Kommentar

Sort klimapolitik er en dårlig forretning

Investeringer i grøn teknologiforskning tjener sig ind 2,5 gange, så hvorfor i alverden vælger regeringen at beskære dem?
Investeringer i grøn teknologiforskning tjener sig ind 2,5 gange, så hvorfor i alverden vælger regeringen at beskære dem?

Miriam Dalsgaard

26. oktober 2015

Kritikken af regeringens bebudede planer om at skære i den grønne teknologiforskning er bred. Fra partierne i rød blok til de Konservative, LA og erhvervslivet er der en stor opbakning til forskningen, der understøtter udviklingen af nye teknologier og løsninger, og det vækstlag af virksomheder og forskere, der er afhængige af, at det – også økonomisk – kan betale sig at finde løsninger på vores klima- og miljøproblemer.

Slingrekursen betyder, at danske virksomheder ikke kan forsvare flere investeringer i Danmarks grønne omstilling. Det er selvsagt problematisk, for prioriteringen af den grønne forskning kan betale sig på alle parametre – den sociale, den økonomiske og den miljømæssige.

Og hvis regeringen formår at få sine besparelser vedtaget, vil det sende Danmark ned under EU-niveauet, hvad angår forskning og udvikling inden for energiområdet. Herudover vil besparelserne være decideret spild af årtiers dygtigt indhentet viden, hårdt betalte afgifter og kostbare teknologier.

Læs også: DTU-rektor: Regeringen sætter dansk førerposition over styr

Lykkes regeringen med at lukke ned for energiforskningen, siger den samtidig nej tak til det enorme afkast på energiteknologierne, som er ved at åbenbare sig for alle andre. COWI’s evaluering af den grønne forskningsfond EUDP viser, at investeringerne heri tjener sig ind 2,5 gange tilbage. Det vil sige, at regeringen lukker en udtalt overskudsforretning samtidig med, at den lægger sig fladt ned og inviterer alle andre lande til at høste frugterne af alle de danske forsknings- og udviklingsmæssige fremskridt.

Fast post på finansloven

Vi bliver hurtigt overhalet indenom, for resten af verden er for alvor begyndt at rykke. I dag investerer Kina ligeså meget i grøn teknologi som EU og USA – tilsammen! Derfor skal Danmark ikke neddrosle indsatsen nu, hvor det globale gennembrud for alvor banker på. Vi skal prioritere det grønne på finansloven og derved sende et stærkt signal om, at grøn forskning er fremtiden – og det også i mere end et år frem i tiden.

Den grønne omstilling kommer, om man vil det eller ej. Det er ikke en mulighed at fortsætte den hidtidige kurs.

Vi er derfor glade for, at flere partier vil kæmpe imod de varslede besparelser, men det er i vores øjne langt fra nok. Der er brug for konsistens, sammenhæng og tryghed for de forskere og virksomheder, der arbejder med klimateknologier. Og det er helt oplagt at begynde denne bevægelse væk fra slingrekursen med EUDP-midlerne.

Læs også: Regeringen vil slagte den grønne forskning

Disse midler, som regeringen vil beskære kraftigt, er nemlig altid etårsbevillinger. Sådan er kulturen omkring midlerne simpelthen. Men hvorfor ikke sørge for, at forskere og virksomheder ved, hvad de kan regne med? Hvorfor ikke lægge en klar politisk kurs og fremtidssikre midlerne?

Gør dem i stedet til en fast post på finansloven. Kun derved opnår de danske klima- og miljøforskere og miljøentreprenører den nødvendige sikkerhed, som de i flere år har efterspurgt.

Forældet fokus

Det kan rimelig nemt opnås. For eksempel blev der sidste år investeret en milliard kroner i forskning, hvis formål er at hive så meget olie og gas som muligt op af den danske undergrund. Og man åbnede et olieforskningscenter på DTU, selv om vi ved, at 2/3 af de allerede kendte fossile reserver skal blive i jorden.

Et sådan forældet fokus på den sorte energi bør fuldstændig droppes. At olieselskaberne finansierer denne forskning kan jo forsvares ud fra deres (fortids)forretningsmodeller, men at den danske stat også finansierer olieforskning og dermed sort frem for grønt, er i mine øjne virkelighedsfjernt og naivt.

