Læsetid: 5 min.

Den økonomiske verdensorden kollapser

Der er ingen vilje til at håndtere flygtningekrisen i fællesskab og endnu mindre til at reorganisere den globale økonomi, som er hastigt på vej ud over afgrunden. Løsningsforlag bliver blokeret af en ideologisk højrefløj og negligeret af en slap venstrefløj
16. oktober 2015

Europa har ikke været vidne til noget lignende i 70 år. Der er tegn på, at verdensordenen er i færd med at kollapse. Millioner af mennesker flygter fra barbariet og de endeløse krige i Mellemøsten i en fortvivlet jagt på en fremtid.

Katalysatoren for deres fortvivlelse – at statsstrukturerne falder fra hinanden, mens islamisk fundamentalisme får stadigt stærkere greb i unge muslimer – lader ikke på nogen måde til at være på retur.

Der foregår imidlertid et parallelt kollaps i den økonomiske orden, som gør mindre væsen af sig. Men de hundredvis af milliarder dollar, der er på flugt fra vækst-økonomierne, fra Brasilien til Kina, ledsages ikke af billeder af kvinder og børn om bord på kæntrende både. Ej heller lægger de banker, der har udlånt billioner, de aldrig vil få tilbage, grusomme videoer ud på nettet.

Ikke desto mindre er dette kollaps mindst lige så stor en trussel mod vort liberale univers, som bestemte håndteringer af flygtningekrisen kan være. Kapitalflugt og banklabilitet er grundlæggende dysfunktionelle træk ved den nuværende organisering af den globale økonomi og vil også give sig udtryk i forstyrrelser af den virkelige økonomi. Den Internationale Valutafond (IMF) er stærkt bekymret og advarede på et møde i Peru i starten af oktober om, at der globalt er tre billioner dollar overskydende kredit, som hæmmer den globale økonomiske vækst. Men selv om IMF er klar over, at dette problem ikke kan løses uden en internationalt koordineret indsats, er der ingen tegn på fremskridt i den retning.

Forbryderisk retning

Den dominerende angelsaksiske højrefløjs libertære, antistatslige filosofier i både USA og Storbritannien gør en sådan intervention lige så usandsynlig som fred i Mellemøsten. Verdensordenen falder fra hinanden overalt, og de kræfter, som kunne have kommet den til undsætning, er politisk svage og intellektuelt ineffektive.

I hjertet af den økonomiske uorden er et finansielt system, der har udviklet sig i forbryderisk retning. Globale banker skaber nu overdrevne profitter på handel med hinanden. Resultatet er, at bankernes evne til at skabe penge ud af ingenting, har fået en helt ny dimension. At banker skaber kreditter er ikke nyt; hele systemet hviler på det forhold, at ikke alle indlånere vil komme til at kræve deres penge udbetalt på samme tid. Hver eneste udlånscyklus skaber mere kredit, hvilket er årsagen til, at udlån altid har været nidkært reguleret af nationale centralbanker for at sikre, at lånene almindeligvis bliver til- bagebetalt, og at der til enhver tid er tilstrækkelige kapitalreserver til rådighed.

Men opkomsten af et globalt banksystem har betydet, at centralbanker i langt mindre grad har mulighed for at overvåge og kontrollere, hvad der foregår. Og fordi få lande nu om stunder sætter begrænsninger på kapitalstrømme – blandt andet fordi de ønsker adgang til den potentielle kredit – så kan penge skabt ud af ingenting udlånes i lande, hvor de økonomiske prognoser på overfladen ser lovende ud. Dette skaber potentiale for en stormflod meget lig den dynamik, vi ser med flygtninges bevægelser. Økonomier vokser langt over deres fremskrevne vækstrater, og alt virker lykkeligt, indtil noget – et kollaps på ejendomsmarkedet f.eks. – får hele korthuset til at vælte. Pengene strømmer ud lige så hurtigt, som de strømmede ind, og sammenbrudte banker og regeringer forsøger desperat at samle stumperne.

Krise i tre akter

Andy Haldane, cheføkonom i Bank of England, beskriver det aktuelle begivenhedsmønster som en tredelt krise. Første akt foregik i Storbritannien og USA i 2007 og 2008. Midt i begejstringen over det foregående årtis absurd store indstrømning af globalt produceret kredit, som skabte falske bobler, opdagede de pludselig, at deres overmodige banker havde udlånt katastrofalt langt ud over deres kapacitet. Pengene fossede ud og efterlod et britisk banksystem i kaos, som måtte have mere end en billion britiske pund i hjælpepakker for overhovedet at kunne holde sammen på sig selv.

Anden akt foregik i Europa i 2011 og 2012, da det blev tydeligt, at der var blevet givet lån ud fra den forkerte antagelse, at alle lande i eurozonen var lige. Igen fossede pengene ud, og Europa holdt kun lige skindet på næsen ved at sætte Den Europæiske Centralbanks seddelpresse på ekstraordinært overarbejde og gennemføre voldsomme nedskæringer i forgældede lande som Portugal, Grækenland og Irland. Det var måske uretfærdigt, men det virkede.

Nu er tredje akt i gang, men denne akt foregår i lande, der er langt dårligere i stand til at inddæmme smittefaren i det finansielle system, og hvis banker er langt mere ustabile. Fra Europa væltede den globale pengestrøm nemlig ind over de såkaldt vækstøkonomier i lande som Tyrkiet, Brasilien, Malaysia og Kina, der alle red på en bølge af abnormt høje varepriser. Kina producerede eksempelvis mere cement i årene 2010-2013, end USA har gjort i hele det 20. århundrede, og dette kunne naturligvis ikke vare evigt, hvilket nu også har vist sig.

Kinas banker er i realiteten på sammenbruddets rand. Få af de lån, de har givet, vil nogensinde blive betalt tilbage, så de kan ikke længere udlåne i det tempo, der er nødvendigt for at understøtte Kinas engang enorme, men illusoriske vækstrater. Kinas virkelige vækst er nu faktisk lavere end under Mao.

Brug for stimuli

Mens pengene fosser ud af vækst-økonomierne, er det, der står tilbage, overbelånte virksomheder, forgældede husholdninger og banker i laser. Men vækstøkonomierne har ingen institutioner i stil med USA’s Federal Reserve eller Den Europæiske Centralbank, som kan udstede hjælpepakker. Der er ikke noget at sige til, at IMF er bekymret. Verden har brug for opfindsomme svar. Den har brug for en større og genoplivet IMF, hvis forfatning afspejler den globale økonomiske magtbalance, og som kan redde vækstøkonomierne. Den har brug for virkningsfulde overvågningsmekanismer til at holde den globale finansverden i skak. Den har brug for, at vestlige regeringer sætter gang i omfattende økonomiske stimuli. Den har brug for nye intelligente penge- politiker, der tillader negative vækstrater.

