasse ”for sig” i stedet for ”i sig”. Herfra stammer proletariatets mange politiske og arbejdskamp sejre. Ligesom det er tabet af selv samme bevidstgørelse der i dag har gjort os svage! Hvad der skal til for at folket rejser sig i en revolutionær handling har flere spekuleret over. Selve det øjeblik hvor man overskrider tærsklen fra ikke revolutionær til revolutionær ligner en spontan social handling f.eks. stormen på bastillen 14. juli 1789 eller februarrevolutionen 1917 (Oktoberrevolutionen var et nøje valgt stats kup nede fra folket). For Jean – Paul Sartre hæng den spontane revolution sammen med eksistensen af et knaphedssamfund og kampen om overlevelse. I et moderne kompleks samfund er borgene atomiseret i det Sartre kalder ”serien” men i en revolutionær situation brydes denne serie og enhver ser sig selv i de andre og en spontan solidaritet og målrettet aktion ser dagens lys.
(Jean – Paul Sartre: ”Kritik af den dialektiske fornuft” & Esben Krause – Jensen: ”Den Revolutionære Sartre”)

Flemming Berger, Per Torbensen, Peter Jensen, Preben Haagensen, Torben Skov, Bill Atkins og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Ja, Marx han var en værre vigtigprås. Han bildte sig ind, at man kunne analysere kapitalismen korrekt uden selv at være proletar. Hvad bildte han sig ind? Han havde tilmed den frækhed at tale om 'falsk bevidsthed'.

Flemming Berger, Claus Oreskov, Robert Ørsted-Jensen, Claus Jensen, Torben Skov og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Hvor er jeg træt af brugen af betegnelsen "arbejderklassen". Betegnelse bliver altid brugt til forsøg på en anakronistisk baseret splittelse i venstrefløjsbevægelsen: "Socialdemokratiet er ikke længere et rigtigt arbejderparti." "Venstrefløjen svigter arbejderklassen" osv.

Kristoffer Bayer angiver selv at Marx beskriver arbejderklassen som »klassen med lønindtægten som livsgrundlag«.

Altså selv hvis vi ser bort fra lønmodtagere der får bonusløn og har direkte reference til kapitalejerne eller disses repræsentanter, så udgør lønmodtagerne i dag ca. 80 pct af skatteyderne her i landet. I min ungdom lignede en "rigtig" arbejder og hans liv, absolut ikke en "rigtig" arbejder i Rusland 1917, men det der afgjorde om vedkommende var en "rigtig" arbejder, proletar, var klassebevidsthedsniveauet, og engagementet, uanset at vedkommende havde en hvid flip og en længere uddannelse.

Vibeke Hansen, Claus Oreskov, Per Torbensen, erik mørk thomsen, Preben Haagensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jørgen Malmgren

En del af problemet med at alle ikke ser sig selv som lønmodtagere, er at manges fagforbund ikke er en del af LO og ikke ønsker at være det. Der er kun en løsning på det og det er at fusionere alle fagforbund under LO og det vil kræve en helt ny ledelsesform i LO og i de enkelte forbund. Men det er ingen villige til, men hvis alle lønmodtagere skal arbejde for nogle fælles mål, så kræver det samarbejde på tværs af forbundene. Men jeg tror at, det har lange udsigter, før vi ser den form for solidaritet, men solidaritet er nødvendig for at skabe forandringer.

Birger Bartholomæussen

Hvad er dog dette for en gang fortænkt studentikos lirum larum? Det er ikke så svært. Stavnsbåndet blev ophævet. Senere fik de "frigjorte" bønder mulighed for at købe deres egen jord. Stavnsbundne igen. Almindelige arbejdere (jeg tør af frygt for at blive draget ind i en længere definitorisk diskussion ikke bruge ordet arbejderklasse) fik mulighed for at købe et parcelhus. "Stavnsbundet" for første gang, men for resten af livet til kreditforeningen. Og så er det ikke så sært, at perspektivet for den nyslåede parcelhusejer skifter.

Flemming Berger, Freddy Andersen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Birger Bartholomæussen

Hvad er dog dette for en gang fortænkt studentikos lirum larum? Det er ikke så svært. Stavnsbåndet blev ophævet. Senere fik de "frigjorte" bønder mulighed for at købe deres egen jord. Stavnsbundne igen. Almindelige arbejdere (jeg tør af frygt for at blive draget ind i en længere definitorisk diskussion ikke bruge ordet arbejderklasse) fik mulighed for at købe et parcelhus. "Stavnsbundet" for første gang, men for resten af livet til kreditforeningen. Og så er det ikke så sært, at perspektivet for den nyslåede parcelhusejer skifter.

