Læsetid 5 min.

I et tyranni er det lettere at handle end at tænke

Politikernes fantasiløse uddannelsesprodukt fastholder os og de kommende generationer i fordummelsens æra. Og når forskerne forsøger at informere politikerne om konsekvenserne af dette, taler de for døve øren
Politikernes fantasiløse uddannelsesprodukt fastholder os og de kommende generationer i fordummelsens æra. Og når forskerne forsøger at informere politikerne om konsekvenserne af dette, taler de for døve øren
Molly Wittus/iBureauet
20. oktober 2015

I sommer kunne vi høre uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) udtale med et glimt i øjet, at de »kornfede uddannelsesinstitutioner« skal spare to procent årligt over de næste fire år. De fede skal på skrump. Det er bydende nødvendigt at skære ned for ikke at miste, hvad vi har. Men hvilken absurd logik tilsiger, at vi for at bevare det, vi har, skal skære i det, vi har. Hvordan hænger det lige sammen?

Fra politisk hold hænger det tilsyneladende udmærket sammen, da det antages, at besparelser ikke fører til forringelser, blot de ’rette’ effektiviseringer finder sted.

Forsøger man som uddannelsesforsker at informere politikerne om konsekvenserne af samtidens måde at bedrive fordummende uddannelsespolitik på, så lyttes der sjældent. Ja, selve det at lytte synes at være en af samtidens helt store udfordringer. Begrundelsen, som ofte fremføres, er, at forskerne taler et sprog, som hverken politikerne eller offentligheden kan forstå. Forskerne skal derfor blive bedre til at oversætte og forenkle komplicerede sagsforhold til et sprog, så alle hurtigst muligt kan forstå dem. Et konkret eksempel på, at denne forsimpling og konkurrencementalitet på uddannelsesområdet ikke kun er dominerende på Christiansborg, er den såkaldte Ph.d. Cup, som Information laver i samarbejde med DR. Her skal ’nyudklækkede’ forskere konkurrere på nationalt tv om at formidle deres forskning på den ’lækreste’ måde på tre minutter.

Version light

Foreslår man imidlertid, at politikerne og offentligheden bruger mere tid og energi på at sætte sig ind i komplicerede sagsforhold, der ikke umiddelbart kan oversættes i et forsimplet sprog og formidles på tre minutter, ja, så melder problemerne sig straks.

I dag har alle nemlig ret til at forstå, men ikke pligt til at prøve at forstå. Og hænger det ikke udmærket sammen med den fordummende uddannelsespolitik, vi er vidner til for tiden, hvor alt bare skal gå hurtigere og hurtigere? At vi alle tilsyneladende synes at have ret til på kortest mulig tid at forstå, hvad andre har brugt lang tid og måske endda hele livet på at forstå? Nu er det imidlertid sådan, at langtfra alle komplicerede sagsforhold (f.eks. de uddannelsesmæssige af slagsen) lader sig forenkle, uden at substansen reduceres, så der kun står en light-version tilbage. En version, som man næppe bliver klogere af at forholde sig til – snarere det modsatte.

Læs også: Frygt for forskningskatastrofe

Der er efterhånden ikke den uddannelsesmæssige tanke og handling, der ikke skal måles og økonomisk (værdi)bestemmes ud fra et altoverskyggende erhvervsrettet nyttighedsprincip.

Nu er der imidlertid næppe nogen, der vil sige, at uddannelse ikke skal være nyttigt. Spørgsmålet er så, hvad ’nyttigt’ vil sige? For hvem er det nyttigt? Fra politisk hold – fra venstre til højre – hersker der en slående og næsten entydig konsensus om, at det nyttige er det, der kan anvendes og er direkte brugbart i teknisk og instrumentel forstand. Det betyder, at de spørgsmål, som forskningen i stigende grad forventes at give svar på, ikke er orienteret imod at prøve at forstå dette og hint problem, men snarere at kunne løse det. Logikken er: Hvorfor bruge tid på at forstå problemet, når vi bare kan løse det?