Læs også: Systematisk sort

Den grønne omstilling er en omfattende opgave, som kræver en masse ny viden. Vi har hovederne og en stor del af arbejdet klar. Men med de bebudede besparelser og den manglende prioritering af det grønne område kompromitterer vi vores særlige status internationalt. Det ville være så ærgerligt, hvis det ikke var Danmark, man henvendte sig til, når man ville have den sidste nye grønne forskning.

I stedet for besparelser bør EUDP-midlerne gøres til en fast post på finansloven, så forskere, entreprenører og alle vi andre, der bekymrer os om klimaet, ikke skal gå og frygte, at pengene til den grønne omstilling forsvinder fra år til år.

Christian Poll er klima-, miljø- og naturordfører for Alternativet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Steen Andersen
  • Torben K L Jensen
  • Niels-Simon Larsen
Jørgen Steen Andersen, Torben K L Jensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lykkes regeringen med at lukke ned for energiforskningen, siger den samtidig nej tak til det enorme afkast på energiteknologierne... hvorfor i alverden vælger regeringen at beskære den?

...det kommer vel an på om afkastet, på samme måde som besparelsen, kan bruges til topskattelettelser.

Kurt Nielsen, Bjørn Thrane, Sascha Olinsson og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Vores store satsning på sol og specielt på vind er en blindgyde, som vi aldrig kan forske os ud af.
Vi kommer aldrig i mål før kernekraft kommer frem i lyset og får den førertrøje det fortjener.
For hver arbejdsplads, der vindes på den såkaldt vedvarende energi tabes to i industrien.

Vores store satsning på sol og specielt på vind er en blindgyde, som vi aldrig kan forske os ud af.
Vi kommer aldrig i mål før kernekraft kommer frem i lyset og får den førertrøje det fortjener.
For hver arbejdsplads, der vindes på den såkaldt vedvarende energi tabes to i industrien.

Niels-Simon Larsen

Venstre slipper alt for let af sted med at råbe ned med skatten, grønne nedskæringer og realisme, når det er på det grønne felt, fremtiden findes. Dvs. at den virkelige realisme er det, vi rækker ud efter, og ikke det vi allerede har. Derfor er det godt, at Poll afslører at Venstre afkroner landet med sin politik.

Trond Meiring, Bent Sørensen og Bjørn Thrane anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Thorkil: Atomkraft kan vi snakke om, når atomaffaldet fra Risø er deponeret i din baghave.

Kurt Nielsen, Trond Meiring, Jørgen Steen Andersen, Jens Lysdal, Erik Karlsen, Peter Jensen, Rasmus Jensen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Bjarne Falk Rangård

Det kan da ikke undre med den regering som desværre fik slæbt sig op på taburetterne
Lykkelig vis er det mindretalsregering og hvis et flertal i folketinget står fast kan vi vel stadig bevare fornuften og førertrøjen. Ellers må regeringen væltes med et brag for vores børns og børnebørns skyld.
Kernekraft kan da kun være lykken hvis man har løst affaldsproblemerne, og jeg ved ikek om Thorkil Søe s baghave er stor nok, men vi kan da starte der.
Vi skal ikke kun producere grøn energi, vi skal også forbruge mindre.
Opvarmning, transport og længere holdbarhed på de producerede ikke energi forbrugende varer er et godt sted at starte.
Med hensyn til transport kan vi tænke kollektivt og pedalkraft i stedet for at flytte biler.
Kollektiv trafik sla ikke være en isoleret enhed der snævert økonomisk skal give overskud, men være den energiforbrugende mest fordelagtige.
Vare transport skal kun finde sted når det er absolut nødvendigt og så på energi billigste måde.
Spar på energien, alt behøver ikke være fremme på kort tid.
Transport af levende dyr til slagtning i udlandet eller flere kilometer længere væk end nødvendigt bør ophøre.
Tænk ud af boksen, tænk helheder, det er en politisk samfundsopgave.
Der er ikke plads til små Venstre hassaner, for nu at bruge et Claus Hjorth Frederiksen udtryk.

Trond Meiring, Bent Sørensen, Jørgen Steen Andersen, Jens Lysdal, morten Hansen, Isak Dahm og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Jeanette Schou

Venstre afslører igen sig selv som et dybt dybt reaktionært parti

Bent Sørensen, Jørgen Steen Andersen, morten Hansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

" Lad os bare beskære alle træerne voldsomt om sommeren. For så slipper vi for at samle blade om efteråret."

