International kommentar

Okay, så er der vand på Mars – men er der intelligent liv på Jorden?

Begejstringen vil ingen ende tage over fundet af vand i flydende form på den røde planet, men hvordan er det lige, vi passer på vores vandressourcer på den blå?
Begejstringen vil ingen ende tage over fundet af vand i flydende form på den røde planet, men hvordan er det lige, vi passer på vores vandressourcer på den blå?

Georgette Douwma

3. oktober 2015

Videnskaben finder tegn på vand i flydende form på Mars, hvilket teoretisk muliggør, at den røde planet kan være bærer af liv – en forbløffende videnskabelig præstation. I mellemtiden fortsætter forskere deres søgen efter intelligent liv på Jorden.

Forståeligt fascineres vi ved tanken om, at der findes livsformer, selv nok så primitive, på den røde planet. Det beskæmmende er, at vi synes helt at have mistet interessen for den blå planet, vores egen.

Over de seneste fire årtier har verden mistet 50 procent af sine bestande af vildtlevende hvirveldyr. Alligevel hører vi stadig mindre til dette i medierne. Ifølge en undersøgelse fra Cardiff University i 2014 har der f.eks. været lige så mange nyhedsindslag i BBC og ITV om Madeleine McCann (som forsvandt i 2007 som fireårig), som om hele spektret af miljøspørgsmål.

Tænk, hvis vi satte lige så meget pris på jordisk vand, som vi gør på muligheden for vand på Mars. Kun tre procent af vandet på Jorden er fersk, og heraf er over to tredjedele bundet i is og sne. Alligevel sløser vi med og forurener den tilgængelige del. 60 procent af det vand, der anvendes i landbrug, forspildes ved vanding.

Floder, søer og grundvandsmagasiner suges tørre, og det, som bliver tilbage, er ofte så forurenet, at det truer livet for dem, der drikker det. I Storbritannien er vandforbruget så højt, at mange flodlejer tørrer ud i løbet af sommeren.

Og hvad angår saltvand, som henrykker os, når det angiveligt opdages på Mars, udtrykker vi på Jorden påskønnelse gennem vanvittig ødelæggelse. En ny rapport viser, at fiskebestandene er halveret siden 1970. Af almindelig stillehavstun, der engang strejfede havene rundt i millionvis, er der kun 40.000 tilbage. Koralrevene er under pres og kan være væk i 2050.

Og i vores eget dybderum gennemskærer vores efterspørgsel en verden, vi knap kender bedre end den røde planets overflade: Trawlere arbejder nu på dybder ned til 2.000 meter, og vi kan kun gætte på, hvad de anretter af ødelæggelser dér.

Lad markedet bestemme

Et par timer før nyheden breakede om opdagelse af vand på Mars, lod Shell meddele, at selskabet opgiver sine arktiske oliefelter i Tjuktjer-havet (der ligger nord for Beringstrædet mellem Alaska og Sibirien, red.). For selskabets aktionærer er der tale om et katastrofalt tab på fire milliarder dollar.

Shell opgav dog kun, fordi man skønnede, at forekomsterne var for små. Havde Shell skønnet anderledes, kunne al mulig ravage være forårsaget på et af de mest udsatte steder på Jorden, hvor forureningskatastrofer er tæt på umulige at inddæmme.

Lad markedet bestemme, er det mantra, hvormed regeringer søger at imødegå den planetariske ødelæggelse. Overlad det til forbrugernes samvittighed, er tankegangen, selv om samme forbrugeres samvittighed overdøves af reklamernes forbrugstiljubling og virksomhedernes løgne. I dette informationsvakuum overlades vi til selv at beslutte, hvad vi skal fratage andre arter og andre mennesker, hvad vi skal afsætte til os selv, og hvad vi skal efterlade til senere generationer.

Og hvad skal de overhovedet gøre godt for, alle disse boringer, udgravninger, trawlfiskeri og dumping og forgiftning? Beriger de den menneskelige erfaring, eller gør de den fattigere? For et par uger siden startede jeg hashtagget #extremecivilisation og efterlyste svar på de mest latterlige kunstprodukter, man kunne tænke sig. Her er nogle af de mere usandsynlige teknologiske landvindinger, jeg fik bud på:

Babyparykker og snesauna

Hvad med en æggebakke til dit køleskab, der synkroniserer med din telefon, så du ved, hvor mange æg der er tilbage? Hvad med en tingest, der kan lave røræg inde i skallen? Hvad med parykker til babyer, så »babypiger med lidt eller intet hår kan få mulighed for en smuk og realistisk frisure?«

Hvad med at lancere produktet iPotty, der tillader småbørn at blive ved med at spille iPad, mens de pottetræner. Eller hvad med en snesauna af den slags, man allerede kan finde i De Forenede Arabiske Emirater, hvor man med et tryk på en knap kan fremkalde et eventyrligt vinterlandskab?

Hvad med et hjulforsynet køleskab til vandmeloner, uundværligt ved enhver picnic. Og hvad med analblegningscreme til … nå ja, for at være helt ærlig behøver jeg ikke vide til hvad. Eller hvad med en smartphone til hunde, så de kan tage billeder af sig selv?

Hvert år udvikles stadig mere sindrige anordninger, og hvert år bliver vi i stadig højere grad døve og blinde for den meningsløse rovdrift på Jordens dyrebare ressourcer og unikke naturrigdomme. For hver subtile intensivering forrykker normaliteten sig.

Måske bør vi ikke undres over, at jo rigere et land bliver, jo mindre bekymrer dets befolkning sig om deres medansvar for undergravelsen af den levende planets naturgrundlag.