Bare de kommer igennem

Mere og bedre kvalitet sikres altså via effektiv og målbar kvantitet, punktum slut! Det betyder eksempelvis, at flere dimittender for færre midler ses som et tegn på kvalitet, ligesom flere dimittender i arbejde er det. Lykkes det at få de studerende hurtigst muligt igennem uddannelsessystemet og i arbejde for færrest mulige midler, ja, så har vi øget den uddannelsesmæssige produktivitet og den uddannelsesmæssige kvalitet.

Politikerne abonnerer ukritisk på Produktivitetskommissionens konklusion, som tilsiger og endnu en gang understreger, at vi ikke kan beholde det, vi har, hvis ikke vi bliver mere produktive og konkurrenceduelige, det vil sige, bliver i stand til at opnå mere for mindre.

Fra politisk hold udviser man derfor en forbløffende mangel på lydhørhed over for den kritik, der fra hid og did rejses imod denne uddannelsespolitik. Ingen finder det tilsyneladende relevant at diskutere, hvad det egentlig er, de studerende kommer igennem med, blot de kommer igennem.

Læs også: Regeringen underfinansierer uddannelse i stor stil

Men måske bør dette ’hvad’ interessere os. For med fremdriftsreformen lægges der op til, at de studerende undlader at bruge tid på at fordybe sig i kompliceret litteratur, der kan gøre os klogere på verden og på, at den kan være anderledes.

Således lægges der i stedet op til, at de i tiltagende grad (blot) orienterer sig i let tilgængelig litteratur, der nemt kan konsumeres, så de hurtigst muligt kan melde sig klar til arbejdsmæssig tjeneste.

Næppe er blækket tørt

Som den slovenske filosof Slavoj Žižek har påpeget, kommer vi til at falbyde et (uddannelses) produkt, der helt og aldeles er frataget selve sin substans og for så vidt ikke har ret meget med uddannelse at gøre.

Og kan det ikke være med til at fastholde os selv og de kommende generationer i en slags fordummelsens æra, hvor vi kun ser på os selv og andre som mere eller mindre arbejdsduelige dyr?

Som filosoffen og politologen Hannah Arendt har formuleret det, er det lettere at handle i et tyranni end at tænke. Er det ikke tydeligt, at samtidens konkurrencestatstyranni får politikerne til at gøre netop det – at handle frem for at tænke? For næppe er blækket tørt på det ene reformdokument, før et andet reformdokument er ved at blive skrevet. Og er det ikke den handlingsiver, der kan forklare, hvorfor man fra politisk hold gang på gang tyer til de samme typer markedsinspirerede reformer, der handler om effektivisering og besparelser, på trods af, at de stort set aldrig fører til det ønskede resultat?

Måske er man fra politisk hold slet ikke i stand til at tænke over, hvad der kan sættes i stedet. Eller måske er man udmærket klar over, at sådanne reformer sjældent fører til de ønskede resultater, men at det er så befriende at handle, som om det er tilfældet – for tænk nu hvis. Og så fremdeles fortsætter samtidens uddannelsespolitiske fordummelse upåagtet.