Torsten Jacobsen

No fucking way kan man hidkalde Marx, Mihail Larsen, hvis man er Mihail Larsen. For Shame!

Steffen Gliese

Pointen i socialismen er og bliver, at vi alle kan være overklasse, hvis vi deles om en tilstrækkelig produktion og dyrker de egentlige værdier.
Opgøret er langt mere fundamentalt om valget mellem østers og kødpølse - selvom det også er vigtigt.

Peter Hansen, det er jo marketingsnak, når du bruger betegnelsen overklasse.

Du kan tage verdens rigdom og dele den ligeligt ud på alle, og 30 nanosekunder efter vil der være en over- og underklasse

Steffen Gliese

Det er, Mikkel Bech, kun, når vi favoriserer overklassens modus vivendi.

Det er nu ganske udmærket at fastslå, at venstrefløjens primæreste opgave er at tale for de der ikke selv har eller kan overskue et medie for deres opfattelser. Så det kan aldrig blive andet end en smule formynderi-aktivitet.
Hvor hulen så ideen kom fra, at medlemmer af en verdensbevægelse med en mere end en milliard aktivister og magten i adskillige lande, ikke havde medier for deres opfattelser, det svæver naturligvis i vinden. Men det var en voldsom distraktion som er eftertrykkeligt malket af venstrefløjens fjender. Der er totalt ligeglade med holdninger, for mennesker er noget man køber. Kend Deres værd, lille De ... Skulle det være en stregkode ?

Peter Hansen, du snakker uden om!

Der kan kun skabes en "klasse", hvis alle mennesker er ens, hvilket må være en antagelse på niveau med at jorden er flad.

Hvis du og jeg pludseligt kommer til den samme sum penge, så vi agere forskelligt - du vil fx lægge pengene til side og jeg vil invitere familien ud spise. Det betyder, at du imorgen er rigere (målt i penge) end jeg er, og dermed "overklasse".

@Mikkel Bech. Det må så stå for din egen lomme filosofi – meningsløs sludder! Definitionen på overklassen er at de har retten til at lede og fordele arbejdet samt ejer produktionsmidlerne. En proletar ejer ikke produktions midlerne og han har ingen ret til at lede og fordele arbejdet. En proletar ejer kun sin arbejdskraft som han sælger til kapitalisten. Det arbejde proletaren udfører er mere værd end det kapitalisten betaler for arbejdskraften – denne merværdi er faktisk det som gør kapitalisten til kapitalist. Systemet er skruet sådan sammen, at kapitalisten har politiet, hæren og domstolene magtapparat, til at beskytte hans rettigheder til at udbytte proletarerne og omvendt fungere dette magtapparat undertrykkende på proletarerne. Sådan ser arbejdsdelingen ud mellem udbyttere og udbyttede – i dag er denne arbejdsdeling en del af globaliseringen. Kapitalen udbytter råstoffer og arbejdskraft i fattige lande og profitten går til kapitalisterne i center landende og de nye globale kapitalister som investere og trækker kapital ud overalt i verden – de skelner ikke til nationaliteten (som de gammeldags kapitalister) men kun til profitten!

I Sovjetunionen var det ved lov forbudt og dermed strafbart at det ene menneske udbyttede det andet!

Arbejderkultur er ganske udmærket, men gennemgående lidt 'emne-autistisk' - i stil med 'queer-revy' etc. Så er der naturligvis altid Brecht, men det er for lidt til et helt liv.
Og så er der proletarkultur ... ? Birthe Kjær, Aktion-film og ketchup på alt.
Gør det alt i alt lidt vanskeligt at se 'proletar' som et plusord. I mine 60 år har jeg aldrig hørt det brugt som fuldkomment synonym for 'lønmodtager', men det er nok det der oprindeligt mentes.
Så lad os bruge ordet lønmodtager i stedet. Jeg ville ikke kalder nogen 'proletar'. Eller 'nigger' ...
Det må folk selv gøre hvis de har det sådan.

Det er underligt, når venstrefløjen tager en intern selvransagelse i offentligheden så er der altid et ubestemmeligt segment i opinionen, der straks bønner op om: en bedrevidende venstrefløj, der taler ned og stigmatiserer - ja hvem: Venstrefløjen?