Vores fremmedgørelse fra vidunderne i den verden, vi selv har udviklet os ud fra, er kun vokset, siden David Bowie sang om en pige, der snublede gennem sin sunken dream på vej til at blive hooked to the silver screen, hvor en lang række af distraktioner afleder hende fra livets store spørgsmål. Sangen var, naturligvis, »Life on Mars«.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nora Tams
  • Johan Enemark
  • Thomas Andersen
  • Jørgen Steen Andersen
  • curt jensen
  • Carsten Mortensen
  • Søren Roepstorff
  • Espen Bøgh
  • Johannes Lund
  • Olaf Tehrani
  • Niels-Simon Larsen
  • morten Hansen
  • Torben K L Jensen
  • Anne Eriksen
  • Hanne Ribens
  • Flemming Berger
  • Birgitte D Pedersen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Karsten Kølliker
  • Per Jongberg
  • peter fonnesbech
  • Torben Skov
  • Benno Hansen
  • Herman Hansen
  • Jørn Andersen
  • Liliane Murray
  • Randi Christiansen
  • Torben Arendal
  • Kurt Loftkjær
Nora Tams, Johan Enemark, Thomas Andersen, Jørgen Steen Andersen, curt jensen, Carsten Mortensen, Søren Roepstorff, Espen Bøgh, Johannes Lund, Olaf Tehrani, Niels-Simon Larsen, morten Hansen, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Hanne Ribens, Flemming Berger, Birgitte D Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Karsten Kølliker, Per Jongberg, peter fonnesbech, Torben Skov, Benno Hansen, Herman Hansen, Jørn Andersen, Liliane Murray, Randi Christiansen, Torben Arendal og Kurt Loftkjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

georg christensen

i orden (OK), det er virkelig et intelligent spørgsmål, som sammenligner intelligens med vand (helst i flydende form). Et spørgsmål, som på nuværende tidspunkt ikke kan besvares. ganske enkelt på grund af manglende viden "OM". Intelligensen er en mangelvare, desværre, er det, det eneste ærlige svar, som jeg kan give. på grund af mangel på samme.

"Måske bør vi ikke undres over, at jo rigere et land bliver, jo mindre bekymrer dets befolkning sig om deres medansvar for undergravelsen af den levende planets naturgrundlag."

Faktisk er dette ikke korrekt.
Studier har vist, at jo mere økonomisk ulige et land bliver, jo mere sviner de miljøet.

Morten Lange, Kim Strøh, Anne Eriksen, Nille Torsen, Janus Agerbo, Anne-Marie Krogsbøll, Herman Hansen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

En anden Englænder sagde engang, "at hvis der fandtes liv i rummet, og hvis dette liv kunne studere Jorden, så ville de konkludere, at der ikke findes intelligent liv på Jorden". Det er jeg for så vidt enig i.

I en verden hvor man kan spørge unge, hvad deres ambitioner i livet er, og svaret kan være enten "millionær" eller "berømt", så er der altså noget der er skredet i svinget. Jeg tror ikke på, at man kan lade det være op til forbrugerne og markedet at bestemme, hvilken retning vi skal gå, for forbrugerne er forblændet, som artiklen også nævner, af smart markedsføring og reklamer.

Netop mode og design/indretnings industrien, er en kæmpe synder i hele dette spil, det er butikker som Ikea og H&M, der har været med til, i stor stil at skabe den, køb-og-smid-væk kultur der præger den vestlige verden, og det er ikke korrekt at man i mindre udviklede lande forurener mere end i Vesten, tværtimod, det er Vesten der står bag den meste forurening der fører til klimaforandringerne, og Danmark er med helt oppe i toppen, og selv om videnskaben forsøger at råbe vagt i gevær, danser vi lystigt videre til plutokraternes melodi, lige lukt imod toppen af klippen, som vi for sent vil opdage, at vi er på vej udover. Kejserens nye klæder. Rottefængeren fra Hameln. Prinsessen og svinehyrden.

Så hvor intelligente er vi egentlig?

curt jensen, Johannes Lund, Torben Skov, Kim Strøh, Anne Eriksen, Mads Berg, Torben Arendal, Flemming Berger, Benta Victoria Gunnlögsson, Herman Hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Et land kan godt være, både økonomisk ulige, men stadig være et rigt land, i øjeblikket øges uligheden i Danmark og ligger tæt på den Britiske ulighed.
USA er et af verdens rigeste lande og har en enorm ulighed.

Randi Christiansen

Læses ikke skriften på væggen, eller er udviklingen helt enkelt ukontrolleret, og er den mulig at kontrollere i tide? Ja, og hvis man vil, så kan man. De ansvarlige vil åbenbart ikke. Hvem er de? Kan man andet end at følge pengene - der må ansvaret være. De, som tillader status quo, og som burde vogte folkets stat, er tydeligvis inkompetente ifht ansvarlig miljø-og socioøkonomisk forvaltning.

Hvis aktion gir reaktion, tryk avler modtryk må vi håbe, at denne forvaltningsmæssigt håbløst dysfunktionelle ekstrem i al sin begrænsede stupiditet i det mindste frembringer sin modsætning : evnen til og ønsket om at forstå de planetare lovmæssigheder og en heraf følgende evne og vilje til intelligent samvær med sig selv, hinanden og denne skønne planet.

Ellers må vi vist forberede os på en sig hastigt nærmende 6 masseudryddelse - den såkaldt antropocæne af slagsen - og et farvel for denne gang. Det var - hvis man tilhørte en priviligeret del af fællesskabet - fantastisk sålænge det varede. 'Prisen for tilknytning, er smerten ved adskillelse' citat psykoterapeut don ibrahim - ak, så sandt

Torben Skov, Anne Eriksen, Hanne Ribens, Flemming Berger, Benta Victoria Gunnlögsson, Herman Hansen, Jørn Andersen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Når man lever i en verden, hvor virkeligheden bliver mere og mere ikke eksisterende og alt en selvfølgelig rutine kan det godt være svært at forholde sig til de sande værdier, som overhovedet gør liv muligt. De bliver til trivielle ligegyldigheder indtil de pludselig er væk - Opvågningen bliver brat...