Dion Rüsselbæk Hansen er lektor i uddannelsesvidenskab på SDU

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Regsa Nesneffets
    Regsa Nesneffets
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Per Jongberg
    Per Jongberg
  • Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen
    Jørgen Steen Andersen
  • Brugerbillede for Anne Schøtt
    Anne Schøtt
  • Brugerbillede for Peter Wulff
    Peter Wulff
  • Brugerbillede for Keld Albrektsen
    Keld Albrektsen
  • Brugerbillede for Johan Enemark
    Johan Enemark
  • Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
    Poul Solrart Sørensen
  • Brugerbillede for Robert  Kroll
    Robert Kroll
  • Brugerbillede for Marianne Rasmussen
    Marianne Rasmussen
  • Brugerbillede for Jørn Andersen
    Jørn Andersen
  • Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen
    Jens Jørn Pedersen
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Grethe Preisler
    Grethe Preisler
Regsa Nesneffets, David Zennaro, Per Jongberg, Jørgen Steen Andersen, Anne Schøtt, Peter Wulff, Keld Albrektsen, Johan Enemark, Poul Solrart Sørensen, Robert Kroll, Marianne Rasmussen, Jørn Andersen, Jens Jørn Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Vi skal bestemt blive bedre til at producere mere for mindre - så vi kan brede os i sociale, kulturelle og kundskabsmæssige sfærer!
Gevinst i samfundet er, at det fysisk nødvendige kan klares hurtigere og hurtigere, så det udviklende, selvstændige, mægtiggørende kan indtage en stadig større plads i den enkeltes liv og samfundslivet. Et demokrati har brug for selvstændige borgere, der sammen kan blive enige om nogle optimale rammer for udfoldelse og aktivitet - langt væk fra industrialiseringens trummerum.

Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen

Tilbage i 1960'erne vidste man, og da vidste Venstre, at det vigtigste for et land var et godt uddannelsesniveau.
Nu behøver politiet ikke studentereksamen, de behøver ikke at kunne forstå, de skal blot handle. Det ser ud til, at disse handlinger er uden intellektuel overvejelser hos den menige. Skal dette øges?

Det Danmark er bygget på er viden og kunnen. Hvis vi reducerer uddannelsesniveauet, så saver vi kraftigt i den gren vi sidder på.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

"Politikernes fantasiløse uddannelsesprodukt fastholder os og de kommende generationer i fordummelsens æra. "

Nej, det gør gymnasier og universiteter, hvis konfliktskabende pædagogik blev grundlagt i årene 1965 . 1975. De forskere, der udtaler sig, er selv præget af en blanding af dogmer, og har meget svært ved at tænke anderledes, end de er uddannede til. Kun næsten bevidstløs brug af økonomiske modeller er mere fordummende end ønsker om lighed med laveste fællesnævner som mål eller selektiv formidling af informationer. Det er også fordummende, hvis vejledning i, hvilke svar der ønskes, er nødvendig for gode karakterer.

Bedre er det ikke, at nogle forskere og professorer kan veksle frit mellem modsatte holdninger, eller nogle forskere den ene dag bruger økonomiske modeller, og andre forskere den næste dag advarer mod brugen af økonomiske modeller. Det bliver heller ikke bedre af, at gymnasier har fået tradition for protester og det danske samfund efterhånden er styret af journalister, professorer og tænketanke, som knap respekterer Folketingets ret til at træffe politiske beslutninger.

Det danske uddannelsessystem blev i realiteten ødelagt af studenteroprøret i 1967. Det er for nemt at give politikerne ansvaret for den påståede fordummelse, især når mange af politikerne er uddannede på gymnasier og universiteter som de, der advarer mod den førte politik. Faktisk giver det en følelse af gymnasier og universiteter, som ikke står ved sine egne uddannelsers indhold, og nogle studerende, som grundlæggende ikke aner, hvad de uddannes til.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Jens Jørn Pedersen:

"Tilbage i 1960'erne vidste man, og da vidste Venstre, at det vigtigste for et land var et godt uddannelsesniveau."

Ja, men det gjorde især universiteter jo op med i 1970'erne.

"Nu behøver politiet ikke studentereksamen, de behøver ikke at kunne forstå, de skal blot handle."