Der er ikke udsigt til nogen af disse ting, som alle vil blive blokeret af den ideologiske højrefløj og ikke vil få den fornødne opbakning fra venstrefløjen. Der er ingen vilje til at håndtere flygtningekrisen i fællesskab og endnu mindre til at reorganisere den globale økonomi. Vi kommer måske til at kunne hutle os igennem, men sæt ikke dine penge på det.

Will Hutton er politisk økonom og forhenværende redaktør for The Observer. © The Observer og Information. Oversat af Nina Trige Andersen

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Finn Sten Jakobsen
  • Ejvind Larsen
  • Michal Bagger
  • Freddy Andersen
  • Jakob Silberbrandt
  • Jens Jørn Pedersen
  • Keld Albrektsen
  • Søren Roepstorff
  • Lars Knudsen
  • Torben Selch
  • erik winberg
  • Olaf Tehrani
  • erik mørk thomsen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Herman Hansen
  • morten Hansen
  • Ivan Breinholt Leth
  • Flemming Berger
  • Gert Romme
  • odd bjertnes
  • Ib Jørgensen
  • Torben Skov
  • Jørgen Wassmann
  • Lise Lotte Rahbek
  • Jonas Lundberg Andersen
  • Liliane Murray
Finn Sten Jakobsen, Ejvind Larsen, Michal Bagger, Freddy Andersen, Jakob Silberbrandt, Jens Jørn Pedersen, Keld Albrektsen, Søren Roepstorff, Lars Knudsen, Torben Selch, erik winberg, Olaf Tehrani, erik mørk thomsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Jørgen Steen Andersen, Herman Hansen, morten Hansen, Ivan Breinholt Leth, Flemming Berger, Gert Romme, odd bjertnes, Ib Jørgensen, Torben Skov, Jørgen Wassmann, Lise Lotte Rahbek, Jonas Lundberg Andersen og Liliane Murray anbefalede denne artikel

Kommentarer

Liliane Murray

Grådighed og dekadence er vist nøgleordene her.

Vi har levet over evne, i alt for lang tid, vi må genfinde nøjsomheden, væk fra vækstideologierne (andet end på det grønne område), væk fra 'predatory lending', genfinde reelle værdier, genopdage kvalitet, fremfor kvantitet.

Hvad er vores fælles værdier i dag?

Torben Skov, Claus Christensen, Morten Lind, Karsten Kølliker, peter fonnesbech, Jens Jørn Pedersen, Peter Carnera, Benta Victoria Gunnlögsson, Jørgen Steen Andersen, morten Hansen, Flemming Berger, Nille Torsen, Anders Barfod, Jørn Andersen, Thomas Barfod og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Henning Lögun

"Den har brug for, at vestlige regeringer sætter gang i omfattende økonomiske stimuli. Den har brug for nye intelligente penge- politiker, der tillader negative vækstrater."

Hvordan er det anderledes end hvad der allerede er forsøgt?

Erling Arne Vetterstein og Karsten Kølliker anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

.. men er der da nogen, som ønsker denne verdens(u)orden skal fortsætte,
hvor nogle få ejer det hele, inklusiv stater, regeringer, banker, virksomheder, medier og mennesker?

En af liberalismens grundsætninger lyder, så vidt jeg har forstået:
Lad falde hvad ikke kan stå.
Børsmarkederne bliver en stor kirkegård.

Erling Arne Vetterstein, peter fonnesbech, Jens Jørn Pedersen, Anders Graae, Søren Roepstorff, erik winberg, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Andersen, Mikael Velschow-Rasmussen, Herman Hansen, Jørgen Steen Andersen, morten Hansen, Flemming Berger, Ib Christensen, Liliane Murray, Nille Torsen, Anders Barfod, Torben K L Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Charlotte Primdal

@Lise Lotte Rahbek
Ja, det er der. Dem der ejer det hele. Og spørgsmålet er ikke længere OM de er nødt til at starte en verdenskrig for at redde kapitalismen, men HVORNÅR.

Erling Arne Vetterstein, Claus Christensen, Preben Haagensen, Morten Lind, Benta Victoria Gunnlögsson, Arne Thomsen, morten Hansen, Flemming Berger, Liliane Murray, Frede Andressen, Torben Skov og Jan Bruun anbefalede denne kommentar

Jeg skal ikke undervurdere de betydelige udfordringer, som verdensøkonomien står overfor, og gældskriser er bestemt en af dem.

Dog vil jeg gøre opmærksom på, at de nationale økonomier er langt bedre end de ser ud på overfladen, og det hænger sammen med den måde, hvorpå man udarbejder et nationalregnskab. Faktisk vil jeg antage, at mange debattører slet ikke ved det, som jeg nu vil fortælle, på trods af at det er obligatorisk pensum på første årsprøve ved samtlige økonomiuddannelser i landet.

Sagen er at nationalregnskabet kun medtager finansielle aktiver og ikke reale aktiver. Det er i slående modsætning til et firmaregnskab eller et personligt regnskab. Hvis en person ejer et hus, som er to millioner kroner værd og har et lån i huset på 1,4 millioner kroner, så vil man sige at formuen udgør 600.000 kr. Sådan er det ikke for en stat. Lånet på de 1.4 millioner kroner medtages som et passiv i nationalregnskabet og ejendomsværdien sættes til nul.

Storebæltsbroen er formentlig 50 milliarder kr. værd og kunne uden videre sælges for det beløb til et konsortium af investorer. Regnskabet medtager imidlertid kun restgælden på ca. 20 milliarder kr. Broen fremstår derfor som et betydeligt passiv.

Den amerikanske stat ejer millioner af bygninger, som uden videre kunne sælges for billioner (trillion på amerikansk engelsk) af dollars, men dette aktiv står ingen steder i nationalregnskabet. Værdien af våbenlagre, som sikkert kunne sælges til IS og andre interesserede parter, er heller ikke opført som et aktiv i nationalregnskabet.

På grund af dette forhold er staternes økonomi væsentlig mere robust end den umiddelbart fremtræder.

Mikkel Bech, Jakob Silberbrandt, Peder Pedersen , Finn Nielsen, Preben Haagensen, Lennart Kampmann, Sascha Olinsson og børge pedersen anbefalede denne kommentar

Forfatteren har en kommentar til Hutton:
I do have one bone to pick with Hutton, who argues that excessive credit is created by banks lending out money based on existing deposits, which in turn is based on “the truth that not all depositors will want their money back simultaneously.” The latter may be the case but Hutton gets the order wrong: it’s bank credit that creates deposits (like fairy dust), not the collection of deposits that serve as the basis for the expansion of credit.