Moral og sande værdier har dårlige odds i en verden, hvor der tjernes flere penge på penge end alt andet og en smule programkode, samt lidt ben arbejde på et par år tildeles en markedsværdi på vanvittige 100 milliarder kr. som f.eks. Uber. Alt i mens ren vand, ren luft og fødevare, og ikke mindst moral, devalueres til nærmest nul.

...Men den magtfulde 1%, mørkets fyrster, skal nok få deres på det rene.

Liliane Murray, Torben Skov, Kim Strøh, Nille Torsen, Flemming Berger, Janus Agerbo og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

...Forhåbentlig udvandre de snart alle til Mars, mørkets fyrster, så vi endelig kan få ryddet op på planeten Jorden.

Kirsten Kathrin, Liliane Murray, Torben Skov, Flemming Berger og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

...I øvrigt er op mod 75% af livet i oceanerne afhængige af den føde deres skabes i og omkring verden koralrev. Og dør de, som meget tyder på de er på vej til at gøre, får det selvsagt store konsekvenser for oceanernes økosystemer.

...So it goes.

"Lad markedet bestemme"

Ja, det er jo den gælden trent. Og den skal nok fungere for mørkets fyrster, som kan forskandse sig indtil markedskræfterne har virket og vi "almindelige" har bekriget hinanden en gang i fremtiden om de få ressourcer der måtte være tilgængelige. Når så 2/3 af os er uddø har markedskræfterne jo gjort deres arbejde og balancen er på vej til at genoprettes. Den overlevende 1/3 er jo rigeligt til at betjene mørkets fyrster med alt det de har behov for.

...Det rene vrøvl og sort Science fiction? Det håber jeg virkelig.

curt jensen, Randi Christiansen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

I USA f.eks. har president Obama f.eks. måttet erkende, at verdens officielt mest magtfulde embede er magtesløs når det gælder ændringer af den amerikanske våbenlov for at forhindre de nærmest daglige skoleskyderier. Det må være ubegribelig frustrerende og beviser hvem der har den reelle magt.

At passe på verden er bare noget venstreorienteret og langhåret hippiesnak. Vi er ikke venstreorienterede, men ordentlige menneskerl. Se bare hvad der skete med Sovjet og DDR. Vi er ikke hippier, men ordentlige mennesker, som værner om gud, konge og fædreland. Og vi bliver klippet hos en frisør som ordentlige mennesker, der ser pæne ud i tøjet.
Det lærte man os fra barnsben! Så det ikke passer!! Vi holder os bare for ørerne og skriger LALALALALALALALALA...................

peter fonnesbech

Der er skam da små lommer af intelligens, men de er overskygget og dækket af mainstream og er derfor svære at se.

Jørgen Steen Andersen, curt jensen, Randi Christiansen, Kirsten Kathrin, Liliane Murray og Nille Torsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Lilliane Murray

Dine tanker om at folk kun vil være kendte, rige og berømte, har ingen meget gang på jorden. Noget jeg med min erfaring indenfor menneskelig udvikling slet ikke kan genkende. Der vil selvf. altid være nogle der drømmer om dette, men blot fordi en lille flok råber højt om dette, gør det langtfra til et repræsentativt billed af mangfoldigheden.

Jeg er dog enig med dig i at man ikke kan lade markedet råde. For markedet har kun resulteret i en større og større udnyttelse af vores resurser, resulteret i massiv ødelægning af miljøet og klimaet, samt forurenet vores kroppe med kemi vi stadig ikke forstår den fulde konsekvens af.

Smart markedføring er blot en af forklaringer, men der er også andre ting vi bør se på. En af disse kunne være en massiv overbefolkning med hertilhørende pres på allerede pressede resurser. EN hertilhørende enorm stor underklasse der ikke har råd eller muligheder for andet end at ødelægge miljøet yderliger.

Faktum er i dag at det er billigere at leve på en skadelig vis end det modsatte, der eksisterer med andre ord Millioner af mennesker der ikke har andet valg end at forurene og svine miljøet til.
Vi kan muligvis en dag ændre tankeganegen for middelklassen og den øvre middelklasse i vesten og måske på den lidt længere bane, middelklassen i østen, sydamerika mfl. områder. Men underklassen der stadig udgøre en betragtelig del og på trods af at de forurene en hel del mindre pr. individ får du aldrig med på vognen i tide. Ligesom du også godt kan glemme overklassen, hvor der er en alt for høj grad af prestige i at købe mere og mere unødvendig frås og gejl både i materiel og ikke materiel form.

Vi er dødsdømt på forhånd, kun en naiv tåbe tror det vil lykkedes, dertil mangler viljen både politisk og i en befolkning der er bange for at ryge af den sociale vogn følger de ikke med på forbrugsvognen. Oveni i det skal ligges en underklasse som nævnt ovenfor der ikke kan, orker eller har nogen andre muligheder end forurene og ødelægge deres nærmiljø.

Det vi kan er måske udskyde katastrofen nogle år, men undgå den, det kan vi ligeså godt indse først som sidst at katastrofen kommer til at ske.

Der er intet i den David Bowie-sang, som antyder at protagonisten "blev afledt fra livets store spørgsmål af en lang række af distraktioner".
Det var fedt skrevet, og sløjfede perfekt mars-temaet til sidst. Men den er bare for søgt.

Derudover er det svært for mig at blive ved at skrive det samme og det samme om dette emne. Nu har jeg gjort det her på debatsiderne i henved ti år, og jeg kan ikke holde mine egne gentagelser ud.
Men det bliver værre og værre og min bekymring bliver større og større, specielt nu, da jeg har fået en datter, som skal leve i det ragnarok, som vi lægger op til. Synd hvis mange tidligere involverede forstummer af bare træthed, for desværre får/har vi brug for alle de kræfter der kan opstøves.