Mit indtryk er, at det passer godt med en studentereksamen ikke at kunne forstå men kun handle. På erhvervsuddannelser er det vigtigere at forstå for at kunne handle bedst muligt. Faktisk er det fortrinsvis mennesker med uddannelser, der kræver en studentereksamen, der kræver vejledning selv for at kunne lave individuelle skøn, og helst ikke træffer beslutninger uden at rådføre sig med kolleger. Det er ikke fx. håndværkere, der holder møder og ønsker vejledninger fra ministerier, før de løser en opgave. Jeg vil foretrække, at politibetjente løser sine opgaver på en måde, der minder om fx. håndværkeres og butiksassistenters adfærd i stedet for fx. socialrådgiveres og økonomers adfærd.

Jesper Hansen, Anne Eriksen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen

Kære Børge Rahbech Jensen
Det var da noget af en svada.
Det er håndværkere (de eksisterer ikke rigtig mere, da de er skolet uden praktisk erfaring) der kan tænke selvstændigt.
Folk, der har studeret, kan ikke tænke selvstændigt, de kan kun holde møder!
Det er da noget der vil noget.
Du har ret i, at cand.scient.pol.-uddannelsen ikke ser ud til at skabe selvstændigt tænkende individer. De er alle uddannet efter den samme læst og har læst de samme bøger, og der ser ikke ud til at eksistere en verden udenfor det.

Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen

Et stor problem for Danmark er, at vi er nødt til at importere specialister i bl.a. IT. Danske uddannelser er ikke gode nok. Og nu vil man skære yderligere ja, ja, ja. Der bliver noget at rydde op for den næste regering og noget at betale for Danmarks borgere!

Brugerbillede for Robert  Kroll

God artikel - men er det ikke os selv som vælgere, der er ansvarlige ?

Politikerne gør blot det, de forventer deres vælgere vil "stå model til" - gjorde de noget andet og gik imod folkets ønsker , så var folkestyret reelt afskaffet, og så kunne man lige så godt lade en eller anden (selvudnævnt) elite eller computer styre det hele.

Lad være med at skyde på de politikere, som VI SELV HAR VALGT og som vi kan "hyre eller fyre" hver eneste gang , der er valg til Folketinget.

Vælgerne er øverste myndighed i et demokrati , og vælgernes frie valg af politikere bestemmer landets skæbne på godt og ondt.

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Til til forfatteren af denne artikel ...Hvor er det befriende, at læse en artikel af et intelligent menneske, der bruger hovedet fremfor at løbe rundt med det under armen....men problemet er større end blot vores politikere, det er blevet en livsstil at handle fremfor at tænke, hvis vi eksempelvis vil have livsstil, så handler vi det typisk ind på vores dankort, så vi selv er fri for at tage stilling til hvad vi livsstil egentlig går ud på - vi handler fra udvalget....Personligt tror jeg at vi er nødt til at tage fat i folkeskolen og gøre den mere kreativ, så folk fra barnsben lære, at det er et "kick" at tænke noget ind i det man gør.

Anne Eriksen, David Zennaro og peter juhl petersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn  Petersen
Jørn Petersen

En syndebuk tråd.

Grundlæggende er det vel politikkernes ansvar at være tydelige i forhold til den udvikling og mål som de forventer rammer den bredeste befolkning.

Man kan vel godt påstå at der rammes skævt når udviklingen og målene dikteres og ikke skabes i en proces sammen med de mennesker som udviklingen berører, det gamle mantra, at ejerskab fremmer forståelsen, skal man nok ikke overse.

Problemet med vores politikkere er som det ofte er nævnt igennem snart flere sekler at de ikke er i dialog med folket og ikke forstår andet end deres egen verden, så når de ikke ser at mål opnås som de ønsker, begynder de i stor stil at diktere alle forhold og dermed udelukke alle andre fra processen.

Syndebukke.... vi ligger som vi reder.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Jørn Petersen:

"Grundlæggende er det vel politikkernes ansvar at være tydelige i forhold til den udvikling og mål som de forventer rammer den bredeste befolkning."

Det er muligt, men hvem er det egentlig, der forventer hvad? Mit indtryk er, at politikere mest præsenterer og stilles til ansvar for andres forventninger om, hvad befolkningen rammes af.