Erling Arne Vetterstein, Peder Pedersen , Steffen Gliese og Sascha Olinsson anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Laissez-faire neoliberalismen er afskaffelse af demokratiet og indførsel af plutokrati, størstedelen af befolkningen vil regering og demokrati ikke økonomistyring, men der imod langsigtede bæredygtige mål opbygget på fremtidssikret og realistisk politisk vision og politisk veldefineret strategi for realisering, omfordeling, mindre ulighed, ikke økonomisk diktatur sparken nedad, afvikling af velfærdssamfundet, løndumpning, nødvendighedens politik, konkurrencestatens økonomiske naturreservat, hvor markedskræfterne kan udvikle sig optimalt med politisk beskyttet skattely, fordi sådan fungere det internationale marked, befolkningen vil en bæredygtig omstilling med indbygget fremtid, men så må borgerne vågne op og sige fra, over for plutokratiet og kræve en bæredygtig udvikling.

Eliten de rige vil ikke betale for deres fejl og økonomer skal medvirke når de bliver bedt om det, men politikkere må tage ansvaret på sig og fortælle, hvodan fremtiden skal se ud, det er de valgt til

Ban Ki-Moon FN's generalsekretær om emnet.

Fra link:
"It is easy to mouth the words “sustainable development”, but to make it happen, we have to be prepared to make major changes in our lifestyles, our economic models, our social organization and our political life."

Ban Ki-Moon, 2011
FN's generalsekretær.
Link: http://www.un.org/sg/statements/?nid=5056

Læs mere om klima, fattigdom og bæredygtighed.
Fra link:
"FN-planen kræver investeringer for mellem 3.300 og 4.500 milliarder dollar om året."

Link: http://politiken.dk/udland/ECE2779758/lykketoft-nu-sker-der-endelig-noget/

Jeg opfordre til til handling på COP21.

Erling Arne Vetterstein, Morten Lind, Benta Victoria Gunnlögsson, leif voetmand, Jørgen Steen Andersen, Arne Thomsen, morten Hansen, Liliane Murray og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Uanset hvor meget Hutton har ret, er det uhyggelig læsning.
Vor Herre, hvor er du, der tidligere nedbrød Babelstårnet. da menneskene blev for overmodige.

Benta Victoria Gunnlögsson, Steffen Gliese, Herman Hansen, morten Hansen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Jeg er glad for at jeg er så gammel som jeg er, og at jeg ikke har børn, som jeg kommer til at stå skoleret for.

Preben Haagensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Rolig nu, folkens. Det er systemet vi er i nu, som er det slemme. Når dette falder, så ligger fremtiden åben. Ja, overgangen kan blive hård, men mon ikke vi kommer nogenlunde helskindet igennem? Det skyder jeg på.
Ovre på den anden side vil alt det, som lige nu latterliggøres som utopier, blive relevant. Det er en gylden fremtid der venter os på den anden side af kollapset.

Erling Arne Vetterstein, Karsten Kølliker, Lars Knudsen, erik winberg, Steffen Gliese, Ole Henriksen og leif voetmand anbefalede denne kommentar

Så er det igen ved at være på tide med et par småkrige rundt omkring - og måske skulle man, som en vis K. Marx, begynde at studere de daglige børskurser og tænde en cigar mere, når de faldt - for så måtte revolutionen da være lige på trapperne, det var Karl helt sikker på ...

Faktisk interessant artikel. For der er ingen tvivl om, at verdensøkonomien er på vej ned, og det ses især af det sidste halve års økonomisk udvikling.

Det sidste alvorlige tegn på dette, er den kinesiske økonomis nedtur, der formentlig er langt mere alvorlig, end det ser ud til. Kineserne har det med at dække over det - bl.a. også af indenrigspolitiske grunde, og Kinas lånte gæld må også anses som langt undervurderet.

Denne kinesiske økonomiske nedtur rammer meget bredt i verden. Mange vestlige virksomheder har Kina som deres største marked, andre har investeret næsten al deres kapital i produktionsanlæg i Kina. Og begge disse faktorer vil kunne ses netop nu, hvor store koncerner afgiver deres kvartalsregnskaber.

Men Kinas økonomiske vanskeligheder, og dermed mindsket efterspørgsel, har også smittet af på en række vækstlande, f.eks. har det ramt succes-landet Brasilien med voldsom kraft. Men også Kinas efterspørgsel efter mineraler, har ramt meget bredt i verden.

Så meget tyder virkelig på, at vi vil komme ind i en periode på måske 10-15 år med meget lav aktivitet. Og det er selvklar mere alvorligt for en verdensdel, der i forvejen ligge på et lavt niveau, som følge af, at politikerne ikke har villet investere i infrastruktur, der kunne have igangsat en positiv vækst.

Randi Christiansen

Ondets ophav? Konkurrencestaten i stedet for samarbejdssamfundet. Følg pengene - find de ansvarlige for obstruering af den livsvigtigt nødvendige miljø-og socioøkonomisk bæredygtige omstilling, hvis forudsætning er et højere bevidsthedsniveau.

Jakob Silberbrandt, erik winberg, Benta Victoria Gunnlögsson, Liliane Murray, morten Hansen og leif voetmand anbefalede denne kommentar

Frank Hansen, du slår ned lige på det essentielle. Staternes opløsning vil afstedkomme brandudsalg til spotpriser af fællesskabets realværdier, for lige at kunne skaffe fødevarer og medicin til befolkningerne...

...fortæl noget mere fra din lærebog Frank Hansen, Gysse venter spændt, han kan alligevel ikke sove.

Den Græske syge truer, og husk, i følge diagnosen er det vores helt egen skyld, for vi sagde ikke fra i tide overfor bankerne.

Slutresultatet? Det kapitel er ikke skrevet, vel Frank Hansen?

Flemming Berger, Gorm Lerche, Anders Graae, Thomas Petersen, Søren Roepstorff, Lars Knudsen, Liliane Murray, Claus Jensen, Jørgen Steen Andersen, Randi Christiansen, Herman Hansen, morten Hansen, Jens Thaarup Nyberg og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar

Det brandudsalg har været i gang længe. Senest med salg af statsejede Dong aktier til spotpris til Goldman & Sachs - Trods massiv kritik og protest. For hvad ved folket dog om den slags...

De internationale finansmarkeder lever i dag et autonomt liv uden nogen som helst længere har noget som helst overblik. Stjæler du en slikkepind i Fakta bliver du anholdt og mister højst sandsynligt dit job. Stjæler du 1.000 milliarder for du derimod udbetalt en bonus på 100 millioner - Man er jo blandt venner.

Finansverdenen tjener fantasi beløb ved at låne fantasi beløb i ring til hinanden. Fantasi penge skabt ud af ingen ting. Et pyramidespil med verdens befolkning som gidsel. Og når det kollapser ved vi alle sammen godt, hvem der får regningen. Det gør de mennesker, som arbejder hårdt dagligt i real økonomien.

...Dig og mig og vi to.

Det er på høje tid folket tager demokratiet til bage. Politikerne er for længst stået af. Solgt til højest bydende lobbyist eller skiftet idealer ud med opportunisme.