Hanne Ribens, Søren Roepstorff, Randi Christiansen, Niels-Simon Larsen, Torben Skov og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Kun forskning i bæredygtighed er vigtig - alt anden menneskeskabt udvikling er livstruende. I følge Roslings statistiske forudsigelser.

curt jensen, Søren Roepstorff, Randi Christiansen, Niels-Simon Larsen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

@Mikkel Nielsen,

Nu skrev jeg ikke at det galt alle unge, eller at det gjalt Danmark. Jeg glemmer hele tiden hvor nationalt danskerne ofte tænker, det beklager jeg. Når jeg skriver noget, tænker jeg som regel globalt, med mindre jeg skriver direkte, at det gælder Danmark eller danskerne. Selvom jeg på papiret er dansk, er det mange år siden at jeg er holdt op med at tænke i nationale baner, eller på mig selv som dansk.

Jeg mente absolut ikke det er det repræsentive billede af unge, så jeg har måske udtrykt mig dårligt, men jo mere ulighed vi har, jo flere unge der ikke kan se en verden der giver dem lige muligheder og giver dem en plads i samfundet, jo flere af dem vil der være, der føler sig draget af netop en sådan drøm. Det er f.eks. det youtube overlever og bygger på, det samme gør twitter, et indirekte håb om at kunne finde sine 15 minutters berømmelse og hvad det måske kan føre til, og for det er de villige til at nedgøre og degradere sig selv på medierne.

Men vil du afvise at disse unge mennesker findes, eller at de faktisk også findes i Danmark?

Liliane Murray

Nu vil jeg så vove at påstå at det ikke kun er de rige der køber unødvendigt bras og pjalter, ofte fremstillet af mennesker under slavelignende forhold. Nej, det gælder alle klasser, og det er et spørgsmål om valg.

Det er rigtigt at 'udsatte' klassen f.eks. ikke så let kan foretage de gode valg når de handler, frem for de dårlige, men det er ikke umuligt. Men mange af dem, ved knap noget om klimaforandringerne, det er ikke usædvanligt at møde mennesker, også dem man synes der burde vide bedre, der ingen anelse har om klimaforandringerne, og hvilke konsekvenser disse kan få, eller forstå deres egen rolle i hele molevitten.

Jeg har mødt unge studerende, på universiteterne og de højere læreanstalter, der når man taler med dem om det, ikke har en anelse om det, der mener jeg vores uddannelsessystem svigter.

Vi er i vækstens navn gået fra at være kvalitetsbevidste, til at være kvantitetsbevidste, og med smart markedsføring kunne vi igen gøre folk kvalitetsbevidste, gøre det cool at bruge naturmaterialer, frem for syntetiske. Det er såmænd ikke mere end 30-40 år siden, at indkøb til hjemmet f.eks., var noget man sparede op til, hvis man f.eks. skulle købe ny sofa, men man forventede så også at sofaen eller vaskemaskinen kunne holde i mange mange år, og ikke at den skulle skiftes ud igen om 3-5 år. Og i sidste ende er det billigst at købe dyrt.

Reklame og markedsføringsindustrien har kunnet manipulere befolkningerne til de dårlige valg, så de kan også manipulere det tilbage igen.

Overbefolkning opstår af fattigdom, ulighed og manglende social sikring, den eneste måde rigtigt at få hold på dette, er ved at stadigt flere, alle steder på jorden, er socialt sikrede, hvis vi ikke gør det, så vil jordens befolkning fortsat stige. Det nytter ikke at sige til mennesker i stærkt overbefolkede lande og subkontinenter, at det er bedre for dem at få færre børn, det er det ikke, for børnene er deres forsikring ved sygdom og alderdom. Så man beder dem om at lade være med at forsikre sig.
Så længe vi i Vesten forurener og forbruger som vi gør, kan vi ikke skyde andre noget i skoene, og vi kan ikke klandre andre for at ville have det vi har. Vi har i Vesten en opgave i netop at sænke vores forbrug og gøre det rigtige, netop for at stoppe at hele Jorden bliver lige så forurenende som os. Men her mangler viljen, både til at leve mere fornuftigt, gennem mindre forbrug, men også til at ville dele ressourcerne med andre, vi opfører os som om vi har en hellig ret til at overforbruge, mens vi sætter helt andre standarder for alle andre.

Men jeg vil påstå at vi alle har et valg, og vi har et valg til at sige fra, nej, det vil sikkert ikke lykkes, vi er for så vidt enige, ud over et par små detaljer, som næsten er immaterielle i sagens sammenhæng.

Nøjsomhed er nøgleordet, men ikke særligt populært.

Liliane Murray

PS. Når jeg specifikt nævner 'mode og design/indretnings industrien', så er det fordi det er dem der har skabt 'sæsonnerne' med hurtigt skiftende mode og trends, der netop lægger op til køb-og-smid-væk-mentaliteten.

Liliane Murray

@ Torben K L Jensen

"I morgen siger du, i morgen vil jeg leve (anstændigt), sig mig hvornår kommer den dag, hvorom du taler." (Kinesisk ordsprog)

Vi har en chance og kun en :
I løbet af ganske få generationer skal vi reducerer den samlede mængde levende mennesker til et niveau godt under to milliarder.
Præcis hvordan vi gør dette er mindre vigtigt, men uanset hvad må vi alle indstille os på at få færre børn og leve kortere.

Intet vi ellers kan gøre af omstilling, tilpasning osv vil umuligt have andet end kosmetisk effekt.