De kan godt være at træerne dør næste år, men vi ved det ikke med sikkerhed, og vi synes nu, at denne ide er så god, at den absolut skal prøves.

Jørgen Steen Andersen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"Lykkes regeringen med at lukke ned for energiforskningen, siger den samtidig nej tak til det enorme afkast på energiteknologierne, som er ved at åbenbare sig for alle andre. "

Det kan skyldes, at det netop ikke er staten, der får afkastet. Hvis det økonomiske afkast virkelig er så stort som påstået, kan det undre, at private virksomheder ikke selv betaler for forskningen. I stedet har Danmark en opdeling, hvor staten bærer omkostninger og risici, mens private virksomheder får afkastet. Med andre ord: Hvorfor ansætter virksomhederne ikke forskerne, sådan som virksomheder gør i medicinalindustrien? Udover Novo og Lundbeck har Danmark flere private virksomheder, som udvikler ny medicin og sælger sine forskningsresultater til andre virksomheder, der producerer medicin. Også i IT-branchen er der eksempler på danske virksomheder, der har udviklet og solgt koncepter.

"Den grønne omstilling kommer, om man vil det eller ej. "

Grøn omstilling er meget andet end forskning og omstilling af elproduktion. På andre områder er den danske interesse for grøn omstilling begrænset til ønsker om, nogle politiske ledere træffer nogle beslutninger på befolkningens vegne - selvom en velkendt reaktion på politiske indgreb er protester og såkaldt civil ulydighed, hvor politiske beslutninger bruges som undskyldning for ikke at ændre noget eller ligefrem at gøre det modsatte af, hvad de politiske ledere siger.

Alternativet har da heller ikke gjort andet end vendt tilbage til fortidens snak om, hvad vi burde gøre, mens det, der faktisk er sket også internationalt de seneste 20-30 år ignoreres. Det er ikke motiverende for grøn omstilling, at det hele tiden skubbes ud i fremtiden.

Niels-Simon Larsen
Diskussionen om det man stadigvæk kalder affald er forlængst afkoblet fra virkeligheden.
I stedet for at gentage hvad vi burde vide, så henviser jeg til http://wp.me/p1RKWc-p2
Der kan du se hvordan vi bliver ført bag lyset.

Bjarne Falk Rangård
Affaldsproblemet er løst i lande som Sverige og Frankrig.
I Tyskland og specielt i Danmark kunne det have været løst hvis man tog saglige hensyn.
Se på http://wp.me/p1RKWc-8 og gå ned til det afsnit, der kaldes Affaldsproblemet.

Niels-Simon Larsen

Thorkil: De to lande har højst løst det for deres eget vedkommende. De har bjerge at gemme det i. Hvor vil du gemme det i Danmark? De fynske alper? Paradisbakkerne? Mols bjerge? Hvor er det du bor?

Hvordan kan nogen vide, at fx en vindmølle tjener sig ind 2,5 gange, når det er umuligt at få at vide, hvad det koster at bygge og etablere en vindmølle incl. arbejdsløn, råvareudgifter, sjældne jordarter magneter, faciliteter, logistik, kabelføring etc. Spørg Siemens eller Vestas. De vil ikke ud med noget.

"Investeringer i grøn teknologiforskning tjener sig ind 2,5 gange....."

Virkeligheden kan ikke underbygge dette budskab, - hvis man dropper de mange støtteordninger (finansieret med PSO etc..) falder kalkulerne sammen.

Læs følgende bog:
SCARED WITLESS
Prophets and Profits of Climate Doom Paperback – 3 Mar 2015
by Larry Bell (Author)

Hvis det økonomiske afkast virkelig er så stort som påstået, kan det undre, at private virksomheder ikke selv betaler for forskningen. spørger Børge Rahbech Jensen

Det kan jo tænkes at forskningen er for omkostningskrævende for den type virksomhedstyper, der har nytte af forskningen. Det er lige en sag for de populister i folketinget, der har påtaget sig forsvaret af mindre danske virksomheder - hvem det så end er.

