Kronik

Det rationelle menneske spøger stadig

Dagpengeforliget er blevet kaldt et brud med homo economicus. Men det er en skam, at den nyfundne orientering mod psykologisk forskning ikke bliver brugt til at udfordre ideen om, at mennesker udelukkende drives af pisk og gulerod
Mange har kaldt det et opgør med homo economicus, da økonomiprofessor Nina Smith sammen med resten af Dagpengekommissionen i sidste uge fremlagde sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem. Det er en yderst velkommen orientering mod psykologisk forskning

Mange har kaldt det et opgør med homo economicus, da økonomiprofessor Nina Smith sammen med resten af Dagpengekommissionen i sidste uge fremlagde sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem. Det er en yderst velkommen orientering mod psykologisk forskning

Joachim Adrian

29. oktober 2015

»Vi økonomer er først for nylig blevet opmærksomme på, at der inden for psykologien er sindssyg meget forskning, som viser, at mennesker tænker kortsigtet, men at en lille smule tilskyndelse kan få dem til at ændre fuldstændig adfærd.«

Sådan sagde økonomiprofessor Nina Smith, da hun sammen med resten af Dagpengekommissionen i sidste uge fremlagde sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem. Et opgør med homo economicus har mange kaldt rapporten, hvis anbefalinger over en bred kam blev fulgt i det efterfølgende dagpengeforlig. Der er tale om en yderst velkommen orientering mod psykologisk forskning.

Men som psykolog har jeg det faktisk ambivalent med den måde, psykologi bliver anvendt i Dagpengekommissionens rapport. På den ene side er det glædeligt, at den rationelle aktør afløses af mere realistiske antagelser om mennesker. Og den øgede gennemsigtighed og fleksible genoptjeningsret, som også til dels motiveres af psykologiske betragtninger, er fornuftige.

Men i forbindelse med karensdagene anvendes psykologien derimod til at fortsætte en pisk og gulerod-tankegang, som ikke er nævneværdig forskellig fra traditionel økonomisk teori.

Karensdagene anbefales på grund af fænomenet tabsaversion: Tab rammer os psykologisk meget hårdere end økonomisk teori forudsiger, og karensdagene er dermed et kraftigt incitament til at søge beskæftigelse i forsøg på at undgå dem.

Det er pisk med psykologisk pynt, og jeg kan være i tvivl om, hvorvidt det er mere pisk, ledige har mest behov for. Det at blive afskediget er i sig selv et stort tab. Foruden nedsat indkomst kan arbejdsløshed indebære tab af tilfredsstillelsen ved arbejde, tab af struktur i dagligdagen, tab af kolleger, etc.

Det er da også dokumenteret, at tab af arbejde er forbundet med bl.a. depressive symptomer, angst, somatisk sygdom, lavere selvværd, dårligere subjektivt velbefindende, og selvmord.

Bevidst at bruge truslen om mere tab til at motivere denne gruppe kan virke en smule kynisk.

Kommissionens forsigtige omfavnelse af psykologi åbner altså op for nogle muligheder, men hvis ikke man fortsætter udviklingen ved i fremtiden at kigge på andre typer af motivation end pisk og gulerod, er vi lige vidt.

Der er masser af inspiration at hente. Et eksempel: Psykologerne Edward Deci og Richard Ryan skelner i deres Self-Determination Theory mellem såkaldt kontrolmotivation og autonom motivation. Kontrolmotivation betegner, at man udfører en aktivitet, fordi man føler sig presset eller tvunget af en ekstern eller intern kraft – f.eks. at søge job for at undgå en karensperiode eller stigma forbundet med at være arbejdsløs.

Autonom motivation betegner, at man udfører en aktivitet, fordi man finder den tilfredsstillende, eller fordi den er et middel til fuldførelsen af et selvvalgt mål – f.eks. når man søger job ud fra en fornemmelse af, at arbejde vil føre til et mere tilfredsstillende liv.