Gorm Lerche:
Vi lægger stadig et Tyskland (80 millioner mennesker) om året i befolkningstilvækst. Om ÅRET.
Det bliver ikke ved naturlig begrænsning det kommer til at ske.

Der er noget dunkelt over din kommentar. Hvad mener du med, at vi skal indstille os på at leve kortere? Skal vi henrette folk, som når en vis alder?
Og du siger, at præcis hvordan vi gør det, er mindre vigtigt. Er det? Er det uvigtigt om vi løser problemet i et holocaust, hvor f.eks. kun de rige får lov at fortsætte (hvilket vil være det mest sandsynlige), eller kun folk af en bestemt race (næst-mest sandsynlige)? Pas på at du ikke ønsker det værste menneskeheden kan bedrive i ønsket om at løse problemet.
Hvad løsningen så er, ved jeg ikke. Vi skulle jo også have været startet for 30 år siden - mindst.

Mikkel Nielsen

Lilliane Murray

Jeg afviser ikke at de findes.

Tanken om at der skulle være er en tendens kan jeg ikke se som andet end stærkt overdrevet. Dette gælder Ikke kun blandt børn og unge i danmark, men også bland børn og unge i fattige lande. Mange her drømmer blot om en uddannelse og/eller fast indkomst, så de kan forsørge dem selv og i de fleste tilfælde deres familier. Men de grupper der drømmer om berømmelse skaber bare mere opmærksomhed omk. dem selv.

Nu var de rige blot et eksempel. Der er dog stadig en kæmpe forskel på rig frås og middelklasse frås. Der er vist ikke mange i middelklassen der har deres eget privat fly, flere dyre benzin forbrugende luksus biler, flere huse og lejligheder der holdes varme og rene. Guldbelagte støvsuger og andet grotesk, får fragtet mad og andre special produkter med fly, fordi de kan og har lyst til at betale for det. Realiteten er den at en rig person har et enorm klimbelastning som enkeltperson, når det måles i forhold til alle andre klasser. Forklaringen kan formentligt forklares ud fra sociale forhold og i at de føler et behov for at vise hvor succesfulde og betydningsfulde de er ved at køre helt ud af sporet.

Middelklasse frås handler i langt højere grad om basal spild, såsom madspild, mangel på el og vandsparende tiltag, mangel på benyttelse af offentligt transport, kødforbrug og et unødvendigt højt tøj forbrug. Der er dog i langt stykke af vejen tale om spild i det der defineres som basale nødvendigheder. Der er også forbruget bland de basale nødvendigheder, der står for de største problemer når der tales om klimamæssige problemer, så det er her hos middelklassen der skal sættes ind først og fremmest.

Forbrugsgoder, får dog en ret misvisende proportionel opmærksomhed, når talen falder på klimamæssige problemstillinger. Formentligt fordi det er lettere at gøre noget ved, eftersom det kræver en mindre indgribende indsats. Derfor er det også nemmere at overbevise en forbruger om at de godt kan strække købet af et køleskab, bil eller sågar tv end det er at få dem til at indse nødvendigheden af at skære ned på kødet, madspildet, og hoppe over til offentligt transport. ændringen af vaner kræver at de hver dag tænker og ændre på deres handlinger.

De udsatte grupper og laver bemidlede klasser har f.eks. i en dansk kontekst ikke råd til økologi, selv en mere grøn kost er et problem fordi den ikke mætter proportionelt i forhold til kg. prisen. Klimaforandringer betyder NUL, det er komplet ligegyldig middelklasse og overklasse problematik for folk der lever på et eksistens minimum. Det bliver vi simpelthen nød til at forstå. Så længe folk først og fremmest tænker på at klare sig igennem dagen, så ligger store problematikker som klima og miljøet meget langt nede på prioriteringslisten. Du kan ligesågodt opgive at skabe en indsigt her, fordi det rager dem en høstblomst. Skal der gøres noget er den bedste indsats at trække dem ud af underklassen, men det sker kun ved at man i alle lande går over til omfordeling. Dette vil også medføre en drastisk fald i børnefødsler, eftersom det især er blandt de mindre bemidlede grupper man finder høje fødselsrater. Uheldigvis er lysten hertil forsvindende lille.

Forbrugsgoders problematikken er i langt højere grad en ressource om miljø problematik. Vi forbruger simpelthen i en for høj grad. Processen hvorved dette gøres og den efterfølgende måde hvorpå tingene bliver produceret sætter nogle ret kedeligt aftryk på miljøet.

Mit bud ville være, at befolkningen skulle løses med noget lig Kina's et-barns-politik.
Man kunne i den hårde udgave implantere kapsler med prævention, som så kan slås fra i tidsrummet det tager at blive gravid en enkelt gang.
Men om der er tid nok, selv med en så radikal udgave, tvivler jeg meget på.

Vi skulle have startet for 70 år siden! I dag er vores muligheder yderst begrænsede.
Mit forslag har ikke garanteret effekt men det er vores eneste 'gode' chance. Alternativet bliver en planet der ikke vil kunne opretholde komplekst liv, herunder mennesker, i andet end små beskyttede lommer. Civilisation som vi kender det vil ikke være muligt.
Derfor er det vigtigste er at vi begrænser den samlede mængde mennesker - metoden sekundært.

Jeg har adskillige gange fremsat konkrete forslag til at opnå dette på en nogenlunde menneskelig måde. Men det vil uundgåeligt betyde indgreb i normale rettigheder.

Leve kortere behøver ikke betyde holocaust. Selv den hæmningsløse vold udstillet i de seneste verdenskrige har ikke reduceret den samlede menneskehed betydeligt. Krig er dertil en utroligt forurenende affære.
Nej dø tidligere kan fx betyde at vi genoptager en mere risiko-betonet livstil; ryger, drikker, action-sport osv. Det kan være at vi begrænser den medicinske indsats mod en række uhelbredelige sygdomme. Begrænser vores research mod en kur for kræft og lignende.