Niels-Simon Larsen

Jens: Jeg må medgive dig, at du har en pointe der. Det er ikke godt, hvis man ikke kan få sandheden frem.
Du har åbenbart en træning i den slags, men den kan du ikke have oparbejdet i den sorte energisektor, for der er alt lukket, indtil nogen bryder det op. Man behøver dog ikke særligt værktøj, man kan bare tænke over, hvor meget svineri de sorte selskaber indtil nu har efterladt sig lige så stille. Tys, tys, folk har ikke godt af at høre det, og det forstyrrer heller ikke en som dig. Du har det udmærket med rovdrift. Atomindustrien skal have uran, og hvor får den det fra? Og hvis den ikke får det frivilligt, så må den vel tage det, må man formode.

Niels-Simon Larsen

Man behøver ikke linke så meget. Man kan bare skrive et godt indlæg med god argumentation, så er den hjemme. Linkeriet gør bare tingene mere problematiske, for så skal man til at vurdere en ny kilde.

Niels-Simon Larsen
Michael Kongstad Nielsen
Når det drejer sig om det, der stadigvæk kaldes affald, så er der to barirer for en løsning:
- Den tekniske, der på trods af påstande er løst flere steder og nemt kunne løses i Danmark.
- Den psykologiske, der er udenfor saglig logik.

Thorkil,
når jeg læser din egen side, som du linker til i dit indlæg fra kl. 19:08, savner jeg dokumentation for, at dine påstande holder vand.
Når du nu gør dig sådan umage med at fortælle om, hvor ufarligt det hele er, kunne det være rart med nogle kildehenvisninger, for jeg går ikke ud fra, at du selv har lavet de undersøgelser, der må være ophav til dine skriverier.

Kære Niels - Simon! Grunden til, at du lever i et velfærdssamfund skyldes kul og olie. Uden disse vaklede vi stadig rundt i et endeløst søle med ankelhøjt møg og lort i gaderne og i en ubeskrivelig fattigdom. Til gengæld var vi nok kun omkring 2 mia. på kloden, og du og jeg levede efter al sandsynlighed ikke. Var det bedre?

Steffen Gliese

Ingen energiform, der kræver brændsel af en eller anden art, er svaret, Thorkild Søe. Og man lukker A-kraftværker alle steder, ikke mindst i Sverige.
Den udvikling, der ses, gør anvendelsen af den kraft, der produceres, langt mere effektiv - det er lavenergipærerne på alle områder, og det er nødvendigt, hvis vi skal kunne bevare de områder, hvor vi ikke i en del år kommer udenom at bruge fossil energi - f.eks. i luftfarten. Her er den gode nyhed jo så, at det kun er 3% af det samlede CO2-tryk, der kommer fra transportsektoren globalt.

Niels-Simon Larsen

Jens: Det vi diskuterer dag efter dag er, hvorvidt vi kan fortsætte en livsstil baseret på enormt energiforbrug. Den fossile æras dage er talte, og der er grænser for vækst, fordi naturen er begrænset. Så enkelt er det.

Trond Meiring og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

@Steffen Gliese. Nej, man udbygger a-kraft overalt i verden bortset fra Vesteuropa, hvor det er lykkedes at skræmme forstanden ud af folk.

Er problemet med lagring af atomaffald løst for stedse? Har vi egentlig nogen garanti for det?
Endda til om nogle hundrede og tusener af år? Halveringstiden kan være flere tusinde år lang.

Niels-Simon Larsen

Man kan lagre affaldet i Finland, som har bygget et kæmpeanlæg i et bjerg. Her skal det ligge i 100.000 år. Transporten fra Risø dertil går over vand, og man har jo hørt om skibe, der er sunket i Østersøen, og hvis sådant et affaldsskib går ned, er det jo ikke så godt. Desuden skal finnerne nok have lidt penge for besværet, hvis de overhovedet vil påtage sig det.
Kan man ikke bare skyde det op mod solen, det må vel være det sikreste? Det kan vel ikke koste så meget...