Mange studier inden for forskellige domæner har siden 1970’erne demonstreret, at autonom motivation er forbundet med øget vedholdenhed i aktiviteter, bedre performance og øget velbefindende, når man sammenligner med kontrolmotivation. Det lyder jo alt sammen meget godt, men søger ledige overhovedet i tilstrækkelig grad job ud fra autonom motivation?

Det er der faktisk meget forskning, der tyder på, at de gør. I et belgisk studie fra 2004 fandt man eksempelvis, at autonom motivation var forbundet med øget jobsøgningsintensitet, mens dette overraskende nok ikke gjorde sig gældende for kontrolmotivation.

Til gengæld var kontrolmotivation forbundet med en mere negativ oplevelse af at være ledig, dårligere fysisk helbred og mindre tilfredshed med sit liv.

Det er dog ikke sikkert, at ledige generelt har ret meget autonom motivation til at søge kortere, dårligt lønnede ansættelser, så hvis målet er, at ledige i højere grad søger denne type stillinger, kan kontrolmotivation være det eneste alternativ. Man må dog overveje, om fordelene herved opvejer de belastninger, som det udgør for de ledige.

Straf hæmmer

Man kan naturligvis spørge, hvordan en fremtidig Dagpengekommission vil kunne gøre brug af sådanne fund. Hvordan øger man folks autonome motivation, når den i sagens natur kommer indefra?

Måske er det ikke så meget et spørgsmål om, hvad man kan gøre, men et spørgsmål om, hvad man skal undgå at gøre. Autonom motivation kræver, at folks grundlæggende følelse af kompetence ikke undermineres, og at handlinger føles under ens kontrol.

Konstant overvågning af jobsøgningsaktivitet risikerer at så tvivl om ens kompetence, og en overflod af belønninger og straf risikerer at fjerne følelsen af, at man selv er kilde til sine handlinger. Studier af blandt andre Edward Deci har da også vist, at trusler om straf og negativ feedback hæmmer folks autonome motivation.

Pisk, f.eks. i form af karensdage, kan altså have en negativ effekt på jobsøgeres autonome motivation. Der er ligeledes studier, om end mere kontroversielle, som understøtter den såkaldte overjustification effect: at positive økonomiske incitamenter under visse omstændigheder kan komme til at overskygge og udviske autonom motivation.

Hvis det er rigtigt, at autonom motivation i højere grad end kontrolmotivation forudsiger intensiteten (og kvaliteten) af jobsøgning, risikerer man altså at sænke jobsøgningsintensiteten ved indførelsen af mere pisk og gulerod.

Det er naturligvis et åbent spørgsmål, om karensdagene og andre typer af kontrol i det store hele vil føre til mere jobsøgning end hvis de ikke var der. Men selv om øget jobsøgning skulle være resultatet, må dette dog antages at ske på en vis bekostning af lediges velbefindende.

Mere skade end gavn

I et bredere perspektiv er det værd at overveje i hvor høj grad, ledighed overhovedet er en funktion af manglende motivation snarere end af konjunkturer og andre makroøkonomiske forhold. Analysen Job Search and Employent: A personality-motivational analysis and meta-analytic review fra 2001 viser eksempelvis, at lediges jobsøgningsintensitet kun har en svag sammenhæng med genansættelse: Forskelle i jobsøgningsadfærd forklarede kun ca. 4,4 procent af variansen i genansættelse.

En dagpengekommission kan naturligvis ikke kontrollere udbuddet af ledige stillinger, så det er forståeligt, at de foreslåede reformer fokuserer på de ting, som de kan styre: Incitamentsstruktur, gennemskuelighed, o.l.

Men velmenende incitamenter risikerer at have negative konsekvenser for de lediges velbefindende. Og hvis motivation i virkeligheden er en lille del af problemet, er der en risiko for, at disse mekanismer gør mere skade end gavn.