Hvilket naturligvis kan forsvares ganske let da alternativet, uden skyggen af tvivl, bliver en brutal død, i krig eller sult, for 95% af den eksisterende menneskehed.

Et-barns-politik virker ikke.
Vi må alle bøje os i støvet for Kinas imponerende indsats, men et-barns-politik medfører en meget lang række negative problemer.
Mit forslag lyder på 0.75 levende barn pr person. Denne kvote, er naturligvis et indgreb i normale rettigheder men indeholder stadig nogle gode sociale muligheder der vil kunne løfte opgaven uden den autoritative overbygning brugt i Kina.
To mennesker kan således gå sammen og have ret til 1.50 levende. Retten til de overskydende .50 barn kan således sælges på en dertil indrettet børs eller ekstra .50 ret kan købes.

Liliane Murray

Mikkel Nielsen,

Nu har jeg hverken sagt at det er en tendens, en trend, at det er de fleste eller flertallet af unge, den må stå for din egen regning.

Nu ved jeg ikke hvor godt et kendskab du har til 3.verdenslande, eller hvorfor de skal blandes ind i et vestligt fænomen, men helt sikkert forekommer det også der, i den højere middelklasse.

Hvor stort fænomenet er skal jeg ikke kunne sige, men blot det at det eksisterer, fortæller jo noget om hvor vi er ved at være henne. Jeg ser det som et symptom. Big Brother, og lignende programmer har været med til at skabe dette fænomen.

Egentlig startede det vel med de sorte i USA, der så en vej ud af fattigdommen og ghettoen, ved at blive boksere, senere her i Europa, blev det professionelle fodboldspillere og cyklister, i dag er vi dog der, at nogle unge gerne vil nå både rigdommen og berømtheden, på basis af.....ingenting, de har intet at tilbyde andet end deres egocentrede mål, berømmelse og rigdom, i en verden der heiler egoismen.

Heldigvis er det langt fra alle unge der hopper på den vogn, og forhåbentlig holder fjernsynet en dag op med den slags programmer, der stiller mennesker nogle muligheder i udsigt som i sidste ende kun vil komme én tilgode, og for det er de villige til at sælge deres sjæl og deres værdighed.

Vi mangler værdier i samfundet som helhed, det er ikke en værdi at vinde X-factor, som ødelægger flere lovende unge kunstnere end det skaber.

Liliane Murray

De rige udgør heldigvis kun en forsvindende lille del af befolkningen, hvis det kun var dem det handlede om, så sad vi slet ikke her og debaterede klimaforandringer. Så selvfølgelig er det alle klasser der er med til at skabe problemet. Forskellen er bare at middelklassen (der vil begynde at svinde ind) og de rige der, faktisk har råd til at opføre sig ansvarsfuldt, men lige så lidt som de rige gør det, lige så lidt gør middelklassen det.

Uanset hvordan det uansvarlige ser ud, om det er guldbelagte støvsugere eller madspild, så er det svineri, det største madspild findes dog nok blandt enlige, uanset hvilken klasse de tilhører.
Men der er også et stykke dovenskab forbundet med hele missæren.

Det handler jo ikke bare om f.eks. højt tøjforbrug, det handler om det tøj de køber, for det meste syntetisk, fremstillet af rå-olie, fyldt med syntetiske farver, og alskens syntetiske kemikalier. Det vil sige de kunne ligeså godt gå rundt med en plastikpose på kroppen. Men de syntetiske materialer er overalt, i alt, på alt, og så undrer man sig over at folk bliver mere syge, får flere allergier, m.m.

Ja, man skal hele tiden være sig det bevidst, hvad man kommer i indkøbskurven, hver eneste gang man handler, og der kan det måske også for nogen, knibe med tiden, for der er så megen selvrealisering vi også skal, samt arbejde, samfundet kræver så meget, at det kan være svært at finde tid til det hele.

Det er ikke rigtigt at udsatte grupper ikke har råd, man har råd hvis man vil, det handler om at prioritere, og der ligger miljøet meget lavt på listen. Jeg er dog helt enig i at en bedre omfordeling, og hvis også de fjernsynskanaler der ses mest ville beskæftige sig mere med emnet, så ville det også hjælpe, jeg så dog gerne en større global omfordeling før jeg så en national.

Mikkel Nielsen

L. Murray

Ja de rige er en forsvinde lille en % men de sviner og forbruger så også mere end den ene %. Så der vil være et behov for en ændring her ligesåvel som der vil hos middelklassen. Problemet med middelklassen er at det især er problematikker omk. basale vare der virkeligt er den helt store synder.

Det er ikke dovenskab. Dovenskabs forklaringen er en alt for stereotyp, negativ simplificeret forklaring, der egentligt ikke giver nogen dybere forståelse for problematikken. Forklaringerne er formentligt grobundet i kulturelle og sociale forhold. Folk gør mange ting især mange ubeviste ting fordi det forventes i deres gruppe/sociale omgangskreds. Mange retter simpelthen ind fordi der kan være problematikker forbundet med at skille sig for meget ud i ens gruppe. Så det handler også om at vi skal ændre på hvad der er socialt acceptabelt, og ændre folks måde at agere overfor folk der ikke vil med på bølgen af forbrug. Det er her hele kimen til problemet med markedsføring ligger, den er målrettet mod gruppe dynamikker, selvbillede og et ønske om at tilhøre bestemte grp.

Vi er dog enig i at syntetiske materialer ikke ligefrem er specielt godt for miljøet. Men problemet ville alt andet lige være minimal havde det ikke været for et disproportionalt forbrug af tøj i især den vestlige verden og den hertilhørende manglende kvalitet af tøjet. Igen er denne også i sammenhæng med gruppe tilhørsforhold.