Det er mere end uanmindeligt, at tage de borgerlige politikere alvorligt med Løkkes "det skal kunne betale sig at arbejde" og Papes "respekten for det hårde arbejde skal tilbage". Uden regulering af finansverdenen og ægte demokrati er det helt til grin.

...Respekten skal tilbage til det menneskelige, til demokratiet, til økologisk bæredygtighed, samt ikke mindst real økonomien.

Flemming Berger, Jakob Silberbrandt, Karsten Kølliker, Benta Victoria Gunnlögsson, Liliane Murray, Helmut R., Bjarne Andersen, Ole Henriksen, Jørgen Steen Andersen og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke kan overskue den globale finansverden, men at den er kriminel, det er jeg ikke i tvivl om.
Problemet er vel, at det er for indviklet for os almindelige mennesker, og dermed udenfor demokratisk kontrol.
Derfor: Gør situationen globalt letfattelig for os alle! Så tror jeg ikke, der er tvivl om, at vi stopper den.

Flemming Berger, Benta Victoria Gunnlögsson, Liliane Murray, Bjarne Andersen, Preben Haagensen, Ivan Breinholt Leth, Herman Hansen, Jørgen Steen Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Ja frank, vi har lidt på kistebunden. Det er jo godt, men hvis vi fortsætter med hidtidig måde at anvende formuen, altså naturressourcerne og det, vi har investeret dem i, så venter fattiggården. Det er sikkert. Den ene % er nådesløs, konkurrencestatens junglelov er nådesløs.

Flemming Berger, Liliane Murray og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Bill Atkins
16. oktober, 2015 - 18:09
Det er måske netop det, som er hensigten? Altså shock terapien? Brandudsalg af statslige aktiver. Ned med nakken med den satans stat. Det første spørgsmål, der melder sig, er, hvad sker der med den brede middelklasses pensionsmidler - som for en stor dels vedkommende er investeret i disse transnationale finansselskaber - når bankerne kollapser endnu en gang. Næste spørgsmål er, hvordan de forgældede stater skal finde midler til at bailout bankerne endnu en gang? USA's statsgæld er nu oppe på $18 billioner, og amerikanerne kan næppe låne flere penge i Kina. (Beslaglæggelse af statslige aktiver og måske midler henstående i pensionsfonde - 3000 mia kr i DK.) Tredje spørgsmål er, hvem der bliver udpeget til syndebuk denne gang, hvis eller når middelklassen bliver strippet for sine huse og sin opsparing? At bruge grækerne igen er lidt for langt ude. Den med jøderne går ikke mere. De homoseksuelle har opnået rettigheder og en vis respekt. Så er der vel kun de på overførselsindkomster tilbage? Det skulle ikke være noget problem for en eller anden forskruet højrepopulist, at bilde folk ind, at det i virkeligheden er kontanthjælpmodtagere og førtidspensionister, som har tilranet sig statens midler - mens finanskapitalens håndlangere sidder og gemmer sig et eller andet sted - f.eks. i Luxembourg eller på Cayman Island. Husk på at i DK har middelklassen stemt en regering til magten, som påstår, at blot vi skærer lidt i kontanthjælpen, letter topskatten og sparker flygningene videre til Sverige, så skal det hele nok blive bedre. Det er så typisk dansk og så himmelråbende virkelighedsfjernt, at man næsten kunne håbe på, at den næste krise bliver så voldsom, at den afstedkommer en brat opvågning.

Torben Arendal, Preben Haagensen, Flemming Berger, Jakob Silberbrandt, Anders Graae, erik winberg, Thomas Christensen, Liliane Murray, Helmut R., Henriette Bøhne, Bjarne Andersen, Mikael Velschow-Rasmussen, Claus Jensen, Ole Henriksen, Lise Lotte Rahbek, Herman Hansen, Jørgen Steen Andersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Ivan Breinholt Leth, jeg er ret så enig. Det vi dog kan bruge grækerne til, er at indse, at det gælder om at få givet liberalister og populister et spark ud af regeringskontorerne i tide, og få sat socialismen på dagsorden - når det hele er solgt er det for sent og situationen er fallentens.

Flemming Berger, erik winberg, Liliane Murray, Randi Christiansen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Fat mod Arne Thomsen. Du behøver ikke at forstå alt om derivater og pengeskabelse for at indse, at den er gruelig gal. På den høring, som fandt sted i den amerikanske kongres i 2008 i forb. m. det finansielle kollaps, udtalte Alam Greenspan om de spekulative derivater: “Jeg havde 124 økonomiske eksperter til min rådighed, og jeg kunne hverken finde hoved eller hale i det. Hvordan kan vi forvente, at almindelige mennesker forstår det?” (Citeret efter hukommelsen.)
Helt kort og simpelt drejer det sig om, at pengeskabelsen er overladt til bankerne (altså privatiseret) i og med, at de kan skabe penge, ved at låne penge ud som reelt ikke eksisterer. Afhængig af lovgivningen i de enkelte lande, kan banker udlåne mange gange det beløb, som de reelt har til rådighed. Forholdet mellem det beløb, som bankerne har til rådighed, og det beløb, som de har udlånt er deres 'gearing'. Bankerne ønsker at have en så høj 'gearing' som muligt, fordi penge som ligger i bankernes bokse reelt er en udgift – en slags investering som ikke giver et afkast. De fleste landes lovgivning tillader bankerne en meget høj gearing. Dermed bliver den pengemængde, som bankerne skaber meget stor, og dermed har landenes nationalbanker reelt mistet kontrollen over pengemængden. Staterne og deres nationalbanker kan ikke længere styre økonomierne vha. pengepolitik. Tåbelige politikere har afgivet denne magt til finanskapitalen.
Store pengemængder skal jo investeres i et eller andet. Produktive investeringer er utilstrækkelige for tiden. De giver ikke stigende profitter, og hvem skulle også aftage alle de varer? Reallønnen har været faldende i mange år, og alle stater skærer ned på overførselsindkomsterne, fordi de har bildt sig selv ind, at besparelser skaber økonomisk opsving og flere arbejdspladser.
Det er her spekulation kommer ind i billedet. De mange reelt fiktive penge bliver anbragt i fiktive 'aktiver', som på et eller andet tidspunkt vil kollapse. Man kan ikke skabe profitter ud af den blå luft, men man kan skabe en kortvarig illusion om stigende profitter. Når en boble brister, vil folk som har penge i banken eller andre former for (reelle) aktiver forsøge at konverte disse til kontanter – primært ved at trække deres penge ud af bankerne. Men de fleste af disse penge findes jo ikke i bankerne, og dermed har du et bankkollaps, som lynhurtigt vil brede sig til alle andre sektorer i samfundet. Problemet her er, at politikerne har tilladt bankerne at sammenblande indeståender på bankkonti med midler anbragt i spekulation. Hvis man i det mindste kunne adskille disse, var det måske muligt at begrænse virkningerne af en finanskrise og i det mindste blot lade nogle af bankerne gå fallit med deres spekulationer. Men troen på frie markeder og frihed til spekulation er voldsom og totalt illusorisk blandt politiske magthavere. Neo-liberalisme i uskøn forening med en vækst- og profitbaseret økonomi er en trussel mod menneskeheden, som kan få Islamisk Stat til at ligne en søndagsskole. Men ingen politikere synes at tage disse forhold alvorligt.