En fortsat og bredere opmærksomhed mod bl.a. psykologisk forskning kan forhåbentlig hjælpe fremtidige kommissioner til at afklare sådanne spørgsmål.

Bjørn Hallsson er psykolog og ph.d.-studerende i filosofi ved Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Elisabeth Andersen
Elisabeth Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Selvfølgelig er mennesket i høj grad rationelt - og derfor ligger det ikke under for de fladpandede forestillinger, økonomer gør sig om livets mening og indhold.

Lennart Kampmann

Enkelte individer er i enkelte situationer ganske rationelle, men flere sammen skaber kompleksitet.
Tilsættes alkohol, går det nedad med fornuften.
Mennesker er i høj grad underlagt deres biologi når det gælder at træffe valg. Hvis du er i en optimal situation (ikke sulten, ikke træt, ikke truet, osv.) kan du foretage ganske fornuftige valg. Men når du er sukkerkold klokken fem i Netto, vil din hånd instinktivt gribe efter slikket på hylden (statistisk set) og dit valg er resultatet af situationen kombineret med biologi.
Økonomer burde tage kontakt til markedsføringsprofessionelle, hvis de vil blive klogere på menneskers valg i pressede situationer. (samt læse Maslow, Hertzberg, Nash, m.fl. ....)

Med venlig hilsen
Lennart

Anna Sørensen

Kære Bjørn Hallson
TUSIND TAK FOR DIT DEBAT-INDLÆG!
Jeg fik mit selvværd fuldstændig ødelagt i dagpengesystemet og da jeg blev syg, fortsatte syge-dagpengesystemet. Fx underkendte kommunens læge-konsulent min praktiserende læges sygemelding af mig. Uden nogensinde at have set mig.
BIOLOGISK har vi to drifter, dels at sikre det gode liv her og nu og dels at sikre det fortsætter også i morgen. Derfor bruger vi ikke hele månedslønnen den dag vi får den. Der er tale om en balance, som vi hele tiden skal justere. Tænke og handle i nuet, tænke og handle med henblik på i morgen og fremtiden.
Alle der har børn tænker vist mest ud i fremtiden og sætter jo børnenes behov over deres. Derfor er Lennarts indlæg alt for overfladisk og kortsynet. ;o)
Biologien er langt større, end det du henviser til. Biologien er liv og liv handler om at sikre livet nu og altid. ;o)

Elisabeth Andersen, Karsten Aaen og jonas larsen anbefalede denne kommentar
Lars Jørgensen

"Det er pisk med psykologisk pynt, og jeg kan være i tvivl om, hvorvidt det er mere pisk, ledige har mest behov for."

Ja, hvordan en psykolog "kan være i tvivl om, hvorvidt det er mere pisk ledige har mest behov for", får så lov til at svæve i det uvisse...

Jeg ved, som sociolog, at det er det sidste de ledige har behov for.

Elisabeth Andersen, Bill Atkins, jonas larsen, Ebbe Overbye og Mads Berg anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Og jeg ved, som arbejdsløs, at jeg får det skidt af pisk.
Jeg ved også, at lønnede, meningsfulde jobs ikke falder ned fra himlen sammen med en sækfuld gulerødder.

Gad vide egentlig, hvad arbejdsmarkedspolitiske ordførere 'ved' - og hvor de ved det fra.

Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, peter fonnesbech, Bill Atkins, jonas larsen, Jørgen Steen Andersen, Lars Jørgensen og Mads Berg anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er al for stor tiltro til en biologisk determinisme. Efter alt at dømme udvikler vi os som individer løbende i forhold til de erfaringer og oplevelser, vi gennemlever, i fællesskab og som individer.

Lennart Kampmann

Tabula rasa er for optimistisk - biologisk determinisme vil ikke kunne afvises. Din hjerne snyder dig konstant. Selv når du tror du er mest rationel, er du det i virkeligheden ikke. Det rationelle valg er oftest en efterrationalisering for at retfærdiggøre egen adfærd.