De fattige gør allerede hvad de kan for at vende hver en 50øre, de har ikke brug for velmenende råd om kost. De prioritere allerede i højere grad end folk er klar over, i nogle tilfælde om de skal betale deres el regning eller have mad på bordet!

Den vigtigste hæmmende parameter i ligningen for befolkningstilvæksten er (iflg. Rosling) at børn er for dyre. Overalt i Verden falder familiernes størrelse, og selv om Afrika halter efter udviklingen så falder familiestørrelsen også der, således at jordens befolkning beregnes til at peake omkring 11 mia. - for derefter at falde. Den gode nyhed og den skræmmende nyhed er at fattigdommen svinder hastigt ind for de fattigste 3-4 mia. Derfor er det virkelige problem, at de 10 mia. vil op på vores - den rigeste ene mia.'s - levestandard, som er ca. 10 gange højere end gennemsnitte for resten. Så menneskehedens fodaftryk kan beregnes til ca 100 mia.

Bæredygtigt forbrug skal gøres til en international lov.

Jørgen Steen Andersen, Dennis Berg, Flemming Berger, Liliane Murray og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Bæredygtigt forbrug skal gøres til en international lov."

God målsætning. Hvordan gør vi - avaaz er, så vidt jeg kan få øje på, den pt største folkelige mobilisator - og hvormeget batter det. Vi har klimatopmøde i december, hvor der SKAL tages meget markante beslutninger, så der skal arbejdes seriøst med den forudgående bevidstgørelses-og kommunikationsindsats. Nu må en kritisk masse forstå, hvorfor det er afgørende for vores overlevelse på planeten, at vi respekterer de planetare lovmæssigheder. I den proces vil spørgsmålet om den såkaldt private ejendomsret uvægerlig blive inddraget - og det må blive klart, at privatkapitalisering på fællesejet ikke er miljø-og socioøkonomisk bæredygtigt (hvilket omfattes ganske godt i ovenstående lovforslag) - alene fordi disse afgørende beslutninger vedrørende fællesskabets ressourceadministration - og det burde være indlysende - ikke på betryggende vis kan overlades til enkeltpersoners mere elller mindre begrænsede bevidsthed og forfølgelse af egeninteresser.

Www er et vigtigt, måske afgørende, parameter i indsatsen - og bemærk hvor lille effekt fx 200.000 vælgerprotester havde på den politiske beslutning i seneste afsnit af dong sagen. Men david giver ikke op. Hellere dø med støvlerne på end leve i slaveri.

Liliane Murray

Mikkel Nielsen, nu er jeg kvinde, og har mange veninder og de siger samstemmigt at de køber syntetisk tøj, sengetøj, m.m., for det kan alt sammen komme i vaskemaskinen, og behøver ikke blive strøget. Så der kan jeg ikke give dig ret.

Men i det hele taget så er det at skulle leve fornuftigt og miljømæssigt korrekt forbundet med ekstra 'arbejde', og det er der mange der enten ikke vil, eller ikke kan overkomme.

Jeg går helt ind for at ændre, hvad der er socialt acceptabelt i bevistheden hos borgerne, men lige nu er det ganske få der officielt oplyser borgerne om hvilke problemer vi står overfor og hvad der skal til for at løse dem, ud over nogle få der gennem tråde som den her, der forsøger at ændre holdningerne, men det er for langsom en fremgangsmåde, vi har brug for at flere og flere eksperter kommer på banen, på en eller andet tidspunkt må den vel begynde at sive ind hos de fleste, og når først 51% har forstået vigtigheden af det her, så kan der være håb om at folk sætter deres kryds efter dette.

Nu er det ikke sådan at jeg sidder her og giver dyre råd, til mennesker jeg ikke forstår, jeg hører selv til de udsatte, da jeg ikke bare er førtidspensionist, men det der hedder brøkførtidspensionist, hvilket vil sige at jeg modtager en nedsat pension, i forhold til det antal år jeg har været bosat i udlandet. Jeg kan ikke leve 100% økologisk, både fordi jeg ikke har råd, men også fordi vi her i byen ikke har noget særligt godt udvalg af økologiske vare.
Jeg køber kun det tøj jeg absolut har brug for, køber alt husgeråd, møbler og en del tøj i genbrugsen, når jeg flytter og det gør jeg jævnligt, og gerne over landegrænserne, kommer alt tilbage til genbrugsen, hvor jeg købte det, og der hvor jeg bosætter mig , går jeg igen i en genbrugsbutik efter møbler og husgeråd.
Jeg ejer så at sige kun mit tøj og fodtøj, min computer og et fjernsyn, og ikke ret meget mere. Og jeg ønsker at eje så lidt som overhovedet muligt, når jeg henter noget i en genbrugsbutik, ser jeg det jeg betaler for det, som leje, da det jo i sidste ende kommer tilbage til butikken igen. Jeg kunne måske kaldes anti-materialist.

Dermed vil jeg gerne demonstrere at det kan lade sig gøre, det handler også nogle gange om vilje, og jeg mangler ikke noget i hverdagen. Men jeg vil så sige, at forvente at landets dårligst stillede skal bidrage mere til omfordelingen end de allerede gør, ville være urimeligt, det må være midten og toppen der skal til lommerne.

Det der gør beslutningsprocessen virkelig kompliceret er, at udpege de forbrugsarter der ikke skal med over i bæredygtighedssamfundet - og de der skal. Især fordi der er forbrugsarter der ikke er bæredygtige, men som ikke kan undværes eller erstattes i første omgang. Oven i kommer diskussionen mellem den rige og den fattige verden om, hvilke forbrugsarter der kan undværes og hvilke ikke.

Liliane Murray

Nå ja og så lige alle grusomhederne, med børn der slås ihjel ved fødslen fordi de er 'det forkerte' køn. og tvangsaborterne.