Henrik Günther, Flemming Berger, Karsten Kølliker, Anders Graae, Thomas Christensen, Peder Pedersen , Liliane Murray, Henriette Bøhne, Bjarne Andersen, Jens Thaarup Nyberg, Mikael Velschow-Rasmussen, Randi Christiansen, Arne Thomsen, Herman Hansen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Helt kort, så gælder det ikke om, at forstå deres finansformler, men at forstå hvad der skal sættes i stedet.

I finansspekulanternes tilfælde er det noget så enkelt, som en Statsbank (eksv. Girobank), der er knyttet til nationalbanken og betjener vores lønkonti, kreditkort og netindbetalinger. Det vil være et klart signal til spekulanterne om, at de spekulere for deres egne penge og ikke Statens.

Preben Haagensen, Flemming Berger, Keld Albrektsen, Thomas Christensen, Bjarne Andersen, Randi Christiansen, Arne Thomsen og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Bill Atkins, inden den dagsorden bliver aktuel har finanskapitalen fucked up verdensøkonomien i en grad, som formentlig vil afstedkomme voldsomt socialt kaos. Inden vi når dertil, er der andre mulige tiltag. Opsplitning af bankerne og adskillelse af almindelige bankvirksomhed fra spekulativ virksomhed er ingen nyhed. Det var allerede nedfældet i Roosevelts berømte Glass-Steagall Act, som det er lykkedes en lang række idiotiske politikere at afvikle.
Den græske økonom Costas Lapavitsas har fremsat nogle interessante forslag. Han indrømmer, at finanskapitalen er blevet så magtfuld, at det måske bliver vanskeligt at genindføre noget, der ligner Glass-Steagall. I stedet for, kunne man oprette statslige banker, som modtager borgernes indlån, og låner ud til produktive investeringer. Den garanti, som de fleste nationalstater yder, til kontohavere i private banker (i tilfælde af en banks bankerot), er i realiteten en slags tilskud til disse banker. Disse garantier skal afskaffes og kun gives til statslige banker, hvorefter almindelige lønmodtagere hurtigt vil flytte deres penge til de statslige banker. Hermed har man reelt genindført en adskillelse af spekulativ kapital og almindelige lønmodtageres samt små og mellemstore virksomheders penge.

Torben Arendal, Preben Haagensen, Flemming Berger, Jakob Silberbrandt, erik winberg, Peder Pedersen , Liliane Murray, Bjarne Andersen, Mikael Velschow-Rasmussen, Randi Christiansen, Arne Thomsen, Herman Hansen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Ja, statsbanker til borgere og real økonomien. Så kan finanskapitalen nøjes med at spille Monopoly med sig selv og egne midler.

Torben Arendal, erik winberg, Peder Pedersen , Liliane Murray, Bjarne Andersen, Arne Thomsen, Ole Henriksen og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

"Der er tegn på, at verdensordenen er i færd med at kollapse."
Naturligvis er der det og det right on cue. Det bør ikke overraske. Før Den Nye Verdens Orden (New World Order) som Begge Busher, Clinton, vores ikke folkevalgte EU Præsident mf. har varslet længe, kan opstå, må den gamle naturligvis forgå. At den gør det via økonomiske kriser og andre kommende "gør noget / red os" - scenarioer har været velkendt i undergrunden i over et årti.

Vi er typisk blevet kaldt for sølvpapirshatte, konspirationstosser, mv. alene pga ideen om at opfatte og iagttage virkeligheden som en holistisk størrelse, hvor mennesker med magt, gør hvad de ALTID i gennem hele vores historie har gjort: Laver aftaler (for andet betyder konspiration som bekendt ikke) med andre mennesker med magt, som sikrer fastholdelse og og yderligere ekspansion af denne, for de involverede parter.

Det gamle system vil forgå, og vi vil se TTIP / TISA rejse sig af støvet, i form af en nær global union (husk at landene i det meste af stillehavsregionen netop har tilgået en næsten identisk aftale med USA, TPP.)

Dette nye system vil være et kolossalt centraliseret regime, kontrolleret af USA og ejet af konglomeraterne. GMO, og det amerikanske hund æder hund samfund skal gå i stedet for det nuværende system. DERFOR gør Løkke og Co. 'Irationelle' ting. Husk de fleste øvrige EU lande gør præcis det samme. Nedbryder velfærdsstaten, og gør klar til livet under TTIP / TISA / amerikansk kontrol / samfundsmodel.

Heldigvis var vi flere der rystede med hovedet, men gjorde intet.

Hvor længe endnu?

Torben Skov, Torben Arendal, Flemming Berger, Jakob Silberbrandt, Liliane Murray, Bjarne Andersen og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det er ærlig talt et temmelig uhyggeligt scenario, I opmaler. Det er allerede alt for uhyggeligt andre steder i verden, svært at se, hvem/hvad, som er det egentlige ophav til denne uhygggelige formørkelse, og svært at forstå, at ingen skulle være ansvarlig for udviklingen, og derfor kunne vende den. Hvad er vores håb? At disse mennesker, som kontrollerer anvendelsen af vort fælleseje, indser, hvad de må gøre, så det hele ikke vælter på een gang. At de forstår, hvordan skibet føres igennem de stormfyldte vande og ud i smult farvand. Tricket må være der, balancen må være mulig.

Ivan Breinholt Leth

Randi Christiansen. De, der har den politiske og økonomiske magt, er så forblændede af en virkelighedsfjern ideologi og så urokkelige i deres tro, at de næppe kan bringes til at indse noget som helst. Ved kollapset i 2007-2008 var vi mange, der naivt troede, at nu måtte de fleste mennesker da kunne indse, at ideologien ikke blot er syg men dødsens farlig. Selv Financial Times begyndte at skrive om Karl Marx og kapitalismens mulige, endelige sammenbrud. Die Zeit fulgte snart efter. Men den neo-liberale magtelite drejede det hele rundt, og fik det til at se ud som om, at det netop var statslig indblanding i de frie markeder, som udløste krisen. Og den brede befolkning har ikke udvist ret meget forståelse for, hvor galt det var, og hvor tæt vi var på en total økonomisk nedsmeltning. De stemmer de samme politiske tågehorn til magten igen. Den neo-liberale politiske elite kan ikke overtales. Den skal fjernes fra al politisk magt, og finanskapitalen skal bringes under streng kontrol - eller endnu bedre: den skal nationaliseres, og alle disse nyttesløse parasitter, skal bringes til at udføre samfundsgavnligt arbejde. Hvordan vi kommer dertil, er der ikke noget simpelt svar på. Men først skal folk vågne op og protestere.

