International kommentar

Netanyahu og forvanskningen af Holocaust

Den israelske premierminister vil ikke forstå, at han med sin bosættelsespolitik selv har fremkaldt den seneste palæstinensiske opstand
31. oktober 2015

»Jeg kan ikke udstå ham. Han er en løgner,« sagde den daværende franske præsident, Nicolas Sarkozy, til den amerikanske præsident Barack Obama for fire år siden i en samtale om den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.

Obama svarede: »Du kan ikke udstå ham? Hvad skal jeg så sige? Jeg er nødt til at beskæftige mig med ham hver eneste dag.«

Det var en privat samtale, men vi kender til den, fordi den ved et uheld blev overhørt af journalister. Politikere kan vildlede folk, udelade vigtige fakta, spinde sandheden på et utal af måder, der tjener deres formål i situationen, men de viger normalt tilbage fra direkte løgne.

At blive fanget i at lyve er pinligt og undergraver troværdigheden. Politikere accepterer dog som regel, når kolleger ’tilpasser’ sandheden til deres egen dagsorden. Sådan er vilkårene i det politiske spil.

Det, som fik Sarkozy og Obama til at tale om Netanyahu som citeret, var den komplette skamløshed ved mandens løgne. Furoren over den israelske premierministers seneste udtalelse viser, at denne skamløshed har nået nye højder.

På den 37. Zionistiske Verdenskongres i Jerusalem erklærede Netanyahu, at da Hitler besluttede at udrydde jøderne, var det efter et råd fra palæstinensiske Haj Amin al-Husseini, daværende stormufti i Jerusalem.

Da Husseini mødte Hitler i Berlin i november 1941, skal han ved den lejlighed have givet rådet (ifølge referater, for der findes ingen lydoptagelser af mødet). Det var ifølge Netanyahu derfor, Holocaust fandt sted.

»Hitler ønskede ikke at udrydde jøderne på dette tidspunkt. Han ville deportere jøderne. Haj Amin al-Husseini sagde så til Hitler: ’Hvis du deporterer dem, kommer de bare til Palæstina, alle sammen.’ Hitler spurgte: ’Hvad stiller jeg så op med dem?’ Til det svarede muftien: ’Brænd dem’.«

Det var således, må vi forstå, i virkeligheden palæstinenserne, som satte Holocaust i værk, drevet af et ondartet og patologisk had til jøder. Adolf Hitler var blot et redskab i deres hænder.

Angreb skyldes fortvivlelse

Historikere har øjeblikkeligt fordømt denne usømmelige omgang med de historiske kendsgerninger. Størst forargelse er udtrykt af jødiske kommentatorer, der føler, at Netanyahu har foræret Holocaust-benægtere en stor gave.

Tysklands kansler, Angela Merkel, var så rystet, at hun i realiteten kaldte Netanyahu en løgner op i hans åbne ansigt. Stående ved siden af ​​ham i Berlin sagde hun:

»Vi kan ikke se nogen grund til at ændre vores opfattelse af historien, især ikke i dette spørgsmål. Vi står i Tyskland ved vores ansvar for Holocaust.«

Men Netanyahu fortsatte med at insistere på, at det var Husseini, der først foreslog folkedrabet over for Hitler. Så hvorfor siger Netanyahu dette? Og hvorfor nu?

Fordi han har brug for at vise, at hans politik med at oprette og udvide jødiske bosættelser på Vestbredden – det vil sige på den sjettedel af det historiske Palæstina, der stadig har palæstinensisk flertal – ikke har spor at gøre med den seneste bølge af voldelige angreb på israelske jøder, begået af unge palæstinensere.

Angrebsbølgen er ganske alvorlig, og der tales om ’en tredje intifada’. 10 jøder er i den seneste måned blevet myrdet i gaderne af palæstinensere. Omkring 50 palæstinensere er blevet dræbt, herunder de fleste attentatmænd. Frygten og mistænksomheden er så intens, at i to tilfælde af forvekslet identitet har jøder dræbt eller såret andre jøder.

Der synes ikke at være en koordineret plan bag angrebene. De fleste iagttagere mener, at fænomenet primært skyldes fortvivlelse blandt unge palæstinensere, der ser deres drøm om en egen stat glide uopretteligt fra dem og ikke tror, at Netanyahu nogensinde vil tillade den at gå i opfyldelse.

Dette vil gøre Netanyahus politik til årsagsforklaring på voldsudbruddet, hvilket han ikke kan acceptere. Derfor søger han at bevise, at palæstinenserne af naturen hader jøder.

Pistolen er altid ladt

Dette er Netanyahus forklaring på de nuværende angreb: De er anstiftet af palæstinenserlederen, Mahmoud Abbas, som han bebrejder for at have sat de rygter i omløb, ifølge hvilke Israel skulle have planer om at udvide den jødiske adgang til Haram al-Sharif, området omkring Jerusalems Al-Aqsa-moské. Det er islams tredjehelligste sted, men det er også helligt for jøder under betegnelsen Tempelbjerget. Disse rygter har givetvis spillet en rolle i fremprovokeringen af angrebene.

Der er dog ingen beviser for, at Abbas står bag rygterne, og det forekommer usandsynligt, at han skulle have tilskyndet til dem. Hvad disse angreb vitterligt vidner om, er et folks tab af tro på udsigten til at få en palæstinensisk stat. Sidste uges aftale i Amman mellem den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, Mahmoud Abbas og Jordans kong Hussein om garanti for bevarelse af de nuværende regler for adgang til det hellige sted har da heller ikke formået at dæmpe volden.

Rygterne var måske den udløsende faktor for volden, men pistolen er altid ladt. De palæstinensiske opstande i 1929 og 1936, som faktisk blev tilskyndet af stormufti Husseini, handlede også om den jødiske kolonisering af Palæstina. Det handler altid om jord, og det gør det også i dag. Det ved Netanyahu meget vel. Jord er også det egentlige motiv bag hans egen politik. Han har bare ikke råd til at indrømme det.

© Gwynne Dyer og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Laust Persson
  • Hans Larsen
Benno Hansen, Laust Persson og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Teksten "I have to deal with him every day" er oversat til "Jeg er nødt til at beskæftige mig med ham hver eneste dag". Lidt kluntet, Niels? Ville måske skrive "Jeg må forholde mig til ham hver eneste dag"? Eller noget andet almindeligt dansk.