Randi Christiansen

Som lomborg anbefaler : lad os bruge det sidste fossile råderum til at give den bæredygtige omstilling et ordentligt los i r....

Den store omstilling er netop ... stor. Og lige så livsvigtig som omfangsrig og krævende - ikke noget argument for at lade være. Økologiske økonomer, permakulturfolk m.fl. er nået langt med at definere bæredygtigt design. Endvidere er der i de planetare lovmæssigheder nedfældet anvisninger på, hvorledes vi samarbejder med disse i stedet for at modarbejde dem. Planen er klar - det eneste, der mangler, er viljen til at gennemføre den.

Jørgen Steen Andersen, Liliane Murray og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Hvis dem der har den reelle magt virkelig ville gøre noget ved verdens uholdbare tilstand, så kunne og ville de for længst have gjort noget ved det. Men de vil ikke. For der er kun én interesse tilstede.

...Profit.

Kapitalisme, kommunisme, socialisme og alt andet har en fællesnævner. En korrupt magt elite, hvis eneste interesse er profit. De sande terrorister i verden er toppen af finansverdenen og deres økonomiske lejesoldater - De har mere magt i verden end nogen militærstyrke.

Vores politikere, hvad enten de befinder sig i et demokrati, diktatur eller noget ind i mellem har kun en opgave. At styre og kontrollere os, de almindelige mennesker så vi forsat villigt kan fungere som ressource for den finansielle magt elite.

I USA har president Obama offentligt nærmest tilstået hans magt er begrænset efter det seneste "skoleskyderi" i USA, hvor et politisk flertal endda har besluttet, at myndighederne ikke må optælle masseskydninger med skydevåben eller forske i årsagen til dem som kan læses her http://www.b.dk/globalt/analyse-verdens-afmaegtigste-mand.

...Spøgelser tænker du? Det kan godt være. Men spøgelset bliver mere og mere synlig for hver dag der går.

Jørgen Steen Andersen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Herman Hansen, har du tænkt den tanke at kapitalismen slet ingen ledelse har. At "de rige" blot behøver at arbejde for deregulering af deres egen personlige pengetank, så skal dette selvgroede system vi kalder "kapitalismen" nok sørge for at al magt, formue og indkomst ender hos de få rigeste.

Jørgen Steen Andersen, Liliane Murray, Randi Christiansen, Dennis Berg og Herman Hansen anbefalede denne kommentar

Bill Atkins, der findes en uformel kodeks blandt disse mennesker, som de alle følger og som udelukkende har til formål at bevare magten. Uanset omkostninger...

Demokrati er en illusion skabt for at bevare kontrol. Tidligere hed det religion.

Bill Atkins, Jørgen Steen Andersen, Liliane Murray og Dennis Berg anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Bill: Glad for at læse det, som du skriver om bæredygtighed, for der er vi helt enige, og hvis vi lige kunne lade partitilhørsforholdene ligge lidt, kunne vi se på, hvor løsningerne kommer fra. Det kan næppe være fra andre end de mange grupper, der opstår ud over landet. De er bare ikke kommet så langt endnu, at de har politisk gennemslagskraft. Det er ret svært at måle, hvor stærke de er, men de er langt fra at udgøre noget, der ligner et flertal. Der er godt nok mange velmenende mennesker, men de/vi er ikke politisk enige. Alle de, der nu viser, at de har et stort hjerte for flygtninge, stemmer jo ikke til venstre for midten alle sammen. Tilmed bliver vi nu ramt af regeringens nedskæringspolitik og så bliver arbejdet for bæredygtighed sat flere år tilbage.
Jeg har ikke løsningen på, hvad der bør gøres, men det er altid noget, hvis bæredygtighed kan blive et samlingsmærke.

Jørgen Steen Andersen, Liliane Murray og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

...Det eneste du kan gøre som almindeligt menneske er at nægte at deltage i dette galskab. Hvis tilstrækkelig mange gjorde dette, ville galskabens næring svinde ind og til sidst stoppe.

Selv små ting i dagligdagen har betydning. Sælg bilen og køb en cykel, undgå unødige materielle goder, undgå at deltage i militæret, skær ned på alt hvad du kan. Derved medvirker du i det små til at tage luften af denne magt galskab, der mister omsætning og profit.

Jørgen Steen Andersen, Randi Christiansen, Peter Hansen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

...Og når ja. Sluk for TV2, DR og de officielle medie. De viser og fortælle alligevel bare det politikerne og nornem vil have. Følg i stedet med på internettet, hvor der er masser af alternative nyheder og vikler at blive klogere på og lade sig inspirere af.

Der er ingen tvivl om, at hvis retningen for menneskehedens forbrug skal ændres, så skal alle mobiliseres - rig som fattige - i alle nationer. Vi er nød til at tale samme “sprog” - have en fælles samtalemodel.

Mit “verdensbillede” - min model - overordnet beskrevet 13:17 - er baseret på Roslings statistik: https://www.dr.dk/tv/se/ingen-panik/ingen-panik-befolkningseksplosionen-...

Jeg vil anbefale alle at se Hans Rosling - han samler nogle vigtige pointer.

Herman Hansen, Gandhis eksempel virker ikke på en begrænsning af økonomien uden du forklare folk hvorfor...
...i Ganghis tilfælde arbejdede systemet med ham - for hans tanker. Da først Indien blev fri for englændernes skævvridning af økonomien så steg levestandarden af sig selv - men vi skal den anden vej - vi skal ned i levestandard og der modarbejder kapitalismen udviklingen. Kapitalisme har vækstkravet indbygget i sig.

Jørgen Steen Andersen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det, der er galt med kapitalisme, er : privatkapitalisering af fællesejet og misbrug af klodens ressourcer.

Sider