Med venlig hilsen
Lennart

Peter Sterling

Endnu et forsøg på at bortforklare hvad sagen egentligt drejer sig om; regeringen er i gang med Danmarkshistoriens største plyndringstogt, over 60.000 er ramt af Dagpengenedskæringerne.

Alle velfærdsydelser, forskning, uddannelser, ulandsbistanden, miljøet osv bliver filtreret igennem virksomhederne, vennerne bliver fedet op, massive skattelettelser i 2016 til 10 % af de rigeste. Regeringen nedskærer bevillinger til forskning i grøn miljø og grøn energi, øger udgifterne til militæret og stiller færre spørgsmål til de krige vi deltager i.

55.000 demonstrerer imod regeringens planer om at spare på uddannelsesområdet, bag protestaktionerne står Uddannelsesalliancen, der er en sammenslutning af 22 organisationer.

Mere end 70.000 medlemmer af de sociale Facebook grupper har nu samlet sig i protest mod massakren på velfærden. Antallet af hjemløse er steget betydeligt i aldersgruppen mellem 25 og 29 år.

Karsten Aaen, Bill Atkins, Olav Bo Hessellund, jonas larsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Kombinationen af økonomiske shamaner, mentale heksedoktorer og umådeholdne markedsskrigere ville være et optimalt mix for salget af det neoliberale tankegods til pøblen, samt fordummelsen og udplyndringen af samme oprindeligt rationelle menneskepark …

Ole Vagn Christensen

Træhesten og pisk var det Herrefolket dev over for tyendet.
Da jeg kom på slagteriet var kantinen at sammenligne med folks fælles vaskehus terrassegulv, hvor de som skråede spyttede på gulvet og når folk skulle have kaffeflasken tømt ja så røg det også på gulvet.
Arbejdslokalerne var rum uden vinduer fordi man ikke skulle få fornemmelse at det var bedre at være i udendørsarbejde end være på slagteriet.
Begge dele fik vi forandret mentaliteten til da vi flyttede i den nye fælleskantine. Og i nye arbejdslokaler terrassegulvet var nu byttet ud med trægulv så kantinens rum svarede til de rum man havde i sin bolig og der var vinduer. Det samme omkring vinduer var gennemført i arbejdslokalerne. Begge dele styrkede arbejdsglæden ved at være på slagteriet fordi slagteriarbejderne selv var med til at finde løsningerne.
Angående de psykologiske påvirkninger på arbejdet vil jeg vende tilbage til i min næste kommentar.

Konsensusdemokrati - demokratiets sublimitet - styrker de fælles beslutningers rationale...
... derfor, hastes, propaganderes, trues, kuppes alle potentielt irrationelle beslutninger igennem - eksv. Danmarks krigsdeltagelse.

...og konsensusdemokrati bygger i høj grad på ønsket om opnåelse af 'autonom motivation' - og dermed alligevel med relevans til artiklens indhold :-)

Ole Vagn Christensen

Psykologi har altid i arbejdsmiljøet kunne bruges begge veje alt afhængig af hvilken vej magthaverne ville og havde magt til dagpenge kommissionen var ingen undtagelse.
Opgaven kommissionen fik var at kommissionens forslag ikke måtte koste mere og at udfaldet skulle formindskes.
Økonomer særlig DJØF kulturen medførte at for at få ligevægt så betød det at penge skulle tages fra nogen og gives til andre.
Det princip kunne de faglige repræsentanter ikke acceptere som den eneste mulighed.
Hvorfor de bragte karensdage på bordet som en alternativ mulighed.
Her spillede psykologi en positiv rolle ved det at karensdagene kunne fjernes med kortvarig arbejde som politikerne med tidligere love havde begrænset nu blev mulig for arbejdstagerne at gøre brug af uden det kostede dem noget. Samtidig gav det mulighed for at få dagpenge i tre år.
det blev udlagt det resultat af økonomerne i kommissionen på følgende måde. Citat-
29. oktober 2015
.