Torben Arendal, Preben Haagensen, Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Jakob Silberbrandt, Jens Kofoed, Dan Johannesson, erik winberg, Arne Thomsen, Randi Christiansen, Peder Pedersen , Liliane Murray, Bjarne Andersen og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar

Inderst inde i dette scenarie tror jeg ikke det er verden, som er ved at bryde sammen i de sidste krampetrækninger. Måske endda tværtimod - Det kommer an på udfaldet. Det vi er vidner til, tror jeg, ligner på mange måder starten på afslutningen af vestens og USA's kultur imperialisme og indflydelse på verden. Særligt USA prøver febrilsk at opretholde den økonomiske og militære magt position i verden som de har haft i hele den moderne tidsalder. Men det holder bare ikke længere. Modtrykket ude i verden bliver større og større for hver dag, der går.

Det helt store spørgsmål er så, hvordan USA agter at træde et skridt tilbage for den uundgåelige nye verdensorden - Vil det ske gennem krig eller fred? For Europa er magt situationen noget lettere at håndtere, da Europa er mere demokratisk og ydmyg indrettet og kender konsekvenserne af en ikke fredelig løsning alt for godt på egen krop.

For Europa gælder det i en ny verdensorden om at opretholde en god balance mellem alle parter gennem diplomati og menneskelighed, samt ikke mindst sammenhold.

...Det er i tider som disse EU for alvor skal vise sit sande værd.

Jørgen Steen Andersen og Peder Pedersen anbefalede denne kommentar

Bill Atkins,

Et godt salg af reale statsaktiver kan være en fordel for alle parter. Fx er stater ofte elendige ejendomsadministratorer og en privatisering kan give fordele uden ulemper - en såkaldt Pareto forbedring samtidig med at statsfinanserne styrkes.

Staten mister ikke kontrollen med et aktiv blot fordi det sælges, men kan stadig påvirke og kontrollere anvendelsen gennem lovgivning og herunder påligne skatter. I eksemplet med Storebæltsbroen kan en privat ejer ikke blot beslutte, at negre ikke længere må benytte broen, men vil være underlagt den almindelige lovgivning på området.

Et brandudsalg er naturligvis noget andet og bør undgås.

Kuglelejekæmpen, SKF, producerer kuglelejer til alle i verden, og anvendes normalt som indikator for, hvordan verdensøkonomien har det.

SKF har netop i aften præsenteret sit kvartalsregnskab, og ikke overraskende var det negativt. Men det var meget negativt, og så stor fald i aktiviteterne rund om i verden var ikke forudset. Faktisk det største fald nogen sinde på et enkelt kvartal.

Og på denne baggrund kan man fastslå, at den globale industrielle aktivitet falder overraskende hurtigt.

Flemming Berger, Liliane Murray og leif voetmand anbefalede denne kommentar
Peder Pedersen

Neoliberalisterne har sejret - ad helvede til, men der er dog stadig lyspunkter, der kan holde modet oppe hos os, der ønsker en mere solidarisk verdensorden. I USA har præsidentkandidaten Sanders, der er erklæret socialist, en overraskende stor opbakning. I UK har den nye leder af Labour, Corbyn, realistiske planer for, hvordan økonomien kan ændres til at tjene befolkningen i stedet for finansverdenen. I Spanien, Italien og Grækenland er der voksende interesse for alternativer til Eurogruppens økonomiske politik. Den tidligere græske finansminister, Varoufakis, der turde sige Troikaen midt i mod, rejser rundt i Europa og arbejder på at koordinere modstanden mod "austerity". I Danmark fik Alternativet et kanonvalg. Det er på tide, at den traditionelle danske venstrefløj lægger modløsheden, som jeg synes fylder alt for meget i denne tråd, bag sig, og i stedet skriver mere om, hvordan fremtidens Verden, Europa og Danmark skal se ud. Uden visioner bliver det daglige politiske arbejde målløst.

Thomas Christensen, Torben Arendal, Liliane Murray, peter fonnesbech, Herman Hansen, Dan Johannesson, Randi Christiansen og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Frank - "Staten mister ikke kontrollen med et aktiv blot fordi det sælges, men kan stadig påvirke og kontrollere anvendelsen gennem lovgivning og herunder påligne skatter."

Hvormeget kontrol har staten med fx tdc og andre frasolgte aktiver - og den bestemmende aktiemajoritet i dong er vist temmelig vigende. Det er et skråplan at sælge ud på grundlag af en konstatering om, at staten er en elendig ejendomsadministrator, hvilket jo ikke behøver at være tilfældet. Men sålænge staten tillader den private sektor at drive rovdrift på fællesejet, undermineres den almene moral og dermed evnen og viljen til at passe på vores fælles ejendom. Fællesskab og samarbejde erstattes stadig mere af den neoliberale, privatkapitalistiske konkurrencestats junglelov. Uhyret er sluppet løs, og det hærger og ødelægger, hvor det kommer frem. Hvis man ikke kan få øje på det, så lever man virkelighedsfornægtelse.

Flemming Berger, Ivan Breinholt Leth, Liliane Murray, Herman Hansen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Og i øvrigt er frasalg af reale statsaktiver altid en dårlig forretning. Pengene bliver hurtigt brugt, og indtjeningen, som man kunne have haft, er nu overgået til private, som ikke har opretholdelsen af en sund og samfundsgavnlig institution men kun egeninteresser og kortsigtet indtjening for øje.

Jakob Silberbrandt, Ivan Breinholt Leth, Liliane Murray, Herman Hansen, erik winberg og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Frank Hansen, du fremfører straks den stående kapitalistiske løgn: at Staten er dårlig til drive infrastruktur. Men det er jo slet ikke det vi taler om. Vi taler om at den private sektor har fejlet og skabt en overskydende kredit (uden sikkerhed i realværdier) på 3.000 mia. dollars, og så mener du at Staten og befolkningen skal sælge deres infrastruktur for disse værdiløse dollars, for på den måde at skabe værdi under disse værdiløse kreditter?

Torben Skov, Preben Haagensen, Flemming Berger, Ivan Breinholt Leth, Liliane Murray, Herman Hansen, Søren Roepstorff og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Det begynder at se sådan ud. Her en artikel i Bloomberg skrevet af selveste Goldman Sachs.
http://www.bloomberg.com/news/articles/2015-10-15/corporate-america-s-ep...

Noget kunne tyde på vi ikke får en boom-kollaps af hus-bobble, finans bobble - men derimod et over-all kollaps. Det synes, som andre også nævner, at det er kina's økonomi der vælter til læsset. Kineserne har også arbejdet intens på at trække deres køb af USA bonds væk.