"Man kan vel godt påstå at der rammes skævt når udviklingen og målene dikteres og ikke skabes i en proces sammen med de mennesker som udviklingen berører"

Det er en mulighed, som passer dårligt med bl.a. eksperters, organisationers og journalisters krav om, politikere tager ansvar for regulering af befolkningens adfærd. Desværre tager de, der kræver politiske indgreb, sjældent ansvar for sine krav, men kritiserer tværtimod, når kravene opfyldes.

"Problemet med vores politikkere er som det ofte er nævnt igennem snart flere sekler at de ikke er i dialog med folket og ikke forstår andet end deres egen verden"

Hvilken verden er det, når de har samme baggrund som sine kritikere? Pilen peger tilbage på de akademiske miljøer på gymnasier og universiteter, som både de fleste politikere, ministeriers embedsmænd og mange af de, der kritiserer politikerne, kommer fra. De uddannes ikke til dialog med men til opdragelse af befolkningen.

Brugerbillede for Egon Maltzon

Der er mig bekendt ikke andre end Dion Rüsselbæk Hansen der forhindrer Dion Rüsselbæk Hansen i at tænke.
Der er muligvis en Stat som ikke vil betale Dion Rüsselbæk Hansen for at tænke præcist det han gerne selv vil tænke.
Men hvis man holder dette op imod at en totalitær Stat vil bestemme hvad Dion Rüsselbæk Hansen skal tænke er det vel et beskedent problem.
Som en gammel (iøvrigt svensk) ven sagde til mig:
"Problemet med jer danskere er at i tror Staten er jeres ven".
Staten bliver aldrig borgernes ven, kun embedsmændenes og politikernes ven.

Jesper Hansen, Anne Eriksen, David Zennaro og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn  Petersen
Jørn Petersen

Børge Rahbech Jensen

Det svært at fritage politikerne for ansvaret ud fra en tese om at de er miljø skadet af deres studietid.

I en verden af valg må det antages at politikkerne træffer træffer deres valg ud fra deres evner og som frie individer.

Vi kan antage at vores politikere ikke er særlig gode til at varetage de manges (folkets) interesser og vælger en snæver tilgang hvor det er nemmere at honorere kravene fra de få (de velbjærgede) og i deres afmagt overfor folket vælger de så undertrykkelsen til folket, specielt dem som ikke har tilgang til en platform at råbe fra.

Forandringer i et samfund bør komme af glæden og ikke af nøden.

Dine positioner anerkendes fuldt ud, derfor får du min anbefaling.

Brugerbillede for Martin Sne

Danmark havde parlamentarisme fra 1848 - 1877. Den blev suspenderet i 24 år. I 1901 fik landet et egentligt demokrati som holdt sig til november 2001. Den følgende periode vil blive husket som Reaktionens uoplyste enevælde.

Jørgen Steen Andersen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Sterling
Peter Sterling

Pussigt at ingen nævner nedskæringernes mål; at skabe så store skattelettelser som muligt på så kort tid som muligt til Klaus Hjort Frederiksens venner, den nuværende regering hviler på et tyndt grundlag og de regnede ikke med at regere længe.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Vi har selv valgt vore politikere?
Tja, vi har valgt ud fra det tilbudte materiale - der passer med det forum, de gerne vil tiltræde...

Når der samtidig udsluses lidt om de magtkampe, mobninger og topstyringen, der foregår - så er det måske mere indlysende, at de folk der kunne gøre en forskel med erfaring og handling, holder sig væk!
Eller er kun på scenen i kortere tid, da selve set-uppet er som at vade i dyner og høre på varm luft i timevis.
Det er den nød, der skal knækkes - før vi kan se positive forandringer og ikke kun brutale magtanvendelser og neddrosling af tidligere udmærkede tiltag til et bedre miljø i alle retninger.