Kommentarer (13)

 Anbefal artikel

Printervenlig version

Send artiklen til en ven

Twitter

Facebook

.

»Vi økonomer er først for nylig blevet opmærksomme på, at der inden for psykologien er sindssyg meget forskning, som viser, at mennesker tænker kortsigtet, men at en lille smule tilskyndelse kan få dem til at ændre fuldstændig adfærd.«
29. oktober 2015
.

Kommentarer (13)

 Anbefal artikel

Printervenlig version

Send artiklen til en ven

Twitter

Facebook

.

»Vi økonomer er først for nylig blevet opmærksomme på, at der inden for psykologien er sindssyg meget forskning, som viser, at mennesker tænker kortsigtet, men at en lille smule tilskyndelse kan få dem til at ændre fuldstændig adfærd.« »Vi økonomer er først for nylig blevet opmærksomme på, at der inden for psykologien er sindssyg meget forskning, som viser, at mennesker tænker kortsigtet, men at en lille smule tilskyndelse kan få dem til at ændre fuldstændig adfærd.«
Her er tydligvis tale om hvad er det som gør at man kan få ændret adfærd er det ikke netop psykologien der har skabt barrieren ved ikke at have tidligere gjort politikkerne opmærksomme på at deres måde at straffe lønmodtagere på vil betyde at ingen tager kortvarig arbejde hvis de bliver straffet efterfølgende med en ny dagpengeberegning når det kortvarige arbejde ophører.
Hvis ikke lønmodtagere tænkte sådan ja så var de uansvarlige, spændende bliver det nu at følge udviklingen hvor lønmodtageren har fået muligheden for kortvarig arbejdsforhold uden de4t skader dem økonomisk, om der er noget sådan arbejde.

Ole Vagn Christensen

Ved ikke hvad der gik galt men her får i mit indlæg som det skulle have været formet.
Psykologi har altid i arbejdsmiljøet kunne bruges begge veje alt afhængig af hvilken vej magthaverne ville og havde magt til dagpenge kommissionen var ingen undtagelse.
Opgaven kommissionen fik var at kommissionens forslag ikke måtte koste mere og at udfaldet skulle formindskes.
Økonomer særlig DJØF kulturen medførte at for at få ligevægt så betød det at penge skulle tages fra nogen og gives til andre.
Det princip kunne de faglige repræsentanter ikke acceptere som den eneste mulighed.
Hvorfor de bragte karensdage på bordet som en alternativ mulighed.
Her spillede psykologi en positiv rolle ved det at karensdagene kunne fjernes med kortvarig arbejde som politikerne med tidligere love havde begrænset nu blev mulig for arbejdstagerne at gøre brug af uden det kostede dem noget. Samtidig gav det mulighed for at få dagpenge i tre år.
det blev udlagt det resultat af økonomerne i kommissionen på følgende måde.
Citat- »Vi økonomer er først for nylig blevet opmærksomme på, at der inden for psykologien er sindssyg meget forskning, som viser, at mennesker tænker kortsigtet, men at en lille smule tilskyndelse kan få dem til at ændre fuldstændig adfærd.« citat slut
Her er tydeligvis tale om, hvad er det som gør at man kan få ændret adfærd. Er det ikke netop psykologien der har skabt barrieren, ved ikke at have tidligere gjort politikkerne opmærksomme på, at deres måde at straffe lønmodtagere på. Vil betyde at ingen tager kortvarig arbejde, hvis de bliver straffet efterfølgende med en ny dagpengeberegning, når det kortvarige arbejde ophører.
Hvis ikke lønmodtagere tænkte sådan, ja så var de uansvarlige.
Spændende bliver det nu at følge udviklingen hvor lønmodtageren har fået muligheden for kortvarig arbejdsforhold uden det skader dem økonomisk, om der er noget sådan arbejde.