Amerikansk export industri taber i disse måneder 50.000 arbejdspladser om måneden.
http://www.bloomberg.com/news/articles/2015-10-16/this-drag-on-u-s-job-g...

Men en anden mere signifikant trussel er at de største virksomheder derovre, er i nøjagtig samme situation som FED, de kan ikke røre sig mere.

De har forsøgt at berolige finansmarkederne med store udbytter - men har forgældet sig i billige QE lån. De har refinansieret deres lån med billigere lån, igen og igen - men er nu oppe på gæld hvor selv små renter truer deres eksistens. Bankerne har faldende tal på toplinien, omsætning.

Der bliver spurgt internt i FED - har QE nogen indvirkning mere?

Problemet er ikke om en renteforhøjelse er på sin plads og forbrugerne kan sluge kamelen - for det er slet ikke der problemet er.

Forbrugerne i USA er forholdsvis stadig positive-Konsumenter, men den høje dollarkurs forhindrer eksport og øger import. Trods større skatter - har det offentlige USA stadig underskud igen og igen, og handelsunderskuddet har nået nye højder i august.

Flemming Berger, Ivan Breinholt Leth og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Det virkeligt opmuntrende ved denne (og mange andre) kommentartråde er, at det demonstreres hvorledes tingenes rette sammenhæng trænger bredere og bredere ud blandt os. På et eller andet tidspunkt må det da vel for pokker nå ind i politikernes kreds - men måske er det allerede for sent?

Dan Johannesson, Preben Haagensen, Flemming Berger, Randi Christiansen, Liliane Murray, Lise Lotte Rahbek, Herman Hansen og Peder Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Det er en del af det jeg har opfordret til gennem længere tid og forskellige steder.
Lad os få flere af disse analyser med konkrete tal, så vi kan se, hvem vi arbejder for!

Hvis statslige aktiver sælges til private sker der grundlæggende kun èn ting.

...Nu skal der tjenes penge.

For os borgere er valget mellem at betale 1 krone i skat eller 5 kroner i gebyr. I Tyskland har man for år tilbage privatiseret den offentlige vandforsyningen - Til stor fortrydelse. Priserne er steget hæmningsløs. Flere delstater forsøger at købe vandforsyningen tilbage.

Det samme er sket i Danmark, hvor vandforsyningen blev privatiseret i 2010. Foreløbig som 100% kommunalt ejet aktieselskaber. Men de kan sælges. Og vil sikkert blive det.

...At sælge samfundets aktiver til private er som at tisse i bukserne og en horn mod vores børn.

Flemming Berger, Randi Christiansen, Jakob Silberbrandt, Ivan Breinholt Leth, Liliane Murray, Bill Atkins og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Og når vi så for TTIP i EU, og alle mulige andre forkortelser, kommer EU's borgere til at medfinansiere det amerikanske statsunderskud... Første afdrag kan jo passende være Storebæltsbroen. Ha ha ha

Flemming Berger, Randi Christiansen, Liliane Murray og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Mine opfattelser af vores omstændigheder svarer nøje til debatindlæggets fremstillinger, lige indtil det afsluttende afsnit, hvor forfatteren skifter fra realisme til ønsketænkning. Dette skift er sådan set helt på sin plads, efter min opfattelse er de anviste tiltag bare så meget indenfor boksen og altså som sådan håbløst forældede.

Hvis det lykkes os at komme helskindede igennem 2015, så står 2016 til at blive the ride of our lifetime. Som også andre kommentatorer peger på er verdensøkonomien fanget i en kontraktion, som er så voldsom at den efterhånden nærmere bør kaldes et krak. Det eneste der opretholder illusionen om en samfundsorden, er de fuldkommen desperate manipulationer af markederne og kreditskabelsen som centralbankerne verden over står for.

Og således vil markederne bryde sammen og det globale bankvæsen vil bryde sammen, samfundsordenen vil bryde sammen, og i dette sammenbrud er der intet i hele verden der kan forhindre, at befolkningerne vågner op til erkendelsen af, hvad det er for et regime de har levet under. Eller jo, der er måske én ting der kan forhindre denne opvågnen, og det er en tredje verdenskrig. Vi skal derfor imødegå alle de stærke tendenser til propaganda, skræmmekampagner og krigeriskhed.

Hvordan vil dette sammenbrud så tage sig ud? Ja, vi kan fx prøve at forestille os, at efter en måned er der kun være brug for mindre end en procent af den samlede danske bilpark. Og mindre end en procent af befolkningen vil forlade deres lokalområde for at passe deres arbejde, altså at praktisk talt alle vil være beskæftigede lokalt, hvad enten det er som læger, landbrugsassistenter, tømrere, pædagoger eller hjemmehjælpere. Kort sagt, vi vil få vores samfund til at hænge sammen uden penge, men alene baseret på vores vilje til at klare vores udfordringer gennem en fælles og koordineret indsats. Kan det lykkes os at holde internettet åbent, kan der sågar i en eller anden grad være tale om en verdensomspændende koordineret indsats. Og vi får travlt med at etablere en lang række low tech-løsninger til erstatning for alle vores nuværende high tech-løsninger.

Så det er altså et kollaps af vores civilisation vi taler om? En tilbagevenden til mere primitive samfundsformer? Ikke nødvendigvis. Det er muligt at vores hidtidige samfundsorden har været avanceret i teknologisk henseende, men i menneskelig og åndelig henseende har vores adfærd på så mange måder været dybt primitiv. Personligt kan jeg godt forestille mig, at denne opvågnen til menneskets iboende evner for at klare sine udfordringer gennem fællesskabet og en koordineret indsats med sine medmennesker vil virke som en civilisatorisk renæssance, og allerede efter nogle få meget svære år, vil vi kunne begynde at begribe de fulde muligheder af denne nye, kooperative tilgang til driften af vores samfund. Måske vil vi indenfor få årtier have gendannet jordens frugtbarhed og etableret en bæredygtig kredsløbsøkonomi som genererer mere og mere velstand i kraft af stadige forbedringer af både hjælpemidler og metoder.