Jeg ved ikke med a-kraft om det er løsningen, den virker forældet og gammeldags på mig, den hører til en anden tid.
Men vejen frem er en bæredygtig og grøn omstilling. Det kan godt være der er megen forskning forbundet med dette, men det har jo vist sig at effektiviteten på eksempelvis vindkraft og solenergi er stærkt stigende. Det er den kun pga. forskningen, lige som bilernes brændstofforbrug er faldet meget de sidste år, også pga. forskning og ikke mindst at der stilles krav til forbedringer fra politisk hold.
Det er altid nemmest bare at fortsætte i den gamle gænge, men så var mennesket aldrig kommet til månen. Det er forskningen der giver resultaterne ikke lade stå til tilstande.
Da jeg blev født var der lidt mere end 3 mia. mennesker, i dag over 7 mia. Når jeg skal herfra er der måske 10 mia. Denne udvikling skal tages alvorligt, vi ødelægger mere end vi skaber. Det skal der laves om på.

Steffen Gliese (27.10, 07:48) :
"...den gode nyhed er jo så, at det kun er 3% af det samlede CO2-tryk, der kommer fra transportsektoren globalt."
Kan vi nu være så helt sikre på at denne "usle" 3 - tre procent, virkelig passer med virkeligheden?
Jeg vil gætte på at den samlede, fossilforgassende og luftforurenende transportsektor over hele verden, må udgøre en større del af det totale udslip af CO2. Forkært eller hvad?
Hvorhen kommer disse tre procent fra?
Hvem eller hvad er kilden til disse "oplysninger"? Venstre? Statoil? Volkswagen?
BT? Jyllandspesten? ("Hvis De vil skide mere...")
Jeg forholder mig uanset skeptisk.

(- Hvis det er fakta, ja så benægter æ fakta!
Dieter G. Z. Plattenschlusser von Ulm.)

@Jens Colding

En 3 MW landmølle koster lige knapt 30 mio. kr. at etablere inkl. opsætning, men uden net-tilslutning som betales af samfundet. Dertil kommer så de årlige løbende udgifter, såsom jordleje, vedligeholdelse, mv.

Omtrent det halve, altså cirka 15 mio. kr., får vindfirmaet i støtte for etablere en landmølle, hvilket sker via den såkaldte PSO-ordning … og det er jo penge som ikke går til forskning, men derimod direkte til det pågældende vindfirma!

Men hvad generer så en sådan mølle af elektricitet i 20 år? Tja, hvis den opstilles i et vindstærkt område (hvilket dog er noget som man ikke skal regne med sker, fordi cirka 50% udgifterne til møllen udbetales via PSO-ordningen, og dermed betyder vindfaktoren desværre mindre end den burde), så vil den producere omkring 150.000 MW = 150.000.000 kWh

Prisen på en kWh svinger selvsagt meget (udbud og efterspørgsel), og der er vindmøllen desværre lidt i det dilemma, for når det blæser meget, så falder prisen på elektriciteten. Men gennemsnit-salgsprisen på elektriciteten (fra vand-, atom-, kul- og vindkraft) lå i 2014 på omkring 25 øre pr. kWh. Det vil sige, at en 3MW vindmølle (hvis vi er flinke og går ud fra gennemsnitsprisen) indtjener 37.5 mio. kr.

@Steffen Gleise (og Trond Meiring)

De 3% CO2 som du, SG, noterer, er utvivlsom det aftryk som flysektoren afsætter, og ikke den samlede transportsektor. Herhjemme går eksempelvis omkring 30% af vort energiforbrug til transportsektoren.

@ Niels-Simon Larsen

Jeg så at sige ikke uenig i dit synspunkt, slet ikke, for jo vi skal begrænse vores enorme energiforbrug, og som i dag ligger på omkring 800 Pj. Til sammenligning lå det i midten af tresserne på cirka 365 Pj.

Men hvordan vi skal gøre det, tja, der kommer jeg til kort, for desværre har diskussionen har hidtil været som at brænde vokslys af i den tro, at vi derved kommer i Himmerige. Eksempelvis er de artikler Informationen bringer til torvs set med mine øjne blot at betragte som små plask i et stort ocean.

Philip B. Johnsen

Frihandel udbud og efterspørgsel.

når fossilbrændstof afbrænding i det omfang 'verden har', slår menneskeligheden ihjel, så er handelsværdien af fossilebrændstof i realiteten irrelevant?

Hvis jeg har ret, så betyder det vel, at fossilebrændstof ikke bør være børsnoteret, for ikke at konkurrere med vedvarende bæredygtig energi og reelt set, burde hele fossilebrændstofsektoren være på borgernes hænder, for hurtig og effektiv afvikling.