Artiklen (og debatten) kunne muligvis have været spændende og relevant, hvis den havde taget udgangspunkt i det faktum, at arbejde - i den betydning, det bliver brugt her - er et nødvendigt onde, en moderne udgave af slaveriet.

Ole Vagn Christensen

I 70erne fik jeg kontakt med Eggert Pedersen som var leder af det psykologiske fakultet ved Århus universitet. Et universitet jeg senere i 70 erne blev brugt som ekstern forelæser for de kommende psykologer.
Årsagen var at Eggert havde skrevet om trivsel og konkurrence evne var hinandens forudsætninger.
Arbejdsmarkedets parter havde gjort det til et hovedformål i den nye Samarbejdsaftale.
Vi iværksatte nu konferencer på det slagteri hvor jeg var tillidsmand omkring konkurrenceevne og trivsel og med Eggerts anbefaling i den bog han skrev om trivsel var det nødvendigt for at komme videre at gennem undersøgelse af blokeringer få overblik psykologisk viden om hvordan kunne det bruges til at fremme såvel konkurrenceevnen som trivslen hos medarbejderne.
Efter vi havde i en enkelt afdeling på slagteriet gennemført en undersøgelse var det nu nødvendigt at gøre tre ting 1. at finde ud af hvordan kunne vi skabe adfærdsændringer ved at anskaffe os litteratur det skete med Bibliotekets hjælp, men også ved at biblioteket lavede en filial på slagteriet, den tredje ting vi gik i gang med var hvordan skulle vi forme en aftale som styrkede konkurrenceevnen og trivslen ved at gennemføre motivation i arbejdet.
Den første litteratur vi anskaffede os var Douglas McGregor Mennesket i den moderne virksomhed som taler om X og Y mennesker. Hvor opgaven er ledelsesteori for hvad der driver mennesket i en moderne virksomhed. Driver man virksomheden efter x teorien så drives den efter opnåede resultater ved at se fortiden i øjnene og rykke baglæns ind i fremtiden. Driver man ledelse ved at skabe med engagement med ledelse som specialiserede rådgivere er kun de første skridt på vejen til virksomhedsledelse ved integrering og selvstyre. Det vil som konsekvens have at virksomheden vil investere tid og penge og kræfter i udviklingen af nye og mere effektive ideer omkring innovation( det udviklende arbejde).
To andre bøger vi anskaffede os var Eric Rhenman Virksomhedsdemokrati og organisation.
Her var modellen øget produktivitet og arbejdstilfredsstillelse via balance mellem forskellige interesser i virksomheden. Interesserne som møder virksomhederne er kunderne, ejerne, og de ansattes men også stat kommune og leverandør. Spørgsmålet til de ansatte er hvilke institutioner der skal udnyttes for at de ansatte kan få deres legitime interesser til gode set.
En tredje bog var et praktisk eksempel på at teorierne fra de to foregående bøger kunne omsættes til praktisk gennemførelse var bogen af Einar Thorsrud og Fred E. Emmery mod nye samarbejdsformer som er et samspil mellem menneskelige og tekniske ressourcer. For at skabe det industrielle demokrati. Således styrket teoretisk som med at i Norge havde de gennemført det i det virkelige arbejdsliv kastede vi os ud i at med Motivationsteorierne udformning som de var opstillet af Hertzberg i bogen Arbejde og Motivation hvor de beskrives som dels dels motivationsfaktor og en vedligeholdelsesfaktor.
Hvilket resulterede i at vi skabte på slagteriet såvel en selvstyrende gruppe som ved samlebåndsarbejdet hvor moddellen var medbestemmende grupper.
Alt var båret af psykologi at mennesker er rationalt tænkende menneske som ved hvad der gavner og ikke gavner når de får muligheder. Det så vi i 70 erne hvorfor det undrer at først i 2015 har økonomerne fået øjnene op herfor.