Dan Johannesson, Flemming Berger, Randi Christiansen, Jakob Silberbrandt og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Frank Hansen
17. oktober, 2015 - 01:56
Hvis ikke finanskrisen har bevist, at den private sektor er totalt uegnet til at styre samfundets finanser, hvad har den så? Ovenstående artikel handler netop om, at vi har skabt potentialet for en finansiel katastrofe ved at overlade pengeskabelsen til den private sektor. I stedet for at ophæve Glass-Steagall Act og lignende lovgivning i andre lande, burde man have nationaliseret hele bankvæsenet.
Iøvrigt medførte Margaret Thatcher's privatisering af British Railways totalt kaos i den offentlige transport i UK. Privatisering af grundskoler i Sverige medførte, at et af verdens rigeste lande havde børn, som i en periode ikke havde nogen skole. Privatisering af Vandforsyningen i Bolivia medførte pristigninger på 250% og borgerkrigslignende tilstande, så det amerikanske firma (Bechtel), der havde købte vandforsyningen, nærmest måtte flygte ud af landet for ikke at blive lynchet. Eksemplerne er legio.
At der også findes eksempler på, at privatiseringer har medført en effektivisering, modbeviser ikke det faktum, at en stat, som har solgt sine aktiver er en svækket stat, og at kapitalen som har købt disse aktiver, dermed har styrket sin magt over samfundets ressourcer og også over den økonomiske politik, som man kan føre.
Hvad forhindrer en privat ejer af Storebæltsbroen i at opkræve 2000 kr, hver gang en personbil skal over broen? Staten? Nej, for så lukker de bare broen, indtil staten giver sig - eller indtil folket besætter broen, og smider de private ejere ud.
I Bolivia kunne staten ikke rulle privatiseringen tilbage, da folk begyndte at lide under vandmangel. Kun krig kunne løse problemet. Det er der, det ender, når kapitalen har sat sig på alle samfundets aktiver. Det er opskriften på social urolighed i et omfang som Europa ikke har set magen til siden den franske revolution.

Henrik Günther, Flemming Berger, Randi Christiansen, Jakob Silberbrandt og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Eller for yderligere anskueliggørelse: Hvad med om vi tømte Søerne i København for vand, og i stedet udlagde arealerne til bylandbrug? Om ikke andet så bare for en årrække til økonomien er kommet til hægterne igen..

Det er altså temmelig hysterisk at påstå, at det altid er en dårlig ide at staten sælger reale aktiver. Det må da for pokker afhænge af prisen. Hvis staten ejer et hus, som er to millioner kroner værd og finder en køber, som er villig til at give tre, så gælder det da bare om at sælge.

Et andet eksempel er et stranded asset. Det bør staten da afhænde mens det er noget værd.

Hvis en privat investor køber Storebæltsbroen, så kan han ikke bare sætte billetprisen op til 2000 kr, som det kreativt påstås længere oppe. Et monopol er underlagt konkurrencestyrelsens regulering og kan ikke blot sætte priserne frit. TDC reguleres skam tæt af myndighederne og skal overholde en række bestemmelser aftalt ved salget.

At den etablerede politik på Christiansborg og i Bryssel, og andre parlamenter for den sags skyld, ikke kan se bare en smule af skyggen på væggen nægter jeg ganske enkelt at tro på. Meget kan man sige om politikere, men direkte dumme og virkelighedsfjerne er de fleste vel ikke.

Håber inderligt de fredelige løsninger gennem diplomati og samarbejde bliver løsningen.

Europa skal godt nok være på god fod med USA. Men Europa skal ikke følge USA i deres iver efter at bevare deres magtposition for en hver pris. Europa skal derimod sætte kurs mod fredelige løsninger, som f.eks. Merkel og Hollandes forhandlinger med Putin omkring Ukraine krisen, hvor USA ønsker at støtte med våben og dermed opildne til væbnet konflikt.

Fredelige løsninger er ikke kun et spørgsmål om at undgå væbnede konflikter. Det gælder i lige så høj grad gensigdig respekt for forskellige kulture og interesser, samt økonomisk ligestilling, hvor målet ikke er udbytning og forskandsning.

Det kræver tid. Årtier måske. Der skabes ingen holdbare løsninger i en ruf. Så vi må være tålmodige og stille og rolige tage arbejdet op skridt for skridt. Så er der gode chancer for forsoning og en blomstrene udvikling. Og det er sagtens muligt hvis vi vil. Der kan være rigeligt til alle, hvis det gøres rigtig. Men det er her og nu først op til Jer politikere.

Tænk engang den tanke, at hvis alle de ressourcer og værdier, som er blevet brugt på krig og ødelæggelse gennem de sidste 100 år var blevet brugt på at skabe en medmenneskelig og bæredygtig verden. Så ville verden være en helt helt anden i dag.

...Men lige nu er absolut første prioritet det vi alle sammen har lært som punkt et i førstehjælp. Stands ulykken.

Ivan Breinholt Leth

Frank Hansen
17. oktober, 2015 - 15:19
Diskussionen handler om en situation, som omfatter et internationalt økonomisk kollaps, som tvinger staten til at sælge massivt ud af sine aktiver for at holde samfundet kørende på et minimum. Enhver er salig i sin tro, og hvis du tror på at konkurrencestyrelsen kan redde landet i en sådan situation, er det din egen sag. Jeg tvivler på, at du har fattet situationens alvor. Så læs Will Hutton's artikel en gang til.

Herman Hansen, Flemming Berger, Jakob Silberbrandt og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Frank Hansen
17. oktober, 2015 - 15:19
"Hvis staten ejer et hus, som er to millioner kroner værd og finder en køber, som er villig til at give tre, så gælder det da bare om at sælge."
Nej, hvis huset kan lejes ud til 15.000 om måneden i mindst 20 år, er det en rigtig dårlig ide at sælge. Og hvis ejendomsværdien stiger med bare 50% i løbet af de 20 år, har man solgt en høne, der lægger guldæg.

Herman Hansen, Flemming Berger, Frede Andressen, Jakob Silberbrandt, Randi Christiansen, Bill Atkins og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Frank Hansen, du argumenterer først med at Staten ikke dur til at drive infrastruktur. Og nu argumenterer du med, at bare prisen er høj nok så er det en god ide at sælge.

Årsagen til at det er lykkedes for de højreorienterede at sprede indtrykket af at Staten er en dårlig forvalter af infrastrukturen vil jeg gerne diskutere Frank Hansen - men en ting af gangen.

Fakta med hensyn til prisen er, som jeg skriver tidligere, at det i første omgang er et spørgsmål om hvem der opkøber. Internationale opkøbere vil typisk betale i dollars som er blevet sprøjtet ud fra FED de sidste mange år. 2/3 af alle dollars befinder sig i udlandet og Nationalbanken har i forvejen deres kælder fyldt med alt for mange dollars. USA er igang med at eksportere deres elendige kreditbeviser via en regulær dollarimperialisme.

Prøv at sætte dig ind i de faktiske forhold omkring realværdi og dollarens værdi:

Goldman Sachs’ opkøb er et angreb på den danske krone
http://www.information.dk/486303

Preben Haagensen, Ivan Breinholt Leth, Herman Hansen, Frede Andressen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

I øvrigt gør privat ejerskab over livsvigtig infrastrukturen Staten til en viljeløs vindbøjtel i et finansielt stormvejr...

...en ønskesituation for multinationale selskaber beskyttet af TTIP.

Ivan Breinholt Leth, Herman Hansen, Jakob Silberbrandt, Randi Christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Sider