Disse gesjæftige stråmændsbindere burde hellere bruge kræfterne på at imødegå Venstre, når de siger, at arbejdsløse arbejdere ikke gide finde sig et job og skal have af pisken, at børnefamilierne ikke kan tillade sig deltid (Jørn Neergaard), at kontanthjælpsmodtagerne lever i luksus osv

@odd bjertnes. Jeg anderkender, at de som ikke selv er proletarer, må have svært ved at forstå proletarenes kultur, endsige have nogen som helst intentioner dertil. Omvendt er proletarerne tvungen til at tilegne sig og forstå borgelig kultur for overhoveder at få lov til at være en del af samfundet. Fra første dag i skolen indoktrineres vi med borgelig kultur værdier (og sammen med kulturen følger umærkeligt ideologien) og fremmedgøres fra vores egen hverdag. Resten af vores liv går med at blive mere eller mindre assimileret ind i borgeskabets kultur værdier. Vel og mærket som en opkomling nederst i hierarkiet. Måske opnår proletaren så stor færdighed i borgelig viden og synspunkter, at borgeskabet kan anvende ham som: underviser, forsker ja hvad ved jeg – men han bliver så borgeskabets opvarter! Mennesket (læs proletaren) bag opvarteren interessere ingen sig for. Denne person kan altid udbyttes. Politiet og store dele af hæren består også af proletarer, der har fået vigtige poster inden for det borgelige samfund, som dem der kan holde deres egne klasse fæller nede i lortet! Det er denne indædte modstand imod kulturel mangfoldighed borgeskabet på mange forskellige måder har knæsat og ophøjet til en uantastelig praksis.
Men du taler om finkultur og det er jo straks et langt mindre socialt og kulturalt felt. Vi proletarer tilegner os gerne borgeskabets kulturarv, men på egne præmisser m.a.o. vi køber ikke hele parken og vi giver ikke køb på vores integritet. Proletaren ejer kun sin integritet, det er vores fæstning og derfor opgiver vi ikke os selv! Lenin mente at også den borgelig kultur tilhørte arbejder klassen og han plæderede faktisk imod Bukharin som netop ønskede sig en særskilt proletar kulturelt fremstød. Herhjemme blev diskussionen aktualiseret i Julius Bomholt bog ”Arbejderkultur” og præsideret konkret i værket ”Arbejder kultur 1870 – 1924 red. Gunhild Agger & Anker Gemzøe” og i ”Arbejder kultur 1924 – 48 red. Ib Bondebjerg & Olav Harsløf” samt i ”Det arbejdende folks kulturhistorie” SID/Fremad. Det ikke arbejdende folks kultur afviser vi proletarer som sagt ikke og når vi tilegner os aspekter af denne kultur gør vi den til vores egen. På samme måde har den borgelige kultur gået på rov i folkekulturen hver gang der trængtes til nyt blod – tænk bare på Béla Bartók.

Lars Bo Jensen

Claus Oreskov.
Dine indlæg, som jeg tit finder interessante, ville blive meget nemmere at læse, hvis du laver et linjeskift eller et nyt afsnit af og til.

Claus Oreskov

Din definition af over- og underklasse var sikkert passende for +100 år siden, måske også for 10 år siden, men i dag er det straks sværere at definere, hvem der ejer produktionsmidlerne, hvem der leder og fordeler arbejdet og hvem der høster den økonomiske merværdi.

Men ellers minder dit indlæg om noget, jeg sidst så på plakaterne i gymnasiet for 30 år siden.

@Mikkel Bech. Galilei (1564-1642) påstod at jorden er rund og så vidt jeg er orienteret gælder udsagnet stædig! Så hvis mit indlæg minder dig om noget du så for 30 år siden – så er det nok ikke så galt endda. Imidlertid levede jeg ikke for 100 år siden og kan derfor ikke identificere mig med det du skriver. Du forsøger at tilsløre at vi lever i et lokalt og globalt klassesamfund. Du mener at det er svært at definere hvem som ejer produktionsmidlerne, hvem der leder og fordeler arbejdet og hvem der høster den økonomiske merværdi. Kapitalejerne er svaret og de tilhører altså ikke proletariatet! Kig engang ud i verden og du skal se at de der udbytter andre og udbytter naturen også er den som forbruger og besidder enorme formuer samt ejer produktions midlerne. Klassesamfundet er så intakt som altid. De bedste modeller til forståelse af klassesamfundet er leveret af Karl Marx/Friedrich Engels og Max Weber medens Émile Durkheim placere sig et sted imellem. Alle andre brugbare modeller er bygget på Marx og eller Weber. I dag udvidet til at omfatte den globale arbejdsdeling især af Immanuel Wallersten.
PS: pas på paradokser :-)