Lennart Kampmann, der var 61 folketingsmedlemmer der med et tydeligt "Ja" stod ved deres beslutning om at skide på grundloven og folkeretten, 50 stemte "Nej" og resten gemte sig uden for folketingssalen...
... hele folketingsbehandlingen tog 3 dage, og var underlagt en massiv skræmmekampagne.

Hvis du antager det forløb for "demokratisk sublimitet" er du meget tæt på accept af diktatur.

peter fonnesbech

Make it simple stupid.

Udfra konklusionen i det citerede afsnit :

"Autonom motivation betegner, at man udfører en aktivitet, fordi man finder den tilfredsstillende, eller fordi den er et middel til fuldførelsen af et selvvalgt mål – f.eks. når man søger job ud fra en fornemmelse af, at arbejde vil føre til et mere tilfredsstillende liv.

Mange studier inden for forskellige domæner har siden 1970’erne demonstreret, at autonom motivation er forbundet med øget vedholdenhed i aktiviteter, bedre performance og øget velbefindende, når man sammenligner med kontrolmotivation. Det lyder jo alt sammen meget godt, men søger ledige overhovedet i tilstrækkelig grad job ud fra autonom motivation?
Det er der faktisk meget forskning, der tyder på, at de gør. I et belgisk studie fra 2004 fandt man eksempelvis, at autonom motivation var forbundet med øget jobsøgningsintensitet, mens dette overraskende nok ikke gjorde sig gældende for kontrolmotivation."

Burde man faktisk afskaffe de allerfleste kontrolsystemer og anden overvågning for de arbejdsløse og i stedet tilbyde forskellige former for frivillige rådgivnings muligheder og kurser for de ledige, som synes at de har brugt for det.

Så ville samfundet spare en masse penge, og arbejdsløsheden ville for den enkelte ikke længere føles så stigmatiserende.

For de siger sig selv, at de allerfleste ledige da gerne vil have og søge et arbejde, da det på en lang række områder vil forbedre deres privatøkonomi og livskvalitet.

Utroligt at man ikke har meget tillid i et land som Danmark , der ellers er berømmet for sit store tillidsindex.

Ole Vagn Christensen

Enig Peter
Har aldrig kunnet se hvorfor staten har været så interesseret i hvorfor de ville have så stor kontrol over at arbejdsløshedsforsikringssystem.
Har eller aldrig forstået at vi bedre kunne hjælpe med et enstrenget system end med fagspecifikke A- Kasser. I stedet har etablere systemer hvor arbejdsløse, hvor folk overført til kontanthjælp på grund tabt forsikringsret, befinder sig i den samme sump som syge og ulykkes ramte. Giver plads for at sikre at ledige ikke ender i langtidsledighed med udfald af forsikrings systemet.

Lennart Kampmann

@ Bill Atkins
Jeg nævner for dig at beslutningen blev truffet i parlamentet af det folkevalgte parlament (der aftaler hvordan de skal møde frem så stemmetallet passer proportionalt). Du følte dig nødsaget til at formode noget om hvorvidt jeg mener vi er tæt på diktatur i Danmark.
Jeg er nok opdraget mere landligt end som så, idet jeg er præget af et spændende ophold i Idaho i senfirserne. Dermed mener jeg jo i princippet at diktaturet undgås når befolkningen er velbevæbnet. Det vil dog næppe være praktisk forsvarligt i Danmark. Særligt i trafikken ville det være vanskeligt at have en fredelig indkøringsperiode af det princip.
Så jeg affinder mig med det omklamrende demokrati, den store moder, og forsøger at afbøde ubehaget ved de negative sider og nyde de positive ;) Men opfattelsen af diktaturet er vi ikke nødvendigvis uenige i, vi er bare helt uenige i hvorfor det er et ufrit paradis.

Med venlig hilsen
Lennart